torsdag den 13. oktober 2005

ILI2005: Emailen er død…
… lad os begrave den. Det var pointen i Brian Kellys indlæg på Internet Librarian International den 9. oktober. Han omtalte emailen som et fantastisk kommunikationsmiddel, som nu kan erstattes af andre og bedre.
Emailen er ”information overload”, altså et overflod af information. Dobbeltmeddelelser, spam, virus, dårlige søgemuligheder til vigtige, gamle emails (pga. dårlige metadata). Hvis emailen blev præsenteret i dag som noget nyt, ville de fleste trække på skulderen af det. Fordi der i dag er andre og bedre alternativer:
  • RSS-feed. Hvorfor abonnere på postlister, når RSS-læsere giver meget bedre kontrol og er meget lettere at styre.
  • Chat, altså de velkendte messenger (MSN, Yahoo osv). De er gode til online-gruppediskussioner, de muliggør samtale i stedet for brede. Og os ældre behøver ikke bekymre os når vi støder ind i at vi ikke kan finde ud af det: vi kan bare spørge vores børn. Eller på bibliotekerne: yngre brugere. De ved alt om det.
  • IP-telefoni, Skype, Google Talk og andre. De integrerer tale, chat, web, video i høj kvalitet. De er gratis og man behøver ikke bekymre sig om høje telefonregninger. Kan også bruges til konferencer.
  • Weblogs. (Disse er tidligere beskrevet her på webloggen, så…)
  • Wikis. En wiki er groft sagt en hjemmeside under udvikling hvor en lille arbejdsgruppe samarbejder om at udarbejde et dokument, med mulighed for at se hver enkelts bidrag, altså ikke spredt rundt i emails.
  • Podcasting. Lidt det samme som et rss-feeed, men med mp3-lyd. Dvs. den kan fungere som en slags opbevaring af udsendelser, optagelse af konferencer eller møder o. lign. Som man så efterfølgende kan lytte til når man har tid.
Bibliotekernes brugere har taget disse medier til sig. Så bibliotekarer bør gøre det samme. Ifølge Brian Kelly har vi vænnet os til at bruge emails og stiller os tilfredse med det. Vi har myter om faren ved de nye medier. Vi har ikke tid. Vi mistror internettet. Vi venter på bedre versioner. Er bange for ophavsret. Og er det ikke bare drengelegetøj?
Kelly indrømmede bagdelene ved det nye: mange weblogs er ligegyldige, chat kan være forstyrrende, der er spam, wiki’er blive invaderet. Men det modsatte gælder også: mange weblogs er informative, med få midler kan man selv styre chat. Så hvorfor dog ikke bare prøve i det små til en start? Han gav herefter en masse konkrete eksempler på brugen af dem.
Brugerne har allerede taget disse medier i brug. Så hvis bibliotekerne ikke begynder at bruge dem også, vil vi hurtigt blive opfattet som lidt langsomme i betrækket.
Links
Brian Kelly, ILI2005 om email.

Ingen kommentarer: