Yahoo opdater søgeindeks
Yahoo’s weblog oplyser at Yahoo nu har indekseret over 20 mia. ”items”. Fordelt på websider (19,2 mia.), billeder (1,6 mia.) og audio- og videofiler (50 mio.). Sidste gang Yahoo oplyste noget lignende, gik der knap en uge, før Google overtrumfede antallet. Google oplyser officielt at have 8,2 mia. websider og 2,1 mia. billeder. Via AP på Yahoo News kan man da også allerede læse kritiske bemærkninger fra Googles talsmand, Nate Tyler. Men i markedsføringssammenhæng er der en vis værdi i at være den største.Som Google Blogoscoped også fremhæver, så er der også men’er i at have et meget stort indeks: Google synes at være hurtigere til at indeksere nye sider, Google’s oplyste antal sider passer nok ikke (nogen mener det er over 11 mia, og ikke de 8,168 mia. websider og ca. 2,3 mia billeder som Google oplyser). Og endelig er der meget støj, som retteligen ikke hører hjemme i søgemaskinernes databaser.
Måske er det derfor at webloggen tilføjer at kvantitet ikke er ensbetydende med kvalitet. Her gælder fire elementer for Yahoo: relevans, tilgængelighed, aktualitet og læsevenlighed. Det har i hvert fald indbragt Yahoo en pris fra det anerkendte Search Engine Watch i 2004 for ”fremragende søgeservice” for det søgested hvor den bedste websøgning og specialsøgninger er samlet. Siden har Yahoo yderligere udbygget disse, så mon ikke også den snupper prisen i år foran Google?
Min erfaring med samme søgninger i de to maskiner er absolut ikke entydige. Snart har Google flest, snart Yahoo. Men det er umuligt at kontrollere, da mange sider hos begge maskiner er gengangere – og hvor meget tæller så det? Tilbage står den kendsgerning at søgemaskinernes sortering er så vidt forskellig at det godt kan betale sig at søge i begge to. Så får du det bedste fra begge.
Google Blog har i skrivende stund kun svaret med at Google News har fået rss-feed. (Mere om det senere). Derudover har Google travlt med at rette op på sit image efter ikke færre end tre kedelige sager: Den første at Googles ansatte er blevet forbudt at tale med repræsentanter fra det ansete onlinenyhedssted C-Net, den anden er problemer med den nye version af værktøjslinjen og den tredje er en personalesag, hvor en salgsdirektør tilsyneladende er blevet fyret pga. graviditet. Læs mere udførligt på ISEDB.
Links
Yahoo’s søgeweblog.
AP i Yahoo News
Search Engine Watch (pris) .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar