mandag den 25. november 2002

Drømmen om et Virtuelt Bibliotek
Mange drømmer om et bibliotek på internettet – et virtuelt bibliotek. Internetsøgning er normalt en målrettet aktivitet. Men sur vintertid lægger op til lyst-surfing på internettet. Til en kold, blæsende og mørk vinteraften vil jeg anbefale følgende:
www.ipl.org The Internet Public Library Project. Linkside. Linker til forskellige slags virtuelle håndbøger, fra telefonbøger til leksika. Ved første øjesyn ligner den endnu et emnekatalog, men slutresultatet er altid en slags “standardværker”. Udvalgt af bibliotekarer
www.refdesk.com En linkside med ambition om at være en virtuel læsesal. Ved første øjekast ligner den et supermarked. Det er en enkeltperson som står bag, Bob Drudge!
digital.library.upenn.edu/books Lavet af Pennsylvania Universitet er en side med ca. 17.000 fuldtekst elektroniske bøger. Alfabetiske forfatter- og titelindgang. Udvalget er (selvfølgelig) meget præget af USA. Men der dog en del udenlandske forfattere med, fx er 2 Kierkegård-bøger med.
Her er sider med enkelte emner:
www.etown.edu/vl (WWW virtual Library: international Affairs, under www.vlib.org/Home.html er et slags emnekatalog i stil med LII og FNG). En omfattende linksamling til internationale emner såsom: land- og bykort på internettet, ngo’er.
www.iclnet.org er et meget omfattende samling af kristen litteratur. Ambitionen er at samle alle dokumenter, bøger og tekster fra de sidste 2000 år! Siden er noget rodet og uoverskuelig. Men med lidt tålmodighed kan man finde utrolig mange fuldtekstdokumenter.
library.albany.edu/subject/csci.htm Enkelt opbygget overblik over computervidenskab. Omfatter mange emner såsom Dictionaries & Encyclopedias, Electronic Journal Directories og Bibliographic Databases & Indexes. Det smarte ved siden er at det er en slags bibliografi, dvs. den linker til andre linksider. Det gør den overskuelig.
historic-cities.huji.ac.il/historic_cities.html er for interessede I gamle bykort, prospekter o.lign fra perioden 1486 til 1720. Indeholder utrolig flotte gengivelser af flere hundrede gamle byer fra omkring 40 lande i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien
Og sådan kunne man blive ved. Som ved at bladre rundt i et spændende leksikon håber jeg at du fik noget med i rygsækken. Internettet er også for nydere! Men husk at der er en verden uden for computeren.

Ingen kommentarer: