torsdag den 5. oktober 2006

Reader igen

Efter en lille uge med Google Reader-test må jeg indrømme at jeg er overbevist: Den er nemmere, mere overskuelig og har flere gode faciliteter end Bloglines.
For mig er en af de bedste, at den først automatisk afklikker indslag, når disse har været forbi midten af skærmen. Og så at man kan afklikke hvert enkelt indslag som ikke læst. Det betyder at du kan få sorteret det uinteressant fra det som du så senere vil gå i dybden med. I bloglines er det alt eller intet.
Det er kun en af de mange gode fordele ved at bruge Reader. Desværre er der ikke nogen statistik med i Reader. I Bloglines er det muligt at se hvor mange der abonnerer på et feed (i Bloglines). Ligeledes har Bloglines også gode henvisninger til lignende feeds og et meget bedre søgesystem, hvis du er på jagt efter nye feeds. Det er nogle funktioner som Google Reader helt klart mangler.
Det skal dog ikke opveje helhedsbilledet, at Reader er nemmere, mere overskuelig og logisk end Bloglines. Der er dog ingen grund til at skifte, hvis du stadig er tilfreds med Bloglines. Det er en udmærket rss-læser. Og måske forbedrer den sig også i fremtiden.
Vejledningen til Google Reader er nu ved at være færdig, og den kan ses på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside.
Link
Google Reader på Google-Guide
.

Ingen kommentarer: