onsdag den 14. september 2005


Google nu med weblog-søgning
Det har været længe ventet: Som katte om den varme grød har de generelle søgemaskiner bevæget sig om en speciel weblogsøgemaskine. Hvilket har givet plads til udmærkede søgemaskiner som Feedster, Technorati og andre. Men nu er ”krigen” sikkert også brudt ud her. Fordi Google ejer Blogger har det ligget lige til højrebenet for Google. Og det er da heller ikke nogen overraskelse at Google er kommet først.
Officielt er der ikke kommet nogen meddelelser fra Googleblog. (Den er der måske når du læser dette), men såvel Batelle som Search Engine Watch er på pletten med at give adresserne på weblogsøgemaskinen. Og Internetsøgning vil naturligvis bestræbe sig på at være først i Danmark.
Søgningen kan både foregå fra en Google-lignende søgemaskine og en Blogger-lignende. Resultaterne er tilsyneladende den samme. Googles søger ikke kun i Blogger. Jeg har ikke haft tid til mere tilbundsgående søgninger, men hurtige sammenligninger af søgninger sammenlignet med Feedster og Technorati tyder på at disse to førende specialsøgemaskiner nu får det svært: Googles weblogsøgning synes at være fuldt på højde.
Mon ikke, som Search Engine Watch antyder, at de andre store søgemaskiner snart lægger ud med deres bud på weblogsøgning?
Links
Google-lignende søgemaskine.
Blogger-lignende søgemaskine.
Vejledning.
Via John Batelle og Search Engine Watch.

Ingen kommentarer: