Eric Schmidt interview

Googles direktør Eric Schmidt mener i et interview i Frankfurter Allgemeine Zeitung, at det mobile internet står over for et gennembrud. Han hentyder dog mest til den økonomiske side, nemlig finansieringen via de små reklamer. Dog vil det nok tage et par år endnu.
Google har udviklet sit eget system, Android til mobiltelefoner. Det er gratis og er under udvikling. Ligeledes har Google investeret i netværket Wimax i USA. Det betyder at Google er uafhængig af om udbyderne skulle finde på at lukke for netadgangen, fx fordi de ikke vil have open access. Dette problem mener Schmidt ikke vil opstå i Europa.
Han indrømmer at satsningen på MySpace var en skuffelse. Tilsyneladende søger brugerne mere det sociale aspekt end indkøb. Men han har ikke opgivet at forsøge nye veje, eftersom de sociale netværk er meget populære.
Han ser også store muligheder for iGoogle, fordi tendensen går i retning af at folk gerne vil have deres computer med sig overalt i stedet for en fast station i hjemmet eller på kontoret. Her er iGoogle skræddersyet til det behov, fordi den er tilgængelig alle steder med netadgang.
Kort er et andet vigtigt led i udbredelsen fordi de nærmest fungerer som GPS. Overalt kan du nu med mobiltelefonen se hvor du befinder sig.
Om fremtiden siger Schmidt at Google engang vil kunne svare på mere hypotetiske spørgsmål. Dette afhænger af udviklingen inden for kunstig intelligens.
Schmidt beroliger de som er foruroligede over personsikkerheden. Han mener at Google har en meget avanceret sikkerhed, og kan ikke umiddelbart se hvor Google skulle kunne gøre det endnu mere sikkert. Fokus er altid på slutbrugerne, ikke på de som lægger materiale på internettet.
Link
FAZ. Interview med Eric Schmidt.

Anonymt team bag Google

Googles succes skyldes måske først og fremmest søgemaskinens evne til at sætte det bedste, eller i hvert fald næsten altid noget brugbart, forrest i søgeresultaterne. Samtidig er det også en af det bedste bevarede hemmeligheder. For hvis den blev kendt, ville websideindehavere spekulere i at få deres hjemmesider højest.
Derfor er det også lidt interessant når teamet bag løfter lidt af sløret. Lad det være sagt med det samme at der ikke står noget om matematikken eller teknikken bag. Men nogle centrale problemstillinger som internetsøgere står over for, bliver omtalt.
Det første problem er at dokumenter på internettet ikke følger nogle standarder. Dvs. der er intet at tage udgangspunkt i. Og på anden sider bruger søgerne heller ikke nogle standarder.
PageRank er stadig kernen i sorteringsalgoritmen og har været det siden den blev udtænkt af Larry Page og Sergey Brin. Men den står ikke længere alene. Den er nu suppleret med sprog (se hvornår der er sætninger, synonymer, diacritics, stavefejl osv), brugen af sproget, hvornår spørgsmålet bedst besvares gennem en lang eller en kort forklaring, og endelig tilpasset den enkelte bruger.
Teamet kontrollerer om de konstante ændringer har den ønskede effekt. Det sker gennem kontrollerede tester, hvor teknikere og statistikere følger med. Her afprøver temet også de nye ideer. Og det er ikke småting de kommer op med. Ifølge indslaget afprøvede de alene i 2007 450 nye, eller 9 om ugen. Alle er dog ikke lige vigtige. Det er mest når det er de såkaldte relevanskriterier der bliver pillet ved.
Inden for de sidste 2 år er der især satset på det internationale område. Stavekontrol på alskens sprog, bl.a. dansk. Men selv på små sprog som azerbajansk, estisk, lettisk og andre. Derudover er der arbejde med at gøre brugergrænsefladen mere oversigtlig og anvendelig. Her nævnes fx Universal Search, Notesbog, Custom Search Engines og iGoogle. Ligesom Webspam og andre typer af misbrug.
Alt i alt altså et temmelig anonymt team med en kolossal indflydelse på alt det som du i det daglige anser for at være selvfølgeligheder. Og så er jeg da lidt misundelig over at vi på min arbejdsplads ikke har et tilsvarende effektivt team til løbende at eksperimentere med, kontrollere og forbedre brugergrænsefladen.
Link
Googleblog.
Google-Guide om PageRank.

Censur og Google

Googles holdning til censur har været meget omdiskuteret. Eftersom firmaet har til hensigt at lagre al information og stille den til rådighed for hele verden, er dette et essentielt moralsk og etisk spørgsmål. Enkeltsager fra Kina, Tyskland og et par andre lande viser at Google ikke vil i klammeri med de gældende straffelove i forskellige lande når det gælder lokale udgaver af søgemaskinen.
Derfor er det også altid interessant at se hvordan firmaet forholdet sig politisk til forskellige udmeldinger. Senest har Google stemt imod et forslag imod censur. Forslaget anbefalede Google at føre en censurpolitik som bl.a. opfylder følgende (uddrag):
1) Data om enkeltpersoner skal ikke opbevares i lande som udøver censur og hvor politiske ytringer kan blive stemplet som kriminelle.
2) Google vil ikke censurere.
3) Google vil bruge alle lovlige midler for at modgå censur.
4) Brugerne vil klart blive gjort opmærksom på når firmaet har indgået bindende retslige aftaler med regeringer om at filtrere søgninger.
5) Brugerne vil blive informeret om firmaets praksis og hvordan data udveksles med 3. part.
6) Firmaet vil oplyse om alle lovligt bindende censursager.
Forslaget indgik i en serie andre som Google stemte for, men altså ikke det ovenstående. Tilbage i 2004 meddelte Google at de censurerede Google News fordi enkelte hjemmesider alligevel blev blokeret. I 2006 kørte censursagerne om Kina (udførligt beskrevet her på Internetsøgning).
Link
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped.

Online eller PC? Google vs. Microsoft

Google var i mange år kendt for at dræne alle firmaer for kloge hoveder. Men nu påstår nogen (se link nedenfor) at strømmen er ved at vende: Flere af Googles kendte medarbejdere forlader firmaet, angiveligt pga. bureaukrati og besværligheder med organisationen. Bl.a. med at få de forskellige afdelinger til at arbejde sammen. De fleste der forlader steder, klager over at der går alt for lang tid fra en ide klækkes til at den bliver realiseret, pga. interne problemer.
Andre mener dog at det er meget få og mindre vigtige medarbejdere som har det på den måde. Og at der intet har på sig at der er meget bureaukrati. I en virksomhed med over 18.000 ansatte vil der naturligvis altid være nogen som tager deres afsked. På et tidspunkt af masserekrutteringen må der uvægerligt være sluppet en del med ind som i det lidt længere løb ikke passede ind.
Der er gennem tiderne dog eksempler på snesevis af kendte medarbejdere der har dannet deres egne små virksomheder.
Google har en meget utraditionel personalepolitik: Gratis massage, vaskeri, kantine og 20 % fritid til andre aktiviteter. Ingen tvivl om at de ansatte alligevel knokler men at de ikke ejer hvad de skaber. En kultur som skabte vanskelligheder med samarbejdet med NASA's traditionelle 'ekspertpolitik'. Men som ikke desto mindre har vist sig at kunne skabe et af verdens mest magtfulde computerforetagender.
Efter nogle år med himmelflugt økonomisk set, ser det nu også ud til at stabilisere sig.
Kampen mellem Google og Microsoft er ud over en økonomisk kamp også en kamp om koncepter inden for software. Hvis Googles koncept med at være alverdens harddisk lykkes, vil Microsofts produkter blive værdiløse. Og omvendt. Omkring ½ mia. bruger i dag Microsofts Office. Heroverfor står så Googles webbaserede produkter. Hvor de mest markante vel er Gmail, mobilprodukter og Dokumenter.
Google Dokumenter havde i november 2007 1,6 millioner brugere, eller syv gange så mange som året før. Og et par markante institutioner har valgt Google som postssystem i stedet for Microsoft.
Link
Google Blogoscoped.
CNN Money.
Ney York Times.
Newsvine.

Google - eller hvad?

Læserne af denne weblog vil bemærke at Google fylder en del. Nogle gange tænker jeg på om læserne tror jeg er Googles repræsentant i Danmark, eller bare er faldet fuldstændigt for søgemaskinen. Ingen af delene er rigtige. Jeg forsøger blot at finde de bedste søgemuligheder ud fra forskellige kriterier, fordi en af hensigterne med denne weblog er at spare læserne for selv at skulle eksperimentere og bruge tid på det. Ofte kommer jeg så til den konklusion at Googles produkter er de bedste. Ikke fordi de er perfekte, men fordi konkurrenternes bare ikke er lige så gode. Faktisk kunne jeg godt ønske mig mere konkurrence, fx at europæerne endelig kom på banen med et godt bogindskanningsprojekt, eller en mere effektiv søgemaskine. Det sker bare ikke. Så der er ikke noget at skrive om.
Det er jeg ikke ene om at mene. Der er andre der har dette had/kærlighedsforhold til Google. En blogger har oven i købet i en lidt frustreret artikel beskrevet 10 grunde til hvorfor Google er bedre end sin nærmeste konkurrent, Yahoo. Hans hovedanke er at rivalerne glemmer at fokusere på brugerne (hvad Googles politik er), og i stedet fx fokuserer på annoncører. Og så er mange af punkterne centreret om UK.
Jeg skal ikke gennemgå alle 10 punkter. Mange er nogle praktiske som ikke har så meget med selve søgningerne at gøre. Hovedessensen er at Google er nemmere at bruge, er mere effektiv, pålidelig og fokuserer mere på brugerne end på annoncørerne. Dog vil jeg gerne fremhæve noget som mange ikke er helt opmærksom på. Det er at Google prøver at indrette sig på hvorfra du søger. Derfor kan du smidiggøre søgninger ved at vælge .com eller .dk udgaverne. Her er indslaget også oprørt over at Yahoo ikke kan kende forskel på England, Irland og Eire. I det hele taget anklager indslaget Yahoo for at være endnu mere fokuseret på brugere fra USA end Google er.
Til dette sidste kan tilføjes at Google er meget opmærksom på at væksten på internettet ikke længere sket i USA, men i andre dele af verden.
Link
Internet Business.

Google "Kontor"

Der er lidt stilstand i søgemaskinenyhederne for tiden. Så jeg tillader mig et lille sidespring. Som ikke har så meget med selve søgning at gøre, men med Google og hvad denne søgemaskine efterhånden har udviklet sig til. På billedet herunder er blot nogle af de mange muligheder.
Google er et alternativ til den traditionelle Microsoft måde at organisere kontorarbejde. Jeg tror at de fleste af os har en del login og password at skulle holde styr på. Måske render vi rundt med et usb-stick i lommen for at holde styr på alle dokumenterne fra vores arbejdscomputer. Men alt dette kan blive fortid. Mens Microsoft satser på pc'en, altså vores egen lille harddisc udstyret med microsoft-produkter, satser Google på at en internetadgang giver adgang til alt dette. Det hele ligger på Google's "harddisc". Og så er hele baduljen gratis og under konstant forbedring.
Jeg har det seneste år prøvet i praksis at afprøve hvilke dele af kontorarbejdet der kan organiseres via Google. Den mest indlysende fordel ved Googles produkter er at de er tilgængelige overalt med internetadgang. Og du behøver kun at logge på et sted: iGoogle. Så har du adgang til tekstbehandling, kalender, Instant Messenger (Google Talk), hjemmeside, Blogger, Rss-læser og et hav af andre faciliteter.
Efter at have afprøvet en række af Googles faciliteter har jeg efterhånden erstattet Microsofts produkter med dem, hvis de viste sig bedre. Nogle af dem kræver en del forarbejde og overgang. Men efter at have gjort det, er mit arbejde blevet lettere, synes jeg. Her skal jeg kommentere et par stykker, som det har været med yderste betænkelighed, og mange genvordigheder at få overtalt mig selv til at bruge.
Google Kalender. Gisp, tænkte jeg. Den går ikke. Mit store håb har altid været kun at have en kalender, men jeg er altid rendt ind i at skulle ajourføre mindst et par stykker. Min private, arbejdsemailen (Microsoft Outlook) og et par stykker til som jeg deler med andre. Men så opdagede jeg at Google Kalender kan korrespondere med Microsoft Outlook. Så i dag bruger jeg kun Google Kalender. Den er indstillet på at opdatere fra Microsoft Outlook, fordi andre kan lægge møder ind i min Outlook-kalender. De vises nu automatisk i min Google Kalender. Samtidig kan jeg indføre mine private aftaler i Google Kalender uden at de kommer i Outlook, hvor alle på mit arbejde så ville kunne se dem. (Jeg kunne faktisk også gøre det, men foretrækker ikke at gøre det).
Tekstdokumenter mv. En anden hurdle var at blive overbevist om at mange af mine dokumenter skulle ligge i Google Dokumenter. Helt overbevist er jeg ikke. Men flere og flere ligger der nu. Der er mange ulemper ved det, men fordelene opvejer dem. I hvert fald efter min mening. Men jeg har stadig dokumenter liggende kun i Microsoft Office.
Først må jeg advare om at være naive med Google Dokumenters påstand om at Word-dokumenter umiddelbart kan overføres. Det kan de ikke. Det kræver en del ny- og omredidering. Start hellere i Google Dokumenter. Nogle enkelte iagttagtagelser om Google Dokumenter:

• "Stavekontrol" - gælder også for den danske. Knappen highlighter de formodede forkert stavede ord. Men den er nu ikke helt så god som fx Word's stavekontrol. Og forslagene til rettelser heller ikke. Fx er e-mail markeret som forkert stavet, og forslagene til rettelser? Emil eller gmail!
• Men du kan invitere andre til at rette i dokumentet og kontrollere for stavefejl, korrektur.
• I modsætning til Word har du mulighed for at kunne skrive i dine dokumenter alle vegne med internetadgang. Selv om de færreste måske har lyst til at sidde i en støjende internetcafe er det en enorm lettelse. I stedet for at skulle tænke på at huske at gemme på sit usb-memorystick. Ligeledes at du kan lade andre se og eventuelt rette i dokumentet.
• I forhold til fx Word har Google Dokumenter meget færre muligheder, fx fonde, spalter, afsnit, marginer osv. Og der er også begrænsninger for anbringelse af billeder. Dette skyldes måske at dokumenterne skal kunne transporteres via internettet, og det kan mange af Word's funktioner ikke umiddelbart. På den anden side kunne mange flere ting tilføjes uden problemer, og vi kan kun håbe på at Google vil tilføje disse i fremtiden
• Du skal være online. Dette er der dog nu ved at blive rådet bod på idet Google eksperimenter med at kunne arbejde offline.

Hvordan med ophavsrettigheden? Her skal du gennemlæse betingelserne, og specielt § 11 for at være oprettet som bruger, og de slår bl.a. fast at

11.1 You retain copyright and any other rights you already hold in Content which you submit, post or display on or through, the Services. By submitting, posting or displaying the content you give Google a perpetual, irrevocable, worldwide, royalty-free, and non-exclusive licence to reproduce, adapt, modify, translate, publish, publicly perform, publicly display and distribute any Content which you submit, post or display on or through, the Services. This licence is for the sole purpose of enabling Google to display, distribute and promote the Services and may be revoked for certain Services as defined in the Additional Terms of those Services.

Så vidt så godt, men bemærk dog også at

11.2 You agree that this licence includes a right for Google to make such Content available to other companies, organisations or individuals with whom Google has relationships for the provision of syndicated services, and to use such Content in connection with the provision of those services.
11.3 You understand that Google, in performing the required technical steps to provide the Services to our users, may (a) transmit or distribute your Content over various public networks and in various media; and (b) make such changes to your Content as are necessary to conform and adapt that Content to the technical requirements of connecting networks, devices, services or media. You agree that this licence shall permit Google to take these actions.
11.4 You confirm and warrant to Google that you have all the rights, power and authority necessary to grant the above licence.

Et af de hyppigste spørgsmål synes netop at være ophavsretten. Faktisk har Google måttet producere en speciel side til at præcisere hvad der står i betingelserne. Her præciserer Google at du og kun du har rettighederne over dokumenterne og det du har skrevet, hvad enten det er helt privat, delt eller offentligt. Meningen med formuleringen om at Google har "license to reproduce" er blot at Google her får retten til at publicere dit dokument når du trykker på knappen der publicerer dokumentet.
For de som gerne vil se hvordan et dokument kan komme til at se ud offentligt, har jeg noget undervisningsmateriale liggende, dels om weblogs, dels om Googles specialsøgemaskiner.
Email. Der synes endnu langt til at Gmail kan overtage Outlooks rolle. En af de største forhindringer er stadig sikkerheden. Fx kan Gmail ikke garantere for kryptering osv. på samme måde som Outlook. Til gengæld har jeg sammen med mange af mine kolleger oplevet at Outlooks spamfilter er meget dårligere end Googles. Postbakken flyder til tider over med spammails i Outlook, hvor de i Gmail pænt lægger sig i spambakken. Alligevel ville jeg nu ønske at det ville være muligt at viderestille post fra Outlook til Gmail.
Heller ikke Google Talk synes at kunne blive et alternativ til Live Messenger. Det skyldes bl.a. at den bruges af stort set alle der bruger Messenging. Lidt synd, for den er enkel at bruge, og indeholder også chat og adgang til gmail.
Derudover tilbyder Google allerede nu en række produkter som du har mulighed for at bruge når du har en Google-konto. Her i flæng: Alerts, Analytics, Base, Blogger, Book Search med My Library, Maps med My Maps, Notebook, den sociale nettjeneste orkut, hjemmesidetjenesten Page Creator, billedprogrammet Picasa, rss-læseren Reader og videotjenesten YouTube.
Link
Google Blogoscoped.

Revideret avanceret søgning

Revideret avanceret søgning

Google har revideret det avanceret søgebillede, men kun i den engelske udgave. Gid de dog ville lave sådanne revisioner ens på alle de nationale udgaver på samme tid. Der er kommet nogle flere muligheder for afgrænsninger og udvide søgningerne.

Den helt store forbedring for mig at se er at det nu er blevet meget nemmere at forstå OR-søgninger. Jeg kan ikke sige for tit hvor vigtigt denne er, specielt på sprog hvor Google ikke automatisk sætter bøjningsendelser på. Og det kan godt lade sig gøre at skrive flere ord i hvert felt, så sætter Google automatisk gåseøjne omkring. Hvad endnu bedre er at hvis man vender tilbage til det avancerede søgebillede, kan du blive ved med at poste flere ind i søgefelterne, altså op til 5 ord eller sætninger.
Derudover er det blevet komprimeret, så du nu skal trykke i Date, usage rights, numeric range, and more for at få de øvrige muligheder frem.
Link
Google avancerede søgebillede. Klik over på den engelske.

Fra Googles brokkasse

Fra Googles brokkasse

Der er alle Googles vellykkede produkter. Der er de sk...irriterende betaudgaver. Og så er der de der aldrig blev til noget. Kan du huske .....? er temaet for en lille oversigt i Google Blogoscoped over forskellige eksperimenter som aldrig blev til noget.
Hvad kan vi lære af dem? Tja. At Google eksperimenter på livet løs. At noget bare ikke er godt nok. På den anden side set kan fejltagelser være lige så gode læremestre som perfekte produkter. Og hvordan blev så i øvrigt disse perfekte produkter udformet? Rigtigt, tit ved fejlslagne ideer.
Jeg synes at Googles brokkasse er et lærestykke i en virksomhedskultur hvor man ikke er bange for at eksperimentere, at begå fejl og offentligt vedkende sig disse fejl. Modsat en anden form for kultur med utallige forberedelse, udvalgsarbejde, teoretiske rapporter osv. osv. som ofte resultater i .... ja netop, dårlige slutprodukter.
Jeg skal ikke nævne navne her, men arbejdsformidlingen rinder mig i hu, lige som det da også er set inden for biblioteksverdenen.
Google Blogoscoped angiver også nogle af grundene til hvorfor de nævnte produkter aldrig blev til noget. Typisk fordi de i praksis viste sig at rende ind i forskellige former for problemer. Men pointen er, at de ville først kunne blive konstateret ved at afprøve det. Morale: Ingen teori er god nok til at forudset alskens problemer, og produkter i sig selv vil afføde mod-produkter. Som der altså først kan teoretiseres over når der foreligger et produkt.
Andre beklager jeg ikke længere eksisterer: Google Answers er et af dem. Men internettet er åbenbart ikke til den slags. Yahoo Answers blev en ganske anderledes, men også mere utroværdig succes. Og indrømmet: Konceptet lignede heller ikke Google, med ansættelse af eksperter og menneskeskabt, ikke maskinskabt. Mange er ifølge Blogoscoped dog nu at finde i Uclue.com.
Andre eksempler er når projekter bliver ædt af andre Google produkter. Det gælder Google Local, som nå eksisterer sammen med Google Maps. Et genialt træk som hvis danske oplysinger bliver lagt ind vil spare bibliotekerne for kilometervis af reoler med vejvisere, telefonbøger og kort.
Et mere betænkeligt projekt var betalingsvideoer. Det lukkede ned efter 1½ år. Godt det samme. For det er heller ikke lige i den retning jeg ønsker at Google skal gå.
Læs artiklen, den er ganske morsom. Den beskriver nogle som kun eksisterede i ganske få dage.
Og også om der findes noget tilsvarende andre steder på internettet. Som redaktør af Google-Guide er det lidt nostalgisk at læse den. Den minder om alle de talrige panderynkende rettelser gennem de seneste 3 år af den. På et tidspunkt nærmest daglige.
Link
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped.

Udviklingen i brugen af Google

Udviklingen i brugen af Google

Tech Crunch har en statistik over brugen af de forskellige Google-tjenester i november måned i hhv. 2006 og 2007. Ikke overraskende ligger Websøgning i front med ½ mia brugere, billedsøgning ligger på omtrent det halve, mens Gmail og Maps bruges af ca 30 mio. Book search har haft en næsten fordobling, men ligger dog en del bagud, med omkring 23 mio brugere. Det er næst efter iGoogle den kraftigste stigning, og bør nok give stof til eftertanke på bibliotekerne, hvis det fortsætter.
Samtidig står internethandel og Scholar (i hver sin ende af tilbudspakken) for de største fald i antallet af brugere.
Der har ikke været meget nyt om Google Scholar. Og denne service synes at være gerådet ud i en nedgang i brug. Da Scholar blev lanceret for nogle år siden, var skepsis udbredt, men også forventningerne til at forskere og studerende her havde fået et godt redskab. Et samsøgningsredskab, så at sige. Og så tiltalte det brede dele af publikum fordi søgningen ikke krævede at man gennemlæser en manual først.
Links
Intute Weblog. Google Scholar not scholarly enough?
Tech Crunch.

Google ifølge Norvig

Google ifølge Norvig

Peter Norvig er Googles forskningsleder for søgning med speciale i kunstig intelligens. I Technology Review fortæller han ganske kort om Googles udvikling de seneste ti år og spår lidt om fremtiden.
Han påpeger at mens Googles udseende ikke har ændret sig så meget, så har til gengæld mængden af webmaterialer, både hvad angår internetsider og nye materialetyper: Video, billeder, weblogs og andre filformater. Derudover går det hurtigere med at opdatere databasen. Hvor man før i tiden opfattede internettet som et slags bibliotekskatalog, ser man det nu mere som et superaktuelt medie.
Han afslører også at Googles succeskriterie afhænger af om brugerne opfører sig som om de er tilfreds med et af de første resultater, og altså ikke kigger nærmere på resultaterne længere nede på listen, og om de omformulerer søgningen. Hvis de gør det, så er de ikke tilfreds med resultatet.
Lidt overraskende afslører han også at Google har testpersoner som vurderer tilfældige specifikke søgninger. De vurderer spam og dårlige fund, ligesom de engang imellem inviterer folk ind eller tager ud til folk selv. Overraskende fordi jeg ellers troede at Google satsede meget entydigt på automatik fremfor indblanding fra menneskehånd og -ånd.
Desværre kommer han ikke med noget opmuntrende i forbindelse med hverdagssprog og søgning. Mon det problem dog nogensinde bliver løst? Ikke engang i teorien er det nemt at formulere noget fornuftigt.
Til gengæld mener Norvig at vi i fremtiden vil se flere opdelinger på specifikke indholdstyper, sproggenkendelse og forskellige applikationer til telefoner.
Link
Technolocy Review.

Google og reklamer

Google og reklamer

En af Googles gamle idealer synes nu endegyldigt faldet: Reklamer. I starten gjorde Google meget ud af at profilere sig som søgemaskinen der adskilte det kommercielle fra ens søgninger. Og reklamerne lå pænt gemt væk ude til højre. Men det har længe være et faktum at Google i længere tid har anbragt sponsored links over resultaterne.
Og oven i købet tilpasset brugeren. Hvis jeg er logget på min Googlekonto og søger på "New York", får jeg automatisk 2-3 sponserede links øverst tilpasset min profil. Dvs. i dette tilfælde to reklamer for danske firmaer. De udenlandske ligger stadig pænt ude til højre. Godt nok er de markeret med gul baggrund så jeg har mulighed for at springe længere ned på siden. Men de irriterer jo da i hvert fald fordi du bliver nødt til at scrolle ned.Her får jeg tilbudt nogle billige rejser til New York, bl.a. med SAS, samt en søgning i Google Maps på New York. Sponsorerede links. Men de har altså ikke noget med søgeresultaterne at gøre. De kommer først under kortet.
Der er i det hele taget ved at være trangt øverst på søgelisterne. Hvis jeg fx søger på diabetes, får jeg dels et sponsored link, dels et lille emnekatalog over emneord som angiveligt skulle hjælpe med at uddybe min søgning. Andre gange kan jeg få 3-4 links i specialsøgemaskinerne, alt efter hvad jeg nu har søgt på, fx Google Books, Nyheder eller billeder.
Pandia News har andre eksempler på hvordan Google 'blander sig' i søgningerne.
Link
Pandia News.

Google 9 år

Google 9 år

Googlere vil næppe være i tvivl om atGoogle fyldte 9 år i sidste uge. Selvom datoen selvfølgelig kan diskuteres og skubbes 3 år længere tilbage. Googles historie er beskrevet flere steder, og kan endog stykkes sammen på Googles egne sider.
Google har gennem det sidste år købt en masse firmaer. Det er dog ikke noget nyt. Et af de første indkøb var Deja News, som i dag går under Google Groups. Glemt er måske at Yahoo engang brugte Google før de selv blev Googles største konkurrent.
Hvis du vil beskrive Googles succes i et ord, så må det vel være PageRank. Den sorteringsalgoritme som indtil videre ingen har formået at overtrumfe. Den er i øvrigt i dag suppleret med mulighed for at personalisere og tilpasse fundene til brugeren. Andre mere iøjnefaldende produkter er Gmail og et office-lignende onlinekontorsystem.
Derudover har Google også formået at skabe sig et image som brugernes værktøj. Der er kun få skrammer i det image, bl.a. Googles håndtering af regeringen i Kina.
Under alle omstændigheder er det nu lidt sent at lykønske fødselsdagsbarnet. Men på trods af al skepsis, ville verden næppe være den samme uden.

Google i Economist

Google i Economist

Economist havde i slutningen af august en artikel om Google: Who's afraid of Google? Med associationer til hvem er bange for den store, stygge ulv. Titlen antyder selvfølgelig at Google er blevet en gigantisk international magtfaktor med blækspruttearme i stort set alt med prædikatet internet. Med en magtfuld organisation ikke blot i form af interneteksperter, men også advokater og lobbyister.
En så stor magtbastion må naturligvis være udsat for angreb. Fra venstre for at underlægge sig Kinas centur, fra højre for ucensureret at offentliggøre usædelige videoer. Mange sammenligner Googles udvikling med det af mange 'forhadte' Microsoft. Men Economist sammenligner i stedet Googles udvikling med bankindustrien. Sammenligner altså Googles ophobning af information med opbevaring af folks penge. Herunder også private oplysninger om 'kunderne'.
Google opfattes af mange som arrogant. Og peger på virksomhedens motto “Don't be evil” som hyklerisk. Stoler altså ikke på at Googles formål ikke er at tjene penge men at "ændre verden" (Eric Schmidt)
Faktum er at Google i dag forsyner andre med gratis information og hjælper annoncører med at få deres reklamer ud til deres målgruppe. Google har ikke på samme måde som Microsoft 'sat' sig på et marked. Google Books hjælper snarere end udnytter bogbranchen. Og Google er bedre end sine konkurrenter til at passe på kundernes private oplysninger. Endog i diktaturstater som Kina.
I det hele taget har Economist meget svært ved at sætte en finger på Google. Hvilket på mange måder er tankevækkende.
Link
Artikel i Economist.

Seneste Google opkøb

Seneste Google opkøb

Googles indkøbsliste vokser. Henover sommeren er nedenstående føjet til:
Postini. Et firma specialiseret i kommunikationssikkerhed. Fx af emails, messenger, arkivering. Altså beskyttelse mod virus, spam, phishing, svindel mv., kryptering. Det betjener mere end 35.000 virksomheder og 10 mio. brugere kloden over.
Pris $ 625 mio. Produktet er fortrinsvis egnet til virksomheder.
Indkøbet skal ses i forlængelse af Googles strategi for at være 'verdens harddisk'. Med produkter som Gmail, Calendar, Talk, Docs & Spreadsheets og personalisering er sikkerhed afgørende. Over 100.000 firmaer bruger allerede Google. I første omgang er det mest mindre virksomheder, der ikke har råd til dyre Microsoft-løsninger. Men med sikkerheden i top, vil formentlig større virksomheder følge efter.
Feedburner. Erhvervet af Google tidligere på året. Men nu er den gratis. Dvs. nu kan du se statistik fx over besøgende på din side og hvor mange abonnenter der er på dit rss-feeed
ImageAmerica. Er et firma som efter eget udsagn fremstiller kameraer i høj opløsning med henblik på luftfotoer. Og det er selvfølgeligt at tænke på Google Earth og Maps her. Hvis du så nyheder om oversvømmelserne i New Orleans pga. orkanen Katrina, så var det Image-America.
Grand Central. Igen nogen med telefoner. Denne gang en mulighed for at bevare et bestemt nummer, hvad end der sker.
Link
Om Postini.
Pressemeddelelse om Postini.
Artikel i Google Blogoscoped.
Burning Questions (Feedburners weblog).
Googleblog om Grand Central.
Google Blogoscoped om Grand Central.
Google Lat Long Blog.

Sikring af privathed

Sikring af privathed

Privacy International er en NGO organisation. Den har eksisteret siden 1990, oprettet af såkaldte eksperter og menneskerettighedsorganisationer for at sikre at regeringer og private firmaer respekterede den personlige privathed. I dag arbejder computereksperter, akademikere, jurister, journalister og menneskerettighedsaktivister i den.
Tidligere på året udsendte de en undersøgelse, hvor de gennemgår internetfirmaers forhold til privathed. Og den 10. juni udsendte PI et åbent brev til Google (ved Eric Schmidt) hvori de anklager firmaet for at forsøge at mistænkeliggøre PI's rapport, angiveligt fordi rapporten rubricerer Google i bunden hvad angår sikring af brugernes privathed. Brevet tilbageviser at Privacy International skulle være påvirket af Microsoft interesser, og ser mere dette som udslag af Google's surhed over at ligge sidst i undersøgelsen, bl.a. bag Microsoft.
I organisationens rapport er Google placeret i kategorien for firmaer med “comprehensive consumer surveillance and entrenched hostility to privacy.” Ingen andre af de 22 lignende firmaer scorer så lavt.
Undersøgelsen har fået søgemaskineeksperterne op af stolene. Bl.a. har den tidligere Google-ansatte Matt Cutts og især Search Engine Land påtaget sig at kigge nærmere på rapporten. Blandt førstnævntes pointer er:

• AOL offentliggjorde sidste år hvad hundredtusindvis af brugere havde søgt på. Hvad der førte til at enkelte brugere kunne identificeres offentligt. Selv om det samme ikke er sket på Google, scorer AOL højere i PI's undersøgelse. En dom faldt ud til Googles fordel. Alligevel scorer de tre højere end Google.
• USA's justitsministerium bad i 2005/2006 34 firmaer om at oplyse brugerdata. Microsoft, AOL og Yahoo fulgte anmodningen. Google gjorde ikke. (Se bl.a. Internetsøgnings indslag om det).
• I marts sagde Google at de vil begynde at anonymisere deres oplysninger om brugerne efter 18-24 måneder. Hvad ingen andre søgemaskiner har gjort.

Search Engine Land har kigget virkelig grundigt på rapporten. Og betvivler at Google skulle have indledt nogen smæde smædekampagne som Privacy International antyder i det åbne brev. Højst at Google har brugt en kluntet fremgangsmåde.
Search Engine Lands kritik går på at undersøgelsen er noget miskmask uden nogen sammenligningsgrundlag. Hvad der endog antydes i rapportens konklusion, hvor det fremgår at kilderne er nyhedsartikler, weblogs og andre offentlige kilder, samt interviews.
Så derfor har Search Engine Land sat sig for at lave samme undersøgelse, blot med mere kvalificerede sammenligninger. Altså tage udgangspunkt i PI's kriterier. Her når de mange steder frem til stik modsatte konklusioner: At Google på langt de fleste af kriterierne, som PI opstiller, er bedre end de øvrige. Eller erklærer kriterier for indholdstomme. Faktisk går de så langt som til at anklage PI for at anvende strengere kriterier over for Google end de tilsvarende andre.
På enkelte punkter giver Search Engine Land dog PI ret. Generelt er artiklen meget læseværdig, også for de som vil have et generelt indblik i hvordan privatheden egentligt er sikret på internettet.
Link
Matt Cutts.
Search Engine Land.
Privacy International, open letter.

Google integrerer specialsøgninger

Google integrerer specialsøgninger

Googleblog har et længere indslag om hvordan de nu har integreret de mange specialsøgninger i den almindelige websøgning. Altså en samsøgning i den knap snes søgemaskiner som Google efterhånden har fået. Hidtil har den kun været muligt at få nyheder, bøger og nogle få andre med i starten af søgeresultatet. Opgaven for Google var derfor at få de bedste resultater fra specialsøgninger op blandt de første. Dette skulle du før gøre ved at lave en separat søgning i den pågældende søgemaskine.
En anden opgave var at lave en brugergrænseflade. Den er svær at se, men kik på billedet nedenunder, så er det mere klart. Den gamle statuslinje har fået nye søgemuligheder på, alt efter hvilken søgning du laver.I eksemplet er der blevet søgt efter sopranos, og ud for Web er der så kommet nogle flere specialsøgemaskiner på, nemlig News, Blogs og Groups. Disse ændrer sig alt efter hvilken søgning der er tale om. Der er flere eksempler i Googleblog. Det mest illustrative synes jeg er python og downtown los angeles.
Jeg har også prøvet at få nogle danske resultater frem. Prøv fx med copenhagen denmark. Den giver også en henvisning til maps. På søgninger på kendte personer kommer der henvisning til billedsøgning.
Midt i søgningen kom jeg frem til et ganske interessant et på Google web history. Du får ikke det samme resultat frem som jeg gjorde, for det viste sig at Google åbenbart have været inde og søge på min computer (jeg har Google Desktop liggende).Det er måske lidt sløret at se, men først i søgelisten kom det ovenstående frem: 149 results stored on your computer. Klikker jeg her, får jeg en oversigt over hvilke emails, filer, billeder og andet jeg har liggende med de søgeord.
Ifølge samme indslag er der foreløbig kun tale om at integrere video, news, local og books. Bloggen påstår også at nogle af specialsøgnigernes resultater nu lægger sig længere oppe i resultatlisten.
En af Googles svageste punkter har netop været mulighed for at kunne arbejde med afgrænsninger når søgningen er for bred. Dette synes så at være Googles bedste bud på det. Exalead har længe opereret med en lignende model. Dog ikke på specialsøgninger, men på de faciliteter, som også ligger i den avancerede søgning.
Set i forhold til mulighederne på Exalead ser Googles bud noget tamt ud. Men det er formentlig kun starten. Jeg er heller ikke tilfreds med resultatet af mange andre søgninger, især på dansk. Der er alt for få gange at der dukker noget relevant op i statuslinjen. Men tiltaget er en start. Mon ikke det bliver bedre?
Link
Indslag i Googleblog (om det nye)
Indslag i Googleblog om Universal Search.
Omtale i Google Blogoscoped. (Også nogle skærmkopier).

Mere anonymitet på nettet

Mere anonymitet på nettet

Google Weblog oplyser at Google nu ikke længere vil opbevare de oplysningerne som brugerne automatisk efterlader i længere end 18-24 måneder, altså op til 2 år. Det er ganske normal praksis for søgemaskiner og titusindvis af andre websteder at haveoplysninger om søgninger, IP addresser og andre oplysninger fra cookies.
Hidtil har Google opbevaret disse så længe de var brugbare (hvad webloggen så mener med det). Men det skal altså nu ændres. Allerede efter kort tid vil disse oplysninger blive anonymiseret. Og efter 2 år vil de slet ikke kunne blive identificeret med individuelle brugere. Det gælder dog ikke for kontohavernes søgehistorie. Den vil de fortsat selv have styr på.
Link
Google Weblog om private oplysninger.

Google – verdens G-drev

Google – verdens G-drev

Internetsøgning har nævnt fænomenet et par gange i nogle ledsætninger: Google har i dag forudsætningerne for at være ’verdens harddisc’, eller G-drev om du vil. Altså en noget modsat filosofi af det kendte fra Microsoft.
Microsoft står for den personlige computer, pc’en: Hver bruger sin pc, tilgængelig derhjemme (eller på kontoret). Google siger: En computer (nemlig Googles), hver bruger behøver så blot en konto. Tilgængelig overalt hvor der er internetadgang.
Det er selvfølgelig svært at forestille sig hvordan noget sådant ser ud. Faktisk vil Googlekonto-indehavere allerede nu kunne indrette sig på denne måde. Men endnu er det hele ikke så struktureret. Projektet skulle angiveligt gå under kodeordet Platypus. Der er mange spekulationer over hvordan det kommer til at se ud, det bedste bud jeg har set er fra en post i Google Blogoscoped.
Her forestiller de sig en forside med et mappesystem, meget lignende stifinderen, og filhåndtering. Ny i forhold til pc’en er selvfølgelig uploading. Det hele skal jo først lægges over i Googles computer. Også annoncering vil være nyt. Og integrering i Googles applikationer.
Om det kommer til at se ud som på billederne i den lange artikel, er selvfølgelig tvivlsomt. Hvad der er mere interessant er forestillingerne. Som sagt. Det er ikke fremtid, det her. Med lidt snilde kan det allerede lade sig gøre nu.
Link
Google Blogoscoped vision om Google G-drev.

Censur på internettet

Censur på internettet

Fra tid til anden dukker spørgsmålet om søgemaskinerne censurerer op. Altså fænomenet med at de af politiske eller lovgivningsmæssige årsager fjerner resultater. Kendteste eksempel er naturligvis Kina, men der er også småsager fra Tyskland og Frankrig. Google Blogoscoped har lavet en lang og udførlig redegørelse (spørgsmål og svar). Her er nogle hovedpunkter. Interesserede kan læse den fulde artikel.
Alle store søgemaskiner som Google, Yahoo, MSN og andre censurerer i en eller anden form i forskellige lande. En gang imellem også internationalt. I Tyskland drejer det sig om nazi-sider, i USA børnepornosider og i Kina sider fra menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch.
De fjerner også resultater af andre årsager end censur. Fx af hensyn til ophavsret eller fordi de overtræder Google’s webmaster-retningslinjer (fx hvis de har skjulte emneord som er synlige for søgerobotten, men ikke brugerne). Derudover kan brugerne selv slå SafeSearch til. Og endelig kan der være advarsler på YouTube og Blogspot før visse sider vises.
Det er umuligt at sige noget om omfanget af censuren. Ingen af søgemaskinerne vil ud med tallet, og sammenligninger mellem søgninger i Google Kina med Google International er ikke pålidelige fordi opgørelsen over resultater er det. Blogoscopes egne tal mener jeg er vildt overdrevne. Jeg har ofte fundet at det reelle antal sider sammenlignet med det som Google opgiver kan være helt ned til 1/10 af antallet.
Der er eksempler på censur ikke blot på den almindelig websøgning, men også på nyheder, billeder, grupper og kort.
Google gør opmærksom på når der er censur. Det fremgår nederst under søgeresultaterne med teksten “In response to a legal request submitted to Google, we have removed N result(s) from this page. If you wish, you may read more about the request at ChillingEffects.org”, “In response to a legal complaint we received, we have removed one or more messages. If you wish, you may read the legal complaint,” eller “In compliance with local laws and policies, some search results are not showing.” MSN skriver på tilsvarende vis “Some of the results have been removed”. Hvorimod Yahoo ikke længere gør det.
Selvom du altså kan se hvornår der er blevet censureret, vil Google ikke fortælle hvordan og efter hvilke retningslinjer det foregår. Men i specielt dette spørgsmål synes søgemaskinerne at have en fælles holdning, og kritiserer ikke hinandens praksis hvad angår Kina.
Hvad angår censur er der i dag to forskellige retninger: Censur er afskyelig, men ud af to onder…. Eller at censur skal undgås for enhver pris. Generelt er holdningerne delte, selv hvad angår Kina, men generelt er menneskerettighedsorganisationerne imod søgemaskinernes praksis. Søgemaskineweblogs er noget mere afdæmpede, men stadig kritiske.
Link
Artikel i Google Blogoscoped.

YouTube nu integreret i Google

YouTube nu integreret i Google

Ikke nogen overraskelse for internetsøgere der har fulgt med i Googles opkøb af YouTube, men for en sikkerheds skyld: søgeresultater fra YouTube optræder nu i Google Video i form af links. Med tiden vil Google Video fuldstændigt have integreret YouTube. Men pressemeddelelsen fortæller ikke hvornår.
Ulige hvad man ellers er vant til fra Google, vil YouTube fortsætte uafhængigt af Google. Det plejer ellers at være Yahoo’s måde at gøre forretninger på, mens Google bare ’æder’ løs. Det giver YouTube nogenlunde samme status som fx avisartikler eller weblogindslag, hvor Google som sådan genererer søgninger i disse. Men det forekommer lidt uklart hvad det hele egentligt går ud på: er videoerne i Google’s Videodatabase, eller søger Google video i YouTube’s database.Under alle omstændigheder: Søge du fx efter Kylie Minogue og klikker på resultaterne, viser det sig hurtigt at du bliver bragt over i YouTube. Samme søgning på Yahoo Video giver et noget mindre resultat og ingen fra YouTube (naturligvis). Yahoo’s videosøgning er ellers ganske udmærket, og kan stadig anbefales, især til andet end musikvideoer.
Links
Google Pressemeddelelse om YouTube.
Internetsøgning om YouTube.
Pandia Post om YouTube og Google.