“Bibliotek 2.0” (Del 1)

I anledning af nytåret en lille serie om Web 2.0. Begrebet står for en ny epoke hvor de fleste værktøjer er udviklet, gjort alment tilgængelige og gratis. Samt ”sociale værktøjer”, som i sig opfordrer brugerne til at dele med hinanden og udvikle værktøjet kreativt. Anvendt på biblioteksområdet kaldes det på mange biblioteksweblogs i USA Library 2.0, eller Bibliotek 2.0. Konkret drejer det sig om fx tagging, RSS og API’s (Application Program Interfaces), dvs. frit tilgængelige teknologi. Google står som eksponent for det sidste.
Ifølge Seattle Times er nogen ved at være trætte af al den snak om 2.0. Joel Spolsky mener at Web 2.0 er et udslag af teknologi-industriens forsøg på selvpromovering. Han siger at Web 2.0 er

"et stort, svagt og sløret sky af rent arkitektonisk intethed … Når folk bruger ordet Web 2.0, føler jeg mig altid let dummere resten af dagen”.

Han suppleres af Leia Scofield (webudvikler fra Dallas), som mener at folk er blevet kolde over for fænomenet. Hun spøger med at der er behov for at vende tilbage Web 1.0, og selv om webbet forandrer sig, burde Web 2.0 snarere kaldes Bubble 2.0.
En af de varmeste fortalere er bibliotekaren Michael Stephens. Han er nærmest omrejsende ”prædikant”.
Mellem de to yderpunkter står de traditionelt forbeholdne, de som ikke rede til at tage skridtet eller mener at der ikke råd og ej heller tid. Og de som prøver at tage hensyn til alle parter, men ikke aner hvor vi skal begynde.
Uanset hvor bibliotekerne begynder, så er biblioteksbrugerne begyndt. Ikke i samme omfang som i USA, men kig dog på bibliotekernes internetpc’er eller områder med trådløst netværk: Adskillige bruger den fx til Messenger, til at holde sig i kontakt med deres medopgaveskrivere. Gør bibliotekerne livet let eller surt for denne nye form for biblioteksbenyttelse?
Det software, som for få år siden var beskåret en snæver kreds af nørder og pengestærke, er dels blevet meget let at håndtere og dels fuldstændig gratis eller billigt. Det burde vel få bibliotekerne til at kaste sig over gratisprodukterne?
Hvad angår det ”sociale”, altså dette med at vidensdelingen, står uerfarne famlende over for fx at skulle lave et tag, et emneord. Bibliotekarer har erfaringerne med den slags. Folksonomi og tags kan udvikle sig amatøragtigt og ikke stringent. Men fagfolk kunne tage det alvorligt og gå forrest og vise andre hvordan det skal gøres.
Problemerne med emneord er der nok af. Fra om det skal stå i bestemt eller ubestemt form til om man skal bruge hverdagssprog eller fagsprog. ”Folksonomer” står over for nøjagtigt de samme dilemmaer. Bibliotekarer har ekspertise til at rådgive og vise andre vejen.
For de som ikke helt er med på hvad der menes med Web 2.0, Har Dion Hinchcliff lavet en oversigt i form af en top 20 liste.
Læs mere
Seattle Times om Web. 2.0.
ALA om biblioteker som ”sociale maskiner”.
Nogle forskellige redskaber.
Tanker om Bibliotek 2.0.
Biblog-artikel om rapport fra OCLC.
Liste over software.