Google og Kina

Google Blogoscoped bragte en artikel om Google Kina som måske kan være interessant at læse for at forstå den særlige internetkultur i Kina. Mens fx Coca-cola har forstået den særlige kinesiske virksomhedskultur, har andre som Microsoft og Yahoo ikke klaret sig så godt.
Det har Google derimod. Dens markedsandel er ganske stor, set i forhold til dens kinesiske konkurrent Baidu. Dette skyldes til dels at der har hersket en slags borgfred mellem de to, indtil de fik udryddet deres fælles konkurrenter. Bl.a. er Yahoo nu en ubetydelighed. Nu står de så over for hinanden, og forventeligt vil der komme et slag.
Jeg har tidligere skrevet om og henvist til artikler om det dilemma om censur som Google stod i da de etablerede sig i Kina. Men generelt handler det om at Kinas regering stiller udenlandske firmaer i et dilemma om enten at tilpasse sig den lokale censurlovgivning, eller holde sig til de 'internationale' rødder. Google har sat sig lidt midt imellem.
Artiklen beskæftiger sig med en krise i februar 2006 hvor Google var ved at blive lukket i Kina da Ministry of Information Industry of China begyndte at undersøge Googles 'ulovlige operationer'. Det tog næsten halvandet år før licensen den 19. juli 2007 gik igennem. En sejlads mellem Skylla og Charybdis: De kinesiske myndigheder og deres rivaler.
Baidu er en lokal kinesisk søgegigant som umiddelbart syntes at være Google værste konkurrent, men denne var mere optaget af at ødelægge de øvrige konkurrenter som fx Yahoo. Googles lokale strategi viste sig at være bæredygtig. Det kan dog ændre sig idet Baidu i slutningen af 2008 begyndte at se Google som en trussel.
De moralske barrierer for Google Kina har indtil videre været et større problem end Baidu og andre konkurrenter. Altså kinesisk lovgivning op imod Google moralske forpligtelser, behandlingen af fortrolige brugeropysinger kontra den kinesiske regerings krav om at få udleveret disse. Og generelt kinesiske kontra amerikansk stil.
Det sidste viser sig bl.a. i at internetcafeer spiller en meget stor rolle for unges tilgang til internettet, hvor dette er anderledes i USA. Det er gennem musik og spil at de kinesiske unge lærer søgemaskinerne at kende. Derfor lavede Google kampagner disse steder. Bl.a betyder det at de unge ikke har rettigheder over startsider og lignende.
Link
Google Blogoscoped.

Google og finanskrisen

Finanskrisen, eller hvad årsagen nu kan være, har også påvirket Google. Google startede allerede tidligere sidste år at lukke 3D world Lively. Flere af Googles produkter bliver helt lukket:

• Jaiku (købt i 2007, videreføres i stedet af frivillige fra Google).
• Dodgeball (købt i 2005, men i dag fortrængt af Twitter).
• MashUp editor.
• Varehuskataloger.

Det sidste vil dog ikke være det store tab. Teknologien er i mellemtiden blevet overhalet af Google Books, som i forvejen indekserer sådanne. Men selv betegner Google det som et nødvendigt eksperiment i OCR teknologi.
Andre produkter bliver beskåret. Fx Google Video som nu ikke længere tillader upload.
Der har været mest weblogblæst omkring Google Notebook. Den lukker ikke ned, men bliver ikke længere udviklet. Selv henviser Google til andre produkter som Dokumenter, Gmail, og andre.
Nogle weblog taler om at dette kun er de første lukninger, og forudser at Grand Central og Knol bliver de næste. Samtidig fyrer Google også folk.
Ikke mange iagttagere ser dette som den store ulykke og krisetegn i sig selv. Google har været et festfyrværkeri af eksperimenter af mere eller mindre levedygtig karakter, og det er vel markedets gang at på et eller andet tidspunkt bliver de ikke særligt brugbare produkter luget ud.
Det er snarere virkeslysten som sådan der er bekymring omkring: Vil dette at man lukker for eksperimenter betyder at innovatorer ikke længere vil søge ansættelse hos Google?
Link
Google Blogoscoped.
Googleblog om ansættelser.
Google Code Blog om Jaiku m.fl.
Google Notebook Blog.
Cnet.
Inside Google Book Search.

Orkut

Er der nogen som kan huske Orkut? Googles sociale tjeneste som kom lang tid før Facebook. Brasilianere og indere er helt vilde med Orkut. Faktisk er Orkut i disse to lande blandt de mest besøgte sider overhovedet. I princippet kan den det meste af hvad Facebook også kan, så det kan undre at den slet ikke er slået an på samme måde. Grupper, fotoer, CVer, søgninger på fællesskaber, mv.
Af en eller anden grund slog Orkut aldrig igennem . Kigger jeg på de grupper og fællesskaber mine venner og jeg er med i, så er de alle døde. Klikker jeg ind på Facebook er det lige omvendt. Her ser det ud til at de slet ikke kan lade være med at skrive et eller andet (begavet).
Brasilianere står for 51 % af brugerne, mens Indien og USA har omkring 17-18 % hver. Faktisk var Brasilien i 2006 helt oppe på over 70 %. 57 % er mellem 18 og 25 år. Dette tal har været nogenlunde konstant i de sidste mange år. Og knap 60 % er der for vennernes skyld. Denne statistik siger måske både noget om hvorfor Orkut ikke rigtig slog igennem i Danmark.
I 2004 skrev jeg efter 3 måneders medlemsskab at der er meget lidt at hente. Og det er der desværre stadig væk. Et social netværk duer ikke hvis ingen bruger det. Eller rettere, hvis ens venner eller potentielle venner ikke bruger det. Det gør de så i Brasilien. Men ikke i Danmark. Jeg tvivler stærkt på at Orkut vil udkonkurrere Facebook nu.

Mi bekjennt, Ann Tick

(Frit efter Anton Berntsen, 1928/1922)

Mi bekjennt, Ann Tick, æ en ondele jen,
de sæjer a, sjel om hon å æ mi ven,
vil en tåål for en sag å så småt leste ve,
så spøer hon så tvæære: "Hwa nøtt er et te?"

A syssel mæ info wa åldti mi glee,
vi håer på computern nowwe dejlig å see,
men komme mi bekjennt å sie mæ dæve,
så spøer hon så håånle: "Hwa nøtt er et te?"

Musik a no åldti så godt hå ku li,
å sommti a download en kjøn melodi,
men træffer et så, te a mødde Ann Tick,
hon spøer, som hon plejjer: »Hwa nøtt er et te?«

Tit bipper æ Reader mæ nytt frå a wern,
te o lææs o wa skjeer ka hon ålde fo ståånd;
for æ bøhwer å æ blaaj må hon jawn bjerre ve,
de andt ræjn hon ett, få - "hwa nøtt er et te?"

A tøgges ett, verden wa te å hold ud,
hwes ett åld de kjøn wa wos te jengle så let;
men tænk, om wo juer håd wan skavt a Ann Tick,
så trow'r a, de kjøn håd ves ålde wan te!

Who is Talkin'

WhosTalkin.com præsenterer sig selv som en søgemaskine som kan finde diskussioner om emner som man interesserer sig for i de sociale medier.
Det er altså en slags metasøgemaskine for over 60 af internettets mest populære sociale medier. Omfanger fremgår af venstremenuen som er delt opi nogle hovedmenuer. Det er bl.a weblogs, nyheder, nyt er bl.a. Facebook, MySpace. Søger også i tags i fx Delicious.
Der er også de efterhånden sædvanlige funktioner med rss-feed mv.
Det må være ne meget skrabet betaudgave, for dens default er blogs. Her søger den i alle på en gang. Men det kan man så ikke tilsvarende gøre i de andre hovedoverskrifter. Det er dårlig funktionalitet.
Link
WhosTalkin.
Via Thor og Morten Gade.

Nutidens Galileo'er?

Galileo Galilei er mest kendt for sit bidrag til eksperimentalfysikken. Det skæve tårn eller ej, han var også professor i matematik i Padova. Og måske anså han sig selv for mere matematiker end vi gør i dag. Matematik betragtes ofte med en blanding af ærefrygt og skræk. Når Good Will Hunting udfylder tavler med uforståelige formler, er vi måske lidt lettede over at han jo er lidt småskør.
Mange glemmer ofte at Google er udtænkt af matematikere. Ovenikøbet de bedste af slagsen. Og matematik er i hvert fald ikke det første mange måske tænker på når vi snakker om Googles revolutionerende oversættelsesteknik. Men ikke desto mindre bygger den i allerhøjeste grad på matematik. I et for matematikere vist nok nærmest uforståeligt papir kaldet Lattice Minimum Bayes-Risk Decoding for Statistical Machine Translation, af fire sikkert helt ukendte matematikfreaks kan du overbevise dig om det.
Sprogforskere og professionelle oversættere vil sikkert ryste på hovedet over at matematiske principper skulle udgøre rygraden i en god oversættelse. Og med nogen ret. For formlerne bruges sådan set blot til at udregne hvordan Google skal vægte de forskellige internetsider som bruges i Googles oversættelsesprogram. Eller med andre ord, hvordan de mest kvalificerede oversættelser for højere prioritet end de dårlige.
Men i princippet gør disse matematikere lidt af det samme som Galileo gjorde for hundreder af år siden: Han studerende stjerner, registrerede deres bevægelser, eksperimenterede med faldende ting, anvendte Euklids matematik, lavede egne eksperimenter og konkluderede så ud fra dette. Han bidrog på denne måde til den moderne naturvidenskab og vores nutidige verdensbillede.
På samme måde studerer matematikere altså hvordan oversættelser opfører sig, udregner matematiske formler for oversættelser, eksperimenter med udregningerne, og retter til.
Vi andre behøver sådan set ikke at bekymre os så meget om alle disse udregninger. Vi kan sammenligne Googles oversættelser med tidligere oversættelsesprogrammer som Babelfish (som bygger på ordbøger). Og konstatere, at disse matematikere har forbedret omend ikke perfektioneret oversættelsesprogrammerne, og allerede i løbet af få år har de skabt store forhåbninger om stadig mere præcise mening-til-mening-oversættelser.
Oversættelsesprogrammer må ikke undervurderes. Rigtigt anvendt (også set med de kritiske øjne) åbner de internettet for helt uanede kilder fra sprog vi end ikke drømte om at kunne forstå.

Nye afgrænsninger på Google Billeder

Googles billedsøgning har fået nogle flere afgrænsningsmuligheder. Hvis ellers du bruger den engelske udgave, for den danske er ikke ajour med de nye ændringer. Du kan se dem ved at bruge den avancerede søgning, eller også bare søge og så bruge dropdown-menuen og afgrænse efterfølgende. Det har jeg gjort på nedenstående søgning:I denne menu kan du se at der er kommet noget som hedder clipart (det er det som jeg har søgt på i eksemplet) og line drawings. I forvejen har billedsøgningen også afgrænsninger på ansigter, nyheder og foto (for at udelukke tegninger).
Hvad angår billeder skal du som sædvanligt være varsom med ophavsret.
Link
Googleblog.

Google Dokumenter

Skift Microsoft Office ud med Google? Skridtet kan måske være voldsomt. Men jeg mener nu at det er mere mentalt problem end et teknisk. For mig sat se drejer det sig om at spille med mange kort og bruge begge dele.
Men også virksomheder kan med fordel skifte. Forlaget Systime har taget skridtet og har tilsyneladende ikke fortrudt. De anbefaler andre små og mellemstore virksomheder at gøre det samme. Det gælder over hele linjen, altså også Outlook med Gmail.
Google Dokumenter har godt nok færre redigeringsmuligheder. Men fordelene er overvældende. Med et udbredt netværk er det meget besværligt at sende email med vedhæftede Word-dokumenter rundt. I Google Dokumenter arbejder jeg med et dokument som alle så arbejder i.
Først og fremmest synes jeg den store fordel ved Google Dokumenter er at jeg selv kan bestemme offentlighedsgraden: Fra helt privat til offentligt på internettet. At jeg selv kan bestemme hvem der må redigere og rette. Og at det altsammen nærmest er selvinstruerende og nemt at arbejde med.
For et beskedent beløb kan større virksomheder købe en professionel udgave af Google Apps. I betragtning af hvad det koster med Microsofts produkter meget beskedent.
Microsoft har allerede set skriften på væggen og lancerer deres nye Office-pakke med et onlinetillæg. Spørgsmålet er så om det er nok og om Microsoft har kapacitet til det.
Link
Version 2.

Museum Europa

En lille advarsel: Det følgende indslag er en række udokumenterede påstande, udelukkende baseret på redaktørens fornemmelser og fordomme.
Det er en almindeligt udbredt fordom i USA at Europa ofte opfattes som en slags museum. At udvandringen for ca. 100 år siden fra Europa drænede den europæiske befolkning for de udviklingsorieterede, mens de traditionelle og konservative blev tilbage. Europa er ofte at betragte som rejsemål for amerikanere som ønsker at genfinde det kontinent som deres forfædre stammede fra.
Denne fordom gælder også på internettet. Her er der overordnet en kulturkløft mellem europæernes måde at gå til internettet og de dynamiske amerikanere. Det afspejler sig i de materialer som offentliggøres på internettet.
Europæerne koncentrerer sig om

• At indskanne den museale kulturarv.
• At ad lovgivningens vej at vanskeliggøre tilgængeligheden på internettet. Dannmark har fx ikke en fair use paragraf, og lovgivningerne er i øvrigt så hæmmende at den slet ikke er gearet til at kunne tackle den nye internetvirkelighed.
• Edb-virksomhederne koncentrerer sig om at udvikle unikke søgeinterface, så de produkter de skal søge i, bliver så vanskeligt tilgængelige som overhovedet muligt, og i bedste fald kræver mindst en halv times forberedelse til at læse brugervejledninger. Som i øvrigt er overflødig læsning eftersom søgemaskinen enten er ramt af driftsforstyrrelser eller af at søgemekanikken er så kompliceret at den ikke er til at finde ud af alligevel.
• Europæerne bruger de sociale tjenester som sladder og udveksling af ligegyldige person-til-person-kvikke-bemærkninger.

Amerikanerne koncenterer sig om:

• At stille alt tilrådighed på internettet, helst inden det overhovedet er udgivet.
• At gøre det muligt via fair use paragraffen at indskanne materiale endnu inden blækket er tørt så det er muligt at søge i det.
• Standardisere søgemekanikkerne så brugerne ikke behøver at skulle omstille sig fra Yahoo til Google, og heller ikke fra søgemaskinernes generelle søgemaskiner til de mere specielle.
• De sociale tjenester bruges til sociale netværk til udveksling af faglige informationer og forskning.

Jeps. Det var så en luftning af alskens fordomme og udokumenterede påstande.
Godt Nytår!