Internetsøgning

Bloggens egen verden: Abonner via email - igen

2012-01-27T08:32:00.001+01:00

I perioden 2002 til sommeren 2011 kunne interesserede i Internetsøgning abonnere på "påmindelser". Det var en halvautomatisk liste, hvor jeg selv skulle vedligeholde listen. Et arbejde, som jeg ophørte med i 2011.

Nu har Blogger lavet en gadget, se højremenuen: ABONNER VIA EMAIL. Den er forhåbentlig nem at administrere for interesserede. Metoden er enkel (synes jeg):

Skriv din email i feltet og trykker på Submit.
Udfyld en word verifikation (skriv et mystisk udseende ord i et felt).
Åbn din email og bekræft at det reelt er dig som ønsker at abonnere.
Du vil få en email hver gang jeg publicerer et nyt indlæg.

Hvis du ikke længere er interesseret, kigger du bare i bunden af de email du får.

Her er et link til unsubscribe now. Klik og du skulle ikke længere modtage email. Jeg har afprøvet både at abonnere og at afbestille, og det virkede fint.

Omfattende skift i Googles privathedspolitik

2012-01-26T07:25:00.003+01:00

Jeg har mildest talt haft problemer med at logge på Googles mange tjenester i de forgangne uger. Igen og igen er jeg blevet bedt om password, når jeg skiftede fra den ene til den anden. Forklaringen kom måske i onsdags: Her stødte jeg på meddelelse om at privathedspolitik og servicevilkår vil blive ændret den 1. marts 2012. Hvis du bruger Google efter denne dato, så er du altså underlagt de nye regler. Google selv nævner følgende grunde til dette drastiske skridt:

De afskaffer mere end 60 forskellige privatlivspolitikker og erstatter dem med én.
Søgeforespørgsler kan samstemmes på tværs af alle tjenester. Google formulerer det som tilpasning til hvad du behøver.
Deling af dine dokumenter bliver universel, således at hvis du delte noget med nogen på en tjeneste, vil en anden også kende vedkommende.
Principperne for beskyttelse af personlige oplysninger har ikke ændret sig. Google påstår at de går meget op i at beskytte dine personlige oplysninger.

Det kan godt betale sig at bruge et par minutter på at læse sig igennem de nye bestemmelser, og gennemtænke hvad det betyder for dig. Så vidt jeg kan se, er den danske dog kun en foreløbig version, og jeg har ikke undersøgt om det skyldes at den ikke er færdig, eller at den ikke er færdigoversat. Sproget er i hvert fald noget ubehjælpeligt.

Privathedspolitikken handler i al korthed om hvilke oplysninger Google indsamler om dig, hvad de bruger dem til, hvilken gavn/skade du har af det og hvordan du kan ændre i dem.

Enhver der har oprettet en Google-konto vil vide at du skal opgive navn, emailadresse, telefonnummer, i visse tilfælde også kreditkortoplysninger. Hertil kommer at du også har mulighed for at tilvælge Google+ og så en offentlig profil med navn og billede.

Når du anvender Googles tjenester, fx søgning, Picasa, dokumenter osv. efterlader du en masse "spor" Dette er ikke noget særegent for Google. Det er en simpel følge af hvordan internettet fungerer. Men derudover kan du også give tilladelse til at andre oplysninger bliver gemt. Det gælder fx ip-adresse, dato, cookies, serverlogfiler, søgninger, hvilken browser og styresystem du anvender, klik på kontaktpersoner, hvem du ringer til, osv. Hvis du downloader et Google-produkt, kræver det flere oplysninger, også af hensyn til opdateringer.

Indsamler Google mere eller mindre end nødvendigt? Tja, det er en smagssag.

Oplysninger som er nødvendige for overhovedet at kunne bruge internettet. De kan næppe være til diskussion. Dem kommer du ikke uden om, hvis du bruger internettet.
Oplysninger som kan være nyttige hvis du vil drage fuld udnyttelse af Googles potentiale. De kan være et tveægget sværd. På den ene side udnytter du måske, måske ikke Google bedre.
Oplysninger som Google udover til dine interesser også bruger til kommercielle formål. Disse er formentligt stadig anonymiserede.
Oplysninger som Google slet ikke burde have, og i fald de får dem, hurtigst muligt burde slette. Dette er igen et meget omdiskuteret tema.

Google har det sidste års tid målbevidst styret i retning af at personliggøre deres produkter. Men spørgsmålet er om det er en god ide, om det er lykkedes for dem, og om der er skjulte dagsordener. Og sørger Google for at gøre opmærksom på hvornår de anvender disse oplysninger til andre formål? Det påstår Google de gør.

Google påstår også at du til enhver tid kan følge med i hvilke oplysninger de indsamler om dig. Det bør man nok ikke tvivle på, men her spiller det jo ind at ikke alle er lige gode til også at finde ud af hvordan det nu lige er man gør. Du skal vide hvordan du bruger betjeningspanelet og vide hvad teksten i redigeringsværktøjerne betyder og hvilke konsekvenser det har. Denne del er nok den vanskeligst gennemskuelige. Og burde måske være en del af folkeoplysningsarbejdet.

Google forsikrer at de ikke videregiver personlige oplysninger uden dit samtykke,

Undtagen hvis du har en domæneadministrator (fx i en virksomhed).
Undtagen til Googles samarbejdspartnere og betroede virksomheder og personer.
Undtgen hvis juridiske forhold nødvendiggør dette (læs papiret for eksempler).

Dette er nok et af de vigtigste punkter, selv om det lyder mere restriktivt end fx Facebook (hvor du mildest talt ikke er sikret ret meget privathed). Derudover indgår dine oplysninger i anonymiseret form i udveksling med fx annoncører og udgivere.

Hvad angår Googles egen sikkerhed, så nævner de SSL, totrinsbekræftelse (det skal du dog selv tilvælge), sikre lagre og strenge krav til betroede medarbejdere.

Link
Google Privatlivspolitik. Udkast.
Google Servicevilkår.
Google Vigtige spørgsmål.

Pirateri, hacking og fremtidens bogmarked

2012-01-25T11:45:00.001+01:00

Hvad enten forlag piber eller synger, så er elektroniske bøger tilgængelige via internettet allerede nu en realitet. Udviklingen kan ikke køres baglæns. Hvis danske forlag og bogproducenter ikke kommer op på "beatet", vil den højtpriste danske kultur formentligt blive overtrumfet af den forkætrede og "kulturimperialistiske" engelske.

Alle er vist enige om at det skal kunne betale sig økonomisk at skrive bøger. Forfattere skal ikke gå fra hus og hjem. Omvendt fungerer markedsmekanismerne sådan, at hvis prisen på bøger er for høj, kan bøger ikke sælges. Dette er specielt vigtigt i Danmark som er et forholdsvis lille marked.

Derfor har vi også nogle teoretisk set fornuftige ordninger med at staten griber ind med støtteordninger, forfatterordninger, bibliotekspenge, osv. Man kan så altid diskutere om pengene bliver kanaliseret de rigtige steder hen.

I Danmark er det kompliceret at få udgivet en bog. Selv om forfattere har fået andre muligheder. På Saxo kan forfattere producere print-on-demand. Men halter stadig meget langt bagefter udlandet, som fx Amazon med det nyligt lancerede Kindle Publisher Tools.

On demand-tjenester som Spotify vil vi nok komme til at se mere til. Konceptet i Spotify er at brugerne selv vælger hvilken musik de vil høre. Der er så forskellige niveauer af betaling: Gratis kan du høre mod at skulle blive afbrudt af reklamer (reklamefinansieret). For et mindre beløb kan du blive fri for reklamer, og få større udvalg. Filosofien er at mange bække små ... Alle er tilfredse: Kunstnerne, forbrugerne og Spotify. Måske. Hvis konceptet altså holder.

Tjenester som Spotify er piratkopieringens største fjende. For når produkterne er der til overkommelig penge, hvorfor så indlade sig på risikoen ved piratkopiering? Erfaring viser at folk gerne vil betale et mindre beløb fremfor at skaffe det ulovligt. Fremtidens problem bliver derfor i mindre grad pirater, men i stedet hackere a la den nys arresterede Kim Dotcom som vil underminere on demand-systemer.

Hvorfor ikke bruge on demand-princippet på bøger? Fx inden for fagbøger. På bibliotekerne har vi i årtier vidst at specielt inden for fagbøger ser læserne ikke en bog i sin helhed. De skal bruge et kapitel fra en bog, to fra en anden og et billede fra en tredje når de fx skal skrive opgaver eller afhandlinger. Jeg tror at hvis de mod et mindre beløb på fx 10-20 kr kunne få et kapitel, ville mange foretrække dette. Eller hvis bibliotekerne kunne få lov til mod et mindre beløb at udlåne kapitler fra ebøger.

Ideerne er i virkeligheden mange og ad libitum. På spørgsmål om hvorfor dette ikke for længst er sket i Danmark, må jeg høfligst henvise til forlag, boghandlere og forfattere. Det er dem som skal beslutte sig for det.

Link
The Copyright Alliance.
Social Square.

Middelalderen ikke så "mørk" endda

2012-01-20T12:28:00.001+01:00

Troede folk i Middelalderen at jorden var flad som en pandekage? Ikke nødvendigvis. I slutningen af 1100-tallet cirkulerede bogen Lucidarius, hvoraf den danske kendes fra ca. 1350. Det var en (efter tidens forhold) "folkelig" bog, opbygget som spørgsmål og tilhørende svar fra en magister.

Kigger du på side 54 i Google Bogsøgnings indskannede udgave, kan du læse dette, hvis ellers du anstrenger dig for at tyde det:

D: Hwar widh ær jordhen om kryngh.
M. Thet scriwes at iorden ær scapt soo som eth æg. Oc waræ thet sleeth wey allæ weynæ om kryng jorden, Tha woræ thet tolff twsynnæe oc iiii synnæ tywæ milæ, soo ath hwer mil ær x gothæ hestæ skædæ langh.

Jovist: Det skrives at jorden er skabt så som et æg, og var der slået vej alle vegne omkring jorden, da var det tolv tusind og 4 sinde tyve mil, så at hver mil er x gode heste skede lang. Rundt. Ikke flad som en pandekage, som Erasmus Montanus tvinges til at sige i Holbergs komedie. Måske passer målene ikke helt. Men ideen er god nok.

Mange tror formentlig at oldtidens sejlglade grækeres overbevisning om at jorden var rund (det kunne de jo se på skibsmasterne), gik tabt i middelalderen. Måske fordi Bibelens beretninger ikke stemmer overens med opfattelsen af en rund klode. Men gjorde den det?

Hvor der næppe kan herske tvivl om at middelalderens dannede vidste besked (omend de formentligt klogeligt har holdt tæt med det over for paven), er det mere tvivlsomt om middelalderens bønder kendte til det. De havde nok også mere jordnære ting at tage sig til. Ved "folkebog" skal man snarere forstå en bog som blev læst af fx landsbypræster. Så den kan meget vel have indgået i deres prædikener.

I det hele taget er Lucidarius en ganske lærerig oplevelse. Nu altså for første gang tilgængelig for alle og enhver via Google Bogsøgning. Sprogligt dog ligt besværligt, men et godt tip er at du prøver at læse teksten højt for dig selv indvending (lidt lige som lydskrift), så giver den faktisk god mening!

Flere ommøbleringer hos Google

2012-01-18T11:43:00.002+01:00

I slutningen af 2011 gennemgik næsten samtlige Googles specialsøgemaskiner, værktøjer mv. en grundig revision. I oktober sidste år omtalte jeg nogle af dem. For at huske de gamle kan du fx kigge på Google websøgning, 13 års søgeinterfaces. Her et par yderligere:

Google Dokumenter

Google Præsentationer har undergået nogle ændringer ud fra mottoet: Præsentationer bliver bedst når de bliver til i fællesskab med andre. Derfor har Præsentationer nu fået de samme funktioner som også Dokumenter allerede har. Du kan se om andre arbejder på det, se hvem der har revideret hvornår og chat.

Derudover er der kommet en række smarte funktioner: Glidende overgange mellem slides, animationer, forskellige temaer, tegninger og tabeller. Der skulle også komme en del andre funktioner.

Google News

Dette er måske en gammel nyhed, idet den allerede blev iværksat i august sidste år: Nemlig at der nu ikke længere er en speciel crawler til at søge nyheder, men at Google nu bruger den generelle Googlebot.

Oversættelser, websøgning

Dette er endnu ikke gennemført for dansk. Men det går kort sagt ud på at når du søger på et ikke-engelsk sprog, vil Google oversætte sproget til engelsk og så mikse engelske søgeresultater ind i fundlisten. Dansk er endnu ikke med, foreløbig omfatter det afrikaans, malaysisk, swahili, serbisk, slovakisk, makedonsk, slovensk, norsk, hindi, katalansk, maltesisk, islandsk, wallisisk og albansk.

I det hele taget satser Google meget på Oversæt. Som nogen måske vil have bemærket. Måske lidt for meget en gang imellem når du får tilbudt oversættelser af sider i tide og utide.

Google Læser

Her er to større ændringer. Det ene er designet, som er et generelt tiltag, og det andet er at Læser nu arbejder bedre sammen med Google+ hvad angår deling af indlæg.

Pt fungerer det ved at klikke på forskellige muligheder ved Læser-posten, og der er forskellige muligheder for at dele det med venner og bekendte, også med note. Hvis du bruger dem, kender du det i forvejen. Hvis dette ikke siger dig noget, er det sikkert fordi du ikke kender det, og så kan du være ligeglad. Alt dette overgår nu til Google+.

Hvis du er afhængig af de "gamle" faciliteter, lover Google at du kan få eksporteret dine abonnementer, delte indlæg, venner, stjernemærkede indlæg, osv.

Kryptering

Krypteret søgning betyder at hvis du klikker på søgeresultater i en Google-søgning, vil den pågældende side ikke få andre oplysninger om dig end at du kommer fra Google. Derudover er det en god ting på offentlige steder, trådløse netværk hvor trafik kan blive registreret.

Link
Googleblog.
Googleblog.
ComeOn.
Search Engine Land.
Inside Search.
Google Reader Weblog.
Google Reader Weblog.

Mormon USAs næste præsident?

2012-01-17T09:38:00.001+01:00

Dette er et eksempel på et emne som kan poppe op i forbindelse med valgkampagnen i USA (se fx Information). Og som måske, måske ikke opliver et emne som ellers har været dødt i årtier. En situation hvor vi på bibliotekerne står i en tvivlssituation: Hvorfor kasserede vi nu også de gamle eksemplarer fra kælderen, skal vi forsøge at indkøbe bøger, eventuelt udenlandske. Med fare for at inden vi når at få dem indgået, ja så er valget overstået og al interesse for mormonerne glemt.

Men i år 2012 står vi bedre rustet. Vi har internettet. Og det fik mig til at tænke at det nok var en god ide ikke at begynde at udvælge hvilke af Google Bogsøgnings bøger fra før 1870 jeg skulle have udvalgt. For nu vil en søgning på Københavns Bibliotekers søgebase på mormoner eller mormonisme nemlig bl.a. resultere i 11 resultater fra Google Bogsøgning. Fx mormonernes tidsskrift Skandinaviens Stjerne 1851-1871 (linket henviser til nyest tilgængelige årgang). Så antallet af materialer løber op i 20.

Udover tidsskriftet er der forskellige skrifter af mormoner, bl.a. Mormons Bog. Samt nogle samtidige kritiske værker. Husk også at gotiske bogstaver med en vis fejlmargen i Google Bogsøgning kan omskrives til mere moderne sprog ved at klikke Almindelig tekst.

Ikke at dette kan stå alene. Men det kan være et godt supplement til hvad vi i øvrigt har. For især små biblioteker med en lille bogbestand, kan dette være det som redder en ekspedition og letter det værste tryk. Og trække brugere til bibliotekets hjemmeside, hvis ellers de havde linkene. Det har de pt ikke uden for København. Men det kan der forhåbentligt rådes bod på. Foreløbig er de altså henvist til at bruge bibliotek.kk.dk.

Search, Plus Your World

2012-01-12T08:58:00.001+01:00

Googles næste skridt i retning af søgninger tilpasset den enkelte internetsøger er Search, Plus Your world, og den skulle allerede være udrullet, i hvert fald i den engelske udgave. Jeg har nu ikke kunnet finde nogle eksempler på at det virker når jeg er logget på, så her blot hvad forskellige kilder skriver (se nederst). Nogle gange kommer der godt nok resultater lignende de der er omtalt i kilderne. Men jeg mener nu nok at sådan var det også før.

Det er tre tilføjelser til den almindelige websøgning:

Personlige resultater som søger i egne "produkter": Fotoer, foretrukne websider mv. Det bygger på filosofien om at vi bevidst eller ubevidst stoler mere på vores venner og bekendte end andre.
Personlige betydninger af søgeresultater. Her forsøger Google at tilpasse søgningerne til den måde som vi fortolker ord på, "slang", indforstået sprog. Derudover skulle der også være mulighed for at kontakte de personer som du søger på.
Personer og sider. Dvs profiler på personer, relaterede emner.

En afgørende forskel til tidligere udgave af "social søgning" er at dette er forhåndsindstillingen. Hvis du ikke vil have det på den måde, skal du altså fravælge det.

Google Plus Your World afskaffer hele tre sorteringsalgoritmer: Social Search, Personal Search og Personalized Search. Og sorteringen følger helt nye kriterier:

Almindelige websøgningsresultater
Samme, men justeret i forhold til hvad du normalt har åbnet af sider (personalisering).
samme, men justeret i forhold til hvad du har i dit sociale netværk.
Samme, men justeret i forhold til dine Google+ fotoer.
Private eller begrænsede Google+ poster, fotoer som du har delt med andre.

Diskussionen om dette emne kører ofte på dualiteten i denne filosofi: Konsekvensen er at det bliver noget nemmere at finde beslægtede og ligesindede resultater. Men samtidig er risikoen at udelukke anderledes og udefrakommende resultater. Google har altså valgt det første. Og det er jo nok sket fordi et flertal af internetsøgere er interesseret i at finde resultater der er tilpassede.

Vi skal også til at vænne os til at søgning på Google ikke længere er en søgning. Men afhænger af hvem der søger (og er logget på). Specielt undervisere bør gøre opmærksom på dette. Samtidig vil en søgning måske også afsløre hvilken type person du er, så du skal til at være varsom med at blæse resultaterne op på en storskærm.

Altsammen stiller naturligvis større sikkerhedskrav, og Google har da også fra starten lavet SSL-kryptering hvis du er logget på.

Link
Googleblog.
SearchEngineLand.
ComeOn.

Windows XP

2012-01-11T10:03:00.002+01:00

Lidt ældre vil huske op- og nedture hvad angår Microsofts styresystemer. Nogle har endog antydet at hvert andet Microsoft styresystem er dårligt, hvert andet ikke. Således skulle Windows 98 være dårligere end Windows 95, Vista og Millenium dårligere end XP. Logikken skulle så tilsige at Windows 7 .... ja fortsæt selv tankegangen.

Hvorom alting er. Personligt har jeg været meget glad for XP som kom oktober 2001. Ihukommende smertelige bekendtskaber med andre af Microsofts styreprogrammer, så har jeg (sikkert som så mange andre) været lidt konservativ hvad angår at skifte XP ud på mine maskiner derhjemme. Hvad nu hvis det var til noget dårligere? Nyt er ikke nødvendigvis bedre i Microsofts verden. (Jeg har dog nu Windows 7 på en ny computer, og det fungerer fint).Men mine spil foretrækker jeg at køre som XP, selv på min Window 7.

Derfor er det glædeligt at Microsoft nu forlænger supporten på XP frem til april 2014. Det skyldes måske at XP stadig er meget populært. Nogle mener at Windows 7 har overhalet XP hvad angår markedsandele. Men så enkelt er det åbenbart ikke. Selv om tendensen selvfølgelig er at Windows 7 (eller det kommende Windows 8) med tiden vil overhale XP. Det kan heller ikke længere købes. At Microsoft nu har forlænget supportperioden tyder dog på at firmaet ikke tør tage springet fuldt ud, måske af frygt for at miste kunder?

Godt klaret af et Microsoft styresystem at holde sig i 10 år.

Link
ComOn.

Firefox AddOn til søgetjenester

2012-01-10T11:37:00.004+01:00

Hvis du ynder at søge i flere søgemaskiner på skift (det gør jeg), så har Mozilla Firefox altid været god. Men nu er det blevet endnu nemmere at organisere det, nemlig ved hjælp af en rigtig god AddOn. Du kan selvfølgelig gå på jagt i det uofficielle MyCroft emnekatalog. Men det sparer tid at bruge den ovennævnte AddOn. Det drejer sig om Firefox's søgefelt til højre for adresselinjen:

Du downloader ganske enkelt Add to Search Bar. Og herefter er det bare med at finde den søgemaskine som du gerne vil have tilføjet til, i dette tilfælde har jeg placeret musen i Yahoo Danmarks søgefelt, højreklikket i søgefeltet og valgt Føj til søgefeltet. Derefter er det bare med at klikke på Ok. Så har du fået tilføjet Yahoo Danmark.

Dette er endnu en grund til at foretrække Firefox for Google Chrome. Chrome har klasket søgefeltet og adressefeltet sammen, hvilket har sine fordele. Men at holde dem adskilt har så sandelig også sine fordele! Jeg har også prøvet med fx Bibliotek.dk og Bibliotek.kk.dk. Og det virker ...

Og hvis du skulle være i tvivl: Jo hele menuen styres via Håndter søgetjenester. Her kan du flytte op/ned og slette.

Link
Search Engine Land.

Google Music - men foreløbig kun i USA

2012-01-09T14:02:00.002+01:00

Mange spørger sig vel om hvornår Google begynder at levere musik. De har i årevis arbejdet med noget under arbejdstitlen Google Music, men det er ikke rigtigt blevet til noget. Men onsdag den 14. november åbnede Google Music. Du får nu ikke noget ud af at prøve at bruge Google Music, men vil blot se beskeden: We're sorry. Google Music is currrently only available in the United States.

Den er nemlig pt kun tilgængelig i USA. Vi kan naturligvis smugkigge via Googleblog. Men indtil videre, er det kun at vente. Ifølge flere kilder er Google Music knyttet tæt til Google+, dvs. det sociale netværk, hvor du vil kunne dele musik med venner (de kan lytte en gang).

Prisen for et nummer skulle være lidt under 1 $. Det svarer vel nogenlunde til prisen på fx iTunes. Her koster et nummer ca. 8 kr.

Derudover er det også for uafhængige kunstnere muligt at uploade deres musik til en platform, hvorfra de kan markedsføre musikken.

Link
Googleblog.
ComeOn.
ComeOn.
Search Engine Land.

Mit nytårsønske for 2012

2011-12-29T14:48:00.002+01:00

Det seneste nummer af Scandinavian Public Library Quarterly, 4/2011 er helliget temaet ebøger. "E-books - Scandinavian point of view".

En indledende artikel beskæftiger sig med ebøger og biblioteker generelt. Fx med ophavsretsspørgsmålet. Biblioteker har i de fleste lande en undtagelse i lovgivningen som giver bibliotekerne ret til at købe analoge bøger og udlåne dem. Det samme gælder ikke for digitale kopier. Med andre ord. Licensafter, kontrakter osv. er nødvendige. Artiklen udstikker tre kendte modeller: Betaling for adgang til en database, pr udlån (se eReolen) og pr. eksemplar. Dette sidste er ikke kendt i Danmark, men artiklen nævner at Overdrive eksisterer i USA, og sidestiller altså i princippet analoge og digitale eksemplarer.

I en anden artikel gør svenske Inga Lundén opmærksom på at da der allerede nu er et veludviklet engelsk ebogsmarked, så risikerer vi at vænne internetbrugerne til at det ikke er muligt at få fat i fx svenske ebøger, med risiko for at svensk vil blive degraderet rent sprogmæssigt. Hun peger på at staten derfor må træde til og digitalisere hvad forlag og private ikke vil digitalisere, ældre bøger især. Hun påpeger også at forlagene i høj grad kan profitere af bibliotekerne som udstillingsvinduer til bogmarkedet.

Selv savner jeg en visionær strategi for digitaliseringen af den del af den kulturarv som har med bøger at gøre. Det hele synes at gå op i en meget akademisk og ikke særlig konkret tilgang til digitalisering. Digitalisering af bøger har mindst lige så meget at gøre med rå teknologi, arbejdskraft, penge og immaterielle juridiske forhold som især ophavsret.

For nu at gå direkte til den varme grød: Bøgerne:

Der er for mig at se ikke så mange dikkedarer ved den del af bøgerne som er uden for ophavsret, og som ingen rigtig kan forhindre os (bibliotekerne) at gå i gang med at digitalisere: Alle bøger fra før ca. 1870. Det er såmænd bare med at gå igen. Lidt lige som Google Bogsøgning.
Der er to store mellemmængder, den ene fra ca. 1870 og op til ca. 1940. Her er forfatterne formentlig for længst døde. Og langt hovedparten formentligt aldrig kommer i trykken igen.
Den anden er fra 1940 og til 1996, en ophavsretlig tung gruppe, hvor forlag, forfattere, boghandlere og biblioteker har et stort ansvarsområde om et samarbejde.
Og endelig en slutmængde fra ca. 1996 hvor det meste også allerede foreligger elektronisk - på den ene eller anden vis. Her har forlag og boghandlere bestemt en dominerende rolle at spille.

Et væsentligt spørgsmål er anvendeligheden. Skal vi vælge

Ekspertmetoden med at lade eksperter udvælge "mønstersamlinger" for de ukultiverede og uciviliserede masser?
Eller skal vi massedigitalisere det hele?

Jeg er ret sikker på at det første er ressourcemæssigt langt mere krævende, så hvis du spørger om min mening, så er den at digitalisere det hele, og hjælpe de stakkels masser med at finde det de skal bruge. Eller lade dem selv finde ud af det. De er ikke så dumme endda!

Jeg vil gerne vende tilbage til citatet fra før af Inga Lunden: At den engelske kulturarv allerede har et veludviklet ebogsmarked. Jeg vil tilføje at den allerede er ved at udvikle sin helt egen ebogskultur. Og den udvikler sig også i Danmark.

Det følgende er ikke for at stresse danske politikere og ansvarlige ledere inden for bogbranchen (selv om de måske bliver det alligevel). Men for en (seriøst) arbejdende gulvbibliotekar virker det som om at den forvaltning af den danske kulturarv, der i dag praktiseres, misforstår ordene "bevare den danske bogarv", derhen at man slet ikke er interesseret i at nogen skal kende den overhovedet! Bøgerne skal pakkes væk (i en sæk, på et svært tilgængeligt loft, måske hos nissen med julegrøden?).

Dette er med andre ord mit nytårsønske for 2012, som bibliotekar: Lad 2012 blive året hvor digitaliseringen af vores pragtfulde bogarv eksploderer, og lad det blive året hvor Danmark går forrest i dette arbejde, overhalende selv Google Bogsøgning!

Godt nytår!

På tærsklen til 2012 ....

2011-12-20T13:33:00.000+01:00

Københavns Hovedbiblioteks nye læsepladser er blevet en stor succes. Fra vi åbner til vi lukker er næsten alle pladser optaget, især af studerende. Som bibliotekar kan man imidlertid spekulere over hvor sjældent det dog egentligt er at disse studerende henvender sig. Du kan vælge det magelige synspunkt (der er mere end rigeligt at se til i øvrigt). Eller stille spørgsmålet: Hvorfor spørger disse digitale indfødte os så sjældent om noget? Har de ikke behov, tør de ikke? Mere direkte: Tror de ikke at bibliotekaren har et bedre kendskab til at navigere igennem informationerne på fx internettet?

På Illinois University har de haft lignende overvejelser og hyrede to antropologer til at finde et mere præcist svar. Deres rapport, “Libraries and Student Culture: What We Now Know” er ikke opløftende læsning, set med bibliotekarøjne: De indledende bange anelser synes at være internationale:

De studerende bruger Google snarere end specielle databaser.
Når de bruger Google, bruger de meget simple (og ineffektive) søgemetoder.
Når studerende bruger databaser, er de tilbøjelige til at tro at søgefelterne virker på samme måde som når de søger i Google.
De studerende er dårlige til at finde og evaluere materialer.

Desværre har ikke alle bibliotekarer indset nytten i at gøre sig fortrolig med avanceret Googlesøgning og Googles specialsøgemaskiner, fx Google Bogsøgning og Scholar. Rapporten antyder at bibliotekarer tror at de studerende er gode til at søge. Omvendt tror deres vejledere at de søger hjælp hos bibliotekarerne. Og begge grupper antager at de studerende er villige til at ofre uanede mængder tid på søgning. Men studerende er mennesker med en "normal" tilværelse. De har ikke uanede mængder tid eller forudsætninger til rådighed til fx at sætte sig ind i komplicerede databaser eller komplicerede søgeteknikker. Så en dårlig kultur udvikler sig.

Konklusionerne fører frem til at der i allerhøjeste grad stadig er brug for bibliotekarer. Men der skal arbejdes på sagen:

Bibliotekarer skal være bedre til at at søge på fx Google og kender databaserne bedre.
Vi skal gøre opmærksom på det og være villige til at træde til, uden at være elitære.
Det skal stå klart for studerende at bibliotekarer har noget at byde på, udover hvad de selv kan, og at de gerne vil hjælpe. Nogle studerende overvurderer måske deres egne evner.
Lærere og vejledere skal have et mere realistisk forhold til hvad biblioteker og bibliotekarer kan.

Lærere og bibliotekarer ser ofte studerendes forespørgsler i lyset af deres eget kendskab til et emne. De sætter det som et glorificeret ideal for hvad en studerende skal kunne. Men glemmer at de studerende ikke har disse forudsætninger: Kendskab, tid mv. til at opnå den samme niveau. Kunsten synes derfor at være at finde en pragmatisk mellemting. Ikke springe over hvor gærdet er lavest, men heller ikke gå omveje til målet.

Link
Rapport om studerende, Illinois.
Perspektiv.

Bog-juleindkøb på nettet

2011-12-05T09:56:00.001+01:00

Vil du give danske bøger i julegave via internettet og ikke kender bogen, så er mit råd:

Find oplysninger om bogen på Bibliotek.dk. Når du har fundet hvad du søger, så brug Amazon.com, Barnes & Noble eller Saxo.com til at bestille varen.

Tag et eksempel som Fjernt fra Danmark. Og lad os for en gangs skyld se bort fra søgemetoden, og i stedet fokusere på hvad reelle oplysninger der kommer. Det er en ganske regulær antologi fra 2010, udkommet på Nyt Nordisk Forlag. Det turde vel ikke være så svært at finde ud af hvad type bog det er.

Det er det heller ikke hvis du bruger bibliotekerne. På Bibliotek.dk får du udover kolofonoplysninger henvisninger til Materialevurdering (det er lektøranmeldelser), anmeldelser (i eksemplet tre anmeldelser fra Politiken, Jyllands Posten og Noter (Historielærerforeningen). Selve eksistensen af den sidste giver et fingerpeg. Linket til Læs anmeldelser dur ikke derhjemmefra. Du skal have adgang til Infomedia. Titler der ligner er en valgmulighed ud fra de tildelte emneord, som i dette tilfælde er: eventyrere ; opdagelsesrejser ; opdagelsesrejsende ; danskere ; 1600-1688 ; 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999 ; Danmark.

Bogen er forsynet med en indholdsnote. Denne er udførlig: I de kolde egne (Jens Munk: Hjemsejladsen fra Hudson Bay. Vitus Bering: Den anden Kamtjatka-ekspedition. Martin Spangsberg: Fra Kamtjatka til Japan. Gustav Holm: Konebådsekspeditionen. Ole Olufsen: Første Pamirekspedition. Knud Rasmussen: Mødet med Thuleeskimoerne. Jørgen Brønlund: Tragedien i 79'Fjorden) ; I de varme lande (Melchior Lorck: I det osmanniske rige. Ove Giedde: Etableringen af Danmarks første koloni. Trankebar under belejring / Eskild Andersen Kongsbakke og Jon Olafsson. Johan Petri Cortemünde: Fregatten "Oldenburg"s rejse til Java. Frederik Ludvig Norden: Rejse i Ægypten og Nubien. Carsten Niebuhr: Rejse i Yemen. Peder Eggert Benzon: Apoteker og naturforsker på St. Croix. Nathaniel Wallich: Indiens og Nepals flora. Jørgen Jürgensen: Straffefange på Tasmanien. Steen Bille: Galathea-ekspeditionen på Nicobarøerne. Rasmus Rask: Sprogstudier og indkøb af sjældne håndskrifter. Peter Wilhelm Lund: Huleforskning i Brasilien.

Men hvorfor nu anbefale Amazon og Barnes & Noble på linje med vores danske internetboghandel, Saxo?

Saxo.dk kalder sig "Din lokale boghandler på nettet". Men hvilken boghandler: Den giver dig kun praktiske oplysninger om selve salget. Intet om bogens indhold, udover sideantal, udgivelsesdato, forlag, udgave, ISBN o.lign. priser, det sædvanlige gejl med tilbud, leveringsforhold, salgsbetingelser m.v. Med mindre du kender bogen i forvejen, er det som at købe katten i sækken.

Linket Alt om bogen er en parodi. Jamen, der er på langt de fleste titler jeg har undersøgt ikke mere! Og det er de færreste bøger hvor der er anmeldelser, ud over forlagets egen rosende omtale af produktet. Med andre ord. Saxo giver forbrugeroplysninger der kun ligger en anelse over niveauet i Cillit Bang-reklamerne på tv. Og det ekstra har de snuppet fra Bibliotek.dk (emneordene).

Konceptet på Saxo er delvis kopieret fra Barnes & Noble og Amazon. Men Saxo har barberet muligheden for at læse udddrag (Barnes & Nobles: Excerpts og Amazon: Look inside!). Jeg ved ikke hvem der er ansvarlig for den ringe forbrugerinformation på Saxo. Blot kunne man håbe at de ansvarlige har røde ører og gør noget ved det.

Jeg har bemærket at fx Gyldendal har lagt en masse nyere titler i eksempelvisning i Google Bogsøgning. Det er også en mulighed at starte her. Hvis der er eksempelvisning, får du lov til at kigge i indholdsfortegnelsen, læse 20-40 sider og andet. Så det er også en anden mulighed.

Boghandlerne har beklaget sig over at bibliotekerne via eReolen vil til at sælge bøger. Måske burde de kigge i egen rede (Saxo). Saxo er blevet en slags monopol på dansk internetboghandel. Det stiller ekstra store krav til gedigen forbrugerinformation. Hvis vi fik den, ville det lyde en anelse mere troværdigt.

Free Full: Pdf-søgemaskine

2011-12-03T09:40:00.001+01:00

LinkedIn netværk kan være nyttige. Et af de bedre tips jeg fik ved at følge Internet Librarian International netværket dér, var en henvisning til en pdf-søgemaskine. Pdf-filer er efter min mening et problembarn i Google. På mine kurser anbefaler jeg altid at du gentager din søgning og tilføjer filetype:pdf. Pdf-filer har nemlig en tilbøjelighed til at putte sig bagest (pga. Page Rank). Men netop pdf-filer plejer at være kvalitetsfiler (sådan da).

Men hvorfor ikke bare lave en søgemaskine som udelukkende søger i pdf-filer? Det var en sådan søgemaskine jeg fik et tip om. Free Full Pdf. Jeg kan se at den er lavet som tilpasset søgemaskine via Google. Men den søger formentligt ikke via Google. Det kan du hurtigt afgøre ved at sammenligne en søgning på "bjørn lomborg" i Free Full Pdf og "bjørn lomborg" filetype:pdf i Google.

Ifølge sidens egne oplysninger søger den i 80 mio. pdf-dokumenter af videnskabelig art, artikler, patenter og afhandlinger. Dem kan du afgrænse til. Ellers er det kun muligt at afgrænse i tid.

Det første du vil bemærke er at fundene er markant anderledes. Spørgsmålet er så: Hvad er forskellen? Google finder langt flere pdf-filer (lidt over 800 mod 9), men er de bedre? Lad dig ikke narre af at Google angiver 6.000 pdf-filer. Bladrer du listen igennem, opdager du at der kun er 1/10 af det opgivne tal. Men interessant er det at Free Full finder en del onlineartikler fra danske fagtidsskrifter fra bl.a. Statsbiblioteket. Det er godt for fx studerende og forskere.

Af problemer har jeg noteret: Døde link, linkene fører til et abstract hvorfra du så skal betale for dokumentet eller at fundene ikke er pdf-filer men almindelige html-sider. Der kan være andre (linkene er kun eksempler).

Jeg vil overlade det til læserne. Jeg synes at fund i Free Full kan være brugbare, og i hvert fald anderledes end Googles. Konklusionen må nok nærmest blive: Generelt kan det betale sig at søge pdf-filer (som vanligt), og det kan godt betale sig at søge i begge søgemaskiner. De supplerer hinanden.

Overblik over ændringer hos Google

2011-11-29T09:38:00.001+01:00

Som tidligere nævnt har næsten samtlige Googles produkter gennemgået en revision. Og mange af dem er eller vil blive lukket ned. Det kan være svært at danne sig et samlet overblik. Jeg kan slet ikke følge med i revideringen af Google-Guide, så her et kort resume af hvad der ikke længere eksisterer, eller er planlagt til at blive nedlagt:

I marts lukkede Google Gears, og fra 1. december ophører supporten til den. Det har mest betydning for meget nørdede internetsøgere, så det er nok de færreste der begræder det.
Den 19. december lukker Google Bogmærkelister. Altså de hvor du kunne dele bogmærker med andre (lidt a la Delicious). Selve Google Bogmærker ser dog ud til at fortsætte.
Den 1. marts 2012 lukker Google Friend Connect. Det er den du kan se i denne weblogs højremenu. Dog vil den stadig eksistere for Blogger, så den vil altså ikke blive fjerne for Internetsøgnings vedkommende. For alle andre opfordrer Google i stedet at lave en Google+ side.
Search Timeline bliver fjernet (hvis den da ikke allerede er det). For historisk interesserede anbefaler Google at bruge Google Trends eller Google Insight.
To danskere var aktivt involverede i Google Wave, og det blev lanceret under stort medieståhej. Men Waves slog aldrig rigtigt igennem. Personligt syntes jeg at det var alt for overlæsser med faciliteter, og jeg fandt aldrig ud af at bruge det rigtigt. Det var jeg åbenbart ikke alene om, så 31. januar 2012 lukker den delvist ned for så endeligt at lukke og slukke 30. april.
Knol var forskeres mulighed for enkelt at få deres dokumenter uploadet. Men det blev åbenbart ikke en succes, for 1. maj lukker den. Indtil da har forskerne mulighed for at trække deres dokumenter tilbage. Efter at have lavet nogle prøvesøgninger i den, må jeg sige at Knol nok mere var en god ide, end en god praktisk udførelse.
Google Health var en service som Google lavede for borgere i USA. Det fungerede lidt ligesom Sundhed.dk. 1. januar lukker den ned. Næppe noget som vil få betydning i Danmark.

En konklusion på dette kunne være at selv Google ikke er i stand til at hamle op med alle former for internetaktiviteter. Der er stadig områder hvor de enten ikke fandt et område der var værd at opdyrke, eller området allerede var/er dækket ind af firmaer som forbrugerne foretrækker. Mange af faciliteterne er så i stedet indarbejdet i Google+. Men det er en helt anden sag.

Det ser ud som om at Google har satset meget stort på at Google+ skal blive en succes. Dvs. samle mange aktiviteter på et sted. Personligt må jeg sige at jeg har en del udbytte fagligt af at bruge Google+. Der er personer som jeg har fundet til mit "følger"-netværk som giver ganske gode tips. Da det ikke bliver brugt af mine private bekendte, hælder jeg mere til Facebook.

Google på koffein....

2011-11-16T09:58:00.001+01:00

For over et år siden, august 2010, introducerede Google en helt ny form for webindeksering: Caffein (koffein). Formålet var at give helt dugfriske og opdaterede søgeresultater, og ikke blot for få sider, men for en altovervejende del af webben.

Normalt tænker du måske ikke over det, men når du søger på Google, søger du ikke på internettet, men i kopier af internetsider, lagret i kæmpecomputere. Disse kopier kan være mere eller mindre gamle. Faktisk helt op til flere uger, måske måneder gamle. Ydermere foregik indekseringen ved at Google tog store portioner ad gangen således at det gik en del tid fra siderne blev indekseret, til du kunne finde dem ved søgning i Google.

Caffein indekserer i modsætning hertil små portioner, men til gengæld hele tiden, og det skulle så gå meget stærkt for Google-brugere at finde meget opdaterede sider. Hvis du ikke rigtig forstår det, så er du ikke alene om det. I hvert fald har jeg meget svært ved at begribe dette og se det for mig. Googleblog skriver noget om hvad det er der sker:

Hvert sekund behandler Caffein hundredtusinder af sider. Dette svarer i papirsider til en stak der vokser med næsten 5 km i sekundet. Caffein fylder 100.000.000 GB, og samler hundredtusindvis GB ny information hver dag. Hvad der svarer til 625.000 af de største iPads. Hvis de blev lagt oven på hinanden, ville de række op i 64 km højde. Her er min fatteevne opbrugt, og tager blot til efterretning at: Det lyder af rigtig meget!

I november trykkede Google så yderligere på speederen ved at lade et kriterie for nyeste sider indgå i den generelle søgealgoritme. (Eller måske rettere: Skrue op for dette kriterie). Efter sigende skulle det få betydning for 35% af søgningerne hvad angår opdaterede sider. Dette er målrettet mod højaktuelle emner, regelmæssigt tilbagevendende begivenheder og langtidsholdbare "gamle" nyheder.

Jeg har ikke umiddelbart kunnet se nogen ændring i søgningerne. Det ville jo også kræve at jeg havde lavet nogen søgninger før opdateringen så jeg kunne sammenligne. Når jeg siger det, er det ikke helt rigtigt. Jeg har faktisk undret mig over at når jeg søgte på nærværende blog kort tid efter at have udgivet et nyt indlæg, så viste Google den nye version, med det nye indlæg. Men en svale gør ingen sommer, så jeg har ikke taget dette (og vil heller ikke tage det) som et bevis på at Caffein
virker.

EDIT 12.33. Jeg har lige set at Google Inside Search har en længere oversigt over ændringer i søgealgoritmen. Jo, tingene går stærkt for tiden. Måske allerede mens jeg sidder og skriver dette.

Link
Googleblog.
Inside Search.
Search Engine Land.

Svenske ebøger

2011-11-09T10:54:00.000+01:00

Den 1. november fortalte jeg om det norske nationalbiblioteks digitalisering af norske bøger. En kollega har gjort mig opmærksom på at det svenske kongelige bibliotek, Kungliga Biblioteket, også henviser til elektronisk materiale.

Så jeg klikkede ind på Libris, og fandt et link til Nya fria e-resurser et pænt stykke nede. Herefter var det bare med at klikke på Se alla fria e-resurser. Denne viser at der er 127.000 poster. Ifølge oplysninger andetsteds på hjemmesiden er der 25.000 gratis bøger og tidsskrifter. Da jeg bladrede om på de sidste 10 sider i søgningen var de da også tomme.

Rent umiddelbart forekommer fremfindingen af disse materialer lidt kluntet og begravet i alt muligt andet. Muligvis kommer de dog frem på anden vis, fx hvis du søger på Libris (det der svarer til det danske bibliotek.dk). Det vil jeg lade andre om at forsøge sig med. I første omgang var min interesse at se hvor meget der er tale om, og hvad for materialer det er.

Hvad angår antal, er jeg mystificeret. Hvis du kigger på højremenuen angiver den forskellige afgrænsningsmuligheder (Avgränsa träffmäng). Her står der i Åtkomst og fritt online at der er ca. 127.800 materialer. Kigger du længere ned, står der bl.a. 102.200 bøger og 18.300 tidsskrifter. Hvilket igen peger på de ca. 127.000 materialer. Det samme gør sprogopgørelsen: Engelsk 70.600 og svensk 43.257.

Hvad angår type forlader jeg mig helt på nogle stikprøver. Det forekommer mig at det meste bøger fra offentlige institutioner, universiteter o. lign. Dvs. betænkninger, udredninger, bøger, rapporter o.lign.

Hvad angår alder, synes det som om at det er nye materialer. Der er enkelte fra 1800-tallet. Men ellers synes resten fortrinsvis at være materialer nyere end år 2000. Hvilket bekræfter formodningen om hvilken type det er. Denne type materiale eksisterer allerede elektronisk, så det har bare været med at gøre det tilgængeligt.

Som sagt, alt dette bygger på stikprøver og jeg har ikke umaget mig til at kontakte nogen i Sverige for at finde ud af om formodningerne er rigtige. Det har vi for så vidt også gjort i Danmark for fx betænkninger. Søger du fx på Betænkning 1506 i Bibliotek.dk finder du også den elektroniske udgave.

Nogen systematisk offentliggørelse af samtlige offentlige dokumenter ved jeg ikke om der er. Lige som jeg heller ikke kan gennemskue om svenskerne har andet med. Så vidt jeg kan ane, ser det ud til at svenskerne måske også har en hel del materialer fra universiteterne.

Er det mere eller mindre end i Danmark? Jeg kan ikke svare på det. Elektroniske materialer fra danske universiteter er nærmest ikke-eksisterende på Bibliotek.dk. Det er i stedet samlet på en portal Forskningsdatabasen. Her er bl.a. 10.000 Ph.D. afhandlinger. Mange findes selvfølgelig i trykt form. Deværre ligger mange af dem i et særligt filformat som ikke umiddelbart kan åbnes, men kræver download af specialprogrammer. Dette er en hæmsko hvis Bibliotek.dk skulle linke til dem.

Sammenligninger skal vi selvfølgelig være varsomme med. New York Public Library var et af de første biblioteker til at tilslutte sig Googles biblioteksprojekt. De har nu en omfattende digital samling af materialer i public domain. Googles andel i denne samling omfatter 32.000 materialer, bl.a. fordi grænsen her ikke ligger i 1870, men 1923. Hertil kommer så de øvrige samlinger hvoraf nye ebøger udgør 21.400.

Ebøger på internettet

2011-11-07T10:18:00.001+01:00

Jeg har i de seneste måneder skrevet en del om danske bøger i Google Bogsøgning. Nogle spørger sig måske, findes der andet? Og jo. Det gør der. Problemet er at finde det. I rap rækkefølge kan jeg nævne følgende steder hvor der er større mængder, dvs. over 100:

Det Kongelige Biblioteks Kulturperler har et par tusind billeder af meget gamle værker, hovedsagelig skrevet med gotisk skrift og ofte på latin.
Det vist nok ældste inddateringsprojekt, Project Gutenberg, har omkring 100 danske titler med.
Det nyligt lancerede eReolen skulle nå op på 2.000 nyere titler (jeg kan nu kun se ca. 1450 pt).
Open Library har et for mig ukendt antal danske bøger med ud af deres 80.000. Mit bud er ca. 300. Men søgning viser 2.500. problemet er bare, at du ikke kan læse dem alle.

Derudover findes der en ganske betydelig mængde digitaliserede bøger som kan være meget svære at finde. Det skyldes at de ligger spredt på en masse ret ukendte websteder. Her et par eksempler:

Salmonsens Leksikon, 2. udgave. Det især for ældre læsere legendariske værk. Vi bruger det stadig på bibliotekerne.
Darwin Biblioteket på Aarhus Universitet.
Københavns Biblioteker har skannet Kraks vejvisere for København, Frederiksberg mv. med 5 års mellemrum i perioden 1770-1895. Jeg er pt ved at lave poster til dem så brugerne finder det via bibliotekskatalogen.
Jens Guld har lagt nogle titler ud: Brandes' Hovedstrømninger, en bog om småkoppernes historie, noget Kipling, et par taler som Macaulay holdt i det engelske parlament i 1841/42 og et essay om tulipangalskaben i 1630'erne i Holland.

Men dette er blot nogle få eksempler ud af mange. Problemet med disse værker er at der ikke ud over Googles almindelige websøgning findes et sted hvor du kan finde dem.

Et forsøg på det, blev jeg gjort opmærksom på af en bibliotekar fra Odense: Internet Archive digitaliserer over 1.000 bøger om dagen og også har bøger med fra fx Google Bogsøgning, Open Library og Project Gutenberg. Pt har de omkring 2.9 mio. bøger, herunder de 1 mio fuldtekstbøger fra Google Bogsøgning.

Hvis vi kigger lidt i det udenlandske, så er følgende interesssante:

HathiTrust. (Hathi er hindi for elefant) blev dannet 2008 af 13 universiteter og omfatter nu over 50 forskningsbiblioteker i USA og Europa. Her er ca. 2 mio. fuldtekstbøger, bl.a. fra Google Bogsøgning og Internet Archive. Som Google Bogsøgning kører der søgsmål mod selskabet, ligesom det selv kører sager mod andre. Jeg har ikke umiddelbart noget bud på hvor mange danske bøger der er. Men der er nyere bøger end 1870.
Europeana har jeg tidligere omtalt. Det er ikke specielt et bogprojekt, men der kan være være fuldtekstbøger dér. Det satser dog fortrinsvis på video, foto, malerier, audio, kort, manuskripter og aviser.
Live Search Books eksisterede 2006-2008 og nåede at indskanne 750.000 bøger og 80 mio artikler. Nogle af dem indgår i den almindelige søgning. Andre er foræret tilbage til hvor de blev indskannet.

Igen, jeg ved ikke om det er en komplet oversigt. Men allerede nu aner vi savnet af et sted der samler alle disse mange, store og små, steder.Nogle vil måske savne fx World Digital Library, men jeg har ikke kunnet se noget dansk der.

Bokhylla

2011-11-01T10:21:00.003+01:00

Den nye chef for den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse er i Computerworld blevet citeret for at sige:

"Vi vil være meget optaget af, at det man beslutter, så også bliver ført ud i livet."

Måske er det ikke sådan ment, jeg vil jo nødig tillægge hende meninger. Men med kendskabet til bibliotekernes digitalisering af materialer, kunne det være en ændring i det nuværende forløb med at i Danmark snakker vi, og igangsætter marginal-projekter som fx Kulturperlerne.

I Norge snakker også. Og beslutter. Men i modsætning til i Danmark, er de også optaget af at føre beslutninger ud i livet. Norges nasjionalbibliotek har fra september lagt knap 50.000 fuldtekstbøger på en boghylde, Bokhylla. Det er bøger udgivet i sidste årti i de fire århundreder 1600, 1700, 1800 og 1900. Eller 10 mio. søgbare bogsider. Hermed har Norges nationalbibliotek taget skridtet fra udelukkende at satse på en bibliografisk database (i stil med Bibliotek.dk i Danmark) til at være et digitaliseret bibliotek. Med digitaliseret indhold.

Nasjonalbiblioteket har digitaliseret mere end 120.000 bøger ud af deres samling på 450.000 bøger. Men meningen er at alt skal digitaliseres. Og ikke nok med det. I alle andre lignende projekter er publicering hæmmet af 70-årsreglen. I Google Bogsøgning er mange nyere bøger ikke frit tilgængelige, men kan kun ses i udsnit, 20-40 sider osv. Bokhylla oplyser at ved udgangen af 2011 vil alle bøger, fag- og skønlitteratur og lærebøger, udgivet i Norge i 1990'erne (ca. 50.000 værker) være på internettet. Det baserer sig på en aftale mellem Nasjonalbiblioteket og Kopinor.

Jeg har slet ikke noget overblik over hvad type litteratur det er. Mine prøvesøgninger gav en del offentlige rapporter og også mange ældre titler. Men det kan være fordi jeg søgte forkert. Søgning, visning osv. ligner fuldstændig Google Bogsøgning. Se fx denne nyere bog om den hemmelige presse i Norge under 2. verdenskrig. I starten synes jeg kvaliteten var lidt dårllig. Men det kan du rette ved at ændre kvaliteten fra lav til høy. Praktisk, enkelt, selvinstruerende, godt.

Den i teksten nævnte bog om den illegale presse.

Som i Københavns forsøg med henvisninger fra Bibliotek.kk.dk til Google Bogsøgnings fuldtekstbøger, vil den norske nationaldatabase henvise fra den bibliografiske database til fuldtekstbasen.

Jo. De er sørme i gang i Norge! Sådan! Til lykke Norge. Godt gået! Jeg er gul og blå af misundelse. Rød af skam i kinderne når jeg tænker på hvad der sker i Danmark. Og (bleg)hvid når jeg tænker på at intet tyder på at vi på samme vis vil rykke i Danmark.

Link

Bokhylla

Google erstatter + med ""

2011-10-29T11:53:00.000+02:00

Søgenørder kender de boole'ske operatorer og, eller og ikke. Også selv om vi måske ikke ligefrem bruger dem bevidst. Og-operatoren har i årtier været automatisk hvis du uden for parentes skrev to eller flere ord. Og den kunne i Google mest bruges til at aktivere søgning på småord (der ellers ville blive ignoreret). Google brugte +-tegnet.

Måske som konsekvens af dette afskaffede Google ifølge Search Engine Land tegnet + som repræsenterer operatoren. Du kan også læse denne tråd hvor Google officielt bekræfter afskaffelsen. Så nu behandler Google ikke længere + som en operator, men som et tegn. Oven i købet som et tegn der ignoreres.

Ifølge Kelly F. (som er ansat på Google) er +-tegnet i stedet for erstattet af gåseøjne (anførselstegn, ""). Det forstår jeg som at hvis du vil stadig ønsker at bruge og-operatoren, skal du sætte ordet i gåseøjne. Hendes eksempel er at en tidligere søgning på magazine +latina, nu skal skrives som magazine "latina". Jeg kan nu ikke forstå hvorfor man skulle sætte + foran latina. Latina er ikke noget småord, og Google sætter jo automatisk og-operatoren imellem. Så magazine latina og magazine +latina skulle ifølge den logik give det samme. Men det er måske bare mig?

Gåseøjnene skulle stadig virke som før. Altså sat omkring flere ord fjerner den den boole'ske og-operator mellem ordene og gør alle ordene til en sætning.

Search Engine Land giver en anden forklaring. De mener ganske enkelt at Google har fjernet +-tegnet af hensyn til Google+. De vil ikke have nogen forvekslingsmuligheder. Hvad end grunden må være. Jeg har kun fundet ganske få anvendelser af +-tegnet. Nemlig som nævnt ved aktivering af søgning på småord. Men da Google allerede har taget højde for visse småord som fx tal på konger, og er ganske god til det, så er det ikke mig der beklager dette skridt. Omend forklaringen på hvorfor den er fjernet er tynd.

Danny Sullivan kan ikke forstå hvorfor at Google har afskaffet +. Så hvis du gerne vil have argumenter, læs hans grundige gennemgang af de tilfælde hvor det går galt, og generelt hvorfor det er en fejl at afskaffe operatoren. En af de vægtige grunde er at +-tegnet lang tid før Google har betydet boole'sk og. Så ved at afskaffe det og erstatte det med gåseøjne, har Google forbrudt sig mod international standard.

Store omlægninger på Google

2011-10-26T09:07:00.002+02:00

Kontoindehavere hos Google oplever allerede, og vil i løbet af november opleve meget store ændringer i udseende og funktionalitet. Der sker to former for omvæltninger:

Ændringer i udseende og funktionalitet
Omlægning til Google+ koncept

De to hænger til dels sammen, da udseendet tilpasses det nye Google+-koncept. Hvad enten man nu kan lide det eller ej, så ser det ud til at vi lige så godt kan begynde at indstille os på de nye forhold.

Nogle kan allerede ses. Samtlige tjenester hos Google undergår i disse dage ændringer i udseende og funktionalitet. Det kan jeg registrere dagligt når jeg logger på. Brugergrænsefladen skifter nærmest fra dag til dag. Så undervisere og andre bør nok vente et par måneder med at tage alt for mange skærmprints. De kan være ubrugelige efter nytår.

For os der både bruger Blogger på Tegnebordet og Google+ er det særlig voldsomt. Så voldsomt at jeg nu har problemer med at undervise brugere, fordi hvad jeg viser på projektoren af mine egne ting, er vidt forskellig fra hvad brugerne har på deres skærm. Uden Google+.

Det helt store spørgsmål mange sikkert stiller sig i dag er: Skal jeg hoppe med på Google+ eller ej? Tjeneste efter tjeneste, se fx Blogger, bliver omlagt så du nu kan integrere den i Google+. Som en konsekvens nedlægger Google også Buzz. Endnu et af de fejlslagne social tiltag som Fx Google Waves.

Nu ser det altså ud til at Google har eksperimenteret længe nok til at satse ensidigt på Google+. Efter at være frigivet til de store masser, har Google+ fået over 40 mio. medlemmer på få uger. Starten siges at være gået. I Danmark er der formentlig flere hundrede tusinder som har benyttet sig af muligheden. Formentlig ikke kun for spillenes skyld!

Som noget af det første bliver Blogger-brugere tilbudt at skifte til Google+-profil. Blogger har allerede undergået markante forandringer (til det bedre, synes jeg). Fordelen ved at skifte til Google+ skulle være at du får samme identitet, dvs. kun én profil. I stedet for som nu hvor du skal logge på hvis du fx skifter fra Gmail til Blogger. Google bedyrer det er frivilligt, og at du sagtens kan fortsætte med at have adskilte profiler fx til Blogger. Skifter du, vil dine gamle Blogger-profiloplysninger i stedet komme fra Google+.

Formentligt vil det også betyde at der nu kan foregå et bedre samarbejde mellem Google Læser og Blogger. Det tricky ved dette er beskyttelse af personlige oplysninger. Google+ synes påvirket af den mere lemfældige omgang med disse, som påvirket fra Facebook. Anonym blogning er heller ikke mulig. Dette har øjeblikkeligt skabt furore i blogger-kredse, hvor anymome kommentarer er en del af bloggerverdenen. Det ser dog ud til at Google på grund af dette har luftet en mulighed for en fremtidig mulighed for poster under pseudonym.

Der er indtil videre en 30 dages fortrydelsesmulighed. Så det virker som om at hvis du tør, kan du prøve, for så senere at fortryde.

Omlægningerne sker efter en mindre oprydning af tidligere tjenester. Fx blev Uncle Sam, eller government-search, Linux Search, Microsoft Search og Apple Search nedlagt før sommerferien. Men de sker formentlig også for at forberede fremtidige tilføjelser, fx indenfor musiksøgning, hvor Google ingen muligheder har overhovedet pt.

Til gengæld går firmaet måske med planer om at opkøbe Yahoo! Yahoo! har været en god søgemaskine, og instinktivt synes jeg at lidt konkurrence måske ikke ville være af vejen. Yahoo ejer fx også Flickr, så hvis Picasaweb, Google Billedsøgning skal sammenlægges her .... det er svært at tænke tanken til ende. På den anden side set, så mangler vi endnu at se et reelt og brugbart allround alternativ til Google. Yahoo!, Bing, Exalead. Jo, de er da meget gode, men .... som en gammel arbejdersang lyder: "Lad falde hvad ikke kan stå"?

Google+ er ikke bare en konkurrent til fx Facebook eller Twitter, men noget helt særligt. Måske inspireret af disse tjenesters succes, men "The Google Way", Googles bud på det sociale net. At samle alle de mange services som Google har. Ingen tvivl om at internetbrugerne igen vil blive splittet mellem to poler: De begejstrede som mener at Google nu endeligt har taget skridtet fuldt ud og integreret det hele. Og de ikke-begejstrede som måske her ser deres visioner om Google som Big Brother udfoldet på skumleste vis.

Alt i alt ser denne omgang ud til at være en af de største omlægninger hos Google i mange år.

Link
Information om skifte til Google+.
PCWorld om skiftet.
TechCrunch.
Googleblog.
ComOn. Og ComOn igen.
Search Engine Land.
Version2.

Exit Google Bogsøgning

2011-10-05T11:30:00.000+02:00

Mit projekt med at lægge link fra Københavns Bibliotekssystem til Google Bogsøgning er nu færdigt (skal lige finpudse, men ellers sandt nok). Det er blevet til omkring 2.500 titler. Hertil kommer at ud af disse er der ca. 95 tidsskrifter og årbøger med ialt 750 bind, hvilket bringer antallet solidt over 3.000. Hertil kommer et stort antal dobbelteksemplarer. Jeg har registreret omkring 5.000 bind, så der er måske 1.500 dubletter.

Af dette antal, har Københavns Biblioteker i analog papirform ca. 620, eller 1/5. Så groft sagt har projektet "foræret" biblioteksvæsnet omkring 2.500 titler.

Det Kongelige Biblioteks kulturperler er for folk der kan læse gotisk og latin. Hvilket måske begrænser projektet noget.

Københavns katalogafdeling har på alle måder været behjælpelig med at bistå med at holde det faglige katalogarbejde forsvarligt. Så forhåbentligt vil linkene også komme andre til gode snart.

Det just annoncerede ebogsudlån mellem 6 biblioteker og bl.a. Gyldendal og Lindhardt & Ringhof er med al respekt for det, ligesom mit eget lille projekt, et udtryk for det tilbagestående stade vi befinder os på i dag: Mulighederne er mange. Realiseringen få, dyrt, ekskluderende eller ikke eksisterende.

Nu ligger de der så: Til fri afbenyttelse for Københavns borgere og for andre som måtte finde på at søge i Københavns Biblioteksbase. I første omgang har det synliggjort de digitaliserede bøger nødtørftigt. Skulle projektet fuldendes, burde posterne beriges med emneord og andre ting som ville gøre at de kommer frem ved søgninger i basen.

Anvendeligt? Aner det ikke. Tiden vil vise det. At det er kvalitet, det kan jeg love for. Det er videnskabelige biblioteker som står bag digitaliseringen. Der er visse emner hvor jeg formoder der er god brug for det: Krigen 1864, Treårskrigen, Struensee og Caroline Mathilde, Koleraepidemier.

I det hele tager aner vi intet om hvordan digitaliserede bøger bliver modtaget af publikum, for vi har ingen praksis for det! Kun for udlandet. Så det er også i dette lys, projektet skal ses: Lad os dog nu snart få nogle erfaringer med dette nye medie! Lad praksis og anvendelse af dem vise hvad det kan bruges til!

Er det tilgængeligt for moderne mennesker? Jo, det er det da, med visse forbehold. De gotiske bogstaver kan være svære at læse. Men i forhold til de analoge bøger kan Google Bogsøgning omskrive bogstaverne til moderne typer. Godt nok nogen gange med en ganske betydelig fejlmargen. Læsbarheden er ok, synes jeg. Selvfølgelig er det gammeldags retskrivning og formuleringer.

Desuden bliver det spændende at se om tilgængelighed betyder noget. At skulle sidde på støvede læsesale, er noget ganske andet end hurtigt at kunne gennemse materialet fra sin computer derhjemme. Vil det vække interesse for så gamle bøger? Vi ved det ikke, kun tiden vil vise det.

Meget af stoffet er selvfølgelig forældet, i den forstand at videnskaben har flyttet sig meget. Men selv sådanne værker er et tidsbillede på hvor langt videnskaben var nået. Meget er imidlertid værdifuldt kildemateriale og samtidshistorie som er helt unikt og nu altså meget nemt tilgængeligt. Hvor det før i tiden ofte krævede adgang til fx Det Kongelige Biblioteks læsesale.

Det er synd at Google Bogsøgning er så dårlig at ikke kan bruges til ret meget. Det er også synd at Bibliotek.dk ikke kan søge i fuldtekstbøger. Med dette "håndarbejdsprojekt" har jeg forsøgt en mellemløsning. Jeg håber at det kan blive en øjenåbner, så bogelskere og bogverdenen får øjnene op for muligheder og begrænsninger. Vi er end ikke nået til eksperimentalstadiet. Det hele foregår på snakkeområdet. Nu er der i det mindste mulighed for at eksperimentere - i praksis!

For dette projekt befinder sig i et meget lille hjørne. Det siger kun noget om den misere dansk bogbranche har bragt sig selv i. På bundlinjen står nelig at at dette er åbenbart det eneste ladesiggørlige! Helt ærligt: Det er sgu da for ringe, undskyld sprogbruget.

Personligt har det været en meget spændende opgave. Jeg har lært utroligt meget om denne periode i dansk litteratur. Det har jeg allerede skrevet en del om det på webloggen, så jeg skal ikke trætte læserne yderligere.

Delicious

2011-09-28T10:23:00.002+02:00

Delicious var et af de allerførste større bogmærkedelingsværktøjer. Og med på enhver Web 2.0 liste over de 10 vigtigste redskaber - for 6-8 år siden (2003). Ideen var genial: At løse det problem at bogmærker fra browseren kun kan bruges, hvis du sidder ved den computer hvor de er hentet til. Og så er der meget begrænsede redigeringsmuligheder.

Delicious' ide er at du i stedet har dem på internettet. Du får mange muligheder for at redigere, og du kan dele dem med alverdens interesserede. Det eneste du skal, er at oprette en konto, og så ellers bare gå i gang med at samle, dele og finde inspiration fra andre som gør det samme som du.

Men tiden og udviklingen går hurtigt, og Delicious fik aldrig rigtig noget massegennembrud. Heller ikke efter at Yahoo! i 2005 købte det. Fem år efter (2010) var der endog rygter om at Yahoo! ville lukke Delicious. Det blev dog senere korrigeret til at de ville sælge, nemlig til AVOS Systems, som overtog det i april 2011. AVOS siger måske ikke de fleste så meget, men bag firmaet står såmænd grundlæggerne af YouTube, Chad Hurley og Steve Chen.

Personligt var jeg meget begejstret i starten, men jeg må jo med skam i mælet erkende at det seneste link jeg har lagt ind er helt tilbage fra 2006. Som så mange andre kontoindehavere fik jeg i sommerferien et brev om at nu sker den endelige overførsel fra Yahoo! til AVOS, inden 23. september.

Der er ikke sket så meget siden 2006. Jo, der er kommet noget som hedder Stacks. Se selv videoen på Delicious' hjælpeside. Men ellers ligner det hele sig selv.

Her er et af de link som jeg har på Delicious. Det er en side som giver et overblik over Googles mange søgemuligheder - på en side. Jeg kan aldrig huske adressen på den side. Med Delicious har jeg gemt denne min viden. Problemet for mig er så, at jeg skal finde den blandt alle mine link på Delicious. Ja, livet er ikke helt enkelt!

Internettets sociale aspekt er blevet mere udtalt siden Delicious' start. Dengang var det kun i sin spæde start. Noget som man kunne drømme om. Men nu er det sociale i sig selv blevet et vigtigt element for succes. Googles søgemaskine er en stor succes fordi den er, nå ja, stor. Fordi kun en intelligent udnyttelse af milliarder af søgninger vil kunne præstere en forbedret sortering. Mindre søgemaskiner har ganske enkelt ikke maskinel "erfaring" nok til at hamle op med Google.

Ironisk nok er det aldrig lykkedes Google at få succes med andre sociale værktøjer. Jo, Orkut er en succes i Brasilien og Indien, men Worldwide er det Facebook der er løbet med palmerne. Google Waves var teknisk set fantastisk, men slog aldrig igennem, og det er tvivlsomt om Google+ gør.

Jeg er vist blevet for doven til at have endnu et sted at gemme gode links. Google dækker mit behov, og så er det jo så bekvemt kun at skulle logge på et sted, og huske hvordan det fungerer dér. Livet kan blive for kort til alt for mange konti, som fx Delicious.

Når det er sagt, så vil jeg da varmt anbefale Delicious hvis dette er måden for dig at samle informationer.

Tidsskifter i Google Bogsøgning

2011-09-21T10:02:00.000+02:00

Meget er sket siden mit første indlæg om tidsskrifter i Google Bogsøgning. Den gode nyhed er at de nu kan findes via Københavns Bibliotekers hjemmeside. Der er tale om knap 100 titler, tidsskrifter og årbøger. De dækker over ca. 730 bind. Dvs. i gennemsnit 7-8 bind for hver. Men der er store variationer: Visse tidsskrifter findes kun i en enkelt årgang, enkelte komplet indtil 1870.

Dvs. at du vil kunne finde (næsten) komplette serier af nøgletidsskrifter som fx Ugeskrift for Læger, Bibliotek for Læger, Kongelige Videnskabers Selskaber og andre (natur)videnskabelige tidsskrifter. Tidstypiske tidsskrifter. Debattidsskrifter. Langt hovedparten har ikke før været tilgængelige, udover til læsning på bibliotekernes læsesale.

I det ovennævnte indlæg har jeg beskrevet mulighederne i denne specielle form for litteratur. Så jeg vil blot henvise læserne til denne. Listen ordnet systematisk efter bibliotekernes opstillingssystem, følger her:

1 For Literatur og Kritik
2 For Literatur og Kritik
3 Jødernes Krønike
4 Nordisk tidskrift for christel
5 Nordisk Universitets-Tidskrift
6 Samleren
7 Tids-Skrift for Kirke-Krønike
8 Aarsberetninger fra Det kongel 02.9
9 Nordisk Universitets-Tidsskrif 05.5
10 Folkevennen \Kristiania 05.53
11 Nordisk tidskrift för politik, 05.56
12 Dansk Litteratur-Tidende 05.6
13 Dansk Maanedsskrift 05.6
14 Danske Samlinger for Historie, 05.6
15 Danskeren \Kbh. : 1848\ 05.6
16 Figaro 05.6
17 Fædrelandet \Kbh.\ 05.6
18 I Hjemmet 05.6
19 Intelligensblade 05.6
20 Journal for Literatur og Kunst 05.6
21 Kiøbenhavnske nye Tidender om 05.6
22 Det Kongelige Danske Videnskab 05.6
23 Det Kongelige . Historisk og f 05.6
24 Det Kongelige Danske Videnskab 05.6
25 Minerva \Kbh. : 1785\ 05.6
26 Morskabslæsning for den danske 05.6
27 Nord og syd \Kbh. : 1848\ 05.6
28 Nordisk Penning-Magazin 05.6
29 Nordisk Tidsskrift for Littera 05.6
30 Nordisk Ugeskrift 05.6
31 Ny Minerva 05.6
32 Skrifter, som udi det Kiøbenha 05.6
33 Evangelisk Ugeskrift 20.5
34 Nordisk Kirke-Tidende 20.5
35 Nordisk Tidskrift for Christel 20.5
36 Ny kristelig Samler 20.5
37 Nyt theologisk Tidsskrift 20.5
38 Theologisk Bibliothek 20.5
39 Theologisk Maanedsskrift 20.5
40 Theologisk Tidsskrift \Kbh. : 20.5
41 Theologisk Tidsskrift for den 20.5
42 Tidsskrift for udenlandsk theo 20.5
43 Ugeskrift for den Evangeliske 20.5
44 Kirkehistoriske samlinger 27.605 *
45 Juridisk Tidsskrift \Kbh. : 18 34.05
46 Juridisk Ugeskrivt 34.05
47 Tidsskrift for Retsvæsen 34.05
48 Chronologisk Samling af de i A 34.64
49 Departementstidende 34.64
50 Kongelige Rescripter og Resolu 34.64
51 Samling af Love og Anordninger 34.64
52 Samlinger til Fyens historie o 46.4 Fyn
53 Samlinger til jydsk Historie o 46.4 Jylland
54 Det Kongelige . Naturvidenskab 50.5
55 Det Kongelige Danske Videnskab 50.5
56 Naturhistorisk Tidsskrift 50.5
57 Skrivter af Naturhistorie-Sels 50.5
58 Tidsskrift for Naturvidenskabe 50.5
59 Tidsskrift for populære Fremst 50.5
60 Tidsskrift for Mathematik 51.05
61 Tidsskrift for Physik og Chemi 53
62 Videnskabelige Meddelelser fra 56.05
63 Botanisk tidsskrift 57.05
64 Nyt Magazin for Kunstnere og H 60.5
65 Ugeskrift for læger 61
66 Bibliotek for læger \1821\ 61.05
67 Det Kongelige Sundhedskollegiu 61.4
68 Archiv for pharmaci og chemi 61.5505
69 Nordisk Landvæsens og Landhuus 63.05
70 Tidsskrift for Fiskeri 63.905
71 Journal for udenlandsk Littera 80.5
72 Kritik og Antikritik 80.5
73 Maanedsskrift for Litteratur 80.5
74 Prometheus 80.5
75 Dansk Literatur-Tidende for Aa 81.05
76 Tidskrift for Philologi og Pæd 89.05
77 Antiqvariske Annaler 90.5
78 Archiv for Historie og Geograp 90.5
79 Historisk tidsskrift \Kbh. : 1 90.5
80 Historisk Tidsskrift \1839\ 90.5
81 Nordisk Tidsskrift for Oldkynd 90.5
82 Nyt historisk Tidsskrift 90.5
83 Orion \Kbh. : 1839\ 90.5
84 Årbøger for nordisk oldkyndigh 91.1505
85 Annaler for Nordisk Oldkyndigh 95.05
86 Annaler for Nordisk Oldkyndigh 95.05
87 Antiquarisk Tidsskrift 95.05
88 Historiske Aarbøger 95.05
89 Danske Magazin \1842\ 96 (96.05)
90 Danske Magazin \1745\ 96.05
91 Nye danske Magazin 96.05
92 Nye Samlinger til den Danske H 96.05
93 Danmarks Gejstlighed 99.327

Facebook mere gennemskuelig

2011-09-14T10:16:00.000+02:00

Facebook er gentagne gange blevet kritiseret for at sløse med fortroligheden af det som brugerne lægger. Men indtil videre har der ikke været andre konkurrenter, så det har firmaet bag stort set valgt at se stort på. Med Googles lancering af Google+ ændrede det sig, og det har også kunnet mærkes på Facebook.

Ikke at sikkerheden er blevet skærpet. Men det er nu blevet nemmere og mere synligt. Der synes at være en stiltiende aftale blandt internetfirmaer om at lægge en menu øverst til højre med login og direkte adgang til kontoindstillinger. Det gælder Yahoo, Google, Linkedin og Facebook. Det kunne ellers tidligere være en træls affære fx at skulle skifte kode. Hvor var det nu den pågældende konto havde lagt det? Og hurra for det, set fra forbrugersynspunkt, hvor det bare er irriterende at skulle omstille sig fra det ene til det andet.

Med to klik er du faktisk allerede der hvor du skal være (Privatindstillinger). Noget der er værd at bruge lidt tid på, er hvordan tags virker. Tags er de emneord som andre (eller du selv) sætter på fx fotoer.

I denne menu kan du styre hvordan billeder bliver offentliggjort, for hvem og hvor henne. Brug lidt tid på at sætte dig ind i de fem forskellige muligheder vist på billedet herover. Ifølge medierne er især unge ikke altid fuldt bevidste om hvordan de kommer til at fremstå på Facebook. Når fx arbejdsgivere checker dig på Facebook, er det måske ikke ligefrem en fordel at du optræder med en gevaldig kæp i øret på de fleste fotoer.

Læs mere på
ComOn.
Search Engine Land.

"The Dark Side" af Søren Kierkegaard

2011-09-07T10:23:00.002+02:00

En del af Søren Kierkegaards værker er i Google Books. Og de er i forvejen godt dækket ind på bibliotekerne. Det samme gælder ikke for hans samtidige med- og modspillere, der mest er kendt fra sekundær litteraturen. Deres værker er (måske med rette) gået i glemselen. Men for nysgerrige er der dukket en halv snes af dem op fra glemselen, i Google Books.

Kierkegaard var "sejrherre" i de fleste polemikker han involverede sig i. Eftertiden husker vel mest Corsaren. Oh har også hørt om "Kirkekampen". En "kamp" han udspillede efter at både faderen og dennes ven biskop Mynster var døde. Den opsparede galde gav sig udtryk i et enmandskorstog, der måske sluttede med selve begravelsen i november 1855. Læge Henrik Lund opførte en alternativ begravelsesceremoni til stiftsprovst E. C. Tryde og storebror P.C. Kierkegaard.

De to biskopper Mynster og Martensen er velkendte. Men hvad med den lollandske præst Ludvig Gude, præsten Ludvig Zeuthen, storebror P. C. Kierkegaard, Vilhelm Birkedal, Hans Rørdam og andre? Kierkegaard-fanatikere kan nu gøre sig bekendt med hvad disse egentlig skrev i Kirkekampen. Jeg har lavet et lille bibliotek om denne litteratur.

Ludvig Zeuthen (1805-1874) var præst, og nevø til Henrik Steffens. Han var dybt imvolveret i polemikker og i 1855 udgav han nogle polemiske blade mod Søren Kierkegaard umiddelbart før han døde. Kierkegaard.

Frænde er frænde værst synes at gælde forholdet mellem Søren og hans ældre bror, P.C.Kierkegaard (1805-1888), især i 1855. Lillebror Søren blev kaldt en "skæmtende eller bandende profet" og lillebror svarer igen ved at kalde storebror "dunstende pjalt".

Allerede i 1840-42 var storebror aktiv skribent i Tidsskriftet Nordisk tidskrift for christelig theologi . Og som præst lidt rebelsk, idet han kom i konflikt med statskirken om tvangsdøbning af børn af baptistiske forældre. Han nåede så langt som til at blive biskop i Ålborg 1856 og kultusminister i 1867. Hans samlede skrifter blev udgivet 1902-1905, men haves næppe på mange biblioteker.

Apropos Kierkegaard, så findes der i Google Books en titel, Stadier på Livets Vej af en vis Hilarius Bogbinder. Originaludgaven er en raritet som ikke længere kan lånes, kun beses på læsesale.

Googles søgealgoritme

2011-09-06T10:17:00.004+02:00

Du har sikkert bemærket det, og det har også et navn. Dette at du i dine søgninger får en masse kopier af det samme indhold, blot med forskellige adresser. Dette skyldes at nogen har lavet scaper sites. Det er spamhjemmesider som kopierer alt deres indhold fra andre hjemmesider, ved at bruge web scraping. Sikkert imod deres vilje er open content-hjemmesider storleverandører til disse scraper sites. Nogle gange kan sådanne scraper sites endda manipulere sig til højere ranking end de originale sider.

Problemet er eskaleret i 2011, og er nu så omfattende, at Google på det seneste har prøvet at bekæmpe effekten fra disse scraper sites via sin søgealgoritme. Søgemastodonten har endog appelleret om hjælp fra internetsamfundet til at identificere problemerne.

Der er for så vidt ikke noget ulovligt, endsige odiøst i web scraping, med mindre den kopierer noget ulovligt, fx i forhold til ophavsretslovgivningen. Der er oven i købet firmaer som sælger de nødvendige programmer. Og hele ideen i open content er jo netop at ting kan genbruges. Problemet er når dette tager et sådant omfang (hvad hensigten end er) at søgeresultaterne bliver væsentlig dårligere.

Du behøver ikke engang at betale for det, men kan selv lave det, hvis du er blot en smule fortrolig med html. Der findes talrige vejledninger i hvordan hvis du laver en almindelig websøgning på web scraping. Fx denne post.

Hvis du har brug for en kort introduktion til kernen i al Google-søgning - nemlig søgealgoritmen - så kig på den video, som Google selv har produceret. Det er selvfølgelig selskabets egen version af sandheden, men den giver et indtryk af hvor vigtigt det er for Google hele tiden at justere sorteringen i forhold til ændringer på internettet.

Om Google vil lykkes med det, vil tiden vise. I det store og hele lykkedes det da at bekæmpe en af de største plager i internettets spæde start, link farme. Så vi kan håbe at også dette fænomen vil blive udmanipuleret fra søgeresultaterne.

Der har været en del artikler om fænomenet i Search Engine Land:
Search Engine Land.
Search Engine Land.
Search Engine Land.
Search Engine Land.

Yahoo Billeder - og Panoramia

2011-08-31T09:49:00.002+02:00

Siden midt i august har Yahoo Images (billedsøgning) ændret udseende. Lidt i retning af Google Billeder. Det er det samme vi søger i, men det er visningen af det som er blevet anderledes. Yahoo og Googles opsætninger minder efterhånden så meget om hinanden, at du næsten kan være i tvivl om hvilken søgemaskine du aktuelt søger i. Hvis du altså bruger dem begge. Bemærk at billedsøgningen ikke er revideret i den danske udgave. Brug Yahoo!s egen henvisning til universalversionen.

Det er nu musen som aktiverer detailoplysningerne om billedet. Visningen er dog anderledes end hos Google. Når du har klikket nærmere ind på et bestemt billede, er det ikke nødvendigt at vende tilbage til søgeresultatet. Der er nu kommet nogle bladre-muligheder, lidt lige som når du bladrer i Picasa webalbum. Slideshow-agtigt som det vist hedder på godt dansk.

Musen har rørt et billedet som nu bliver fremhævet. Herfra kan du så vælge at blive i listevisningen, eller fortsætte i slideshow-udgaven. Det er en god ide lige at orientere sig først i denne visning, fordi de næste billeder ikke nødvendigvis er interessante, og du mister hurtigt overblikket.

Hvis du vil se de forskellige muligheder, skal du nok prøve med flere forskellige søgninger og holde øje med fanebladene. Så vidt jeg kan se, viser den altid Facebook (Facebook fotoer har i lang tid været inluderet i Yahoo! billedsøgning. Men der kan faktisk også komme to andre: Latest og Gallery. Latest virker bedst på aktuelle emner, mens Galleries peger mod Yahoo! News, Flilckr og OMG.

Nu vi er ved billeder. Så skulle jeg måske også gøre opmærksom på Googles samarbejde med Panoramia. Jeg har uploadet nogle af mine ikke-personlige billeder til Panoramia for at se hvad det er for noget. Ideen er at de så måske bliver en del af Google Earth og Google Maps. Og andre kan få glæde af at se billeder af bestemte lokaliteter.

Panoramia er endnu en fototjeneste hvor du har muligheder for at dele billeder med andre. Fx af geografiske lokaliteter. Her er nogle af mine. Cirklen med det underlige symbol indeni viser at billedet er udvalgt the Google Earth. Du kan også se hvor mange der har kigget på det. I eksemplerne hhv. 97 og 69 gange. Det midterste billede er ikke med, så det er kun blevet kigget på 9 gange. At det bliver brugt, fremgår af at mine billeder fra Mønsted Kalkminer er vist over 200 gange.

Dette er for så vidt ikke noget nyt. Men også Panoramia er med på den sociale netværkstrend. De har lavet en funktion, Panoramia Groups. Det skulle gøre det muligt for amatørfotografer at lave små fælleskaber omkring deres interesser. Uden at forpligte dig, kan du kigge på emnekatalogen.

Læs mere om Yahoo billedsøgning på
Yahoo Searchblog.
Search Engine Land.
Og om Panoramia på
Googleblog.

Schema.org

2011-08-24T10:19:00.002+02:00

For mere end 100 år siden mødtes fremsynede biblioteksfolk fra hele verden og vedtog en af de mest oversete betydningsfulde beslutninger i bibliotekernes historie: Fastsættelse af målene for kartotekskort!

Det betød, at Svend Dahl i sin "Haandbog i Bibliotekskundskab" allerede i 1912 kunne skrive:

Da et Seddelkatalog altid optager megen plads, bør de enkelte Sedlers Format være lille, under ingen omstændigheder større end det internationale Postkortformat. Formatet 7½ x 12½ cm er et Format, der i øvrigt nu synes at ville blive Normalformatet for Katalogsedler i de fleste Lande. stift, glat og stærkt Papir eller et tyndt Pap er de bedste Materialer. Endnu bruger de fleste Biblioteker hele eller delvis skrevne Katalogsedler. Den Skrift, som anvendes maa fremfor alt være tydelig, ikke altfor fin og uden overflødige Kruseduller…. Der bør kun skrives paa Sedlens Forside, og hvis Titlen er for lang, fortsættes den paa andre Sedler… Maskinskrevne Sedler anvendes nu meget overalt. Men trykte Sedler er dog Idealet…”

Bag dette tørre, fagsprog gemmer sig en tankegang som ingen normalt tænker/tænkte på, men som ikke desto mindre er en af forudsætningerne for udbredelsen af biblioteksvæsnet. I menneskesprog betød det nemlig at katalogkortet kunne stikkes ned i et hvilket som helst kartoteksskab hvor i verden man end befandt sig! Før den tid var bibliotekernes kataloger enten trykte kataloger eller i vilkårlige formater.

I computerens tidsalder har det taget mere end 30 år at nå frem til en erkendelse af at visse standarder er nødvendige for at fx internettet kan fungere. Men det holdt (og holder stadig) hårdt fordi forretningsinteresser er på spil. Microsoft, Apple og mange andre har fastholdt deres egne standarder, og på ebogsområdet hæmmer et utal af "standarder" (Kindle, Sony, iPad/Apple osv) udbredelsen af ebøger.

Men på visse områder sker der dog noget. De tre søgemaskiner Google, Bing og Yahoo tog i juni i år initiativ til at oprette schema.org. Det er en side hvor webmastere og producenter af hjemmesider kan se hvilke standarder de skal bruge for at søgemaskinerne kan orientere sig i dem.

Dette er nok sket i erkendelse af at søgemaskinerne selv nu 12 år efter Google stadig ikke har formået at kvalificere deres sortering af fund. Godt nok er der sket meget. Men i princippet var og er Googles tankegang bag Page rank stadig det bedste bud på hvad søgemaskinerne kan præstere. Og det erkender alle søgemaskiner ikke er godt nok.

For så vidt er alle søgemaskiner også enige om at de såkaldte metadata, eller mikrodata, er vejen frem. Det er de skjulte elementer på en hjemmeside som gør det muligt at søge fx på sidens titel, url, billeder og thumbnails. Men problemet er at ikke alle bruger de samme standarder.

Det er her at schema.org foreslår nogle standarder for hvordan film, music, organisationer, tv-shows, produkter osv kan markeres og således også fremfindes ved specifikt at bruge kommandoer til at fremfinde dem.

Både Yahoo (SearchMonkey) og Google har delvist afprøvet sådanne. Men at de tre søgemaskiner nu har indset at det vil gavne alle med fælles standarder, er et stort gode for brugere af søgemaskiner. Det bliver spændende at se om disse standarder vil blive brugt og det bliver endnu mere spændende at se om vi snart vil kunne kvalificere vores søgninger på internettet på baggrund af disse mikrodata.

Link
Yahoo Search Blog.
Googleblog.

Dansk e-bogsmarked lader vente på sig

2011-08-17T10:59:00.002+02:00

Politiken skriver i dag at "det første alvorlige danske forsøg på at sælge nyskrevne romaner som rene e-bøger uden om de etablerede forlag er på vej". Det er forfatteren Nis Jakob som udgiver tre nye romaner på denne måde. Han har vist nok i den anledning lavet sin egen salgshjemmeside samt etableret forbindelse til webshoppen eller internetboghandlen Storybag.

Jeg kender ikke Nis Jakob (jeg læser stort set aldrig romaner, så undskyld, Jakob). Men jeg synes at han har taget en god ide til sig. I det hele taget kan det undre at med de meget avancerede teknologiske muligheder der er, at der ikke er flere som benytter sig af mulighederne. Kan man formode at der blandt danske forfattere findes et vis snobberi over for succesforfattere, som ingen interesser har i at etablere et ebogsmarked? For magelige og måske nyder de for godt af forlagene?

Forbrugere er i dagens Danmark utroligt dårligt stillet hvad angår køb af bøger via internettet. Og det er de også med fx Storybag, med al respekt for initiativet (EDIT 18. august: Se dog kommentaren til dette indlæg). Modsat næsten enhver anden vare, er forbrugerne tvunget til enten at risikere at bestille katten i sækken via internettet, eller møde fysisk op i en boghandel for at se hvad for et produkt der egentligt er tale om. Godt for boghandlerne, men skidt for de som ønsker at bestille over internettet.

På næsten samtlige danske internetboghandlere som fx Saxo og Gyldendal vil du kun få bibliografiske oplysninger om en bog samt nogle meget tendentiøse rosende omtaler fra fx aviser, forlaget selv eller tilfældige kunder som har ulejliget sig med en anmeldelse. Dvs. forfatter, titel, sidetal, pris, leveringsomkostninger og lignende. Du kan ikke engang få indholdsfortegnelsen at se.

Jeg ville aldrig købe bøger jeg ikke kender i forvejen, blot på baggrund af de sparsomme oplysninger som fx Saxo og Gyldendal giver. På Saxo gnides der oven i købet salt i såret ved at kalde disse sparsomme og ofte misvisende informationer for Alt om bogen. Men måske er jeg den eneste i Danmark der har det på den måde?

Her en typisk fagbog sakset fra Saxo. Forlaget beskriver den som en nyklassiker. Og ifølge forlaget selv er der tilsyneladende ikke grænser for hvor god denne bog er. Hvis du vil have yderligere oplysninger fra mindre tendentiøse kilder, eller måske blot kigge i indholdsfortegnelsen for at checke forlagets egne oplysninger, så er du på den! Det bliver en trossag om du stoler på oplysninger eller ej. Og du kan hurtigt komme til at fortryde de 409 kroner + forsendelsesomkostningerne.

På Københavns Hovedbibliotek er der dagligt lånere som møder op, ikke for at låne bøger, men fordi de har set en bestemt bog til salg som de gerne vil købe. De har bare ikke kunnet finde nogle brugbare oplysninger på internettet, så de skal lige se bogen før de køber den. I min bog er det sund fornuft. Hvorfor købe katten i sækken og ulejlige sig med at skulle returnere bogen?

Jovist er der returret. Men alligevel. På internationale internetboghandler som fx Amazon og Barnes & Nobles er det en selvfølge at du kan søge i bøgerne eller endog bladre i et begrænset antal sider. Selv hvis du ikke har konto der. Du kan så oprette en konto for at få yderligere oplysninger. Som kontoindehaver på danske tilsvarende, er den eneste ret du har at lave en anmeldelse af bogen.

Google Voice

2011-08-10T08:43:00.001+02:00

Egenlig er Google Voice ikke noget nyt. Allerede for mindst to år siden (marts 2009) annonceredes en tjeneste med det navn i USA og Canada. Dengang var det mest meningen at du kunne oprette en enkelt nummer hos Google Voice, så ville alle dine samtaler blive omstillet til det. Under alle omstændigheder, så er det meget ulig det Google Voice som nu er blevet en realitet i 38 lande, herunder Danmark. Konkret betyder det at Gmail-kontoindehavere vil kunne ringe billigt til 150 andre lande. Og det lader til at du kun kan ringe fra Gmail. Ikke fx din mobiltelefon, således som det er fx i USA.

Hvad angår priser mener bl.a Alt om Data at der ikke er noget at spare i forhold til fx Skype hvad angår indenlandske samtaler, det er det udenlandske der er interessant i pekuniære spørgsmål. Minuttakster fra 0,03 $ til fastnettelefoner til omkring 1 $ til fjerntliggende mobiltelefoner. Men generelt priser til under 1 kr i minuttet til de fleste lande.

Det kræver at du downloader Google Voice til din computer. Det nemmeste sted at finde hvorfra du kan gøre det, er telefonikonet i Gmail. Klikker du på det, vil du automatisk blive bedt om at downloade Voice.

I de juridiske betingelser står at Google kun stiller tjenesten tilrådighed. Google vil ikke bruge indholdet af hvad du bruger den til, til noget. Det kunne fx være hvis du benyttede dig af funktionen med at optage telefonsamtaler.

Facebook kender dit ansigt

2011-08-03T11:19:00.001+02:00

Siden december sidste år har Facebook i USA aktiveret ansigtsgenkendelse. Det betyder, at hvis nogen uploader et billede, vil Facebook forsøge at finde lignende billeder og foreslå navn(e) på de(n) person(er) som optræder på billedet. Smart. Men det er altså efter sigende noget der sker automatisk, og du skal selv deaktivere den funktion.

Så vidt jeg kan se, er det ikke gennemført i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke blevet informeret om det, selv om det ikke er nogen garanti for at Facebook alligevel har gjort det. Men hvis det skulle ske at du uden at vide det på denne måde bliver tagget i et billede, skal du altså selv gå i gang med at fjerne tagget igen. Klik på billedet du er tagget på, og under billedet er der en funktion som hedder "Fjern tag".

I dine privatindstillinger på Facebookkontoen kan du vælge at lade "venner til personer, der er tagget i mine billeder, kunne se dem". Hvad personer som ikke har en Facebook-konto skal gøre, har jeg ingen ide om. Jeg fik besked om at nogen havde tagget mig på et billede. Men det er fordi Facebook kender min email-adresse og Facebook-konto.

Jeg synes at det er meget vanskeligt som bruger af Facebook at finde ud af alle disse ting. Hvem følger fx med på Facebooks weblog? Og hvis de gør, så bærer omtalerne af de nye tiltag stærkt tendentiøse. Hvilken vel ikke kan bebrejdes Facebook. Der er en hjemmeside, Sophos, som har gjort det til sit speciale at være på forkant med hvad der sker, og hvordan du sikrer dig bedst muligt.

Det er en tendens vi nok skal vænne os til. Da Google for nyligt introducerede Google+, overtog de mange af de praksisser som ellers før i tiden kun eksisterede på Facebook. Det er blevet vanskeligere at gennemskue konsekvenserne af det vi gør på de sociale tjenester.

Den allerbedste metode til at holde sig sikker, er stadig helt at undlade at gøre noget på Facebook som kan komme til at skade dig. Men selv det kan være vanskeligt at afgøre. Hvem kan forudsige hvad der vil gøre det? Noget andet er hvis andre gør det, fx ved at tagge billeder i ondsindet hensigt. Her kan du så henholde dig til at det ikke er dig selv som er ansvarlig for det. Men Facebook og Google+ rører da uvægerligt ved nogle intimsfærer.

Pink kondomer - eller hvad?

2011-07-20T09:49:00.001+02:00

Kort før jeg gik på sommerferie for lidt over en måned siden skrev jeg et indlæg om det koncept som Det Kongelige Bibliotek bruger for deres digitaliserede danske bøger, Kulturperler. I mere end et halvt år har jeg arbejdet ud fra et andet koncept om hvordan man kan vælge at tilgængeliggøre den danske boglige kulturarv. Nærmere bestemt de ca. 5.000 fuldtekstbøger som befinder sig i Google Bogsøgning.

For de som har hader Google, har jeg fundet et foto af en forside af en bog fra Google Bogsøgning. Måske kunne vi kalde den Pink kondomer. Læsere af den nævnte gruppe kan nu klaske sig voldsomt på lårene, og sige: "Ha, hvad sagde vi, Google Bogsøgning er noget værre lort, amatørarbejde, sjusk ... ". Fortsæt selv. Andre kan læse videre.

Bibliotekarer burde arbejde på at finde den rette information til den rette bruger til rette tid. Det gælder naturligvis også bøger som findes i digital form, uanset hvor. Det samme som i bibliotekernes barndom for 150 år siden hvor katalogisatorer lavede bogfortegnelser. Mediemastodonten Google har ikke været i stand til at udtænke en søgemaskine som kan genfinde de bøger se selv har kopier af. Men heldigvis har vi i Danmark et godt katalogapparat, Danbib. Københavns Biblioteker har en kopi af den i reduceret form. Dansk Bibliotekscenter har i basen Netpunkt givet katalogisatorer mulighed for at kopiere de resterende poster.

Hvad er mere nærliggende end at kombinere de to meget brugbare og meget komplementære baser? Det kan du gøre nu. Pt har jeg forbundet 901 poster i Københavns Bibliotekers database med langt over 1.000 af de bøger som er indskannet i Google Bogsøgning. Når jeg om ca. en måned er færdig, vil der være ca. 5.000. Altså omkring dobbelt så mange som Det Kongelige Bibliotek ifølge deres forside pt. har nået at henvise til.

Konceptet er anderledes end Det Kongelige Biblioteks. Tanken bag er at lånerne så at sige ikke skal tænke så meget eller bruge så forfærdelig megen tid på at inddrage de digitale bøger når de søger på Københavns database.

Jeg har lavet et eksempel. Efter sommerferien vil TV vise en serie som bygger på Buk-Swientys bøger om krigen 1864. Vi ved endnu ikke hvordan serien vil forløbe. Men vi kan allerede nu forudsige en massive invasion af alt. Fra gymnasieelever over lystlæsere til seriøse forskere som er dybt uenige med andre seriøse forskere. Alle vil have vores bøger. Og det vil formentligt gå således: De første brugere vil gå nogenlunde tilfredse derfra. De næste vil lade sig skrive op til bøger, eventuelt kigge i tidsskrifter. Og en frygtelig masse vil gå skuffede derfra.

Og dog. Der er måske håb forude. For rundt omkring i verden. USA. Spanien. England. Bayern. Frankrig. Sverige. Der er der biblioteker der har delt deres indskannede bøger med Google Bogsøgning. Og en del af dem, altså omkring 5.000, er i fuldtekst fra før 1870. På dansk. Danske læsere kan dem i Bibliotek.dk. (Hvis der da ellers var emneord på). Men ikke læse dem, da de kun tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks læsesal.

Nu skal disse brugere bruge Københavns Bibliotekers søgebase. Skriv krigen 1864 i søgefeltet. Under søgefeltet vil du nu opdage at der henvises til 26 netdokumenter. Og når du zoomer ind på enkelte bøger, vil du også opdage at der er henvisninger til digitale udgaver.

Jeg har brugt emnet som en slags forsmag på hvordan fremtidens bogforsyning kan foregå. Ved at søge på Bibliotek.dk, Netpunkt eller Google Bogsøgning kan et emne skannes for de væsentligste værker. Kildeskrifter. Sekundære værker. Danske som udenlandske. Herefter kan der linkes til de eventuelle digitale udgaver.

Mulighederne er mange. Om der er tidsbesparelser i det, ved jeg ikke. Men umiddelbart forekommer det mig at hvis brugerne oplever at hvis de søger i Københavns base, eller endnu bedre, i Bibliotek.dk, så behøver de kun at søge der .... ja så tænk selv tanken til ende. På blot 10 år har Google slået sig op på at være den suverænt bedste søgemaskine. Og med rette. Kan bibliotekerne give dem konkurrence? Det mener jeg.

Doktor Brickas bog om kolera-epidemien i 1853 er et væsentligt kildeskrift til koleraens historie i Danmark. Hver gang en pandemi er i gang - fugleinfluenza, AIDS, SAR, svinepest osv. - vrimler det med brugere som vil læse om pandemier til alle tider. Kolera, pest, Den Spanske syge. Men bøger er enten udlånt eller som Brickas kun tilgængelige på Rådhusbibliotekets læsesal. Den digitale udgave derimod er tilgængelig 24 timer i døgnet og bliver aldrig "udlånt".

Ideen er hermed givet videre. Og der ligger et konkret stykke arbejde bag. Godt gammeldags kataloghåndbog, med velvillig bistand fra vores katalogafdeling. Mon andre kan se mulighederne?Desværre arbejder vi jo stadig med gamle bøger uden for ophavsret, dvs. fra før 1870. Hvad muligheder ligger der ikke, hvis vi var i stand til at søge i de nye bøger også? Ikke nødvendigvis som fuldtekst, men dog vide at her altså var en bog som vi trygt kan reservere, eller købe?

Nye faciliteter i Google Bogsøgning

2011-06-22T12:09:00.001+02:00

Googles webbaserede ebogslæser har fået nogle nye funktioner. Ved en kort afprøvning - ak - nogle ser ud til at virke, andre ikke. Ideerne er meget gode, og i den sædvanlige ligetil Google-stil. Funktionerne er kun tilgængelige i de Google ebøger hvor du kan se "flydende tekst". Hvis du har åbnet en ebog, kan du klikke på Aa. Her vil det fremgå om bogen kan vises i flydende tekst eller ej.

For at få funktionerne vist, skal du såmænd blot dobbeltklikke på et ord i bogen, og så kommer der en lille popup med de ovennævnte fire muligheder. Det er lidt forskelligt hvad får frem. Hvis du er på den engelske Google, får du Define, Translate, Search Book og Search Wikipedia. I den danske er de ikke ganske de samme, her er det Definer, Oversæt, Søg i denne bog og Søg i Google.

De fungerer ikke helt som forventet. Jeg havde min indstillet på dansk, så Define/Definer fungerede ikke rigtigt. Måske skulle jeg have prøvet den engelske? Derimod virkede Oversæt ganske fint, den indstillede automatisk til at oversætte til dansk. Dette er en funktion jeg vil have megen glæde af når jeg læser engelsk litteratur og i en snæver vending står og er i tvivl om oversættelsen. Med alle de forbehold jeg nu kender fra Google Oversæt.

De to andre funktioner giver sig selv. Søgning i bogen viser alle de steder det markerede ord er nævnt. Jeg kan godt forestille mig dette kunne være nyttigt i mange sammenhænge. Også søgninger i Wikipedia eller Google kan være nyttige hvis du er stødt på et ord, du er i tvivl om betydningen af.

Googleblog.

Det Kongelige Biblioteks Kulturperler

2011-06-14T11:22:00.216+02:00

Det Kongelige Bibliotek har indskannet bøger i omvendt kronologisk orden 1482-1601 i samarbejde med ProQuest. Det drejer sig om ca 2.600 bøger på dansk, latin og tysk. Hvor finder man disse skatte? Kan biblioteksbrugere finde dem? Jeg satte jeg mig for at finde ud af det, uden anden instruktion end hvad Det Kongelige Biblioteks hjemmeside giver. Det er vel meningen at disse værker skal kunne findes derhjemmefra.

Jeg startede frisk ud under menuen Materialer øverst. Den henviser bla. til e-ressourcer. Disse er så igen underdelt i tidsskrifter, aviser, databaser og e-bøger. En midtermenu er delt i Eksterne e-ressourcer og Det Digitale Nationalbibliotek.

Jeg satsede på menuen med e-bøger. Her fik jeg at vide, at Det Kongelige Bibliotek satser "massivt på ebøger. Vi stiller mere end en kvart million titler til rådighed". Det lød lovende, især linket Find ebøgerne. Her fik jeg imidlertid den lidt forstemmende meddelelse at "De gemmer sig mange steder, men hvor?" Det viser sig hurtigt at linket ikke henviser til de danske, men de udenlandske: "Biblioteket har anskaffet mange tusinde ebøger fra mange forskellige leverandører." Der er så link til de udenlandske bøger, og et enkelt til eBib med danske bøger. Men eBib er nyere danske titler. Det var ikke dem vi i denne omgang var ude efter. Så det var åbenbart en forkert metode at prøve at finde dem.

Næste metode er så at søge. For at være sikker på at finde noget, prøvede jeg med en forfatter som jeg har læst mig til er indskannet, nemlig Tycho Brahe. Den simple søgning giver over 200 poster, så jeg prøvede i stedet den avancerede søgning. Indstillede den på Bøger, tidsskrifter mv. Jeg prøvede at finde brugbare afgrænsninger (fx årstal og materialer). Men ingen passer, så jeg endte op med bare at søge på Tycho Brahe som forfatter. Det gav 130 poster. På side 2 i søgelisten fandt jeg dette værk fra 1602 som virker som et af de indskannede værker:

Tychonis Brahe Astronomiae instauratæ progymnasmata, quorum hæc prima pars de restitutione motuum solis et lunae stellarumque inerrantium tractat, et prætereá de admirandâ nova stella anno 1572 exortâ luculenter agit. Brahe, Tycho, 1546-1601.

Det så meget godt ud, oven i købet et lille billede af nogle af siderne. Det viste sig dog at det blot er bogen, som kun kan beses på Læsesalen. Desuden fandt jeg nogle håndskrifter, men det var ikke det som jeg var ude efter.

Efter nogen tids bladren rundt opdagede jeg et lille uanselig link i venstremarginen hvor der står "onlineadgang". Lidt skamfuld over ikke at have opdaget det i første omgang, men også lettet og forventningsfuld trykkede jeg her, og det fik listen ned på 30 titler. Blandt disse og på første side er:

Epitaphium clarissimo et omnigena eruditione virtuteque ornatissimo viro D. Johanni Pratensi Aarusiensi Medicinæ Paracelsicæ et Galenicæ Doctori excellentissimo ob ingenitam naturæ bonitatem ..., Obiit Anno 1576 Brahe, Tyge, 1546-1601; Brahe, Tycho; Brahe, Tyge, 1546-. 1584 Adgang for: Danmark.

Adgang for Danmark! Nu bankede hjertet lidt heftigere. Der er dog en hage: Jeg kunne ikke så hvad det var, før jeg var logget på. Så jeg skulle først registreres. Fair nok. Det skal man så mange andre steder, så hvorfor ikke her? Vel igennnem indmeldelsesproceduren vendte jeg tilbage for at se værket. Kun for at få følgende besked:

Du har ikke adgang til dette værk fra den pc, du søger fra. Dette kan have flere årsager bl.a.: Du er ikke berettiget til fjernadgang. Licensen giver kun adgang fra bibliotekets pc'er. Der er særligt begrænset adgang til dette vaelig;rk.

Uanset hvad grunden er, og uanset hvad vaelig;rk så betyder (mit gæt: æ), er der gået ½ time, og jeg har stadig ikke set et eneste af de lovede værker. De fleste brugere ville måske nok have stået af her, men jeg har sat mig som mål at bare et værk på skærmen vil være en succes og bevis på at vi i Danmark også kan konkurrere med fx Google Bogsøgning. Så jeg bliver ved. Det gør meddelelserne om at jeg ikke har adgang til værket desværre også.

Jeg opgav desillusioneret min rolle som "almindelig bruger". I stedet sendte jeg udkastet til denne artikel til en kollega på Det Kongelige Bibliotek. Og spurgte en en kollega på Københavns Hovedbibliotek, som godt ved hvor materialerne er henne. Her er så tricket:

Omtrent nederst i den lange højremenu er der et link til Kulturperler! Det så jeg også ved første kik, men da det så ud til at stå under overskriften Giv os feedback, troede jeg at Kulturperler var undermenu. Jeg kan ikke huske at have læst ordet Kulturperler nogen steder. Mon brugerne af hjemmesiden har? Her skal du trykke på Middelalderens bøger inden for ALLE EMNER. Dernæst videre i linket Gå til samlingen. Nu har du fundet de indskannede bøger.

Der er registreret omkring 600 forfattere. Med et skiftende antal værker. De fleste dog et par stykker. Sjældent op imod de 10 værker. Siden fortæller selv om hvad der er indskannet. Kvaliteten af indskanningerne er rigtig god. Selvom det går lidt langsomt. Du kan heller ikke søge i bøgerne.

Det er langt om længe lykkedes mig at finde de eftertragtede værker af Tycho Brahe. Resultatet er meget smukt og det er næsten som at sidde med bogen i hånden. Jeg skulle dog nok have fulgt lidt bedre med i latintimerne i 2. real. Men det er selvfølgelig ikke Det Kongelige Biblioteks problem.

Jeg funderede lidt over ordet Perler. Naturperler er meget svære at finde. Perlefiskere lever et farligt liv. Bizet helligede en hel opera til dem. Kulturperler var de industrielt dyrkede perlemuslinger, og de var mindre "fine", og mere for "almindelige mennesker". Jeg tænkte også på at med det arbejde det var at finde linket, så lader det da bestemt ikke til at man vil "kaste perler for svin" (aka skatteydere og brugere?)

Jeg er glad for at Danmark har startet indskanningen af gamle bøger. Til lykke til os. Men som det fremgår, synes jeg at formidlingen burde gøres bedre. Men måske er der en grund. For er der noget at være så stolte af? Er der lidt skam over det hele?Lidt har også ret. Og et sted skal vi jo begynde. Flosklerne står i kø. Figenblad var et ord jeg umiddelbart kom til at tænke på. Det virker som om vi går om den varme grød.

For hvad er bibliotekernes varme grød? Måske den hotteste i dag? Det er at få digitaliseret bogbestanden! Men indtil videre går det mere end trægt. De penge der fra statens side bevilliges til digitalisering, går bla. til digitalisering af luftfotografier over Fyn. Med al respekt for fynboer og gamle herregårde, har jeg vel lov til at mene at der er et eller andet galt med prioriteringen af opgaverne.

Danmark ligger rent teknologisk i top hvad angår bredbåndsforbindelser og andet maskineri. Men hvad bruger vi det til? Jeg ynder at sammenligne det med, at man har indkøbt en bil i millionklassen, men blot holder i indkørslen og bruger bilradioen og cigarettænderen som et slags statusymbol for hvor gode vi er. Mens vi ikke bruger bilen som det den også kan: Køre.

Jeg er udmærket klar over de talrige indvendinger:

Ophavsretslovene i Danmark, der blev vedtaget længe før internettet og informationsteknologien, sætter store begrænsninger.
Penge til indskanningenne.
Google er vist heller ikke særlig interesseret i lille Danmark, måske pga. alle de forbehold og krav bl.a. mediebranchen stiller.
Forlagsbranchens generelle aversion mod internettet, undtagen når det gælder at tjene penge på det.

Fortsæt selv listen. Mange er sikkert også bange for at afgive rettigheder til mediegiganter som fx Google. Og vælger i stedet fx ProQuest. Det har imidlertid også betydet at internationale ip-adresser har besvær med at få adgang til materialerne (eller havde, jeg er ikke helt sikker på om dette er løst).

På bundlinjen står at manges yndlingssyndebuk, Google, i dag med sine omkring 5.000 danske fuldtekstbøger fra perioden 1770 til 1870 rummer langt den største og nyeste mængde danske litteratur. Og hertil kommer så de måske omkring 40.000 andre bøger i uddragsvisning efter 1870. Google Bogsøgning har en mildest talt miserabel søgning (se dokumentation i tidligere indlæg her på webloggen). Så det er en temmelig fortvivlende situation for de som gerne vil se danske bøger online.

Slutnote: Sidste nyt om henvisninger fra biblioteksbaser til Googles fuldtekstbøger er at de poster som Københavns Biblioteker har lavet med henvisninger, nu er ved at blive søgbare i publikumskatalogen i feltsøgningen. Hvis du vil se hvad det er, så brug kommandosøgningen kk=googlebooks. Pt er ca. 350 af de i alt ca. 800 henvisninger at finde. Forhåbentligt kan de være et lille bidrag.

Faganfinder

2011-05-31T22:29:00.000+02:00

Fagan Finder blev oprindeligt (i 2001) lavet af en purung knægt ved navn Michael Fagan. I mange år har der været stille om websiden, som dog stadig kunne bruges. Det var såmænd fordi Michael gik på universitetet. Webstedet er et anvendeligt redskab til at huske at få alt med når du vil søge på internettet.

I 2010 genoptog han arbejdet med den, og det er værd at gøre opmærksom på den - igen. Fagan Finder er enkel at bruge. I bjælken øverst er en række emner som er almindelige at søge på: Søgemaskiner generelt (Google har dog fået sin helt egen), billeder, video, audio ... Klikker du her, får du en række underemner med link til de bedste søgemaskiner.

Herefter er det sådan set bare med at gå i gang med at søge. Søgefeltet har den fordel at du kun behøver at skrive søgningen en gang. Nogle steder skal du dog lige huske at klikke for at åbne et nyt vindue (results in a new window). Herefter kan du klikke på de søgemaskiner og faciliteter, som Michael har udvalgt. Og udvalget er ganske godt!

Her har jeg prøvet at søge på datoer. ved at bruge kalenderne, finder jeg et tidsrum 14 dage efter 11. september, og vælger at søge i Google News Archive.
Noget giver sig selv, så jeg vil egentlig hellere give et mere specielt eksempel. Jeg vil undersøge om denne weblog egentlig bliver brugt. Men det kan også bruges til kildekritik. Du kan her finde oplysninger om bestemte websites du ikke kender, men gerne vil vide noget om. Det gør du i URL-info. Øverst indtaster du hjemmesidens adresse, og herefter er det bare med at gå i gang.

Der er der en halv snes underemner. Prøv fx General. Det åbner igen for en række søgemaskiner. I Alexa kan du fx finde ud af at

Internetsøgning is ranked #15,564,712 in the world according to the three-month Alexa traffic rankings. Its content places it in the “Markedsføring” category of internet sites. (The rank is calculated using a combination of average daily visitors to erikhoy.blogspot.com and pageviews on erikhoy.blogspot.com over the past 3 months. The site with the highest combination of visitors and pageviews is ranked #1).

Endvidere at Alexa har fundet 37 sites som linker til bloggen. Det er ikke alle, men udvalget kan fungere som en strømpil på hvor siden er anerkendt.

Som noget nyt har Michael nederst skrevet om hvornår siderne er blevet opdaterede. De fleste er fra slutningen af 2010.

Google har fået sin helt egen side, Google Ultimate Interface, hvor såvel specialsøgemaskinerne som forskellige afgrænsninger er med.

Tidsskrifter i Google Books

2011-05-25T11:50:00.000+02:00

Tidsskrifter og årbøger (periodika) har altid været interessant læsestof. Men at finde artikler er en plage. De fleste tidsskrifter har kun bibliografiske henvisninger til artiklerne, og du er henvist til at prøve at opspore den trykte udgave. Derfor forsvinder megen god læsestof pga. disse forhindringer. Digitaliseringen ville løse dette. Selv her er der problemer, for der er ingen samlet database over alle danske tidsskrifter. Og slet ikke tilbage i tiden. Så du er henvist til at opsøge et bestemt tidsskifts hjemmeside, undersøge om der er et digitalt arkiv, og herefter søge i det.

Google Bogsøgning er den største database for danske ældre tidsskifter. Jeg har registreret omkring 70 tidsskrifter fra før 1870. Dette er en væsentlig kilde til Danmarkshistorien. Den venter blot på at blive brugt. Endnu er det kun personalet i Københavns Biblioteker der har den fulde adgang til disse. Det skyldes at vi ikke selv har papirudgaverne, og derfor heller ikke med i databasen på Bibliotek.kk.dk. Så hvis du vil have et komplet overblik, er du altså nødt til at henvende dig personligt.

Men for at få et indblik i lækkerierne, kan du smugkigge på hjemmesiden. Hvis du klikker på Feltsøgning under søgefeltet på hjemmesiden, kommer du til et mere avanceret søgebillede, og her skriver du i felt Kommandosøgning følgende: kk=googlebooks og ma=pe. Dette viser dig de kun 14 poster som er offentligt tilgængelig. Listen ser sådan ud:

Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie
Botanisk tidsskrift
Historisk tidsskrift
Kirkehistoriske samlinger
Danske Magazin
Danskeren
Ugeskrift for læger
Danske Magazin
Nyt historisk Tidsskrift
Historisk Tidsskrift
Det Kongelige Sundhedskollegiums Forhandlinger
Annaler for Nordisk Oldkyndighed
Nord og syd
Samlinger til Fyens historie og topographie

Jeg har ikke fundet samtlige årgange til og med 1870. Men nogle af dem er faktisk næsten helt dækket, fx så væsentlige periodika som Ugeskrift for læger, (Nyt) Historisk Tidsskrift og Bibliothek for Læger (sidstnævnte ikke med i det offentlige katalog). Danskeren var Grundtvigs tidsskrift og udkom under de Slesvig-Holstenske krige 1848-51.

Lad det stå klart: Det er ikke nemt det her. Men i forhold til alternativet: At skulle møde personligt op på biblioteket for at gennembladre de trykte udgaver, så er fordelene nu bl.a.:

Du kan gøre det derhjemmefra.
Du kan søge i de enkelte tidskrifter.
De er altid tilgængelige, mao. de er aldrig "udlånt".
Du kan få transkribering af gotiske bogstaver (med de forbehold for fejl der er).

Jeg har allerede berørt tidsskrifter i mine tidligere indslag om søgninger på forskellige emner, så kig også på dem. Se fx indslaget om hvordan du kan finde samtidige beskrivelser af koleraepidemien. Her vil jeg dog så prøve at skitsere en måde at søge information.

Historisk tidsskrift startede med at udkomme under dette navn, herefter Nyt Historisk Tidsskrift 1847-1856. Så derfor er der hele tre poster på dette. Der er flere måder at finde materiale:

Gå på opdagelse. Dvs. kigge på indholdsfortegnelsen til de enkelte numre. I søgningen på Københavns Bibliotekers hjemmeside klikker du ind på Historisk Tidsskrift 1858-. Herefter får du en næsten ubrudt række indtil 1870. Hvis du "åbner" et af dem i Google Bogsøgning, vil du finde et link til Indholdsfortegnelse. Som du kan se, er artiklerne nærmest hele bøger, oven i købet tykke bøger. I bind 4 fra 1865 er der fx en næsten 400 siders artikel om dansk litteraturhistorie og breve af Charlotte Dorothea Biehl.
Søge målrettet på emner. Det betyder at du åbner et tidsskift og benytter søgefeltet til venstre, hvor der står angivet søg i denne bog. Her kan du så med almindelig ordsøgning se om en bestemt årgang har skrevet noget.

Der er også andre muligheder for at gå til disse værker. Og der er også forskellige måder til at downloade, til at gemme i dit eget bibliotek. Osv. Men det vil jeg alt sammen overlade til læsernes egne eksperimenter. Jeg hører gerne om for/bagdele ved dette, så kommenter som sædvanligt.

Jeg håber meget på at det efterhånden går op for biblioteksvæsnet på nationalt plan hvor værdifuldt dette materiale er. Det er lige til at "plukke". Derudover ville det være fint om efterspørgslen fra lånere og brugere ville lægge tryk på biblioteksverdenen for at få gjort noget ved det. Det er selvfølgelig fint at vi får dette serveret helt gratis fra Google Bogsøgning. Men ville det ikke være bedre om vi var "herrer i eget hus", og selv fik kontrol over dette? Teknologien er forlængst på et sådant stade at der ingen undskyldning er for at gå i gang.

Som insider-oplysning, så går der meget hurtigt politik, penge og skubben-aben-rundt i det her, hver gang det bliver rejst. Jeg er ikke optimistisk hvad angår hastigheden af hvornår vi får digitaliseret vores højt besungne kulturskat. Der bliver snakket en masse. En masse kan se nytten af det. Men med en lettere omskrivning af et gammelt ordspog: Vejen til syltekrukken er brolagt med gode hensigtserklæringer.

Pas på internettet

2011-05-11T08:47:00.000+02:00

Koncentrationsbesvær som følge af forkert brug af internettet? Det er et interessant spørgsmål som må stilles af enhver internetsøger. Videnskab.dk har en længere diskuterende artikel om hvordan internettet kan ændre vores hjerner til zapperhjerner. Vi ved ikke rigtig noget bestemt om det endnu, og artiklen refererer kun til meget få forsøg, heraf de fleste med rotter. Vi ved altså ikke om hvad der gælder for rotterne, også gælder for mennesker.

Spørgsmålet drejer sig især om koncentrationsevnen og hukommelsen. Intuitivt kender vi vel alle problematikken: Vi har tændt for computeren (eller smartphonen) for at finde ud af hvornår næste bus kører. Men så ved vi jo også godt at på samme maskine ligger vores email, Facebook, rss-læsere. Måske følger vi også med på forskellige forums, nyheder osv. Eller måske bliver vi distraheret af at se søgeresultater på Google.

Kort sagt, i løbet af meget kort tid får vi os zappet igennem en masse tjenester. Ifølge artiklen aktiverer søgninger på internettet hjernen helt anderledes end hvis du fx læser en bog. Og det fortolker en forsker som forskellen mellem internettets fragmenterede indlæring og fx bøgers mere koncentrerede fordybelse.

Ifølge artiklen er det det præfrontale cortex, forrest i hjernen, som her er i sving. Det er den som bliver særlig trænet til at sammensætte forskellige oplysninger og hente dem hist og pist. Men den tager sig ikke af at bevare fokus på et bestemt indhold, træne hukommelsen og fordybe os. Og hvis du træner den for meget, mister denne evne måske terræn.

Artiklen referer et af de sparsomme forsøg som skulle vise at hvis studerende samtidigt forsøger at følge med i et oplæg og have deres computer tændt, så fik de mindre ud af det, end hvis computeren var slukket.
Det er dog ikke internettet som sådan forskerne er ude efter, men vores måde at bruge det på. Altså, at vi skal være varsomme med hvordan vi træner vores hjerne. Internettet frister med at løbe ud af tangenter, lade os gribe af spontane, interessant sidespor og i det hele taget følge med i en masse ting.

Men dette er dog mest teorier og teser som ikke kan underbygges videnskabeligt. At internettet gør "et eller andet", det synes jeg er rigtig nok. Det gør "noget" ved os. Det er anderledes end at læse bøger, eller lære gennem praktisk-fysisk arbejde. Jeg er spændt på at høre hvad forskerne finder ud af.

Indtil da må vi vel bare mene hvad vi selv har erfaret. Jeg synes det er vigtigt at fokusere på det med fordybelsen. Jeg oplever ofte en flad fornemmelse efter at have været grebet af at zappe rundt på internettet. Lige pludselig er det gået en masse tid, fritid, og når jeg retrospektivt spørger mig selv: Med hvad? Så må jeg erkende at det da vist mest var "afstressende" tidsfordriv. Det skal selvfølgelig ikke underkendes. Men måske ville det have været bedre at gå en tur, eller ringe til sine venner.

Det er spændende at se om forskningen vil føre nogle mere konkrete anvisninger med sig. Internettet spiller en stor rolle i mange menneskers liv. Især unge er opdraget i computerens tidsalder, og har måske ikke som os gamle en dødvægt af fortidens offline-tilværelse.

AROUND - Googles hemmelige nærhedsoperator?

2011-05-05T12:45:00.000+02:00

Inden for det i hvert fald sidste halve år har der verseret rygter om at Google skulle have en "hemmelig" nærhedsoperator, AROUND. Der har været skrevet om den især på weblogs, også seriøse som fx. Librarian in Black. Traditionelt har søgemaskiner brugt NEAR, men ifølge disse ubekræftede kilder er operatoren AROUND. Altså skrevet med store bogstaver. I givet fald det kun andet ord (efter OR) hvor det gør en forskel at skrive med stort.
Det fungerer efter sigende også ligesom OR, der skal altså ikke noget kolon efter som med fx site:, intitle: og andre. Jeg har ikke kunnet se nogen officielle bekræftelser på dette fra Google. Men ved at prøve at bruge den på den angivne måde, så kan jeg da godt se at resultaterne er sorteret på en anden måde. Jeg er så i tvivl om to ting:

Skyldes det at ordet rent faktisk har funktion som en operator. Og jo, det må den på en eller anden måde have, for søgninger med ordet giver samme antal resultater som uden ordet. Hvilket det ikke ville gøre, hvis det blev opfattet som endnu et søgeord.
Hvis svaret er ja, har det så nogen betydning? Jeg kunne umiddelbart ikke finde nogen forbedringer i forhold til almindelige søgninger. Men det kan jo være at jeg bare ikke har fantasi nok til at se anvendelighed.

AROUND er tilsyneladende "noget"som influerer operator-lignende på sorteringen af et søgeresultat. Men om det ligefrem skulle være en nærheds-operator, det synes jeg ikke umiddelbart kan bekræftes. Det ville være rart om Google selv ville forklare hvad den bliver brugt til. Om det er noget eksperimenterende, eller noget vedvarende.

Forestillinger om Google

2011-04-28T12:43:00.000+02:00

Smashing Apps har prøvet grafisk at forestille sig visuelt hvor stor Google er. Her er nogle højdepunkter:

Indekserede sider i 1996: 25 mio.
Indekserede sider i 2010: 40 mia.

Eller en vækst på næsten 1500 gange.

Hvis de skulle lagres på iPad, ville det kræve over 1½ mio af de kraftigste af dem.

Gmails samlede opbevarede mængde emails ville fylde 1,74 mia. cd'er, hvis de skulle brændes. Hvis de blev stablet oven på hinanden, ville de nå op i 2.088 kilometers højde (236 Mount Everest'er stablet oven på hinanden).

Hvis du kunne læse en side på et minut, ville det tage dig over 38.000 år at læse alt. Dette tal er i øvrigt interessant. For nogle år siden talte man om at kunne katalogisere internettet. Men hvis det helt illusoriske skulle ske at 38.000 katalogisationer verden over ville give sig til på fuldtid at katalogisere siderne, og kunne gøre det på 1 minut, ville det altså tage et helt år at gøre det. Uvægerligt ville det nok skabe trængsel på sindssygehospitalerne. Hvis siderne skulle printes ud, ville der skulle fældes 1,2 mio træer.

1864 - set med samtidens udenlandske øjne.

2011-04-13T09:14:00.002+02:00

Københavns Hovedbibliotek starter tema om krigen 1864. (Se Hovedbibliotekets 1864-temaside). Der er sket meget siden 1864. I 1864 var bibliotekerne og nationalstaterne i deres vorden. Nu har bibliotekerne fået konkurrence af internettet. Og nationalismen florerer, på trods af den såkaldte globalisering.

Var 1864 ikke blot en begivenhed i Danmark, men også i Europa? Nogle danske mener måske oven i købet at 1864 fik storpolitisk betydning helt indtil vore dage. I givet fald burde der så være skrevet en del om det. Det kan være besværligt at danne sig et indtryk af hvad der blev skrevet om det i udlandet, især i samtiden.

Bibliotekerne kan være behjælpelige. En hurtig søgning i Bibliotek.dk viser en del titler på Det Kongelige Biblioteks læsesal. Samt enkelte til låns fra Statsbiblioteket eller større sønderjyske biblioteker. Men hvorfor ikke bare prøve Google Bogsøgning? Jeg skal ikke trætte med hvordan. Blot nævne at det ikke er sådan ligetil at finde. Men ved lidt opfindsomhed hvad angår søgeord, og gentagne søgninger, lykkedes det mig at finde det nedenstående, indskrænket til fuldtekstbøger.

Tysk
Hvis du kan læse tysk, er der selvfølgelig en del monografier. Jeg har fundet overvældende mængder af fuldtekstbøger, måske fordi Bayerns Landsbibliothek har indskannet en del. Så det nedenstående er kun et lille udpluk.

Hvis vi tager den officielle side først, så er der tabslisterne fra generalstabslæge Doktor F. Læffler General-Bericht über den Gesundheitsdienst. Et kildemateriale til krigens lemlæstelser. Men selvfølgelig er der mange officerer iblandt kilderne. Oberst-Brigadier Rüstow disker op med murstensværket Der Deutsch-Dänische Krieg 1864. En anonym k.k. Offizier skriver om Oesterreichish-Preussischer Krieg gegen Dänemark nach authentischen Quellen.

Søkrigen er bl.a. dækket af et værk skrevet af en anonym See-Offizier, Die Dänische Ostsee-Escadre 1864. Mens artilleriets rolle er beskrevet af den danske major Jonquieres i Die Dänische Artillerie und ihre Theilnahme am Kriege 1864. Jeg vil overlade det til historiekritikere at bedømme værdien af disse værker.

Tidsskriftet Österreichischen Miltärischen Zeitschrift skiller sig ud med flere artikler om emnet, og endog et temanummer, Der Krieg in Schleswig und Jütland im Jahre 1864. af en generalløjtnant ved generalstaben. Med tysk grundighed gives et helt enestående kildemateriale over den preussisk-østrigske hær og dennes manøvrer.

Så har nogle historikere naturligvis også skrevet om emnet. Der er fx Der Deutch-Dänische Krieg 1864. af Ferdinand Pflug. Den findes ikke på noget dansk bibliotek. Kun på Statsbiblioteket eller Det Kongelige Bibliotek som håndbog. Det samme gælder Th. Fontanes Der Schleswig-Holsteinske Krig .

Tyske lærebøger som Lehrbuch der Weltgeschichte for gymnasiet (s. 436-444) fortæller om hvad den tyske ungdom vidste om krigen 1864. Den er udgivet 1870, få år efter begivenhederne.

Hvis du udvider søgningen til også at omfatte eksempelvisning, kommer bl.a. Walter Westphal Von Bornhöved bis zur Erstürmung der Düppeler Schantzen (2001). I denne kaldes 1864-krigen Befrielseskrigen. Ganske meget af bogen kan faktisk ses, men enkelte steder er der plukket 2 sider ud.
Så har jeg også helt undladt at nævne de mange tidsskriftartikler som også kommer frem ved søgning på fx Dänemark krieg 1864.

Engelsk

Af engelsk litteratur er det især journalister som præger søgningen. Daily Telegraphs Edward Dicey har skrevet The Scleswig-Holstein War. Mens Times-jounalisten Gallenga (hvis navn lyder ret italiensk) står for journalistiske reportager i The Invasion of Denmark in 1864. Bogens originaludgave er på Statsbiblioteket til udlån og Det Kongelige Bibliotek ikke til udlån. Men der findes en dansk udgave, 2. Slesvigske Krig, som findes på en halv snes biblioteker i Sønderjylland.

En anden journalist, J. E. H. Skinner fra Daily news, skriver om The Tale of Danish Heroism. (Han blev hædret med Dannebrogsordenen, så partiskheden her er åbenbar). Den kan kun udlånes via Statsbiblioteket, eller ses på Det Kongelige Bibliotek.

Hvid du tager chancen med eksempelvisningsbøger, er det Bismarck's First War (2007) af Michael Embree. Du kan faktisk se ganske meget af bogen.

Andre sprog

Af mere "eksotiske" sprog har jeg på fransk fundet Guerre du Danemark en 1864. Den findes også i en dansk udgave. På spansk kan du se en oversættelse af den dansk-tysk-østrigske fredstaktat i Guerra entre Alemania, Prusia y Dinamarca. Med samt forskellige opgørelser over landenes militære styrker. Her har jeg så holdt mig til de sprog jeg lige kan søge på. Der kunne muligvis findes andre hvis du prøvede at søge på andre sprog end engelsk, tysk, fransk og spansk.

Artikler - Archive Search
Google Bogsøgning er ikke det eneste du kan prøve. Google News har en underafdeling for gamle avisartikler, mest fra USA. Det hedder Google Archive Search. Der er forskellige måder at søge her. Prøv fx med danish war schleswig. Fordelen ved Archive Search er at du kan frasortere betalingsartikler, samt indskrænke til bestemte tidsrum. Alene i 1864 er der angivet at være 200 gratis artikler. Bl.a. tager New York Times ikke betaling for gamle artikler. Så der er da lidt at gå i gang med. Det er i øvrigt langt bedre end hvad du kan gøre for Danmark. Der er ikke ret meget at hente på internettet hvad angår artikler på dansk.

Om dette for det første giver et godt indblik i hvad der reelt er skrevet om krigen 1864, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har sikkert ikke fundet alt, og desuden er der sikkert en masse som ikke er tilgængeligt digitalt. Og om det for det andet viser noget som helst om begivenhedens verdenspolitiske betydning, det vil jeg overlade til andre at tage stilling til.

Jeg synes dog at begyndere, og måske også fortsættere ud i emnet (og det er når alt kommer til alt nok hovedparten af Danmarks befolkning), er kommet ganske godt i gang. Indrømmet, det er ikke tyggemad det her. Ikke noget som de mere populære danske bøger om emnet. Men det er materiale til at efterprøve om det disse bøger skriver, nu også er rigtigt.

Danmarks største ebogsbibliotek

2011-03-30T10:39:00.001+02:00

Den danske digitaliserede bogmasse står med et kæmpeproblem:

Den største mængde digitaliserede, gratis ebøger befinder sig i Google Bogsøgning. Dokumenteret er der over 4.000 bind, kvit og frit, gratis tilgængelige i fuldtekst. Skønsmæssigt er der måske mange flere, måske 10.000-vis.
Det bedste fremfindingsapparat vi har til den danske bogbestand er Bibliotek.dk. Men den henviser kun til ganske få digitaliserede bøger og slet ikke til Google Bogsøgning.

For mig at se er der to mulige løsninger på dette problem:

At en eller anden instans i Danmark opkøber kopier af de 4-10.000 fuldtekstbøger i Google Bogsøgning, og gør denne database tilgængelig offentligt.
At Bibliotek.dk opretter link eller endnu bedre: selvstændige poster til de digitaliserede bøger i Google Bogsøgning (og for den sags skyld enhver anden form for frit tilgængelige danske digitaliserede bøger).

Den første løsning har jeg forhørt mig om, og det synes at den er urealistisk. Tilsyneladende er dette et for småt projekt til at Google vil kaste sig ud i det. Hvad man som bibliotekar i Danmark godt kan ærgre sig over. Men forståeligt, set ud fra det multinationale firmas synspunkt. Taget i betragtning at den danske medieverden og bogbranche set fra Mountain View, Californien (Google hovedkvarters hjemsted) formentlig anses for at være gået i pindsvinestilling.

Den anden løsning synes mere realistisk. Men den kræver penge, professionalisme til at gøre dette bibliografisk korrekt og ressourcer til at udføre det. Jeg har taget et par skridt i den retning allerede, og håber at det må gøde jorden for andre til at fortsætte. Jeg har linket over 700 poster (skønsmæssigt omkring 900 bind) fra Københavns Bibliotekers kopi af Danbib til Google Bogsøgning. De fleste er monografier, men jeg har også for eksemplet skyld linket til en snes tidsskrifter og til bindposter.

Der er adskillige teknologiske problemer i at løse forbindelsen mellem Bibliotek.dk og de digitaliserede bøger. Men jeg håber at de vil kunne løses. Det er efter min opfattelse en win-win-situation for alle parter. Først og fremmest for bibliotekets brugere, som her får gratis for en ekstra facilitet til rådighed som oven i købet er nem at gå til. Det vil givet vis også trække brugere til bibliotekerne fordi uanset hvad, så er det altså os der er bedst til at navigere rundt i bogjunglen, uanset om den er analog eller digital.

Hvad kan du selv gøre indtil videre for at løfte fligen af denne min ide? Her nogle anvisninger.

For at få et fuldstændigt, men også meget rodet indtryk af hvad de 4.000 bøger er for nogen, klik på mit bibliotek over gratis bøger i Google Bogsøgning. Som er i fuldtekst. De ligger ordnet efter hvornår jeg har tilføjet dem til mit bibliotek. Altså totalt rodet. Og desværre kan du ikke bruge søgningen i biblioteket til ret meget. Det kan kun jeg selv.
Du er ikke ansat i Københavns Biblioteker og har ikke adgang til Københavns kopi af Danbib: Gå til Københavns Bibliotekers hjemmeside. Klik øverst under søgefeltet på Feltsøgning. I feltet Kommandosøgning skriver du kk=googlebooks. Dette giver adgang til knap 300 poster som repræsenterer de poster som Københavns Biblioteker selv har af mine 700 poster. Hvis du vil se tidsskrifter, kan du under materialetype vælge tidsskrifter. Kig fx på Ugeskrift for Læger.
Du er ansat i Københavns Biblioteker. Gå i DDE Libra (gui) og skriv kk=googlebooks i søgefeltet. Du får nu adgang til de over 700 poster som har links til digitaliserede udgaver.

Endelig kan du også kigge på tidligere indslag her på webloggen. Jeg har prøvet at lave nogle fiktive søgninger og efterforskningsopgaver, fx om kolera og P.W.Lund. De skulle gerne give et indtryk af hvad dette kan bruges til. Generelt vil jeg sige at bare dette at kunne komme til at eksperimentere med digitaliserede bøger er en meget spændende oplevelse. Vi er stadig novicer hvad angår hvordan vi skal bruge det til.

Du kan selvfølgelig mene: Hvad skal vi dog med disse gamle bøger fra før 1870. Noteret, og jeg er langt hen ad vejen enig. De var døde i vores magasiner. Så hvorfor skulle de være interessante nu? Det er de måske også, men tænk blot på følgende:

Grunden til at de var døde kunne måske dels være at vi ikke kunne søge i dem (det kan vi nu), og at de vare skrevet med krøllebogstaver (nu har vi en mulighed for at se dem i moderne skift, omend dog med de fejlmarginer som moderne OCT-teknologi giver)
Uanset hvad, så er vi slet slet ikke fortrolige med hvad et digitaliseret materiale indebærer. Det får vi nu en enestående sandkasse-mulighed for her.

Det har været to meget spændende måneder at beskæftige sig med dette område. Det ser ud til at jeg ikke finder ret mange flere bøger i Google Bogsøgning nu. Og jeg har også oprettet så mange link at andre nu gerne måtte følge trop. Hvis du har lyst, så hjertens gerne. Håber i det hele taget at andre også nu kommer med eller eventuelt helt tager over.

Kolera

2011-03-21T20:12:00.001+01:00

Jeg har tidligere skrevet om hvordan du kan undersøge emnet kolera i Google Bogsøgning. Men indlægget var langt fra opmærksom på de mange muligheder der reelt er. Derfor en helt ny version af indlægget.

Pandemier opskræmmer med jævne mellemrum medierne. Det er ikke noget nyt fænomen. Ud over Den Sorte Død er kolera den vel nok mest kendte i Danmark. Fra 1817 florerede den syv gange, og den 3. pandemi nåede København i 1853. 7.200 blev ramt med 4.700 dødsfald til følge. I 1892 nåede den så langt som til Hamborg, men stoppede så.

Under pandemien i 1853, og specielt i årene efter blev der udgivet megen dokumentation om emnet. Som stadig som tema pandemi er aktuelt i dag. Men materiale om det er meget vanskeligt for almindelige mennesker at finde, og dernæst få lov til at læse i det. Google Bogsøgning er et godt bud.

Som eksempler på bøger der nu er frit tilgængelige kan jeg nævne Hüberts Beretning om Cholera-epidemien i Kjøbenhvn 12. juni - 1. october 1853 (udgivet i 1855), Bricka's Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853, (fra 1855). Begge kun tilgængelige på Rådhusbiblioteket i Københavns Biblioteker, og ikke til hjemlån. Nogle billeder af Kiøbenhavn under cholera-edpidemien (fra 1855) findes dog også på Hovedbiblioteket som håndbog.

Meget nærliggende er det at følge hvad datidens lægeverden vidste og/eller gjorde. Det kan du bl.a. gøre ved at søge i de forskellige årgange af Bibliothek for læger. Desværre har jeg ikke fået indekseret alle årgange fra Google Bogsøgning. Men der er da en snes årgange mellem 1821 og 1870. Allerede i 1821 nævnes Cholera (stav det sådan når du søger) i store bisætninger. I 1824, s. 109-111 står sygdommen beskrevet i en artikel af John Corwich. I 1832 står beskrevet nogle lægemidler som man mener er effektive (bl.a. blodigler og galvanismus). I 1848 er der nærmest slået alarm. Side 217-225 er en statusopgørelse. I 1865 slår lægerne igen alarm, da sygdommen åbenbart nærmer sig sydfra.

Et andet godt bud er Ugeskrift for læger. I 1849 er der udførlige artikler om Offentlige foranstaltninger med hensyn til den epidemiske cholera, og side 33-56 om vurdering af forskellige behandlingsmetoder. Uheldigvis har jeg ikke fundet de centrale årgange indtil 1954, men der er stadig ting at hente i de følgende årgange af tidsskriftet, fx fra 1855, 1858. Igen er der alarm i 1865, hvor der bl.a. side 441-453 er en artikel om foranstaltninger for at forebygge en epidemi. Men i snart sagt alle årgange af tidsskriftet behandler udførligt emnet.

Myndighedernes reaktioner kan bl.a følges i Departementstidende. Det var et dansk tidsskrift som udkom 1848-70. Det skrev om lovgivning og administration. F.eks. indeholdt det de af regeringen for Rigsdagen fremsatte lovforslag med motiver, de vedtagne love, et udvalg af ministerielle cirkulærer og skrivelser, beretninger fra forskellige offentlige institutioner om deres virksomhed, meddelelser om ledige embeder og embedsbesættelser med videre.

Departementstidende erstattedes fra 1871 af Lovtidende og Ministerialtidende, hvis område dog i flere henseender er videre, i andre snævrere. Officielle forholdsregler kan der søges på i Departementstidende, som var daværende enevældige regerings organ. Det findes nogenlunde årene 1852-67. Her kan du finde dokumentation for karantæneforanstaltninger. Du kan fx 1852 finde en lov fra 1852 der ophæver karantæneforanstaltninger mod kolera. Men allerede i 1853 mylder det med omtaler af den igangværende epidemi. Og det fortsætter i de efterfølgende årgange, fx 1854. Selve lovene kan du se fra side 841 i årgang 1857.

En ny verden åbner sig her for den ihærdige forsker og gransker. Det er blevet ulige meget nemmere at søge, især i tidsskrifter. Og bøgerne kan du nu læse på din skærm derhjemme. Problemet er at finde dem. Spørg på biblioteket. Vi er i gang med at lægge link in fra bogposterne til de digitaliserede bøger. Du kan desværre kun finde halvdelen af linkene på Bibliotek.kk.dk. Og endnu ingen på Bibliotek.dk.

P.W.Lund

2011-03-12T10:20:00.001+01:00

P. W. Lund (1801-1880) var en af samtidens internationalt mest berømte danske videnskabsfolk. Darwin nævner ham fx i Arternes Oprindelse som en væsentlig inspiration. Han er aktuel med en biografi: P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa af Birgitte Holten og Michael Sterll (2010). Han blev måske "glemt" i Danmark, fordi han som ganske ung emigrerede til Brasilien og aldrig vendte tilbage til Danmark.

Biografien giver et godt indblik i denne videnskabsmands betydning. Og nu har interesserede læsere altså mulighed for at gå på jagt efter supplerende, digitaliseret litteratur i Google Bogsøgning. Perioden hvori hans værker er udgivet, er perfekt til det. Hvis du prøver at søge på Bibliotek.dk vil du finde en håndfuld værker der kun er tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek. Indtil Google Bogsøgning blev opfundet.

Bl.a. kan du finde et af hans "hovedværker", fire afhandlinger med titlen Blik på Brasiliens Dyreverden, som hidtil kun fandtes på Det Kongelige Bibliotek. Iøvrigt er udgaven for mange nutidige læseres lettelse at den ikke er trykt med gotisk skrift.

Holten og Sterll's bog har mange af illustrationerne med. Lund havde en fortræffelig norsk maler med, Peter Andreas Brandt. Men hvis du vil se mere end bogens, er Afhandlinger fra Videnskabernes Selskab (fra 1841) et godt bud.

En af mange illustrationer som viser Brandts malerkundskaber.

Videnskabernes Selskab er i det hele taget en god kilde. Vi kan følge med i samtiden modtagelse af P.W. Lunds stadige strøm af opdagelser som han sendte til Danmark, fx Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger fra 9. maj 1845, under foresæde af endnu en af datidens internationalt berømte danskere, H.C. Ørsted. Her er et referat fra et møde hvor P.W. Lunds indberetninger er fyldigt refereret.
Mange af Lunds artikler, breve, afhandlinger osv. er trykt i tidsskrifter. På Google Bogsøgning kan du bl.a. finde Tidsskrift for populære fremstillinger af Naturvidenskaben, bl.a. fra 1863. Artiklen handler om te, og afslørede noget som jeg ikke husker biografien nævnte. Nemlig at Lund havde opdaget en ny teplante, hvor

man af dens Blade kan tilberede en Drik, som har forskjellige diætetiske Dyder

Der er også henvisning til en artikel af P. W. Lund selv i Antiquarisk Tidsskrift 1863-1865. Her er vi altså ganske tæt på begivenhedernes gang, og kan se originalkilderne. Der er Videnskabelige meddelelser fra Dansk naturhistorisk forening hvor P. W. Lund bliver refereret grundigt. Og sådan kunne man måske blive ved med at diske op med eksempler.

Der findes givetvis meget som du ikke kan finde i Google Bogsøgning. Men det er ikke til at komme uden om at det vi i dette tilfælde kan finde, ikke alene giver et indblik i P. W. Lund, men også i hvordan datidens distribution af viden foregik. Taget i betragtning at det kunne tage måneder for et brev at nå fra Brasilien til Danmark ... ganske imponerende. Man kan så spørge sig at i dag hvor vi rent faktisk har metoder til at få information frem på nanosekunder: Sker det så?

Sønderjylland i Google Bogsøgning

2011-03-09T09:15:00.002+01:00

Jeg har i en måneds tid kigget lidt grundigere på fuldtekstbøger i Google Bogsøgning. Har det egentlig nogen brugsværdi. Udover at det viser os mulighederne, og åbne øjnene for hvis disse muligheder også blev tilgængelige for nutidige bøger?

Først og fremmest er det et medie som vi først skal til at lære at kende. Det gør man i udlandet. Men herhjemme har vi især brugt tid på at få dyre licensdatabaser til at fungere teknisk, uden at vi har fokuseret så meget på indholdet. Eller slet ikke haft noget tilrådighed pga. den danske bogbranches tilbageholdenhed hvad angår ebøger, onlinebøger og andre digitaliseringer.

Så foreløbig ser det altså ud til at vi må nøjes med Google Bogsøgning. Den er nu ikke så ringe endda, selv om det fortrinsvis er bøger fra før 1870. Dels er der mange samtidige kilder som også må interessere nutidens mennesker. Dels er der en del interessante tidsskrifter som vi nu får meget bedre muligheder for at søge i. Jeg vil i de kommende uger prøve at præsentere nogle af sådanne emner. For at vise at Google Books godt kan bruges.

Et emne som Sønderjylland, og Treårskrigene 1848-51 og 1864 er gjort aktuelle og nutidige med Buk Swientys Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, samt Hanne Reintoft. Treårskrigenes afslutning markerede afslutningen på enevælden og indførelsen af demokratiet i Danmark.

Netop denne periode er ganske godt dækket af fuldtekstbøgerne i Google Books. Kildekritik er alfa og omega. Langt hovedparten af bøgerne er partsindlæg. Men de giver et ganske godt indtryk af (intelligentsiaens) tanker om danskhed mv. en af de faktorer som er nødvendige for at forstå begivenhederne.

Generalstabens beskrivelse af den Dansk-Tydske Krig (1848-50) er et must som kildemateriale og delvis også som Generalstabens forsøg på at forklare. Den findes i flere forskellige udgaver og i mange bind. Den blev udgivet efter 1864. Tidligere har det været et besværligt materiale, men i Google Books kan du søge i teksten. Jeg søgte fx på Egernsund i værket, og fandt adskillige nyttige henvisninger.

Generalstaben gennemgår mange detaljer i de forskellige slag. Og som den ene part i krigen, må dens oplysninger anses for at være et primært kildemateriale til de forskellige slag. Som det fremgår af dette uddrag af indholdsfortegnelse er selv små ting med. Bøgerne befinder sig formentligt kun på ganske få biblioteker, og kun til læsesalsbrug.
Men derudover er der en del partsindlæg (fra "dansk" side). Fr. Hammerich deltog selv i treårskrigene, og derfor er hans beretning (udgivet 1851) om det Tredje slesvigske felttog endnu et partsindlæg. Det handleer bl.a. om Dannevirke. Danmarks kamp for Slesvig (1851). Krigs-billeder (1851) er en gennemgang af de største slag. En noget utraditionel tilgang er et udtog af breve (fra 1848). Det er dog ikke helt almindelige menneskers breve.

Grundvig var også følelsesmæssigt dybt engageret, og udgav tidsskriftet Danskeren (1848-51). Tre årgange, 1848, 1849 og 1851 kan findes i Google Bogsøgning. Tidsskrifter i det hele taget er der flere af i Google Bogsøgning, bl.a. Historisk Tidsskrift.

Det danske sprog optog sindene meget. Og du kan finde mindst to værker om dette emne: Sønderjydernes kamp for sproget. Og Danske sprog i hertugdømmerne, bind 1 og bind 2 (1857). Wegener (1848) om den Evige forbindelse mellem Slesvig og Danmark i statsretlig henseende. Skal forsøge at forklare retsligt hvorfor.

Selv om Google Bogsøgning fungerer nogenlunde uproblematisk i browseren, er der dog nogle tekniske problemer du skal være opmærksom på. Den teknik som omskriver billeder til tekst er ikke perfekt. Især når det drejer sig om ældre skrifttyper. "Krøllebogstaver", gotisk skrift, fraktur. Hadet barn har også mange navne. Der er en fejlprocent. Og du vil kunne se det, hvis du vælger at se det i moderne skrift. Det giver Google Bogsøgning mulighed for, og her kan du også tjekke hvor mange fejl der er. Det er også i disse tekstfiler at søgningen sker. Så hvis et ord er stavet forkert, vil du altså ikke kunne søge på det.

Nok om Sønderjylland. På bundlinjen står at vi nu derhjemme fra kan kigge i bøger, som ikke er tilgængelige i Københavns Biblioteker. Og af de som er, er mange kun tilgængelige som håndbøger.

Hvad findes i Google Books på dansk?

2011-02-23T09:31:00.004+01:00

Selv om jeg ikke har noget præcist tal på hvad der findes af danske bøger i Google Bogsøgning, så er her et bud:

2.500 Bøger i fuldtekst. Fortrinsvist skannede bøger fra universitetsbiblioteker i USA ældre end ca. 1870. Men der er også en betydelig mængde fra Bayerische Staatsbibliothek.
Bøger i uddrag. Fortrinsvis skannede bøger fra biblioteker i USA nyere end 1870.
Bøger i eksempelvisning. Fortrinsvis nyere bøger som i forvejen eksisterer elektronisk fra enkelte danske forlag. Hvor meget de viser afhænger typisk af forlaget. Bøger fra Forlaget Musculanum, vises typisk de første 40-50 sider, med enkelte udeladte sider.

Der findes også bøger fra før og hen i det 18. århundrede, som ikke er registreret i Dansk Bogfortegnelse (den danske nationalbibliografi), se fx denne bog om borgerkrigen i Nordamerika, som du kan finde på Bibliotek.dk. Problemet er, at hvis du bruger faciliteten med at søge videre på internettet, bliver du aldrig ledt frem til titlen i Google Books.

En anden bog befinder sig som mange øvrige bøger kun på Det Kongelige Bibliotek, og de fleste af dem kan ikke hjemlånes. Mange gamle bøger er trykt i fraktur (gotisk). Men der er også meget gamle bøger der kan læses fordi de er trykt med "almindelig" skrift, her fra 1851. Gamle skrifttyper er dog ikke længere et problem, idet Google Bogsøgning kan omskrive teksten til moderne skrifttyper.

Men eksempler på bøger som ganske almindelige internetbrugere nu har fået adgang til er ganske mange. Prøv selv. Norge hørte jo i perioden til Danmark, så mange bøger udgivet i Norge kan du sagtens læse, fx dette flerbindsværk. Lige som dette flerbindsværk.

Af fuldtekstbøgerne er omkring 500 monografier, dvs. etbindsværker. Derudover er der en del ældre tidskrifter, vel omkring 30 titler med et varierende antal bind. Resten er flerbindsværker.

Jeg er ved at være færdig med linkningen fra monografierne og tidsskrifterne i biblioteksbasen til Bogsøgning. Men foreløbig ligger posterne altså kun i Københavns Bibliotekers database. Her kan du kun se de poster som København har i forvejen (pt er det 158 titler). De udgør omkring 1/3 af linkene. Resten, altså 2/3 af linkene er foreløbig kun synlige for bibliotekarerne i Københavns kopi af basen. Jeg er endnu usikker på om det har national interesse, og oplysningerne skal overføres til DBC, hvor de så vil være synlige i Bibliotek.dk.

Med henvisningerne til tidsskriftårgange får vi pludselig mulighed for at artikelsøge i enkelnumre. Og derudover, alle bøger med gotisk skrift, eller andre læserfjendtlige typografier er nu også læsbare. I Bogsøgning er der nemlig en funktion så du kan se teksten i ganske almindelig nutidig typografi. Disse to meget funktionelle faciliteter tror jeg kun er toppen af isbjerget over de mange muligheder med digital tilgang til litteraturen.

Her er et eksempel fra Københavns Bibliotekers søgebase (feltsøgningen). Jovist findes Annaler for Nordisk Oldkyndighed i papirform 1836-1863, men mange af årgangene findes også i Google Bogsøgning. (Der kan i øvrigt være flere, jeg er ikke helt færdig). Til forskel fra papirudgaverne, så kan vi altid komme til de digitale udgaver. Vi kan søge i enkeltnumrene, og vi kan få eventuel gotisk tekst omskrevet til almindelig nutidig skrift. Det kan da ikke blive meget bedre! Jeg skal dog skynde mig at sige, at dette eksempel langt fra er typisk for alle tidsskrifter i Google Bogsøgning. Men det illustrerer ganske godt potentialet.

Hvorfor ikke bare løse dette teknisk? Ja, det kan jeg jo sådan set heller ikke selv forstå at det ikke kan. Men efter 2-3 år hvor der har været afprøvet forskellige løsninger fra DBC og Google, så må jeg som menig bruger af systemerne konstatere at de ikke fungerer. Googles Bogsøgning fungerer ikke optimalt hvad angår søgning (se tidligere indslag her på blokken). Jeg skal undlade at forsøge at finde "skyldige". Det kan være DBC, det kan være Google. Lige meget for mig.

Link er en enkel omend tidskrævende løsning. Ålborg Universitet har peget på maskingenererede løsninger hvad angår bøger med ISBN-numre. Det er for mig at se også vejen frem. Men hvis manuelle løsninger skal til, så lad os ikke skræmme. Hvornår kommer nogen med en tilsvarende løsning for bøger uden ISBN-numre? Og hvornår giver de danske forlag os mulighed for at søge inde i bøgerne?

Jeg håber at mit noget kluntede, men velmente forsøg på at vise mulighederne i digitalisering vil blive brugt. Hvis brugerne begynder at kunne se "lyset", vil det måske endeligt få forlagene, forfatterne og biblioteksverdenen til at sænke paraderne. Og i stedet for de evindelige forbehold, forholdsregler og slet skjult kritik lade publikum få adgang til den danske litteraturskat som de selv så højt besynger, men knuger til sig og gemmer, så ingen kan få øje på den.

Mens vi venter på digitaliseringen ....

2011-02-16T11:45:00.003+01:00

Som nævnt i tidligere indslag her på Internetsøgning, findes der flere tusinder digitaliserede danske bøger i Google Books. Men vi bliver bare ikke umiddelbart opmærksomme på dem når vi søger på biblioteksbaserne. Det prøver jeg nu at råde bod på.

Jeg er begyndt at lægge link fra Københavns Biblioteksbase til Google Books. Måske kan de gøre gavn i en større sammenhæng ved at blive eksporteret til Bibliotek.dk. I første omgang er der kun tale om fuldtekstmonografier. Men henvisninger til flerbindsværker, tidsskrifter og eksempelvisning ville også gavne rigtig meget. De sidste er bøger, og ofte er det ganske meget man ofte bliver præsenteret for.

Du kan finde ca. 1/3 af bøgerne ved at gå til Københavns Bibliotekers feltsøgning og i feltet kommandosøgning skrive: kk=googlebooks. Denne søgning vil udløse de pt ca. 80 titler som jeg har lagt henvisninger til og som findes i bogform i Københavns Biblioteker.

Der er andet end fuldtekstbøger i mine henvisninger. Kig fx på denne, Smag for etik. Der er pt en ventetid på 2-3 uger i København. Men hvis du kigger nøje efter, så er der en henvisning til Google Bogsøgning. Godt nok kun i begrænset omfang. Men hvis du begynder at bladre bogen igennem, vil du faktisk finde ud af, at den viser ganske meget af bogen. Måske lige præcis de sider, som låneren var ude efter.

Derudover er der over 100 titler som ikke findes i København, men som pt kan findes af bibliotekarerne i København på vores lokale kopi af Danbib. Jeg håber at disse data engang bliver eksporteret til Bibliotek.dk, så de bliver synlige dér.

Også andre udenlandske baser har danske bøger med, fx Project Gutenberg. Men der er forsvindende lidt i forhold til hvad Google Bogsøgning har med. Og kvaliteten er måske heller ikke helt så god.

Hvis ellers Google Bogsøgning havde fungeret bedre og optimalt, og hvis ellers sammenkøringen af Bibliotek.dk og Google Bogsøgning havde fungeret gnidningsløst, og hvis ellers digitaliseringen af den så højtpriste danske bogskat her i landet havde et omfang af betydning, så ville dette have været betydningsløst.

Linkningen er dog ganske lærerig, og giver et ganske godt indblik i hvad der findes.

En af de tanker jeg har fået er, at de ældre bøger ikke har emneord på. Af indlysende grunde. Men nu er det jo blevet ulige meget nemmere for emneordskatalogisatorer at sidde ved en skærm og kigge på bøgerne. Dette er hermed en opfordring til folk der tænker på samme måde som jeg gør!

Wordy: Dansk firma med international interesse

2011-02-10T14:26:00.000+01:00

Google Oversæt er det bedste maskinelle bud på en online oversættelsestjeneste. Men de der har brugt den, kender også dens begrænsninger. Det er absolut ikke egnet til oversættelser i fx gymnasieopgaver, forretningsbreve, eller til at lave hjemmesider på et andet sprog. Præcisionen er ganske enkelt ikke god nok.
Hvis du skal have knivskarpe oversættelser, er der ingen vej uden om mere professionelle oversættere. Her er vi ude i noget med penge og noget ved ventetider.
Til det formål har en dansk webtjeneste oprettet Wordy.com. Ideen er at du kan oprette en konto på hjemmesiden, og indsende din engelsksprogede tekst. De vil så blive korrekturlæst inden for meget kort tid. Tjenesten er altså for de som skriver på engelsk uden at have det som hovedsprog.
Hvis man skal tro oplysningerne på hjemmesiden, har virksomheden 150 medarbejdere som retter. Og de kan rette omkring 400 ord på en halv time. De sidder overalt i verden, så der skulle være dækning døgnet rundt.
Hvis du er usikker på hvad det er, kan du få en prøve.
Link
Wordy.
ComeOn.

Cholera - Et Google Bogsøgning eksempel.

2011-01-31T10:35:00.002+01:00

Kolera-epidemien (eller epidemierne) i 1800-tallet er et godt eksempel på hvor Google Bogsøgning kan være nyttig. Lige for at repetere fra Den Store Danske Encyklopædi:

Siden 1817 har der været syv sådanne udbrud; under den tredje pandemi i 1853 nåede infektionen Danmark og rasede i København, hvor ca. 7200 blev ramt med ca. 4700 dødsfald til følge. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede Hamburg i 1892.

Mange skriver opgaver om denne epidemi, især i København. Og selvfølgelig har biblioteket da bøger om emnet. Hvis du søger på biblioteksbaserne, vil der komme en snes brugbare titler. Især også hvis du husker at kolera i 1800-tallet mestendels stavedes cholera. I hvert fald i København. Andre steder kan der være problemer. Såvidt så godt. Biblioteksbaserne er altså ganske gode. Men som altid er der problemer:

Du får ikke vist de poster hvor ordet ikke optræder i titel, note eller emneord
Bøgerne kan være udlånt.
Biblioteket har måske slet ikke bøgerne.

Her er det så at Google Bogsøgning kan komme til undsætning. Som tidligere skrevet, har den ganske mange fuldtekstbøger fra 1800-tallet, og dette er godt til at søge samtidige kilder fra den periode.

Det er bedst at søge i den avancerede søgning. Indstil den på dansk sprog og bøger i fuldtekst, eventuelt også eksepelvisning, hvis du bare er ude efter omtaler. Resten er ren søgeteknik med ordene cholera og kolera. Benyt selv de søgemetoder du plejer at bruge.
Fordelen ved Google Bogsøgning er:

Du søger inde i bøger, og finder altså også materialer som du ikke kan finde med biblioteksbaserne
Du får teksten med det samme. I princippet behøver brugerne slet ikke komme på biblioteket. Men heldigvis er det de færreste lånere som ved at Google Bogsøgning eksisterer, så bibliotekarerne kan virkelig være øjenåbnere her.
Du får samtidige kilder til dokumentation af hvad samtiden skrev om kolera.
Du kan manipulere med resultaterne med venstre-menuen.

Blandt de ting som du ikke finder via biblioteksbaserne (i hvert fald ikke så enkelt) er artikler fra Ugeskrift for Læger, Archiv for pharmaci og technisk chemi med deres grundvidenskaber (hvor du kan se hvad samtidens læger gav kolera-patienter). men derudover finder du altså også flere af hovedkilderne, Beretning om Cholera-Epidemien i Kjøbenhavn : 12 Juni-1 October 1853 og Brickas Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853 . De findes kun på Københavns Rådhusbibliotek.

Så i dette tilfælde er der så sandelig noget at hente i Google Bogsøgning. Er bibliotekarer så blevet overflødige? Nej, slet ikke. Kun vi ved at kolera i 1800-tallet stavedes cholera, og at København også skal søges under Kiøbenhavn eller Kjøbenhavn. At der ikke var nogen retstavning så epidemi også stavedes på mange måder. Basisviden for bibliotekarer, eller burde i hvert fald være det.

Mønstre i Google Bogsøgning

2011-01-29T10:19:00.003+01:00

Efter et par ugers intense eksperimenter med Google Bogsøgning, har jeg fundet et bestemt mønster. Det følgende er fuldstændig udokumenteret og jeg har ikke kunnet få det verificeret fra officiel side (Dvs. fra Google). Men her er mønsteret, som jeg vil tillade mig at formulere i følgende "regel":

Ved søgninger som udløser mere end mellem 200 og 500 titler, vil Google udvælge et antal hundreder.

Ved meget store søgeresultater kan du derfor forsøge at ændre på de 200-500 titler som Google Bogsøgning åbenbart har valgt at udvælge. Det kan du gøre på følgende må:

Skift mellem visningerne
Skift fra sortering efter relevans til sortering kronologisk
Inden for det kronologiske: Skift århundrede, eller vælg selv et tidsinterval.
Skift til forskellige søgeord.
Eller find på at metoder til at "blande kortene" på en anden måde.

Generelt: Stol ikke på det opgivne antal af resultater! Ofte angiver Google Bogsøgning at der er flere millioner. Men bladrer du til sidste side, vil du hurtigt opdage, at der kun er de nævnte 200-500 fund.

Hvis du skal gå i dybden, er det en god ide at gemme bøgerne i Mit Bibliotek på en bestemt boghylde. Her kan du hurtigt afmærke de vigtigste fund så du undgår at tage stilling til bøgerne flere gange. Posterne vil nemlig få en meget tydeligt afmærkning (bøger i forskellige farver).

Ved søgninger som udløser mindre end de 200-500 resultater kan Google Bogsøgning bruges til mange ting. Tag nu fx en søgning på Cubakrisen. Den udløser omkring 80 hits. Cubakrisen er et halvårligt tilbagevendende fænomen i folkebibliotekerne, hvor håbefulde gymnasieelever kappes om de få bøger vi har om Cubakrisen. Og det er meget vanskeligt at finde på biblioteksbaserne, eftersom søgninger på Cubakrisen ikke finder de bøger hvor den kun er omtalt på fx 5-10 sider.

Selv om søgningen ikke udløser nogen fuldtekstbøger, så kommer eksempelvisningen i Bogsøgning til undsætning. De omkring 40 reelle titler som søgningen finder, giver nemlig adgang til at se hvor Cubakrisen er omtalt i en række bøger som biblioteket måske kan skaffe. Og ikke nok med det: I mange af dem viser eksempelvisningen de sider som eleverne har behov for.

Så vi og eleverne er altså langt bedre stillet end før Google Bogsøgning. Jeg vil opfordre læserne til at eksperimentere med dette nye redskab. Jeg tror at vi slet ikke har opdaget, endsige udnyttet, potentialerne i det endnu. Det giver også optimisme på fremtiden for bibliotekarfaget. Der er stadig mangt og meget der venter på at blive opdaget, og som almindelige brugere ikke kan forventes at skulle vide. Der er stadig meget brug for informationsspecialister, bibliotekarer til at udforske og gøre sig fortrolige med internettets mange kringelkroge.

Kritisk sans? Jovist, det er der stadig brug for. Men kritisk sans som undskyldning for ikke at sætte sig ind i sit fag, nej tak! Så kom bare i gang!

Update på forrige post om Google Bogsøgning

2011-01-28T11:07:00.012+01:00

Jeg har nu prøvet at gennemse mine to lister for dobbeltposter. Og luget dem væk. Ligeledes har jeg prøvet at gentage mine søgninger, og ikke fundet større mængder. Så det tyder på at jeg nu er tæt på at finde det "rigtige" tal på hvor mange danske titler der er indekseret i Google Bogsøgning:

1431 titler (opdatering 31. januar: 1527) kan findes med begrænset visning. Begrænset skal tages med et positivt forbehold. Det er faktisk ikke særlig begrænset, og vist nok endnu mindre begrænset, hvis du er logget på din Google-konto. Disse omfatter fortrinsvis nyere titler, altså titler fra omkring 1990 og frem.
1252 titler (opdatering 31. januar: 2.335) findes gratis, kvit og frit og i fuld visning. Disse titler er typisk ikke underlagt ophavsretsregler og er fra 1800-tallet (til omkring 1870). Så vidt jeg kan se stammer mange af dem fra New York Public Library.
Ud over dette eksisterer der et ukendt antal danske bøger som du kun kan søge i uden at finde mere end enkelt ord og sætninger (slag på tasken, mindst 1.000 yderligere titler, opdatering 31. januar: mindst 1781). Jeg er i gang med at registrere dem. Udvalget er fortrinsvis bøger fra o. 1870 til 1980'erne. Dog også en bemærkelsesværdig stor mængde fra 2010.

Der ligger altså en samling på knap 3.000 (opdatering 31. januar: 5.500) danske titler i Google Bogsøgning som du kan læse helt eller delvist. Hvilket gør den til den største gratis kilde til digitaliseret dansk litteratur på internettet.
I den kommende tid vil jeg prøve at undersøge hvad vi kan bruge denne bogmasse til i bibliotekssammenhæng, og om linkene fra fx bibliotek.dk også virker. Dette er imidlertid ret tidskrævende. Så forvent ikke resultater lige med det samme.

Google Bogsøgning - en ommer

2011-01-26T09:58:00.004+01:00

Overskriften på denne artikel skal forstås bogstaveligt, på to måder:

Hvis du vil være sikker på at du har fået alt med i en Google Bogsøgning, så bliver du faktisk nødt til at gentage din søgning om og og igen, også flere dage i træk.
Fordi du er nødt til at gøre det, kan man da vist godt tillade sig at spørge Google: Kunne I ikke have gjort dette bedre?

Nu til baggrunden for disse to påstande. Jeg har igennem flere år undret mig over at have fået endog meget vidt forskellige resultater frem i Google Bogsøgning. Jeg laver en del kurser rundt omkring og reklamerer varmt for Google Bogsøgning fordi det er den største samling digitaliserede bøger i hele verden. Det vil jeg stadg gøre, fordi det er et faktum. Men jeg har aldrig kunnet forberede mig særligt godt, da eksempler jeg har lavet blot en time i forvejen, ikke virker når de skal vises.
Det nedenstående skulle gerne afklare symptomerne. Grundene - dem kender jeg ikke. Men hvis jeg havde en direkte linje til Googles søgeeksperter, så er dette nok det mest brændende spørgsmål jeg kunne tænke mig at få svar på.
Når du søger et eller andet emne på dansk, får du gerne omkring 600 danske titler frem. Du skal ikke lade dig påvirke af statistiklinjen. Den viser ofte flere millioner hits. Men hvis du blader til enden af listen, vil du oftest ende op med maksimalt ca 600 hits.
Jeg har derfor lavet forskellige metoder til at checke hvor mange danske titler der er. For blot at nævne nogle få: Søgning på karakteristiske danske ord som forekommer i samtlige danske bøger men ikke i udenlandske er en metode (fx og det). En anden metode er at indstille den avancerede søgning til kun at søge danske ord og så søge på et karateristisk dansk ord, fx får, så. Hvorom alting er. Hver gang jeg har prøvet at lave en sådan opmålingssøgning og bagefter bladret frem til enden, får jeg ca. 600 titler frem.
Men det bemærkelsesværdige skulle vise sig i at det ikke er de samme 600 titler man får frem. Selv hvis du foretager den samme søgning med blot få minutter eller timers mellemrum. Og helt andre titler dagen efter!
Jeg besluttede mig derfor at prøve at afmærke de titler jeg fandt frem til ved de forskellige søgninger og "gemme" resultaterne fra gang til gang. Det kan du meget nemt gøre i Google Bogsøgning. Der er nemlig ved hvert fund en mulighed for at gemme dem i Mit Bibliotek. Jeg oprettede to boghylder: Eksempelvisning og hele danske bøger. De sidste to dage har jeg så igen og igen søgt lavet den samme søgning.
Og ikke nok med det. Det viser sig nemlig, at hvis du bruger Google egne variationer i venstremenuen...:

Skift sorteringen fra relevans til kronologisk.
Søge på uddrag, ebøger, gratis Google eBooks.
Og gør dette i den samme søgning flere gange

... så får du hver gang du gør det, nye og andre resultater frem! Dette var højst overraskende. Venstremenuen antyder jo at det er den samme søgning der nu blot bliver omorganiseret. Men det er ikke tilfældet. Hvis du bruger den, ryger nogle fund ud, mens nye kommer til!
Generelt er fundene for fuldtekstbøger (altså der hvor du får hele bogen at se) bøger fra 1800-tallet. De supplerer således ganske godt Det Kongelige Biblioteks digitalisering. De er nået op til lidt før 1700-tallet. Eksempelvisningerne er ganske nye bøger. Der er bøger helt op til 2009 og årtier tilbage.
Hvor mange drejer det sig om? Jeg startede ud med 550 for nogle dage siden. I går eftermiddag var jeg nået op på lidt over 1.000. Før jeg gik i seng omkring 1.500. Og da jeg i morges atter en gang gentog søgningerne, nåede tallene op på hhv 838 og 957, altså omkring 1.800 titler. Jeg har hele tiden kørt de samme kriterier for udvælgelsen. Hvornår dette slutter, ved jeg ikke. Men jeg regner da med at fortsætte forsøger nogle uger endnu, eller indtil der ikke kommer nyere poster til.
Hvad grunden kan være, kan jeg kun gisne om. Jeg tror ikke det er fordi der kommer nye danske titler på alt i mens jeg søger. Mod det taler nemlig at det antal fund Google opgiver har været konstant i månedvis. Desuden kan jeg se at bøger kommer til og ryger ud, alt efter hvilke kriterier du lægger ned over søgningen (se ovenfor).
Af gængse grunde kan jeg kun tænke på at sammenligne med hvad Google selv skiver om pdf-filer og meget lange filer: De søger ikke hele dokumentet igennem, da dette ville tage meget lang tid. Derudover har Google også mindst 40 kopier af sig selv stående rundt omkring i verden, og du ved aldrig hvilken kopi du søger i. Det kan skifte fra søgning til søgning. Og der kan muligvis være variationer i opdateringen af disse. Disse to sidste ting skriver jeg dog uden at vide særlig meget om det.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig en rigtig god forklaring fra Google. Og uanset forklaringen så mener jeg ikke at det er optimalt hvad Google her leverer. Det er, som overskriften antyder, en ommer at brugerne skal gøre deres søgninger ommer og ommer igen for at få et fuldstændigt resultat. Det kan accepteres i den almindelige netsøgning. Men for bogsøgning er det ikke optimalt.
Det ændrer ikke ved at Google Bogsøgning stadig er det bedste bud hvis du vil finde danske digitaliserede bøger. Intet kan indtil videre komme op på sådanne størrelser. Det er så bare ærgerligt at søgeredskabet er så mangelfuldt som her antydet.
OPDATERING kl. 15, onsdag. Jeg lavede en kontrolsøgning på dansk sprog, eksempelvisning/fuldtekst og søgeordene 0g det. Det er den søgning som jeg gennem flere år har brugt til at se hvor mange danske bøger der er i Google Books. For umiddelbart ville jeg jo tro at det ville give alle bøger: Hvilken bog på dansk indeholder ikke ordene og og det?
Resultatet af søgningen (når man bladrer til slutningen) var 420 bøger. Og jeg fandt ca. 20 nye titler i forhold til min tidligere afmærkninger. Men, samtidig er antallet af titler i mine to Boghylder i Google Bogsøgning nu på hhv. 1.390 og 990. Altså ialt 2.380 titler. Jeg har løseligt prøvet at kigge disse resultater igennem, og jeg kan ikke se hvad der skulle gøre at 5/6 af disse skulle udelukkes.
Gør jeg noget galt her? Eller er det bare ikke godt nok? Jeg spørger mig selv: Når jeg nu har fundet langt over 2.000 danske titler og ordene og og det forekommer i disse bøger, hvordan kan det så være, at når jeg søger efter dem, så får jeg under 500 frem? Og hvordan kan det være at jeg finder flere/andre hver gang jeg gør det, mens atter andre pludselig ikke er med i den selvsamme søgning?
Der er muligvis en fejlkilde derved at der ved nogle poster forekommer sidetal, af en eller anden grund som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue. Fx optræder Breve til og fra Hans Christian Ørsted flere steder, selv om der kun er tale om et to-bindsværk. Men er det nok til at forklare de 2.000 ekstra poster? Det tror jeg ikke. Jeg vil senere arbejde videre med det.

Spor efter ILI 2010

2011-01-19T11:02:00.001+01:00

Konferencer som ILI 2010 sætter naturligvis altid nogle tanker i gang når man går derfra. Således også hos undertegnede. Uden at jeg kan sætte præcise talere eller samtalepartnere på. Her er et forsøg på at samle nogle af disse strøtanker.

Ebøger og elektroniske tidsskrifter er forhåbentligt noget der er fremtid og fremgang i. Og det sker allerede nu på bekostning af referenceværker, papiraviser og papirbøger. Pressen skriver om det. Bibliotekets håndbogssamling og brugen af det illustrerer det til dagligt. Selvom det selvfølgeligt ikke har gjort det lettere for inkarnerede læsesalstilhængere at læsesalene er nedlagt i fx Gentofte og København, så er det vist ikke nogen hemmelighed at håndbogssamlinger som de traditionelle læsesale allerede har været i tilbagegang. Funktionen "at bruge en læsesal" er ikke overflødig. Måden at drive virksomhed af denne type mener jeg blot er blevet anderledes.

Hvad skal brugerne med systemer som de kun skal bruge i en bestemt sammenhæng? En stor del af vores eressourcer er opbygget på den måde: Hver gang du skal bruge en ressource, kræver det at du skal sætte dig ind i et nyt søgesystem. Ofte overvinde besværligheder med download af små "fikse" programmer og indlogningsprocedurer. Jo. Bibliotekerne tilbyder en masse fantistsk gode eressourcer. Men de bliver slet slet ikke brugt efter hvad de fortjener, fordi de har opbygget "forsvarsværker" som forhindrer let adgang og brug.

Et af de områder hvor bibliotekerne burde være gode til at konkurrere med Google, er på interaktivitet. Google er en søgemaskine som du ikke i den forstand kan kommunikere med, tovejs. Og interaktivitet er noget bibliotekarer er gode til i situationer face to face med lånerne. Men hvad angår digitale medier, kniber det gevaldigt. Instant Messaging, SMS, Skype, Meebo, alt sammen ligger der. Det er lige til at plukke og tage i anvendelse. Egentligt underligt at bibliotekerne ikke har spillet på dette element noget mere. Jovist laver vi spændende arrangementer og den slags. Men at gøre hver ekspedition til et seriøst og kvalificeret alternativ til de "kolde" søgemaskiner - det kræver andet og mere end det.

Google kontra biblioteksbaser

2011-01-05T09:39:00.001+01:00

Nytårsskiftet kunne være anledning til at tænke tilbage på det første årti i det nye årtusinde. Et årti hvor brugere i stigende grad foretrækker Google fremfor bl.a. biblioteksbaserne. Og et årti hvor bibliotekernes søgesystemer aldrig er slået igennem som stedet hvor almindelige mennesker starter deres informationssøgning.
Spørgsmålet bliver diskuteret ikke blot over frokostbordet. Fx på FABITA's temadag den 11. november sidste år. Her er nogle elementer som er meget vigtige:

Hastigheden. Enhver der arbejder meget med biblioteksbaser kontra Google vil vide at hastighederne kan være hæmmende. Brugeren mister ganske enkelt tålmodigheden. Til tider er går baserne ned. Heroverfor virker Google på nær ganske få undtagelser hele tiden, døgnet rundt, og svartiderne er ubetydeligt små.
Præcisionen på de første hits. Man kan selvfølgelig diskutere kildekritik og pålidelighed. Og Google mener selv at de ti første hits er de bedste. Det mener jeg nu ikke. Men som regel er det ret svært at finde noget der er bedre end de 1-3 første hits. Til gengæld kræver det et kendskab til avanceret søgning i Google at få de 9-7 bedre hists op foran de som Google selv finder. Men er det bedre i biblioteksbaserne? Prøv selv!
Brugerrettet, ikke ophavsorienteret. Det kan diskuteres hvem der vinder her. Google mener formentlig selv at de behandler brugerne vigtigere end producenterne af websider. Til gengæld opdager enhver bruger af biblioteksbaserne at udover de bibliografiske data, så er disse baser fuldstændig styret af bogbranchen. Forlagene. Det er dem, og kun dem som bestemmer hvad du har adgang til udover de bibliografiske data. Og pt er det stort set lig med ingenting.
Uafhængig af økonomiske interesser. I princippet burde biblioteksbaserne blive højere placeret her. Men vi skal dog være opmærksomme på at også inden for det offentlige er der privatiseringer. Jeg har meget stor tiltro til at DBC og andre store spillere på området gør alt hvad de kan for at opfylde de strenge sikkerhedskrav. Men DBC er også en privatiseret virksomhed. Dertil kommer at mange kommunale lokalbaser er afhængige af private firmaer til vedligehold, service osv. I København har fx Koncernservice en ganske stor indflydelse på dette område. Koncernservice leverer siden 2007 besparelser på Kommunens samlede udgifter på administrationen. Det er en kontraktstyret virksomhed under Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og har omkring 440 ansatte. At disse skulle være mere kvalificerede end Googles ansatte, kan diskuteres. Men det kan ikke diskuteres at de ikke er underlagt den samme stramme statskontrol som Google. Så kan vi konkludere at Google og biblioteksbaserne står lige?
Åbenhed. Også her kunne biblioteksbaserne og Google lære af hinanden. Der er mange som er efter Google og andre søgemaskiner for at ophobe mængder af data om brugerne. Men det er såmænd ikke mere eller værre end hvad fx biblioteksbaserne ligger inde med. Faktisk er de personlige data her mere fortrolige. Åbenhed drejer sig om at brugerne er klar over hvor meget baserne ligger inde med, og hvad det bruges til. De hårdere krav til Google som privat firma gør at firmaet måske fører en anelse over for biblioteksbaserne. Til gengæld burde tiltroen til de offentlige ikke-kommercielle biblioteksbaser være større. Den store ubekendte er her sikkerhedsspørgsmål. Lækager, infiltrering er kun nogle af de risici som alle brugere må leve med.
Tilgængelighed. Hvorfor er biblioteket så besværligt at gå til, og hvorfor foretrækker mange at bruge Google. Jeg er selv en af dem. Så er det sagt. Og her er nogle grunde til hvorfor. Der er ikke noget overordnet søgesystem for hvad bibliotekerne har. Ok, jeg kender udmærket alle de problemer der er med aftaler med databaseproducenter, licenser osv. Men det ændrer ikke hvad resultatet på bundlinjen er: Jeg har ikke ork eller tid til at sætte mig ind i de hundredvis af forskellige søgesystemer (som i øvrigt hele tiden ændrer sig). Integreret søgning er en by i Rusland på bibliotekerne. Der er godt nok sket visse fremskridt, fx på Bibliotek.dk, ligesom Summa prøver at gøre noget ved det (se fx Roskilde Universitetsbibliotek). Men et startsted for informationssøgning generelt?
Dårlig udnyttelse af bibliotekskatalogen. Generelt kunne emneord udvikles langt mere end tilfældet er i dag. Ligesom links på tværs af posterne.
Ligestilling af skøn- og faglitteratur. Der er ingen der rigtig ved hvad brugerne egentlig har behov for. Om det er kunstigt skabte behov eller reelle behov. Hvad internettet egentligt bliver brugt til i forhold til tidligere tiders læsebehov. Osv. Blot at det er et helt nyt medie med helt nye og forskelligartede interesser. Nu siger jeg noget som måske kunne opfattes som at dolke mine fagfæller i ryggen. Men traditionelt har der over bibliotekerne og bogbranchen generelt hvilet en ånde af at skønlitteratur er finere end faglitteratur. At være digter, forfatter osv. har en vis aura af kunst. Af noget som er finere, mere værd eller åndfuldt end dette "blot" at skrive en faglitterær bog. Måske er tiden ved at løbe fra sådanne holdninger. Måske er læserne ved at være dødtrætte af at blive sat i bås som finere eller mindre fine læsere og brugere. Og måske har de slet ikke længere på grund af internettet brug for at få den "anerkendelse" der måtte være i at kunne bryste sig af at interessere sig for den finere skønlitteratur?
Professionalisme. Dette er et spørgsmål om "de kloge hoveder". Google har i dag ansat stort set alle de bedste hoveder ikke blot inden for det teknologiske, men også i det mere filosofiske. Udtænkning af ideologier og strategier bag de teknologiske muligheder. Det er uddannede fra de allerbedste universiteter i USA. Resten af verden må så tage til takke med de næst- eller tredjebedste. Derudover er det offentlige plaget af konstante besparelser, nedskæringer osv. To faktorer som gør at selv innovative hoveder inden for fx biblioteksbranchen ganske enkelt ikke har en tilstrækkelig bred rygdækning til at kunne igangsætte de initiativer som er nødvendige hvis vi skal kunne konkurrere på know how-området med Google. Hvad der ofte gør det endnu værre er, at selv om vi på denne måde har sat os selv i en situation hvor vi kun kan levere dårligere produkter end Googles, så vil mange ikke med en ildtang røre ved dem. Dette er tragedien bag at mange kommuner klamrer sig til dyre og middelmådige løsninger fra fx Microsoft, i stedet for gratis og bedre produkter fra open source-firmaer.

Bibliotekerne og brugerne har altid levet i en overgangsperiode fra noget til noget andet. Det første årti i det nye årtusinde har efter min opfattelse været præget af at være overgang fra centralt placerede informationscentraler til decentrale adgange til centraliserede databaser (fx Google). Fra min studietid i 1970'erne husker jeg stadig en lærebog ved navn Biblioteket som Informationscentral af Axel Andersen. Hvis den var skrevet i dag, ville den måske hedde: Biblioteket som Distributionscentral.
Alt i alt, og med baggrund i hvad Google og biblioteksbaserne er i dag, kan det ikke undre at de sidste taber mere og mere terræn. Hvad enten vi nu kan lide det eller ej, så leverer Google en vare som er bedre på næsten alle felter.
Link
Google European Public Policy Blog.

CBS.

I mangel af digitalisering i Danmark?

2010-12-15T11:50:00.002+01:00

Digitaliseringen i Danmark halter som nævnt mange gange langt fra verdens standard, især set i forhold til hvad de teknologiske muligheder er. Det er måske grunden til at mange danskere åbenbart bruger så megen tid på at kigge på bare bryster og halvt afklædte piger.
Googles liste over hvad danskerne søger mest på, viser Malou Ejdesgaard. Og det er nok ikke kun for hendes tennisspil. Også den lidt mere subtile søgning, "Stina Paradise Hotel", topper listen. Hvorfor nu det? Jo, ifølge ComOn og Peter Friis (Googles danske chef), skyldes det at denne søgning skulle generere en masse "interessant billeder". Et overraskende antal smukke kvinder (eller babes, hedder det vist også), topper listen.
Men måske skyldes det ikke bare den manglende digitalisering. I hvert fald har en af trykkefrihedens erklærede vogtere, Ekstra Bladet, harmdirrende kastet sig ind i kampen mod censur og meningstyranni. Apple har nemlig nægtet at reproducere side 9-pigen på deres nyhedsservice. Dette har fået såvel Ekstra Bladet som europaparlamentarikere til frådende at kaste sig indi i forsvaret for denne vigtige stykke nyhedsinformation.
KBs ebogsblog har dog testet om Apple nu også har gjort nok for at effektuere deres beslutning. Og det har de åbenbart ikke. Så .... megen ballade om ingenting.
Nu er Apple jo ikke et uvildigt organ som fx FN eller Danmarks Radio. Ejheller en public service-virksomhed. Det er et privat firma der skal tjene penge. Lige som i øvrigt Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets holdning er ganske typisk for den stivnakkethed der præger såvel nyhedsbranchen som bogbranchen herhjemme.
Mens de selv gladelig opstiller alverdens betingelser og love og paragraffer for deres produkter, er der ikke grænser for, hvor meget de forlanger af andre. Denne strategi kunne selvfølgelig set i en forhandlingssammenhæng ses som en snedig måde at miskreditere ens forhandlingspartnere, med henblik på at opnå et bedre forhandlingsresultat.
Problemet er bare, at det måske nok ville være givtigt hvis det kun foregik i "andedammen Danmark". Det gør det bare ikke. Det internationale marked er noget helt andet og mere end det. Og forretningsgangen er her mere: Noget for noget. Set i den sammenhæng, synes jeg at Ekstra Bladet måske forsøger at tjene nogle billige points.

Internetsøgnings redaktør er ikke med på bølgen med at fremvise bare bryster. Men fremviser derimod gerne bare tæer. De er ikke helt uinteressante, da de fuldstændig afslører en barfodsjournalists intimeste legemsdele. Godt udtrådte afslører de trods års slitage at vi her er tilbage ved (negle)rødderne.
Kampen om de bare bryster er i den sammenhæng ret perifer. Også fordi Apple selv er storeslem i sin slingerkurs over for hvornår de vil vise dem eller ej. Afhængig af hvor vigtige medierne er. Og argumenter som dem Apple bruger over for Ekstra Bladet, gælder åbenbart ikke for andre som de hellere vil indgå i samarbejde med.
Men ytringsfrihed og bare bryster? Jeg har uhyggeligt svært ved at se at denne sag skulle være særlig vigtig. Hvis vi kigger globalt på problemet med ytringsfrihed, så er det nok ikke bare bryster som er det væsentligste. I visse lande som Kina, Rusland og langt de fleste diktaturstater bliver folk dagligt fængslet og endog henrettet for at bruge deres ytringsfrihed.
Det ville klæde såvel Ekstra Bladet som Apple at rette fokus mod det, i stedet for kvindelige attributter. Det sælger måske ikke så mange aviser eller applikationer. Men alligevel. Hvis de gjorde det, skulle vi nok vise lidt mere sympati for deres forsvar af deres mærkesager som bare bryster. Men indtil da, ingen sympati herfra.
Rigtig god jul!
Link
ComOn.
KB ebøger weblog.
Medieblogger.

Google Ebooks

2010-12-08T11:56:00.000+01:00

Det kan vel næppe komme som nogen overraskelse at Google den 6. december åbnede Google eBooks (tidligere Google Edition), en eboghandel med 3 millioner bøger. Hvoraf lidt under ½ million vil koste noget. Priserne skulle efter sigende variere fra 1 til 300 US $.
Foreløbig eksisterer Google eBooks kun i USA, men måske allerede i begyndelsen af næste år vil det være tilgængeligt verden over.
Sammenlignet med Amazons 600.000 betalingsbøger og 1.8 mio gratis bøger er der vist dømt uafgjort.
Ebøgerne vil blive opbevaret i såkaldte “cloud”. Formaterne er ePub og PDF. Og de vil formentlig også have de allerede kendte faciliteter fra Google Books.
Det helt store scoop må vel være at i modsætning til så mange andre (alle andre større?) ebogsforehavender er det ikke nødvendigt med nogen særlig teknik. Det er læsbart i alle browsere. Dvs. du behøver blot en browser med java-script. Men derudover kan du også bruge hvad du måtte have: En bærbar, en smartphone med Android, iPhone, iPad, iPod touch, Web, Nook og Sony læser.
Dette er nok den mest iøjnefaldende nyhed i forhold til fx Amazons Kindle, Barnes & Noble og Apple. Amazons Kindle begrænses fx af at du skal have en Kindle ebogslæser. I Google eBook vil du kunne købe bøger ikke alene herfra, men fra enhver onlineebogsbutik med EPUB og PDF filer. Du behøver sådan set blot en webbrowser.
Hvis du gerne vil se hvordan det hele ser ud, så kan du logge dig på din Googlekonto og checke på Google Bøger. Her er der lagt 3 eksempler ind (Jane Austen: Pride and Prejudice, Mary Shelly: Frankenstein og en dansk såmænd: H. C. Andersen: Wonderful stories for children). Nedenfor et eksempel på en side.

Billedet her yder ikke siden fuld retfærdighed. Teksten står ret klart, ligesom billedet forekommer med ganske god opløsning og farvesætning.
Det bliver spændende at se forlagenes reaktion på det. Bl.a. tilbyder Google forlagene en større andel af bogprisen, 52 % mod 45 % som er den nuværende "normal". Dette er en klar fordel for mindre, uafhængige sælgere.
Det vakte nogen opstand da en af Google Books tidligere modstandere, forlaget Hachette Livre i Frankrig, indgik en aftale med Google Books om indskanning af lidt ældre bøger. Forlaget håber dermed at kunne blæse liv i udgåede bøger. Men det er et faktum at retssager med forlag of forfattere er et meget stort emne. Udviklingen kan ligeså vel blive rullet tilbage som fremad.
Danske bogelskere skal ikke glæde sig for tidligt. Det danske ebogsmarked halter ubehjælpeligt afsted langt efter hvad der sker de fleste andre steder. Kun nogle ganske få forlag som Systime, Museum Tusculanum og nogle få andre har indgået aftaler med Google Books. Andre forlag sætter alle mulige restriktioner op for at gøre det så besværligt som muligt at få fat i deres ebøger.
Men hvis andre sprog ikke er en hindring, burde der være dømt ebogsjagt meget snart, også i Danmark.
Link
Google eBooks.
GoogleBlog om Google Ebooks.
YouTube video om Google Ebooks.
ComOn on Google.
European Public Policy Blog.
Kongelige Biblioteks blog.

NemID

2010-12-01T11:21:00.000+01:00

NemID har været udsat for en masse kritik, det meste af det er sikkert berettiget. Og der er sikkert ligeså mange meninger om NemID som der er brugere, ikke-brugere, tilhængere og ikke-tilhængere.
Jeg vil ikke holde mig tilbage med at lufte mine holdninger til det. Det første er at NemID altså ikke lever op til sit navn. Det er ikke spor nemt. Og jeg måtte også tilkalde Support for at få min oprettet fra Netbank.
Men når det er sagt, så skal jeg ikke undlade at sige, at Supporten var meget kvalificeret og effektiv. Det viste sig at mit Java var indstillet forkert, så den ikke viste de bokse man skal udfylde for at konvertere sit NetbankID med det nye NemID. Og det ville jeg altså ikke have kunnet finde ud af selv. Det var noget med at blive guidet meget langt ind i opsætningen af Java og aktivere et eller andet som var deaktiveret. Det tror jeg vist man skal være nørd for at have kunnet løse.
Andre positive overraskelser var at det er meget nemmere at bruge end digital signatur. Og den helt store gevinst: At det fungerer i Google Chrome og Firefox. Så nu kan jeg endelig afinstallere Internet Explorer. Netbank var faktisk det eneste jeg brugte den browser til før jeg fik NemID.
Men hvad så med kritikpunkterne? Det påstås at NemID ikke kan bruges via nettet på mobiltelefoner. Og det er efter min mening da ikke særlig smart, eftersom fremtidens brugere sikkert vil have brug for at bruge NemID meget mere via deres smartphones end deres computere. Dette skulle dog blive ændret i fremtiden, måske allerede i 2011. Men det er da underligt at DanID ikke har tænkt på dette allerede fra start af. Det har været tre år undervejs og det kan måske forklare hvorfor, da verden slet ikke havde nogen smartphones i 2007.
Oppetiden har været et andet kritikpunkt. Altså, at brugerne ganske enkelt ikke kunne bruge det. Dette var voldsomt oppe i de første tre måneder af NemID's levetid. Men ifølge deres egen statistik skulle det nu være et overstået fænomen, og målet om at være oppe i 99,9 % af tiden være nået.
Mange biblioteker har taget det på sig at hjælpe folk med at få oprettet en NemID, bl.a. Københavns Biblioteker. Så brugerne skulle ikke være helt overladt til sig selv hvad angår det. Noget andet er så at bruge det i det daglige.
Det er svært at vurdere et produkt som NemID, synes jeg. Det er altid let at kritisere for at være besværligt, osv. Men internettet er nu engang en usikker størrelse, og brugere skal altid tænke sig om hvad vi gør. Bl.a. gælder der også de almindelige sikkerhedsforanstaltninger, især når du bruger NemID på offentlige steder, fx at lukke browseren ned igen når du er færdig, og selvfølgelig ikke lade folk kigge dig over skulderen. Det tror jeg nu nok de fleste har lært sig, bl.a. fra pengeautomater.
Så når vi snakker adgang til og beskyttelse af private oplysninger er der også grænser for hvor let det kan gøres. Om NemID har fundet det rigtige kompromis, er jeg ikke sådan lige i stand til at vurdere. Kun at det er meget nemmere at oprette end den digitale signatur. Til gengæld er det lidt mere besværligt at logge på da man skal have login, kodekort, mv. Men det har altså været prisen for ikke kun at være sikker på sin egen computer derhjemme.
Noget andet er også at der mig bekendt ikke har været andre erfaringer at skele til. Jeg ved ikke om der er andre løsninger i andre lande hvor du på et enkelt login kan få adgang til så mange private og offentlige services. Det i sig selv er i hvert fald en god ide. Om NemID så har fundet den tilpas enkle metode så det vil blive udbredt og brugt af store dele af befolkningen, det er det vist for tidligt at udtale sig om.
Link
Videnskab.dk.
ComON.

ILI2010. Drupal

2010-11-24T10:25:00.000+01:00

Jeg havde meldt mig til et oplæg om Drupal af Susan Senese, University of Toronto Mississauga, På Internet Librarian International 2010 fordi Københavns Biblioteker ligesom et række andre danske biblioteker (og internationale iøvrigt) bruger Drupal. Indlægget beskæftigede sig også mere teoretisk med hvilke tanker de havde gjort sig om hjemmesiden. Det skal lige nævnes at det er en afdeling på et bibliotek udelukkende for studerende. Så deres erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til folkebibliotekerne.
En af de første opgaver biblioteket havde sat sig for, var at omdanne hjemmesiden fra et referenceværktøj til kommunikationsværktøj. Og at brugerne skulle kunne finde mindst 80 % af det de havde behov for på hovedsiden. Derfor ser siden også ud som den gør. De havde lavet en undersøgelse af hvad brugerne egentlig gik efter og dernæst konsekvent indrettet forsiden efter det.
Forsidens udseende kan derfor ikke umiddelbart bare kopieres, hvis man nu skulle få den tanke. Men ideen er da værd at tage med næste gang man plastrer noget ud for forsiden af ens hjemmeside: Viser vi det der er behov for? Som eksempel nævnte Susan at har sat åbningstiden op i højre hjørne med klik for mulighed for at se åbningstider på andre dage.
En vigtig pointe er det da at bruge forsiden til det som langt hovedparten af brugerne forventer de vil finde. Dete har fx Bibliotek.dk taget konsekvensen af og ligner nu meget en decideret søgemaskine.
Mange danske biblioteker er begyndt at bruge Drupal (Susan kaldte vist systemet bibliotekarernes darling). Der er mig bekendt ikke nogen biblioteker som har gennemført en tilbundsgående undersøgelse af hvad brugerne gerne vil finde på forsiden. Det er måske også så meget mere kompliceret når det gælder folkebiblioteker. Vores brugere er mangfoldige.
Til gengæld ved jeg at der er brugt mange personaleår på at udtænke hvad der skal være på forsiden. Og hvordan det skal se ud. Forsiden minder i øvrigt om fx Århus Bibliotekerne.
Af kommunikationsinstrumenter nævnte Susan også RSS og weblogs. Det første et must, det sidste som en af deres fiaskoer. Til gengæld har de integreret Twitter og Meebo. Meebo eller en tilsvarende IM-applikation, er et værktøj som jeg savner rigtig meget på bibliotekernes hjemmesider. I København er vi håbløst bagefter med denne meget simple og enkle form for direkte kontakt mellem bruger og personale. Der er enten telefon eller email. Og så envejskontakt via SMS.

Indvendingerne kender vi alle: Bliver vi så ikke overrendt af useriøse chattere? Måske, men vi har faktisk aldrig prøvet, så vi ved det slet ikke. Og da vi endelig kom i gang med MSN for nogle år tilbage, var vi allerede blevet kørt bag om dansen: Der var stort set ingen trafik via MSN. Bl.a. fordi det vist var en af de bedst bevarede hemmeligheder blandt bibliotekets services.
Jeg ved ikke om IM er fremtidens kommunikationsmiddel når først smarttelefonerne bliver almindelige. Men en ting er i hvert fald sikkert: Hvis vi ikke er vant til denne form for kommunikation via IM, hvordan forestiller vi os så at vi kan tackle smartphone-fremtiden? Og selv om vi kan: Hvor lang tid vil det så tage at opdrage vores brugere til at finde ud af at biblioteker ikke er ensbetydende med telefoner eller email? Jeg ved det ikke, men mit bedste skøn er at det vil tage år at vænne brugerne til, samt et massivt opbud af reklame for at vi kan.
Meebo er et eksempel på et gratis værktøj man bare kan tage i brug med et snuptag. Det ligger bare der og venter på at blive brugt. Det kræver ingen produktudvikling. Det kræver ingen licens. Det kræver ingen support. Kort sagt, det er latterligt ressourcekrævende at installere på ens hjemmeside. Og ingen tid at pille ned igen, hvis det skulle vise sig at være et fejlskud i form af en spammerkanal.
Men helt ærligt: Jeg tror faktisk ikke at spammere vil opsige bibliotekets hjemmesider for at misbruge de IM-applikationer der ligger der.
Noget andet Susan nævnte var at gøre opmærksom på eressourcerne. Som læserne kan se, så ligger de i et faneblad over søgefeltet på hjemmesiden. Dette er et andet vigtigt punkt. På Københavns hjemmeside har vi førhen haft det liggende nederst, gemt væk. Men nu er det dog blevet mere synligt.
Pointen er at vi har en masse (dyre) databaser som kun få aner vi har, og endnu færre ved hvad de kan bruge til. Tilgangen til dem bliver hæmmet af at være pakket væk på bibliotekernes hjemmesider. At de ofte kun kan bruges på biblioteket selv, og dér kun efter besværlige indlogningsprocedurer. Men et første skridt er naturligvis at gøre opmærksom på dem. Og et faneblad er et must.
Som du kan se på hjemmesiden (eller billedet til denne artikel), så har biblioteket søgt at lave en samsøgning i databaserne. Lad det være sagt med det samme: Det virker ikke. Men ideen er klart noget som er fremtiden. Det går bare ikke at vi har 120 databaser, med hver deres søgefunktion, med hver deres unikke facon at behandle forespørgsler på. Det går ikke at alene søgningen i at finde ud af om der overhovedet findes en brugbar database tager lige så lang tid som at finde det som brugerne kom for.
Hvordan vi løser dette problem med at samkøre alle vores ressourcer, så vores brugere i bedste Fakta-stil "kun behøver at søge et sted", er emnet for en næste artikel i denne rapport fra ILI 2010.
Link
library.utm.utoronto.ca

ILI 2010: Prezi

2010-11-17T12:02:00.002+01:00

Det er sjældent jeg sådan går så meget op i hvordan oplægsholdere præsenterer deres oplæg. Men på ILI 2010 brugte en af dem, Susan Senese, fra University of Toronto et præsentationsprogram som på afgørende vis gjorde oplægget så meget mere spændende og illustrativt. Oplægget handlede om Drupal og hvordan dette kunne bruges af bibliotekerne (herom et senere indslag på webloggen). Men selve programmet hun brugte til at vise dette er værd at bemærke også: Prezy.
Specielt godt synes jeg om at jeg som tilhører aldrig mistede overblikket, således som man ofte gør i et præsentationsprogram. Også med få virkemidler formidlet programmet at fastholde i hvert fald min interesse for hele oplægget.
Derfor hermed en opfordring til at afprøve det. Det er nu ikke så nemt at bruge som et almindeligt præsentationsprogram som fx Power Point eller Google Præsentationer. Og de kan jo i sig selv være vanskelige nok at gå i gang med for en begynder. Men hvis du skal holde mange oplæg, er det absolut værd at forsøge sig med.
Jeg kan ikke rigtig fremvise nogle gode eksempler på noget jeg selv har lavet. Men der er rigeligt når først du er oprettet som bruger. Dette er nemlig den første formalitet du må overstå: Lav en konto. Prezi har en gratis udgave (public). Men der er hele to tilvalg som man kan betale for at få: Enjoy og Pro. Jeg har kun afprøvet Public. Ved at betale mere, kan du få flere bits at arbejde med og også nogle flere faciliteter.
Der er en kort introduktionsvideo så snart du har fået oprettet en konto. Her kan du se selve ideen bag Prezi. I stedet for det traditionelle slideshow, Power Point, Google Præsentation o. lign. er Prezi mere en slags virtuel tavle med hele overblikket. Hertil er knyttet et lille instrumentbræt hvor du hele tiden kan fokusere på det du vil vise, eller skubbe det uvæsentlige i baggrunden. Hele tiden har du dog overblikket over hvor du er henne og kan oven i købet tilføje undervejs.
Først fylder du de elementer du vil have på "tavlen". Det gør du med musen og med "zebraen". En iPod-lignende ring (med flere ringe iøvrigt). Du kan også bruge denne ring og en enkel redigerings menu til at tilpasse dine emner. Billeder fra din computer eller videoer fra fx YouTube can du tilføje ved at bruge "boblerne" øverst til venstre.
Herefter er det tid til at lave en "sti" gennem alle disse elementer. Brug Path, og klik på elementerne i rækkefølgen. Den kan iøvrigt nemt ændres igen.
Der er selvfølgelig en masse ting du skal vænne dig til, fx at føre musen ud til kanten for at få hjælpeværktøjsmenuerne frem. Samt en mængde andre ting. Men navigeringen er enkel, når først du har lært det og vænnet dig til det.
Til slut kan du så sætte gang i selv præsentation, igen via "boble"-menuen øverst til venstre.
Hvis videoen ikke er nok, kan du også bruge fanebladet Learn eller Explore for at se hvordan andre har gjort. Måske er det lidt uretfærdigt at sammenligne det med Power Point. Tænk snarere på det som en gammeldags kridttavle hvor gode lærere i gamle dage kunne fylde hele tavlen ud for at visualisere et emne. Det er i hvert fald hvad jeg får af tanker om. Men her altså forbedret med alle elektronikkens bedste sider: Evne til at fremhæve/nedtone, ændre, designe og videreudvikle. God fornøjelse.
Link
Prezi

ILI 2010: Bibpode: MashUps og Linkdata

2010-11-05T18:39:00.001+01:00

På Internet Librarin International holdt norske Anne-Lena Westrum, fra Oslo Public Library et oplæg om et projekt som hun og andre arbejder på under navnet Pode (se link nederst). Projektet går ud på at undersøge hvilke mashup-applikationer biblioteket kan bruge i forbindelse med bibliotekskatalogen. Og der er en del at lære også for andre biblioteker.
Den traditionelle tilgang til dette spørgsmål er ofte at bibliotekerne prøver på at udvikle ting selv, eller i hvert fald under streng kontrol af firmaer eller eksperter som bliver hyret. Ofte for meget dyre penge. I modsætning hertil tager projektet udgangspunkt i: Hvorfor opfinde noget som nogen allerede har lavet i forvejen og som man bare kan tage i anvendelse. Podes formål er bl.a. at undersøge fikse måder at bruge bibliotekskatalogen. Fx til at henvise til leksikonartikler, vejrmeldinger, anmeldelser, bedre præsentation af ktatalogen.
Ligeledes er det også gængs opfattelse at brugernes inddragelse i sådanne projekter skal kontrolleres og at "vi" bibliotekarer ved bedre end lånerne selv hvad de vil have. I modsætning hertil har projektets indfaldsvinkel været at lade brugerne lave præcis det de vil have. For som en sidegevinst finder vi så også ud af hvad det er de vil. Pode har sat sig for at lære brugerne selv at lave deres mashups ud fra deres behov.
Mashups er ikke noget nyt. Det har eksisteret meget længe. Og er i virkeligheden en meget enkel tankegang: At sammenstykke hvad allerede eksisterer på en sådan måde at det fungerer som noget nyt forenklende. På projektets hjemmeside kan du se to eksempler på sådanne mashups.
Reiseplanleggeren masher data fra diverse rejseførere sammen med stednavne fra Geonames, Google Maps, vejrdata og med bogomslag. Og emnemæssigt kobler de til sprogkurser, rejseberetninger og andet. Det er altså et scenarie hvor de prøver at sætte sig i turistens sted.
Ideer kan som bekendt være gode, men udførelsen problematisk. Og det må jeg konstatere da jeg gik i gang med at afprøve rejsedelen. Den første fejl var at vælge menuen Pode. En søgning på København gav stort set det samme som bogsøgningen. En søgning på Santiago gav en meget god liste over byer i verden. Her valgte jeg så Santiago de Chile, men fik i stedet bøger om Santiago de Compostela - som er et kendt pilgrimsmål i Spanien. Jeg krøb så til korset og prøvede det mere oplagt Oslo. Men heller ikke dette rystede nogle brugbare eksempler af sig.
Indtil jeg fandt ud af at vælge Deichmanske i stedet. Nu røg jeg så ind i det problem at højresiden hvor de spændende ting sker, bare kørte i sløjfer, så jeg kom aldrig frem til noget interessant.
Musikmashup sammenkobler opslag på musik i katalogen med LastFM med oplysninger om kunstnere og lignende musik. Klog af skade fra rejsedelen, valgte jeg denne gang Deichmanske, og så her et ret flot mashup på Frank Zappa. I al sin enkelhed. Man kan altid diskutere designet. Projektdesignet har valgt et minimalistisk design. Men det virker og der er gode oplysninger. Hvis ellers man er til den slags.

Udover sådanne mashups er projektet gået i gang med at eksperimentere med linkdata og det semantiske web. Disse er dog kun nået til en indledende fase. Men der er ingen tvivl om at projektet har fat i en interessant ende som absolut er værd at eksperimentere med, også i danske biblioteker. Så følg med på deres hjemmeside.
Diskussionen er bl.a. også om hvor meget vi kan bruge MARC-felterne til på internettet. De er ikke gearet til formålet, mens fx linkdata er mere egnede til det.Men hvor meget er vi villige ti at omstille os til det? Kan vi bruge de to, smidigt og sideløbende? Der er mange ubesvarede spørgsmål.
Jeg mener at det eneste rigtige må være at vælge vejen med at eksperimentere og lære af de fejl man laver undervejs. At forestille sig at kunne teoretisk udtænke et hug og stikfast system fremmer ikke kreativiteten. Det mener jeg de sidste 10-15 års stagnation og træghed i biblioteksvæsnet har vist i overvældende grad.
Link
Bibpode.

Ord, ord, ord. Phil Bradley, del 3

2010-11-03T16:16:00.002+01:00

Wordle er et fikst og hurtigt instrument til at lave tag clouds. Dette med at du får en "sky" af emneord et eller andet sted fra. Du kan både lave det på tekst og på internetadresser som fx erikhoy.blogspot.com. Og hvad kan du så bruge det til? I princippet er disse tagclouds en slags analyse af hvad en bestemt tekst beskæftiger sig med. Eller i hvert fald hvilke ord der optræder flest gange.
De bedste redskaber kan frasortere ligegyldige ord. Det kan Wordle ikke helt hvad angår danske ord. Et eksempel er herunder hvor jeg har lavet en tagcloud på Internetsøgning. Hvis du kigger på de største ord (som samtidig også markerer de som optræder flest gange) så ser det meget tilforladeligt ud. Men blandt de mindre ord er der en del fyldord.

Tagcloud på Internetsøgning. Det går meget godt med de store (bortset fra bruge, så, vores og kan). Men det kniber når man kommer ned i de mindre størrelser. Her er der megen støj.

Der er så en masse fikse ting du kan gøre såsom at ændre mønsteret, fjerne ord på bestemte sprog, lave forskellige layouts og skrifttyper. Meget nemt og selvinstruerende.
Tagxedo er noget lignende. Det kræver et lille download af Microsofts Silverlight. Systemet er det samme som Wordle blot kan du her vælge mellem at få tagclouden vist med forskellige billeder. Kik på Tagxedos hjemmeside.

Phil Bradley del 2: Weblogs og Twitter

2010-10-27T10:57:00.002+02:00

En af Phil Bradleys pointer var at weblogs er et fortrinligt medie for bibliotekarer. Det fik mig til at tænke på at de fleste af mine kolleger straks tænker at det skal være en statsautoriseret blog. Det mener jeg er forkert.
Bibliotekarer er ud over at være, eller i hvert fald: bør være, neutrale formidlere af den enorme vidensbank der kaldes de danske folkebiblioteker, også individder med lidenskaber, specialviden, holdninger osv. Kort sagt, vi er personer.
Jeg siger udtrykkeligt: Personer. Ikke privatpersoner. For en af de ting jeg ikke synes man som bibliotekar skal gøre, er at skrive som privatperson. Det er vigtigt at understrege i denne tid hvor fjernsynet flyder over med kendte og ukendte personers privatliv. I sin værste form følelsesporno.
Det er ikke sådan noget jeg tænker på. Weblogs er en udmærket medieform til at adskille sig fra de meget formelle og korrekte bibliotekshjemmesider. At give det "kolde" bibliotek et menneskeligt ansigt. Faktisk synes jeg det kunne være en udmærket ide hvis alle biblioteker automatisk havde en sektion på deres hjemmeside hvor deres ansatte - under ansvar for lovgivningen naturligvis - kunne give udtryk for at biblioteket også består af selvstændige personer. Med faglige interesser og evner. Og lyst til også at formidle denne side af sig til andre. Dette sidste er nok også vigtigt. Tvang har altid skabt kedelige og uinteressante weblogs.

Twitter mm
I forlængelse af det nævnte Phil Bradley også Twitter. Dette et af de mest hurtigtvoksende fænomener på internettet. Og han ser det som et sted hvor bibliotekarer kan inspirere og diskutere med hianden. Han viste og fortalte eksempler på sådanne, og jeg må sige at jeg var imponeret. Jeg bemærkede også at de der var på Twitter, også netværkede meget samme i pauserne. De var ganske enkelt mange skridt foran os andre.
Her lidt på afstand har jeg tænkt over hvorfor det egentlig aldrig rigtigt er slået igennem i den danske bibliotekarverden. Er vi for små? Er vi for uvillige til at kaste os ud i det engelske sprog og twitte med vores engelske kolleger? Eller endnu værre: Har vi overhovedet noget at byde på ude i den store vide verden? Dette sidste får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Jeg tænker blot på hvor ringe en succes banale fænomener som Instant Messaging og delte kalendere har fået på fem år på en så stor arbejdsplads som Københavns Biblioteker. Folk foretrækker stadig telefoner, eller "spilde tid" ved at vandre gennem endeløse gange for at spørge: "Er denne eller hin på arbejde i dag"? En oplysning som MSN eller en delt kalendere ville kunne have svaret på.
For slet ikke at tale om hvor isolerede det gør os over for den voksende del af vores brugere som anvender disse kommunikationsformer som ganske naturlige. For dette drejer sig jo ikke kun om de nævnte kommunikationsmidler. De er nemlig i virkeligheden gårsdagens former for kommunikation. Problemet er at hvis vi ikke har vænnet os til at beherske gårsdagens former, hvordan forestiller vi os da at kunne matche morgendagens? Og her tænker jeg naturligvis på smartphones. Om ganske få år vil især ungdommen være udstyret med smartphones. Og de vil i udpræget grad have erstattet computere.
Fordelen ved smartphones er at de er nemme at bruge. Altså må vi forvente at en stor del af de som sagde nej tak til computerteknologi vil anskaffe sig en smartphone. Og en af de ting som vil være på disse, er bl.a. Twitter-lignende former for kommunikation.
Hvem gider længere vente i telefonkø på biblioteket med tryk 1 for dit og tryk 2 for dat, når nu de kunne have brugt andre metoder som oven i købet er mere venlige over for personalet? Hvordan har du det selv når de ringer til TDC og skal trykke 1, 2, 3 og 4? For så at høre ventetoner og andet sjov i et kvarter? Nej vel! Ok, de fleste har opdaget at SMS er en god ting. Hvorfor så ikke de andre ting?
Er danske bibliotekarer simpelt hen ikke indstillet på denne form for kommunikation? Og hvis vi ikke er, så hvorfor ikke? Foretrækker vi de besværlige arbejdsgange så vi kan "brokke os" over hvor besværligt vores arbejdsliv er? Eller hvad er det egentlig der hindrer os? Føler vi os dehumaniserede af elektroniske kommunikationsmidler? Jeg har ikke svaret.
Jeg er overbevidst om, at på nuværende tidspunkt vil Twitter ikke blive et redskab i større omfang for danske bibliotekarer. De mange bagsider af Twitter vil være grund nok for de fleste til at undlade at bruge det. Lige som de uomtvistelige bagsider af IM åbenbart får de fleste til at afskrive dem som brugbare.
Men overvej lige dette og brug den samme slags tankegang, blot som bruger. Hvis du var bruger af bibliotekerne, og der var så mange bagsider ved at bruge biblioteket, at det er lettere at skaffe vores produkter andre steder fra. Hvad ville du så som bruger gøre i den situation? Jeg ved godt at svaret er ubehageligt. Men det giver sig selv. Jeg ville kun bruge biblioteket som en nødløsning, enten hvis jeg blev tvunget til det, eller hvis der ikke var andre muligheder.

ILI 2010: Phil Bradley, del 1

2010-10-25T09:01:00.000+02:00

Hele Phil Bradleys powerpoint kan ses på internettet. Bombardementet af fund var i sig selv en pointe: Der er ikke længere grund til at opfinde noget som helst. Det er der allerede og i alle mulige afskygninger og varianter. Kunsten er at vælge det som er godt og som samtidig også er vedholdende, altså ikke lukker ned og destruerer alt det du har sat op på siden. Jeg har da også måttet opdele omtalen af de mest interessante links på flere blogindlæg.

Mit eget udgangspunkt er primitivt i forhold til hvad der eksisterer ifølge Phil Bradley. Jeg sværger lidt til iGoogle. Ikke fordi jeg er specielt vild med Google, men fordi det er lidt ligesom at "så behøver du kun handle et sted". Deres produkter er måske ikke lige de mest smarte. Men de bliver udviklet hele tiden, har det mest nødvendige med, og så er det hele så mageligt integreret at du ikke har behov for at logge på i en uendelighed.

Til social medier bruger jeg Meebo. Samme begrundelse: Log på et sted, og du er logget på alle dine IM-services. Jeg er slet ikke med på trenden med Twitter, og det er nok lidt af en fejl. Jeg skyndte mig pligtskyldigst at oprette en Twitter-konto da jeg godt kan se det er her der sker noget.
Derudover har jeg megen gavn af at have slået Buzz til i min email. Jeg har nogle meget produktive og iderige kontakter som holder mig orienteret om hvad de laver.
De samme er gode til at dele deres gode links i Google Læser. Og jeg gør det samme. Det kræver stort set ingen tid. Det foregår helt automatisk hver gang du laver en blogpost, offentliggør et billede eller vil dele et link. Interessante link i Læser foregår blot ved klik på en knap og eventuelt indsætte en lille forklarende note.

Første ting som vakte min opmærksomhed er offentlige startsider, altså der hvor du som bibliotekar præsenterer dig selv. Netvibes. Tja. Jeg kan godt se på hvad Phil viste at der var masser af muligheder der i forhold til en offentlig iGoogle. Men ak. Netvibes og jeg er ikke gode venner pga en eller anden fejl i forne tider. Jeg bliver konstant fanget i en sløjfe. Jeg registerede en profil i Netvibes for ca 6 år siden. Som det bl.a. fremgår af et indslag fra 2005 på denne weblog. Selv om jeg prøver at "snyde" Netvibes med en ny emailadresse, ja så må de alligevel have registreret min ip-adresse eller noget andet. For i hvert fald vil Netvibes ikke anerkende nogen som helst af mine identiteter. Den erklærer hele tiden min identitet for ugyldig. Uanset om jeg prøver med alt muligt, også snyd.
Jeg har prøvet med alle mine emailadresser for se om jeg har noget password, men på alle af dem siger den at der ikke er nogen konto! Så. Jeg går altså uvægerligt i stå med Netvibes allerede inden jeg har nået at registrere mig som bruger. Prøv den dog alligevel. Phil talte varmt for den, og den så virkelig også smart ud. Jeg mener min konto var for mange år siden da Netvibes kom frem, og der var noget der hed iGoogle.

IceRocket har jeg allerede flere gange omtalt positivt her på webloggen. Men siden er der sket en vælgdig udvikling. Hvor det tidligere mest var aktuelle nyheder, er der nu også mulighed for at søge i fx Twitter, MySpace og Big Buzz. Igen er den smartere end fx Google Blogsearch og du får også andre supplerende resultater med. Så absolut et komplementært instrument til de gængse blogsøgemaskiner og til søgning i sociale medier.
Link
Phil Bradleys offentlige slideshow.

Internet Librarian International 2010

2010-10-16T14:01:00.008+02:00

Onsdag 13. oktober til fredag 15. oktober afholdtes Internet Librarian International 2010. Konferencen havde (som sædvane er) tre spor, med 4-5 oplæg pr dag. Det er selvfølgelig umuligt at følge alle oplæg. Sammen med Piet Dahlstrøm havde Københavns Hovedbiblioteks delegation til konferencen udvalgt forskelle temaer vi ønskede at følge med henblik på at se om der er noget vi kan bruge. Derudover er konferencen et udmærket sted at se hvad der sker ude i den store vide verden, og også for at møde gamle bekendte, nye og på den måde skabe netværk uden for den danske/københavnske andedam.
Jeg havde til forskel fra de to andre gange jeg har været med i 2005 og 2006 valgt at undgå at lave egentlige referater af oplæggene, men i stedet prøvet at fokusere på nogle punkter som kunne lede til forskellige ting vi rent faktisk kan omsætte til praksis og bruge, til gavn for vores brugere:
Hvordan får vi vores hjemmesider til at være bedre til at konkurrere med Google (og internettet i øvrigt). Hvad skal vi gøre for at brugerne finder det naturligt at klikke ind på vores hjemmesider. Ikke bare for at checke deres konti, men for at se bibliotekernes hjemmesider for et naturligt udgangspunkt for at søge information.
Specielt undersøge hvordan vi kan udvikle vores kataloger, biblioteksbasen, og vores eressourcer bedre. Formidle dem bedre, integrere dem med hinanden og den store vide verden.
Der er meget at efterbearbejde på. Så det vil nok vare mindst en uge før jeg får efterprøvet om min spontane interesse for visse emner også holder, lidt på afstand af konferencen. Forvent derfor ikke begejstrede oplæg før den tid. Belært af tidligere konferencer med spontane begejstringsudbrud over et eller andet, med efterfølgende nedture osv. foretrækker jeg at lade tankerne modne, og blive efterprøvet i den konkrete hverdag.
Men en ting vil jeg dog allerede nu nævne, som ikke har noget med de to ovennævnte punkter at gøre. Det er at de mere tekonologiske problemer som jeg troede var lokaliseret til Københavns Biblioteker, viser sig at være et verdensomspændende fænomen. Ikke blot i Danmark.
Hvad jeg nævner i det følgende er blot en hypotese, som altså kan være forkert. Men den bygger dog på mange års erfaringer og indicier, ikke bare med det praktiske biblioteksarbejde, men også med hvad jeg læser på fora, blogs og andre steder på internettet. Og nu altså ydermere bekræftet af forskellene på private og offentlige virksomheders gøren og laden på ILI 2010.
Min hypotese (som jeg ikke har fundet på selv) er at ensidige Microsoft-baserede løsninger simpelt hen ikke dur længere. Internettet udvikler sig så eksplosivt og innovativt, at det ser ud som om at Microsoft ganske enkelt ikke kan følge med udviklingen og tilpasse sine hjemmestrikkede standarder til de internationale standarder. Deres patches er så forsinkede og utilstrækkelige, at når de endelige får dem lavet, er internettet allerede rykket så meget at der er opstået andre problemer.
Microsoft har selv delvist erkendt dette, bl.a. med Hotmail og download af bestemte sider. Og de "arbejder på en løsning". Men spørgsmålet er om ensidigt Microsoft-baserede løsninger ikke er en hæmsko for innovation og udvikling, i hvert fald på biblioteksområdet?
Kan vi leve med frysninger af skærme, ikke at kunne downloade bestemte programmer, ikke at kunne gå ind på basale tjenester som fx Hotmail, ikke at kunne videreudvikle applikationer og meget andet, blot fordi vores supportafdelinger ensidigt satser på Microsoft? Hvordan undgår vi at support-afdelinger ikke udvikler sig til sabotage-afdelinger? Hvordan sikrer vi at supportafdelinger også supporterer frontafdelinger, og ikke omvendt: At frontafdelinger bliver support for at supportafdelinger kan drive virksomhed?
Disse og mange andre tanker dukkede op i mit hoved når jeg så hvordan ikke-udelukkende-Microsoft-baserede (private) firmaer elegant og mere problemfrit bevægede sig rundt på internettet. Der er slående forskelle mellem delegater fra private firmaer, der ikke udelukkende satser på Microsoft, og jammerklager (der til forveksling minder om København) fra (offenlige) biblioteker hvor alt andet end Microsoft er forbudt.
Jeg forlod konferencen med det klare indtryk, at internettet ganske enkelt i dag mere og mere er alt for stort og ufarbart hvis man enøjet satser på Microsoft.
Dette dog kun en strøtanke, som ikke desto mindre fylder meget i bibliokets hverdag i form af irritationer, ventetider, ubehagelige kontakter med supportafdelinger og dårlig, mismodig stemning hvad angår it generelt.
Nu er det sagt, det skal med, fordi når jeg forhåbentligt i løbet af et par uger får lavet nogle oplæg om konferencens egentlige indhold, så ligger der en latent frygt for at banke hovedet imod den mur der hedder, at det ikke kan lade sig gøre. Netop på grund af det ovennævnte problem. Jeg skal gøre mit bedste for at lade som om at det kan lade sig gøre! Så hold øje med bloggen fra om ca. en uges tid.

Hvilken browser skal jeg vælge?

2010-09-29T10:34:00.001+02:00

Et mindre, men dog alligevel vigtigt, spørgsmål når du søger på internettet er: Hvilken browser skal jeg vælge? Jeg har ikke noget fikst og færdigt svar. Kun egne erfaringer og holdninger. Og de indskrænker sig til at omfatte Internet Explorer, Firefox og Chrome.
På Københavns Hovedbibliotek sværger supporten til Internet Explorer. Det er vist ikke enestående i Danmark. Når jeg har spurgt på ture rundt i landet, så er det endda nogle steder helt forbudt at bruge andet end Explorer. Jeg ved ikke om det har ændret sig, eftersom Explorer i dag skaber en masse problemer, bl.a. for Microsofts eget produkt, Hotmail. Men sandsynligvis fordi Microsoft har været lidt tunge til at tilrette deres produkter efter internationale standarder, skaber Explorer flere og flere problemer for brugerne. Som overhovedet ikke registreres hverken i Firefox eller Google Chrome.
Efter min opfattelse er det synd for bibliotekets brugere, og for oplæringen af befolkningen generelt i hvad internettet er i dag. Et af de helt store punkter i brugen af internettet er jo netop mangfoldigheden, valget af netop det produkt som passer bedst for dig. Bibliotekerne står som eksponenter for det: Pluralismen, de mange synspunkter, brugernes frie valg. Det burde være indlysende at dette også omfattede valget af browser. Især set i lyset af at support-afdelingerne altså har valgt et produkt som af en stor del af eksperterne inden for området anses for ikke at være det bedste valg.
Og mine erfaringer er at de problemer som man uvægerligt støder ind i og som kan spores tilbage til den browser du anvender, er klart større og flere hvis du anvender Explorer. Men hvad er da bedre? Firefox, Google Chrome eller nogle af de andre browsere? Tja, det kommer an på dit behov.
Browseren Google Chrome blev lanceret den 2. september 2008. Det er ikke et produkt som Google har reklameret meget for. Men den har stille og roligt etableret sig. Ifølge W3Counter's globale oversigt, fører Internet Explorer stadig browser-kapløbet med omkring 42% af markedet, men Firefox med 31% og Chrome med 11% har altså lige så mange brugere.
Her skal du også huske på at i Danmark leveres de fleste computere stadig med Microsoft software, inklusive Explorer. Så for almindelige brugere af internettet der ikke gider bruge for megen tid på at beskæftige sig med browsere, er Explorer identisk med internettet.
Jeg har installeret Chrome på et par af de computere jeg arbejde med regelmæssigt, og også brugt den. Jeg har arbejdet mere intensivt med Google Chrome siden sommerferien. Jeg er ellers meget glad for Firefox, og har brugt den siden den kom frem for mange år tilbage. Så jeg så ingen grund til at skifte til Chrome. Men nu er jeg begyndt at få problemer med Firefox på mit arbejde. Og efter hvad rygterne fortæller, så er den nyeste version af Firefox meget påvirket af Chrome. Internet Explorer har jeg opgivet for flere år siden.
Jeg kan ikke finde ud af om det er vores såkaldte serviceafdeling der lægger hindringer i vejen, og jeg vil da heller ikke udelukke at de er helt uskyldige. Men hvorfor også bruge tid til at finde ud af det, når nu det viste sig at Chrome var løsningen.
Udover dette mere interne problem, så går eksperimentet også ud på at holde erfaringerne op mod den "gængse holdning" (læs: hvad mange weblogs og computerblade rundt omkring skriver). Her er det almindeligt påstået at fordelene ved at bruge Google Chrome skulle være:

Hastigheden. Jo, det er et generelt indtryk at Google Chrome er hurtig. Men jeg har dog også bemærket at den slet ikke vil åbne visse websteder. Det kan nu også være min computer der er noget galt med. Det er dog sandsynligvis kun nanosekunder vi snakker om i forhold til Firefox, så dette er ikke et afgørende element.
Sikkerhed. Det drejer sig om alt fra hackede sider, porno, webspam og andet bøvl du kan få ud af at klikke løs. Her påstår Chrome med at være meget sikker. Her er jeg på bar bund. I al den tid jeg har brugt Firefox og de obligatoriske firewalls og antivirusprogrammer har jeg været nogenlunde forskånet for ubehageligheder.
Stabilitet. Heller ikke her synes jeg der er den store forskel til Firefox, men jeg må dog nok indrømme at på arbejde fungerer Chrome væsentligt bedre. Internet Explorer er helt ude af billedet her. Jeg har kun brugernes erfaringer, når de sukker over at Internet Explorer endnu engang lukker og sletter alle data. Alt det de har gemt er tabt, osv.
Åbenhed. Du er ikke automatisk påvirket til at bruge fx Google.

For mange år siden skulle man være nørd for at bruge Firefox. Sådan er det ikke længere. Ude om i verden er Firefox ved at være ligeså populær som Internet Explorer. I Danmark er vi lidt sløve stadigvæk, og sidst jeg købte computer, opdagede jeg at Explorer stadig er automatisk installeret. Microsoft er svær at komme udenom med mindre du handler i specialforretninger. (Noget for forbrugerombudsmanden her?).
Chrome fås udover Windows også til Mac og Linux.
Du skal vænne dig lidt til en anderledes måde at organisere dig på i forhold til Firefox og Internet Explorer. Bl.a. at adresselinjen og søgefeltet er det samme. Endnu et af Googles "hvorfor har ingen tænkt på det noget før?". Jeg husker stadig hvordan vi ved internetbrugerkurserne skulle forklare hvad forskellen var på søgefeltet og adressefeltet. Og hvor tit internetbrugere laver fejl i det.
Og så er det lige det med dine foretrukne sider. Jeg var glad for at kunne åbne dem i Firefox' bogmærkemenu. Men efter at have brugt Chrome's faneblade og bogmærkelinje, så. Jo, jeg er blevet omvendt. Det er altså nemmere at arbejde med når først jeg har vænnet mig til det. Det ser iøvrigt ud til at Firefox nu også er gået over til den model.
Men generelt, hvis du først har fået åbnet skruenøglen er det nærmest selvinstruerende at finde ud af. Alting er let at fjerne igen ved at højreklikke og vælge slet. Tag mine vurderinger ud fra en bruger som ønsker at browseren fylder så lidt som muligt når jeg arbejder med internettet. Hvis du er til mange værktøjslinjer og tonsvis af tilføjelser, så er Google Chrome ikke så lige til som fx Firefox. Jeg kender kolleger som har det bedst med sådanne browsertyper, og dér vil jeg nok anbefale at de holder sig til Firefox.
Microsoft har selvfølgeligt ikke sovet i browserkrigen. Ifølge Computerworld vil den nye Explorer 9 slå Chrome af banen hvad an går grafikydelsen. Så det vil jeg da vente på. Forhåbentligt kan Explorer snart få løst alle de mange problemer den skaber for vores brugere. Men det er nedslående når det kræver Windows 7 for at virke.
Link
Googleblog. Chrome 2 år.
Matt Cutts. Matt Cutts. Matt Cutts. Matt Cutts. Matt Cutts.
Googleblog: Chrome ud af beta.
Phil Bradley.

Chrome with a Firefox 3 theme.

Google Billeder

2010-09-22T11:13:00.000+02:00

Billedsøgning er vanskeliggjort af - at der ikke er noget at søge på! For søgemaskiner er afhængig af ord. Og et billede har nu engang ikke ord. Så hvordan finder man rundt i verdens største billedbase, Google Billeder med over 10 mia. billeder?
En af Google Billeders metoder er "similar images", lignende billeder. Metoden er genkendelse af lignende. I sommerferien er præsentationen af Google Billeder blevet lagt om. Det er blevet mere overskueligt, men også mange flere billeder på hver side, størrre smugkig af billederne og hvis du fører musen over et billede, kommer der forskellige muligheder frem.

Her er søgt på Hammersmith for at se billeder fra dette London distrikt. Mulighederne i venstremarginen giver sig selv, og musen styrer hvilke billeder du vil fokusere på og eventuelt arbejde videre med.
Først og fremmest er det navigationen der er blevet lidt mere "lækker" og endnu mere selvinstruerende. Og det er nu også muligt at bruge keyboardets bladre-taster til at komme op og ned.

Link
Googleblog.

Google og sikkerhed

2010-09-18T10:54:00.000+02:00

Hvis der er noget der kan gøre de store mediegiganter bange, så er det hvis det bliver opdaget at der er sikkerhedsproblemer. På den ene side vil vi gerne have at de servicerer os så personligt som muligt - hvorfor de behøver private eller personlige oplysninger. På den anden side er vi ikke interesserede i at de ved for meget, og slet ikke i at andre kan snage i dem imod vores ønske.
Google har på det seneste måttet stå for skud hvad angår deres troværdighed. Og det er nok grunden til at giganten den 3. oktober annoncerede at de nu "simplificerer" deres sikkerhedspolitik for at gøre dem mere brugervenlige.
Googleblogs gennemgang af ændringerne er en skønsom blanding af forenkling, men også et forsøg på at imødegå fremtidige angreb.
Google har en overordnet politik på området, men har derudover også haft en række tilføjelser til disse for enkelte produkter. Teksterne skulle nu være blevet renset for overflødigt stof, teksten gjort mere læsevenlig og tilpasset det generelle. Udover disse grunde nævner Google også at det nu skulle være gennemskueligt hvordan sammenhængen er mellem fx Gmail, Dokumenter, Talk og Kalender.
Men derudover har Google også helt afskaffet nogle tilføjelser til 12 produkter: 3D Warehouse, App Engine, Calendar, Docs, Firefox Extensions, G1, Gmail, Feedback, iGoogle, Maps, Talk, Tasks.
De steder det kan være godt at være opmærksom på problemer, er de såkaldte cookies, log-informationer
Udover at du altså får nogle garantier fra Google, stiller Google faktisk også nogle krav til dig som du skal overholde. Det er du måske ikke klar over. Men når du bruger Google AdWords, Analytics og AdSense skal du faktisk have en sikkerhedspolitik selv. Teknisk set udsætter du dig så for at blive retsforfulgt. Men i praksis vil du nok først få en advarsel om at få det i orden, eller miste tjenesten. I så fald bør du udforme en sikkerhedspolitik.

Google Maps, Microsoft og Life Goes On

2010-09-08T10:30:00.000+02:00

En af sommerens store historier var at Google Maps indsamlede forskellige private oplysninger med de vogne der kører rundt i alverdens byer og laver street view. Beskyldninger om "udspionering" og lignende lå lige for.
Foreløbigt er Google i England blevet frikendt for at have fået fat i væsentlige personlige data og for at have krænket folks privatliv. Derimod bliver Google kritiseret for at indsamle informationer. Det sidste har Google erkendt var en fejl. Og en række erstatningssager er undervejs i kølvandet på den fejl. Ikke alene i England, men også USA.
Sagens stridspunkt er hvad Googles streetviewbiler gerne vil indsamle, og om hvad der kommer med oven i hatten. Oplysninger som Google ikke er interesseret i ifølge dem selv, men som blot er et biprodukt af indsamlingen. Google selv påstår at de indsamler fotoer, lokale WiFi-netværk og data til tredimensionale billeder. Dette er iøvrigt noget som mange andre end Google har gjort, længe før der var noget der hed Google Maps. fx Bing Maps.
Det er især om WiFi-netværket kritikken har koncentreret sig. WiFi netværk transmitterer forskellige informationer, bl.a. netværkets navn og MAC-adresse på fx WiFi-routere. Det bruger Google til at lave GPS-lignende funktioner så du fx på visse telefoner kan se hvor du er henne, afhængig af den nærmeste sender. Derimod indsamler Google ikke information fra disse netværk om brugerne af netværket. Googles fejl var ikke at infomere om hvilke oplysninger der blev indsamlet.
Google Maps er et af de mest populære produkter, og måske netop af den grund har Microsoft med Bing Maps taget konkurrencen op med digitale kort, Street Slide. Hensigten er at skabe panoramabilleder. Men indtil videre er teknikken kun i sin vorden, og det er næppe noget som i sin nuværende form vil give Google Maps konkurrence.
Google Maps har indtil for nyligt mest koncentreret sig om bilister. Men i USA er nu cykelruter blevet tilføjet. Det skulle også tage hensyn til høje stigninger og lignende. Der er forskellige kategorier af ruter: Kun for cyklister, cykelstier langs veje, og egnede til cykling, men uden egentlige cykelfaciliteter.
Link
Googleblog.
Vi cykler til arbejde.
Googleblog. Om cykling.
Google European blog om street view.
Comon.
Comon.

Avler billedmedier vold og afhængighed?

2010-09-01T08:51:00.000+02:00

Et af de emner som kan sætte følelserne i kog, er hvordan (billed)medier, fx tegneserier, film og computerspil, påvirker os. Et aspekt er om vi direkte efteraber hvad vi ser, et andet om vi ligefrem bliver afhængige af dem.
Hvad angår det første, om brugerne bliver forført, ja endog gerningsmænd inspireret af voldsfilm, computerspil, bøger o. lign, så er det ikke et nyt synspunkt. Fx skrev skrev Tørk Haxthausen i 1955 "Opdragelse til terror : tegneserier, børn, samfund" hvori han påpegede de alvorlige konsekvenser af unges tegneserielæsning. Især "rædsels- og forbryderserier", som de blev kaldt dengang. Fra Anders And til Tin Tin. I 1989 udtalte han dog i et interview i Serieskaberen, at han fortrød det meste af hvad han sagde dengang:

Nu er det jo ikke alt, hvad man har skrevet, man mindes med lige stor begejstring. 'Opdragelse til Terror' er en af de mere kedsommelige. Den blev til som et stykke journalistisk bestillingsarbejde på baggrund af en artikel i Politikens søndagstillæg.

Udtalelsen foregik også i en tid hvor et udvalg nedsat af Folketinget ligefrem diskuterede et forbud mod tegneserier. Men forskningsmæssigt er vi ikke nået så forfærdeligt meget videre end dengang Haxthausen skrev sin bandbulle.
En gængs måde at gå til emnet er stadig præget af ideologi, religion, politiske interesser og meget andet. Du og jeg, der måske har et forskelligt forhold til det hele, vil i forskning kunne finde argumenter der er indbyrdes modstridende. Som sådan minder det om en religionskrig. Ikke engang mellem forskellige religioner, men inden for samme religion. Apropos Nordirland. Jeg har taget citatet fra Serieskaberen med, fordi Haxthausen her benytter ordet "bestillingsarbejde". Tænk lidt over det!
Hvorom alting er. Hvis vold i fiktion automatisk skulle føre til mere vold i virkeligheden, så ville vi nok se langt flere mord og mere vold. TV-stationerne disker op med krimier, gysere, mord og vold døgnet rundt.
Dertil kommer at siden 1950'erne har vi fået langt flere interaktive medier, fx computerspil. Skulle der være noget om at vi alle, eller blot nogle "sarte sjæle" lader os inspirere til at begå voldelige handlinger i virkeligheden? Det stiller så spørgsmål som: Hvorfor er der så sket en nedgang i volden i USA, samtidig med at salget af computere er eksploderet?
Forskningen på området har nu nået et omfang, så der nu drives forskning om forskningen! Videnskab.dk har i de seneste uger haft nogle artikler om emnet. Bl.a. citerer de Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring for at have lavet en rapport om de seneste 15 års forskning i medievold!
Kritikken herfra går på at forskerne er påvirket til at fortolke deres egne resultater. Gruppen mener, at forskernes konklusioner ofte er selvmodsigende, dvs ikke stemmer overens med deres egne resultater. Derudover er rapporterne indbyrdes modstridende. Og metoderne kritiseres fra forskellig side, fx er der vidt forskellig måder forskningen definerer "aggression".
Et andet spørgsmål er om videospil skaber afhængighed. En dansk forsker har ifølge Videnskab.dk givet sit bud. Han mener at computerspil ikke skaber afhængighed i sig selv. Men for personer, der i forvejen har sociale problemer, kan det virke fristende at lukke sig inde i spillenes univers.
Center for Ludomani afviser at computerspil skulle skabe en form for ludomani. Overdreven brug af computerspil får ikke store økonomiske konsekvenser. Da man ikke oparbejder økonomiske tab, ser man ikke spillere spille mere for at dække tidligere tab. Ejheller "kræves" der stadig mere spil foe mere lykkefølelse.
Andre iagttagere mener at computerspil kan være socialt. Og sammenligner det med grupper af mennesker som fordriver tiden med digitale eventyr.

"Det kan foregå på et meget højt niveau, der svarer til at spille håndbold i første division. Og det har omverdenen, der ikke spiller computerspillene, ikke altid forståelse for. Derfor kan det godt se ud som et misbrug for de udenforstående"

siger Anne Mette Thorhauge (citeret fra Videnskab.dk).
Bliver vi så meget klogere af hele denne debat? Jeg synes den bekræfter at snarere end på egentlig forskning, rationel tænkning og viden, bygger vi vores verdensbillede på holdninger og fordomme eller værdier. Alle nye indtryk bliver ubevidst siet gennem denne optik. Tilbage står et stort, ubesvaret spørgsmål: Hvem kom først? Hønen eller ægget? Er det fordi vi har forhåndsholdninger at vi reagerer som vi gør, eller omvendt.
Link
Videnskab.dk.
Wikipedia.
Videnskab.dk.

Mens vi venter på digitaliseringen...

2010-08-28T09:23:00.001+02:00

Digitaliseringen af danske bøger og andre analoge materialer, nye som gamle, er så godt som ikke-eksisterende. For tidsskrifters vedkommende er især foreningsblade, ikke-kommercielle tidsskrifter og budskabsbærende blade dog for det meste også tilgængelige på internettet i fuldtekst.
I udlandet ser det lidt bedre ud. Men her gælder at det er meget svært at finde overordnede søgebaser. Så du er oftest overladt til dels at skulle finde frem til tidsskriftet, dels dernæst søge i en eventuel fuldtekstbase eller et søgeindeks til de trykte udgaver.
Hvad kan bibliotekerne gøre mens vi venter ppå digitaliseringen? I princippet har vi kun råderet over de bibliografiske databaser som fx bibliotek.dk og de forskellige bibliotekssystemers lokalbaser. I København Bibliotek.kk.dk. Der er både for- og bagdele ved bibliografiske databaser. Fordelen er at der ikke er så meget kommercielt støj som på fx Google. Den afgørende bagdel er at der er sorteret så meget fra at de ikke er brugbare til fx at sammenstykke kapitler eller dele fra bøger. emneord, fritekstsøgning
Der er sket en opblødning i forne tiders meget restriktive retningslinjer for hvad bibliotekarer kunne lægge ind af fx emneord, anbefalinger, alskens småkommentarer og andre tilføjelser til de "officielle" poster. Nogen kan måske stadig huske begrebet "kontrollerede emneord". I dag snakker vi snarere om "tags-onomi", "folksonomi", at brugerne selv skal have lov til at bidrage, og meget andet.
Jeg har i sommerferien funderet meget over dette problem. Allerhelst så jeg selvfølgelig digitaliseringen overflødige gøre dette problem. Men efter hvad jeg har set de seneste mange år, så er jeg ikke særlig optimistiske hvad det angår. Det ser ikke ud til at dagblade, forlag og andre har tænkt sig at gøre det muligt for os i det mindste at fuldtekstsøge i deres materialer. Tværtimod ser det ud til at hele branchen snerper mund og korslægger armene tættere og tættere. Kvaser kortene tæt kroppen. Selv Det Kongelige biblioteks digitalisering af materialer uden for ophavsret synes at indskrænke sig til marginalt interessante materialer, der næppe rykker særlig meget for det brede publikum.
Så, for nu at komme til hvad der var meningen med hele dette indlæg: Jeg er nået til det punkt, hvor jeg mener at biblioteksverdenen må tage de midler i brug vi nu engang har. Og det er som nævnt at berige de bibliografiske databaser. Ærgerligt. Og når digitaliseringen er gennemgørt, også overflødigt. Men vi kan jo ikke bare vente på at bogbranchen har begået kollektivt selvmord.
Jeg har taget fat på et ganske lille, men ikke desto mindre effektfult, hjørne af Københavns Bibliotekers materialebestand. Københavns Hovedbibliotek råder over ca. 300 udenlandske tidsskrifter. Tallet bedrager. 300 lyder ikke af særligt meget. Men tallet dækker over hundredvis, hvis ikke tusindvis, af artikler for hvert tidsskrift. Altså en samlet materialemængde som skal tælles i titusinder, måske hundredtusinder. Mange af tidsskrifterne er faktisk bøger.
Disse materiale rummer en enorm resssource. De dækker områder der ikke er dækket af bøger, og de er for det meste også meget mere aktuelle end bøger. Tænkt blot på emner som globalisering, klimaændringer, cubakrisen, mellemøsten, terrorisme, menneskets udvikling, specielle sygdomme, arkæologiske fund osv. Informationer som ikke findes andre steder og i så opdateret form.
Øvelsen har altså været denne: hvordan får vi vores bibliografiske databaser til at "pege" mod disse tidsskrifter så de kan blive inddraget i de almindelige lånerekspeditioner, og også at lånerne selv finder dem når de søger på vores database.
Udgangspunktet, før dette projekt, er følgende: Alle disse tidsskrifter har som minimum en hjemmeside. Mange har et søgeindeks som gør det muligt at finde frem til bestemte numre. Og enkelte tidsskrifter har endda fuldteksteksemplarer online som kan bruges i tilfælde af at det trykte eksemplar er udlånt. Problemet er bare: Lånerne bliver ikke opmærksom på det, og hvad værre er: Det gør bibliotekarerne heller ikke.
Som eksempel vil jeg gerne gøre opmærksom på de oplysninger der generelt fandtes om et udenlandsk tidsskrift i databasen, her tidsskriftet Foreign Affairs:

91.9405 PIF Foreign affairs / Council on Foreign Relations. - New York

Hva'be'hva? Dette tidsskrift rummer talrige artikler om emner som vores lånere efterspørger dagligt, og hvor biblioteket lynhurtigt løber tør for materialer.
Opgaven lyder altså på følgende: Hvordan får vi overhovedet brugerne af bibliotekssystemet til at blive opmærksom på at dette tiddskrift findes? Mit bud på dette har været at gennemse tidsskriftet for at se hvilke emner det jævnligt beskæftiger sig mig, og dernæst indlægge emneord på det. Det giver for dette tidsskrifts vedkommende følgende.

al-Qaeda * cyberspace * demokrati * energiforsyning * energibesparelser * globalisering * hungersnød * islam * klimaændringer * kvinder * olie * pirater * terrorisme * udenrigspolitik * ulande * zionisme * palæstina-problemet * ny økonomisk verdensorden * Afghanistan * Bosnien * Indien * Irak * Iran * Korea * Mexico * Rusland * Somalia * Thailand * Tyrkiet * Ukraine * USA

Dette løser i første omgang problemet med at få brugerne af biblioteksbasen til i det hele taget at opdage Foreign Affairs. Næste skridt er så: Hvordan finder de så det bestemte nummer? For ikke alle numre af tidsskriftet beskæftiger sig med alle disse emner. Dette problem har jeg forsøgt løst ved at henvise til tidsskriftets hjemmeside: med note og et klikbart link:

Fra 1973 findes søgefunktion på nettet http://www.foreignaffairs.org/search/

Noten har kan variere en del. Det er et stort problem at tidsskrifter ofte ændrer praksis og ændrer hjemmesider, så denne note er lidt atypisk. Det ville nok have været bedre bare at henvise til hovedsiden. Men pointen er: Linket gør opmærksom på at du nu kan arbejde videre med søgningen på tidsskriftets hjemmeside: Finde henvisninger til emner, finde fuldtekstartikler osv.
Jeg eksperimenterer også med mere løse overordnede beskrivelser af tidsskrifter, fx nyhedsmagasiner, sportstidsskrifter, modeblade, forbrugertidsskrifter osv. Men alt er endnu på forsøgsbasis. Den bedste respons er selvfølgelig brugernes. hvordan vil de modtage dette? Jeg er meget spændt på at se om manøvren vil skabe et fornyet udlån af tidsskrifterne. Dette vil være den bedste måde at evaluere forsøget.
Men jeg vil hellere end gerne at du, kære læser, kommer med respons på dette. Alskens kritik, kommentarer, forslag til forbedringer osv. er mere end velkomne. Desværre er det for ikke-københavnske testere kun muligt på bibliotek.kk.dk. Desværre fordi tidsskriftposterne her er meget mangelfulde. Bl.a. kan du ikke se henvisningerne til hjemmesider, ejheller emneordene. Du får altså bare tidsskriftet frem når du rammer et emneord. Københavnske bibliotekarer kan prøve på vores interne base. Her er alt synligt.
God fornøjelse. Kommentér helst på dette indslag, men hvis du ikke vil diskutere i det "offentlige" blogrum, så brug min email. På forhånd tak.
Listen over tidsskrifter der er forsøgt synliggjort er på godt og vel omkring de 100. Her er et lille udplukover nogle af dem du kan søge på, og deres hjemmesider. Som nævnt, der er mange flere. En samlet liste findes på et dokument.
The Baltic Times.
HAHR.
The Middle East.
Security Dialogue.
Sport Illustrated.
WoodenBoat.

Exit Google Wave

2010-08-12T12:48:00.001+02:00

Nogen gange når jeg ikke engang at skrive om et Google-fænomen før det forsvinder igen. Det gælder for Google Wave. Jeg havde ellers et indlæg under udarbejdelse i forbindelse med at Google Wave fyldte et år den 28. maj i år. Og det var jo også noget enestående at det var to danskere som stod bag.
Men ganske kort tid efter fødselsdagen var det altså slut. Det står nu fast at Google Wave ikke kommer til at opleve 2011, i hvert fald hvis man skal tro Googleblog som den 4. august (lidt indpakket) konstaterede, at på trods af teknikernes begejstring, så tog publikum aldrig Wave til sig.
Jeg må indrømme at jeg heller ikke tog det til mig. Ikke fordi jeg er afvisende over for sociale redskaber. Jeg har da en profil på Facebook. Men jeg kunne simpelt hen ikke finde ud af det. Og antallet af brugere på det var for lille til at jeg synes det var spændende. Trådene var mere noget med: Hvordan pokker fungerer det her egentligt?
I det hele taget ser det ikke særlig godt ud for Googles sociale værktøjer. Tænk blot på Orkut. Vist nok større end Facebook i lande som Brasilien og Indien, men andre steder slet ikke slået igennem. Lively er et andet af Google strandede produkter, som tidligere beskrevet på Internetsøgning.
Jeg hører ikke til dem der beklager lukningen. I hvert fald ikke så længe Google stadig holder fanen højt hvad angår de ting de er virkelig gode til. Suverænt gode. Nemlig web-søgning og specialsøgning. Forbedringer, konstante vedligeholdelser af søgealgoritmen og de enorme data af alskens slags, som Google gang på gang har vist at de er i stand til at omsætte i enkle, effektive og brugbare søgeredskaber. Ikke perfekte, men altid bedre end konkurrenternes.
Link
Googleblog.
ComOn.
Google blogoscoped.
Google Wave Blog.

Google og Metaweb

2010-08-10T11:22:00.000+02:00

Google erhvervede midt i den danske juli-hedebølge Metaweb. Dette er officielt søgemaskinefirmaets seneste forsøg på at udvikle et semantisk søgesystem til korte svar på spørgsmål. Men som sådant er det ikke noget nyt: Søgemaskinen Ask er ligefrem levet af sådanne funktioner i årevis.
Så hvad kan grunden være? Googleblog siger at det er fordi Metaweb har en database med 12 millioner film, bøger, TV shows, geografiske lokaliteter, mm. Bag de lidt kryptiske formuleringer gemmer sig en base, Freebase. Det ser ud til at være et emnekatalog med en række ressourcer. Hvem der har udvalgt det, og til hvilket formål står mig ikke særlig klart. Det er sådan set nemt nok at gå til. Der er både en emneindgang, og en søgemulighed med gode forslag så snart du starter at skrive i søgefeltet.
Men så hører tilgængeligheden også op. Det er et udvalg af ressourcer som ikke umiddelbart giver nogen mening. Nogle er fuldtekst, mens andre er bibliografiske henvisninger eller leksikale artikler om en bestemt bog, film el. lign. Eller slet og ret henvisninger til andre ressourcer, som fx Wikipedia.
Måske ligger hemmeligheden i at bag Freebase står frivillige som leverer stoffet. Formålet med det hele er at finde den rette information til de rette læsere. Men dette formål er jo snart sagt hvad alle påstår at ville.
Eller ligger hemmeligheden i hvem der står bag? Ledelsen af Metaweb og Freebase er tilsyneladende nogle nørder fra de mest kendte universiteter i USA, Stanford, MIT og Yale. Så måske er formålet i sidste ende at støvsuge markedet for kloge hoveder. Denne form for "kannibalisme" er set før, og af andre firmaer. Tænk blot på Yahoo's opkøb af bl.a. All The Web, eller Ask af Teoma for år tilbage.
Tilsyneladende har Google valgt at skyde med spredehagl for at imødekomme dette behov. For over et år siden var det Google Squared fra Google Labs. Andre har været "lignende sider" og den nye venstremenu.

Links
Googleblog om Metaweb.

Ferie ...

2010-07-16T12:15:00.000+02:00

Ups, jeg har vist helt glemt at fortælle hvorfor der ikke har været nogen indlæg i lang tid, og heller ikke hommer før august. Det skyldes naturligvis ferie. Vejrmæssigt vist nok det bedste jeg kunne forestille mig ....

Aviskrisen anno 2010

2010-06-17T13:58:00.001+02:00

Pt går jeg og sysler med de mange tidsskrifter på Københavns Hovedbibliotek. Midt i robotarbejdet er der naturligvis også plads til tanker over hvad der sker inden for netop denne del af nyhedsbranchen: Aviser og (nyheds)magasiner. Efterspørgslen af tidsskrifter og aviser er ifølge "iagttagere" dalende.Og specielt de unge forventer at kunne bruge internettet. Mange i blogverdenen skriver at 2009 var et katastrofeår for aviser og magasiner verden rundt.
Jeg ved ikke med specialmagasinerne. Jævnligt kommer jeg på Vanløse Station, og kan se farvestrålende tidsskrifter for snart sagt hvad som helst. Om levetiden og salgbarheden af dem, ved jeg ikke noget. Men jeg går ud fra at når DSB i den grad afsætter plads til dem, så må det være af økonomiske årsager.
Derimod er det vist nogenlunde sikkert at aviser er på deroute. Aviserne gennemgår med jævne mellemrum kriser. Aviskrise og -død er ikke et nyt fænomen, men årsagerne er som regel forskellige. Meget er hændt i avisernes historie. Bare få artier siden var de fleste aviser en slags "partiaviser" som selv om de ikke ligefrem var ejet af partier, så i hvert fald afhængige af dem. I dag er det store mediehuse som ejer aviserne. Nu er det ikke længere partiinteresser, men økonomiske interesser som styrer dem.
Kogt ned, opfatter disse mediehuse avisernes største udfordring som hvordan de kan finansiere aviserne via løssalg, abonnementssalg og annoncer. I Skandinavien, fx Norge, giver staten ofte kunstigt åndedræt. 5,8 mia bruger den norske stat hvert år til støtte af trykte og elektroniske medier. En snes aviser for et tocifret antal millioner kroner for at kunne overleve.
Groft sagt synes jeg at aviserne bare opfatter internettet som en mulighed for at elektronificere de velkendte analoge aviser. Internettets indlysende fordele til søgning, inspiration, arkivering osv. er totalt overset. Danske aviser går også sologang hvad angår søgemaskinernes ret til at søge i deres artikelarkiver. Mens stort set alle andre landes avisredaktioner tillader søgemaskinerne at høste de flygtige nyheder.
Derfor må du ty til nødløsninger som fx min hjemmestrikkede søgemaskine i højremenuen (se helt nederst). Det er en tilpasset søgemaskine som søger i Googles webhøstede flygtige nyheder fra aviserne. Google må nemlig tilsyneladende gerne høste nyheder så længe de ikke kan søges fra Google News.
Vi snakker 2010, og vi må endelig passe på med at ikke alt for mange læser vores artikler. Vi skulle jo helst tjene lidt penge, og hvis vi ikke selv kan, så skal andre i hvert fald heller ikke!
Andre steder i verden er det anderledes, og dagblade ser sig om efter nye måder at tiltrække læsere. Fx det berlinske "dagblad" Niiu. Konceptet er at læserne selv sammensætter deres egen avis ud fra en snes aviser. På fem måneder er det lykkedes at få avisens abonnementstal op på de 5.000 som kan få projektet til at løbe rundt økonomisk.
Hvad kan man egentlig lære af Niiu? Jeg tror at der er mange måder at indrette medierne til fremtiden. Men uanset hvordan medierne vælger at overleve, tror jeg at taberne bliver distributørerne. Det bliver avisbudene, aviskioskerne, og for bøgers vedkommende, boghandlerne. Også papirfabrikkerne vil formentlig blive hårdt ramt, men mindre de kan overleve på det stigende kommunale forbrug af papir.
En sådan personaliseret avis som Niiu vil givetvis tiltrække bestemte læsere. Men dette har allerede været muligt uden at være det store hit blandt mange nyhedssøgemaskiner, fx Google News, Topix og andre. Endog ganske gratis. Så der skal mere til. Google udskreget som den store annoncekronesluger. Men rubrikannoncer og de små annoncer næppe nogen trussel.
Men disse søgemaskiner peger samtidig på at der måske er et marked for uafhængige medieorganisationer som kan samarbejde med alverdens aviser og tilbyde læsere at sammensætte deres helt personlige avis. Personligt kunne jeg da godt tænke mig at gafle artikler hver dag fra New York Times, Politiken, Frankfurter Allgemeine, El Pais, El Mercurio, Dagens Nyheter og hvad de ellers hedder. Og jeg vil såmænd gerne betale for det. Også selvom det skulle betyde at jeg ville bruge de tusindvis af kroner til mit nuværende avisabonnement på dette. Dagsprisen på Niiu er cirka 13 kroner. På årsbasis er det mindre end jeg betaler for mit nuværende avisabonnement.
Et overset fænomen i avislæsning tror jeg er læsernes evne til at ville kvalitet. Hvis du skal have noget via nettet, skal det være lige så nemt at finde som aviserne ved kassen i supermarkedet. Ingen læsere vil i det lange løb bruge timer på at surfe rundt efter nyheder uden at finde kvalitet. Og samtidig ønsker læserne også at det skal være aktuelt. Herregud, hver morgen læser jeg forældede nyheder. Som fx da jeg kom på arbejde og troede at det gik så godt for landsholdet fordi Morten Olsen var fyr og flamme og sprintede langs sidelinjen. Det viste sig så at han natten over var blevet alvorligt syg og sengeliggende.
Journalistik i Danmark har meget at lære af udlandet. De demokratiske rettigheder vi har til at udtale os om snart sagt alting, gør også at researchen lader meget tilbage. Vi har heller ikke et Politifact som checker journalisternes historier. Det er set før at journalister har kolporteret uverificerede nyheder som var de pure facts. Om det så skyldes dovenskab, partiskhed eller bevidst vildledning fra de interviewede (fx spindoktorer) er for så vidt ligegyldigt.
PolitiFact er noget som journalister ved St. Petersburg Times har lavet hvor de efterprøver udtalelser fra kongresmedlemmer, det Hvide Hus, lobbyister og interessegrupper. Med speciale i Barack Obama. Tænk hvis vi havde noget tilsvarende i Danmark. Nu er ideen da i hvert fald givet videre.
Link
Niiu.
Journalisten.
Journalisten.
Vox Publica.
Kommunikationsforum.

Google TV

2010-06-09T11:42:00.002+02:00

Sammensmeltning af web og TV er formentlig nært forestående. Teknologien der understøtter dem, er jo nogenlunde den samme. Det er stort set de samme skærme, musikafspillere, billedvisningsprogrammer, spil osv. Så hvorfor ikke koble dem sammen så du kan bruge dit fjernsyn til at surfe på internettet, eller se tv når du surfer på internettet?
Google annoncerede på sin weblog at dette vil ske i løbet af dette år. Så måske vil pakken ligge under mange juletræer i år? Rent fysisk er Google-TV ligesom de bokse som mange allerede kender fra deres digital-tv. På Googles boks vil der bare ligge Googles styresystem Android. Du vil formentlig kunne se alle de vante kanaler, men derudover også YouTube, samt manøvrere rundt som du kender det fra din computer. Altså langt flere muligheder end de almindelige bokse.
Da det ikke rigtig findes endnu, kan du ikke afprøve det. Så indtil videre må du nøjes med Googles reklamespot om Google TV. Konceptet ifølge denne er at mange jo allerede har opgivet at overskue alle de mange kanaler og muligheder, og i stedet for det meste ender op med at søge direkte på YouTube for enkelte programmet.
Jo, det er sandt. Jeg er vist ikke den eneste som smugkigger på Rytteriets Snobberne via YouTube. Det er enkelt, hurtigt og effektivt. Men ulempen er jo, at det hele bliver vist på min lille 16 tommer computerskærm. Hvor jeg måske ville have foretrukket vores stue-tv på 28 tommer.
For at få det fulde udbytte skal du formentlig investere i et nyere fjernsyn. Eller bruge din computerskærm. Men hvor mange er det nu lige som har en 27+ tommers computerskærm? Og lur mig om ikke også Google vil prøve at få det til at fungere på din mobiltelefon. Og så er der også lige det forbehold at selv mediegiganter som Google kan få problemer med at få maskineriet til at fungere.
Prisen? Ja, den kender vi ikke noget til på nuværende tidspunkt. Fænomenet vil givetvis først blive afprøvet i større stil i USA. Om det nogensinde kommer til Danmark? Tja, hvem ved?
Link
Googleblog.

Visuel, spatiel eller kronologisk organisering?

2010-06-03T10:22:00.002+02:00

Vups. En masse fine ord, men hæng på lidt endnu. Så kommer der en nærmere forklaring. Måske kan du bruge det til at vælge de rigtige instrumenter til at søge på internettet.
Bibliotekarer kender dette med at biblioteksbrugere har vidt forskellige opfattelser af bibliotekets måde at præsentere bøger, lave kataloger og i det hele taget organisere samlingerne. Dette er at der "forskel på folk". Uden rigtig at kunne definere hvad denne forskel går ud på. Af og til går bølgerne højt, fx da Københavns Biblioteker introducerede et nyt søgebillede. Her gik vi for nogen tid siden over fra den "traditionelle" søgefeltmodel (enkel søgning, avanceret søgning og ccl-søgning) til en mere "Google"-lignende katalog. Altså hvor det er meningen at brugerne gennem menuer bliver "ledt" gennem systemet.
At bølgerne gik og går højt, kan du se på debatten på Bibliotekets hjemmeside. Denne er iøvrigt blevet forplumret af at systemet fra starten har været ramt af driftsforstyrrelser, systemmangler osv.

Snorlige bogreoler, opstillet i stjerneform på Københavns Hovedbibliotek. Hvad fokuserer du på? Gavlene, reolerne, den tomme plads. Føler du dig tryg, rådvild, usikker, panisk? Der er sikkert mange der har det som dig. Men også andre som har det helt anderledes med det. (Foto: Erik Nicolaisen Høy)
Under overfladen afspejler denne debat at vi biologisk set som mennesker føler os trygge i forskellige miljøer. Nærmere bestemt kan disse biologiske forskelle ledes tilbage til tre forskellige typer at gå til verden på. Altså i dette tilfælde forstå hvordan du finder og organiserer viden og information. På samme måde som vi generelt indretter tilværelsen.
I virkeligheden er det næsten umuligt at lave om på dette efter de første 20-30 år det tager for hjernens frontallapper at færdigudvikles. Af årsager som vi ikke kender, men som vi biologisk kan konstatere, kan vi opdele tre forskelle og forskellige måder. De fleste bruger en af metoderne, nogle er dog også i stand til at mikse og mestre to eller flere metoder. Eller bruge elementer fra flere.

Den visuelle organisering: Vil typisk søge efter manglende information der hvor de sidst så noget, og bliver desorganiserede når alt for meget er visuelt. De kan godt lide visuelle signaler og har svært ved at finde det som de ikke kan se.
Den spatielle organisering: Relaterer manglende information i forhold til det sted hvor de sidst anvendte den. Roderi og urenlighed er gift, mens ryddelighed og alle hjælpemidler inden for rækkevidde skaber tryghed. Dans, musik og drama, og er følsomme over for egne og andres følelser er vigtige for disse mennesker.
Den kronologiske organisering: Relaterer information til kronologi, altså sidste gang de var i en lignende situation. Tal, datoer, tidspunkter og sekventielle skridt er noget disse er gode til. Det er den type mennesker hvis skrivebord kan se ud som et stort rod, menstå som de selv sagtens kan finde orden i.

Undervisere er i samme situation. Er kursisterne til noter på tavlen, kaffe, kage og hygge og/eller struktur og velordnethed, hands on eller foredrag? Præsentationsrunder en del om kursister. Når vi skal fortælle om os selv, kan vi hælde til beskrivelser, til hvordan de har det, eller til historien kronologisk.
Deler du arbejdsplads med nogen, vil du ofte opdage at nogen ikke aner hvad der er hvor når de ikke kan se det og derfor glemmer det. Andre rydder ustandseligt op, flytter rundt for at have alt inden for rækkevidde og prøver at gøre det "rart" at være der. Mens atter andre dynger det hele til igen i et tilsyneladende uforståeligt "roderi" som kun de selv kan hitte rundt i.
Dette er beskrevet inden for hjerneforskning. Men der er en udmærket gennemgang i bogen Børn med organiseringsvanskeligheder. Forfatterne bygger på Liz Franklins How to get Organized Without Resorting to Arson. Den handler godt nok om børn der ikke har udviklet sig af forskellige årsager, men beskriver også "normaltilstanden".
Når du går i gang med at søge på internettet, giver det derfor ikke megen mening at diskutere med andre med mindre du er klar over hvilken type menneske du står over for og hvordan du selv fungerer. Hvad der tilfredsstiller en type, vil per automatik betyde at det forvirrer og irriterer andre typer.
Skrækeksemplet må være Infomedia. Et såvel organisationsmæssigt som teknisk eldorado for systemteoretikere, men i praksis et mareridt at søge på. Hvilket er katastrofalt i og med at Infomedia er en sand skat af materialer. Mønstereksemplet må vel være Google. Som på trods af at al teori er noget simpelt bras alligevel for det meste overrasker og finder de "rigtige" ting. Sådan meget firkantet sagt.
Selv dette at tage højde for at tilgodese alle tre typer, kan være på bekostning af en eller flere af typerne. Det eneste vi kan være sikre på er, at de websteder som tager parti for en bestemt organiseringstype, nok vil få de to andre på nakken. Omvendt kan "menige" internetsøgere måske prøve at blive mere bevidste om hvordan vi selv organiserer os for dernæst at vælge hvilke søgemaskiner vi vil bruge.
Senere vil jeg prøve at gennemgå de forskellige søgemaskiner. For så vidt jeg kan se, er der her også et andet aspekt vi måde tage i betragtning: Den tekniske performance. Det er ikke nok at have en god ide. Den må også kunne udføres i praksis. At have en intention om at gøre rent i kælderen, betyder ikke automatisk at der bliver rent i kælderen. Du må rent faktisk også gøre det. I praksis.

Sikkerhed på internettet

2010-05-27T11:45:00.001+02:00

Internetmastodonter som Facebook, Twitter, Google og andre samler bunker af mere eller mindre private oplysninger. Brugerne gør sig måske ikke de store spekulationer om hvad deres oplysninger bliver brugt til. Der er ikke ret meget kontrol over hvad de foretager sig. Firmaernes selvjustits er i høj grad afhængig af hvad nogen tilfældigvis opdager af huller i sikkerhedssystemerne. Et godt spørgsmålet er: Hvor gode er disse medier til at holde sig væk fra oplysninger som de strengt taget ikke har brug for?
Da jeg for ca. et år siden købte en ny smart mobiltelefon, var (og er) der installeret en positionstjeneste, Google Maps, der automatisk kan finde ud af hvor jeg er henne. Det virker ganske godt, i betragtning af at jeg ikke har bil og GPS. Google maps finder din position via sendemaster. Kan det nu kan være "farligt"?
Systemet bygger på Google Street View. Dvs Google har haft nogle biler kørende rundt i gader og stræder for med en speciel teknik at optage. Personer og nummerplader som er genkendelige, bliver sløret. Så alt skulle vel være ok?
Optagevognene registrerede hvor sendemasterne er henne. Det er der ikke noget hemmelig i. Men betænkeligt var det imidlertid at Google åbenbart også optog tilfældige data (fx routernumre) udsendt fra disse netværk Det førte til en gigantisk skandale i Tyskland. Google skyndte sig at slette disse data. Ikke fordi det var ulovligt, men fordi brugerne generelt ikke syntes det kom Google ved, og at Google i øvrigt ikke havde brug for disse oplysninger.
Routernumre og andre ting er ikke hemmelige og andre firmaer har også disse oplysninger. Det er "offentlig information". Men alligevel vækker det modvilje, fordi mange mener det ikke kommer Google ved. Derfor fik Google et imageproblem i og med firmaet slet ikke havde tænkt på at det kunne være et problem. Et temmelig uskyldigt og uskadeligt. Men en og anden ville måske komme på den tanke at Google åbenbart ikke "tænker sig om på forhånd".
Der er megen sund fornuft i at være påpasselig med ukritisk blot at kaste alt ud i fuld offentlighed. Er kvantitet altid en kvalitet? Og hvem skal egentlig være dommer over hvad der er relevant og hvad der ikke er relevant? Hvem kan på forhånd vide hvad der vil være til skade eller gavn? Og hvem skal egentlig definere "gavn" og "skade"?
Det er nærmest uforudsigeligt hvordan ondsindede personer kan bruge private oplysninger. Brugerne selv kan uforvarende komme galt af sted. Nogle af de kendteste eksempler er hvordan indbrudstyve anvender Facebook, for at finde ud af hvornår folk er bortset på ferie, så de i ro og mag kan tømme deres lejlighed.
Der er også eksempler hvor offentlige personer - politikere, journalister og andre - er kommet i pressen med historier der er startet på facebook. Tag fx historien om Mette Frederiksens barn der går i privatskole. Selv om du selvfølgelig kan indvende at det må offentlige personer finde sig i, så viser eksemplet at det kan lade sig gøre. Også for ikke-offentlige personer. Så kunne det måske være en god ide at opføre dig som om du var en "offentlig person". Men derved går noget af charmen ved Facebook.
Og specielt Facebook er meget ivrige for at opfordre folk til at opgive tilsyneladende uskyldige oplysninger. Samtidig med at deres egen privathedspolitik er sløret. Og selv om det er muligt selv at indstille Facebook til at være ret privat, så er dette ikke helt så ligetil.
For nyligt tilføjede Facebook fx en funktion, Synes godt om, som bliver delt med andre profilinformationer. Den bliver du gjort opmærksom på i en popup når du logger på Facebook. Her får du oplyst følgende:

Der er en ny type sider til generelle emner og alle former for "uofficielle", men vigtige ting. Nu kan du se, hvad personer siger om ting, der betyder noget for dig, uanset om det er madlavning eller en politisk bevægelse eller dine kæledyr. Nogle emner indeholder endda indhold fra Wikipedia, så du få mere at vide om de ting, der betyder noget for dig.

Disse vage formuleringer (måske dårlig oversættelse fra engelsk?) præsenterer funktionen i meget positive vendinger. Måske for at sætte trumf på og få brugerne til at acceptere den nye funktion, tilføjer Facebooks popup, at du får en "flottere profil":

Din profil er nu organiseret i kategorier og linker direkte til officielle og community-sider om dine interesser. Nu kan du udtrykke dig mere fuldstændigt på din profil, og dine venner kan få mere at vide om dig ved blot at klikke på dine interesser. Vi har matchet oplysninger, som du har angivet på din profil, til sider om disse emner for at hjælpe dig med at linke til faktiske sider.

Hvis du bliver paranoid og vil slette din profil, vil du hurtigt finde ud af at det ikke er muligt. Du kan højst skjule den. Der er endog udviklet programmer til at beskytte din profil på Facebook. Men da jeg ikke kan skelne spyware fra seriøse, vil jeg her undlade at anbefale nogen. Men blot opfordre dig til selv at undersøge hvor du kan downloade sådanne programmer og applikationer.
Specielt i USA er der andre sociale søgemaskiner som samler oplysninger fra en række sociale tjenester og prøver at opstille generalieblade for dem. Dette kommer sikkert også til Danmark. Google siges at arbejde på at gøre det muligt at kryptere Gmail. Men formentlig vil Facebook henholde sig til at brugerne ikke har gjort de store indsigelser. Tværtimod strømmer brugerne stadig til Facebook.
Om protestbevægelser som Quit Facebook Day vil få vind i sejlene vil tiden vise. Hvis du er bekymret, så vil jeg råde dig til at følge med på forskellige weblogs. Det kan du fx gøre ved at søge på Googles weblogsøgemaskine.

Nyt Google-design - nyt indhold?

2010-05-18T10:19:00.000+02:00

De som har brugt Google for nyligt, vil have opdaget at der er sket ændringer i designet. Hvis du altid logger dig på din Google-konto først, vil du måske ikke have bemærket det (det gjorde jeg fx ikke før efter et par dage). Så log ud først hvis du vil se det fra "den almindelige brugers" synsvinkel.
Det er ikke kun udseendet der er ændret. Google har også forsøgt at "finpudse" de mange faciliteter som efterhånden mere eller mindre tilfældigt er blevet klasket på gennem mere end et årti. Samtidig lover Google også at det går stærkere, er sjovere og kan gøres mere personligt. Samtidig med at det hele præsenteres på en side. Hvilket sammen med Page rank-algoritmen altid har været Googles varemærke.

Start med er at kigge i venstremenuen. Det er nok den der har varieret mest overhovedet gennem tiderne og især siden 2006. Venstremenuer kan både være til gavn og til irritation alt efter hvor effektive og behjælpelige de er. For ca et år siden introducerede Google Valgmuligheder. Den er nu blevet udvidet med henvisninger til specialsøgemaskinerne. Resultater fra disse var ellers enten over eller blandet sammen med selve søgeresultaterne før (Universal Search).
Der er stadig noget i selve søgeresultaterne, og der er kælet for at få det til at se mere lækkert og indbydende ud.
Jeg ved ikke. Man kan selvfølgelig altid have sine holdninger til den slags. Men jeg synes altså at det er lykkedes for Google at bevare det minimalistiske og praktiske, opretholde det selvinstruerende, og samtidig få det til at se mere overskueligt ud. Flere af Googles søgefaciliteter er blevet synlige uden at det hele går tabt i alt for uoverskuelige brugergrænsefladebilleder.
Ok, vi er forskellige. Men prøv nu alligevel det nye design, og gå på opdagelse. Jeg må i hvert fald nok revidere mit materiale til næste Google-kursus. For mange af de skjulte finesser som disse kurser ofte gik ud på at gøre opmærksom på, er nu lettere at finde.
Link
Googleblog.
Googleblog.
Google Blogoscoped.
Pandia Post.

Regeringers forsøg på "censur"

2010-05-10T11:17:00.000+02:00

Medierne fremstiller af og til søgemaskinerne som Big Brother, især Google. Og det er skræmmende med al den information samlet et sted. Et mere medieoverset fænomen er at regeringer over hele verden forsøger at lægge pres på fx søgemaskiner gennem nationale love og politikker. Kina er her et helt oplagt eksempel.
Dette har en gruppe af firmaer, organisationer og uafhængige forskere arbejdet i flere år på at finde ud af hvad man stiller op med: Global Network Initiative. Altså kort sagt, hvordan dette forholder sig til at værne om ytringsfriheden og om privatheden på internettet. Det bygger på internationalt anerkendte menneskerettighedslove såsom fx den Internationale Menneskerettighedserklæring.
I fundatsen for Global Network Initiative hedder det bl.a. at det er regeringers pligt at overholde disse. Og ikke forhindre det fx ved at vedtage nationale love og politikker i strid med dette. De definerer forskellige begreber som ytringsfrihed og privatlivets fred (herunder den personlige sikkerhed).
Global network Initiative har en bestyrelse af otte repræsentanter fra forskellige firmaer (bl.a. fra Microsoft, Yahoo og Google), fire fra NGO'er (bl.a. fra Human Rights Watch), 2 forskere, to fra investeringsverdenen og en uafhængig plads.
For at gøre det hele mere overskueligt, har Google lavet et værktøj, Government Requests tool, hvor du kan se helt konkret hvad det går ud på. Her er på et kort og i nogle tabeller beskrevet hvor mange henvendelser regeringer har foretaget rundt omkring på kloden. Det drejer sig både om når regeringer henvender sig om udlevering af private oplysninger om firmaers kunder, og om hvor regeringer direkte anmoder fx søgemaskiner om at censurere deres databaser.
Der er al mulig grund til at være på vagt over for om søgemaskinerne misbruger al den information de samler. Både hvad angår sortering, censur og manipulation og hvad angår brug af oplysninger som deres brugere nødvendigvis må aflevere når de opretter konti og lignende. På den måde minder søgemaskinerne lidt om banker og forsikringsselskaber: De bygger på tillid.
Men samtidig skal man prøve at se på at søgemaskinerne også kan være et redskab til at styrke demokrati og udbredelse af information. Også uafhængig af regeringer. For som bekendt er ikke alle regeringer lige demokratiske. At diktaturstater som fx Kina i den grad har forstået at lukke af for befolkningens frie adgang til hele internettet, er vel et slående eksempel på hvor "farligt" den opfatter internettet.
Som bruger skal man prøve at skille tingene ad. Søgemaskinerne er selv hele tiden involveret i forskellige anklager. Ikke bare Google Books med ophavsrettigheder, men også Gmail Buzz hvor Google i april blev anklaget for at overskride regler for privatlivets fred. Og Google måtte erkende at de havde et hul som så blev lukket. Dog ikke tilstrækkeligt til at lukke sagen. (Feldman vs. Google, Californien).
Link
Global Network Initiative.
Government Requests.
European Public Policy.
Business Week.
New York Times.

"Udbakken er tom....."

2010-05-01T10:44:00.002+02:00

Det kunne der godt stå på Internetsøgning pt. Mit kladdearkiv er nemlig tomt. Der er ikke nævneværdige artikler undervejs. Og det er ikke noget specielt for Internetsøgning. Min Google Reader hvor jeg henter det meste inspiration og stof til artiklerne, er ligeledes ret tom. Kort sagt, der sket ikke så meget nyt på søgemaskineområdet, og det har der ikke gjort i lang tid.

Ok, her er så en skærmprint fra mit kladdearkiv. Det er jo ikke tomt. Men bemærk at artiklerne er meget gamle, hvilket indikerer at der ikke var kød nok til en historie til offentliggørelse. Artiklerne er i stil med: Dette kunne blive en historie, men måske skulle vi lige vente lidt til der kom lidt mere om den. Det kom der så bare ikke.
Det skal nu ikke forlede nogen til at tro at der ikke sker noget. Der sker bare ikke så meget mere nyt. Der kommer dagligt nye småtilføjelser og finesser. Ikke opsigtsvækkende i sig selv, men lagt sammen bliver det selvfølgelig til noget. Og de eksisterende søgemaskiner bliver også bare bedre og bedre. Fx vokser Google Books' database dagligt. Seneste tal jeg kender er på syv millioner bøger og tidsskrifter. Men lur mig om tallet ikke er i nærheden af de ti millioner nu.
Men alle disse småjusteringer egner sig næppe til lange dybdegående artikler. Snarere til at udbygge og ajourføre min Google-Guide på Københavns Bibliotekers hjemmeside. Den vil jeg forsat anbefale at besøge.
Jeg er gået i tænkeboks over webloggens fremtid. Siden august 2002 har Internetsøgning forsøgt ikke bare at være på forkant, men også kigget ind i fremtiden med hvad der sker på området. Og der vil nok også stadig være meget at skrive om i fremtiden. Men fokus burde måske være mere rettet mod: Hvordan udnytter vi nu de eksisterende søgemaskiner bedre? På de kurser jeg afholder for biblioteksfolk, brugere og andre støder jeg af og til ind i mange andre anvendelser end jeg sådan umiddelbart havde tænkt mig til.
Dette er måske en af mulighederne for at fortsætte webloggen. Måske er tiden løbet fra weblogs i stil med denne. Ikke fordi det ikke er en god ide, men fordi "ilten" til dem er sluppet op. Første maj er en dag hvor man symbolsk kan overveje at "lade falde hvad ikke kan stå". At tænke nyt - eller i hvert fald anderledes.
Kort sagt, kære læsere. Jeg er gået i tænkeboks over webloggens fremtid. Det er ikke første gang jeg har overvejet at lukke for butikken. Og hver gang er der sket noget, som har sendt webloggen på banen igen. Så jeg vil være mere end varsom med at varsle en lukning. Det sidste jeg er interesseret i er at fortsætte blot for fortsættelsens egen skyld. Og lukke den fordi jeg i et uovervejet øjeblik var lidt modløs.
God 1. maj!

Filmsøgemaskiner

2010-04-15T11:34:00.000+02:00

Pandia Post har givet nogle henvisninger til fem forskellige filmsøgemaskiner. Nogle var nye for mig, måske også for dig, så her et par bemærkninger om mine umiddelbare indtryk.
Pandias førstevalg er IMDB (Internet Movie Database). Og det er også mit. Jeg bruger faktisk kun den, hvis jeg skal finde ud af noget med film. Den er nem at finde rundt i og logisk at bruge. Både den simple og den avancerede søgning. Den minder om fx Politikens traditionelle håndbøger, tilsat alle de visuelle fordele og henvisningsfordele som elektroniske medier nu engang giver. Udover at være en søgemaskine er det også et sted for filmelskere generelt hvor de kan følge med i aktuelle historier. Der er endog en afdeling for Pro, hvor du vist kan få lov til at se et vist antal film for et beløb af knap 16 $ om måneden.
Ny for mig var Filmsite. Den har en noget anderledes profil, ikke som IMDB opslag, men mere dybtgående om de enkelte film og hvad der sker inden for filmbranchen i det hele taget. Der er heller ikke som i IMDB hensigten at være komplet, men udvælge "klassiske film". For mig ser det ud som om Filmsite er mere "emnekatalog"-opdelt. Det er ikke så meget hensigten at du skal søge, men orientere dig via emner som genrer, stjerner, citater, oscars, plakater, anmeldelser osv. I alt er der knap hundrede kategorier.
Lidt i samme genre er Anyclip. Umiddelbart ser det ud til at den er gearet til at skulle besvare spørgsmål i stil med: I hvilken film var det nu [indsæt skuespiller her] myrdede [indsæt anden skuespiller] her. Mine prøvesøgninger gav ikke særlig gode resultater. Men jeg må indrømme at jeg ikke var særligt inspireret da jeg lavede dem. Så måske er der for mig skjulte kvaliteter i den. Og konceptet synes jeg er en helt fin ide.
Nanocrowd ser ud til at være filmsøgemaskinernes svar på Ask. Altså til spørgsmål hvor du kan lade dig inspirere af "lignende" emner. Ifølge Pandia Post har det oven i købet et fint navn, Reaction Mapping. Og fungerer på den måde at den analyserer millioner af brugerkommentarer fra internettet for at finde ud af hvad filmene handler om og hvad folk mener om dem. Ideen ligger som sådan tæt på Web 2.0 ideerne om sociale netværk og Wisdom of the Crowd. Svagheden ved sådanne teknologier synes jeg er at de ofte mangler et tilstrækkeligt antal brugere. Lidt lige som man på Amazon kan se disse "hvad mener læserne", og så er der kun en håndfuld der har ment noget. Med andre ord, det er simpelt hen ubrugeligt så længe antallet af kommentatorer ikke overstiger et vist antal. Gerne over 100.
Den sidste søgemaskine er Jinni. Også med et sympatisk koncept. Hvis du fx er til vampyrfilm, er ideen at du skal kunne finde film inden for denne genre. Skulle du være løbet tør for ideer.Den bedste måde at lure Jinni's opbygning er at søge på en bestemt film. Så vil du nemlig se at der ude til højre er menuer med de emneord som er sat på filmen. Det er ganske omfattende. Så der skulle være muligheder for dig at finde film. Jinni er også interaktiv så du selv kan bidrage.
Link
Pandia Post.

Ansatser til samarbejde mellem Europa og Google

2010-04-07T09:58:00.002+02:00

Europa havde det engang rigtig skidt med Google, men på det seneste er der sket ændringer. For år tilbage var der voldsomme protester mod Googles påståede amerikanske kulturimperialisme. Og især EU kastede sig med brask og bram ud i at lave nogle alternativer til Google.
Siden er det gået anderledes. De bombastiske udmeldinger døde ud i tomme hjemmesider og smukke proklamationer. Og efter års manglende initiativer synes der nu at være en holdningsændring på vej. Ikke bare blandt institutioner i forskellige lande, men også blandt regeringer og endog i EU. Hvad grunden end er, så er der nu tegn på at mange års stagnation og opbremsen for digitalisering måske er slut.
I marts måned har der været en række retssager i EU. En af disse retssager drejede sig om det økonomiske grundlag for Google, annoncørerne. Nogle annoncører har nemlig udnyttet kendte varemærker, og formået at få deres egne annoncer til at komme frem når der bev søgt på disse ord. Ved at inkorporere de kendte varemærker i de emneord som annoncørerne skal angive. Dette har rejst spørgsmålet om annoncørernes ret til frit at vælge hvilke emneord de vil have tilknyttet deres annoncer.
De spørgsmål som retten skulle afgøre var altså, om varemærker er beskyttet fra at blive brugt som emneord. Google påstand var at selv om brugerne søger på bestemte varemærker, fx bilmærker, så sjal de også have mulighed for at finde andet end firmaets hjemmeside. Fx brugtbiler, andre bilmærker, anmeldelser osv. Grænsen går dog hvis dette bliver brugt til ulovlige aktiviteter. Og retten gav Google ret i den påstand. Bilfirmaer har altså ret til at bruge konkurrerende bilfabrikanters mærker som emneord. Retten fandt at det var i brugernes interesser.
Et andet tegn på holdningsændringen er at Google har indgået en samarbejdsaftale med Eurostat om at inkludere dele af statistikdatabaserne i Google Labs eksperiment, Google Public Data Explorer. Et eksperiment udi at gøre offentlig statistikmere let tilgængelig, bl.a ved visualiseringer. I første omgang er der tale om tre databaser: Harmonized Index of Consumer Prices in Europe, Unemployment in Europe og Minimum Wages in Europe.

Her har jeg i løbet af ganske få sekunder fået en graf over Danmarks nettomigration set over en årrække siden 1955. Der er dog stadig tale om en lille stastitikmængde, så det bliver interessant at se hvordan Google vil håndtere større mængder.
Udover Eurostat indgår også Verdensbanken og OECD i eksperimentet. På Public Datas hjemmeside er der en halv snes eksempler på hvordan det kommer til at se ud. Under hvert af disse emner er der så underopdelinger. Det hele fungerer på vanlig Googlefacon: Selvinstruerende, hurtigt og browseraflæseligt. Derudover de sædvanlige sociale ting med at kunne lægge html og links til graferne. Du kan vælge at se forskellige visualiseringer, her er valgt en graf.
Sidste gang jeg skrev om statistik, kommenterede nogle med andre måder at søge statistik. Så check også dres gode links ud. De ligger i kommentarerne til indlægget.
Links
Google Policy Europe. Om statistik.
Google Policy Europe. Om Renæssance-projektet.
Google Policy Europe. Om retssager.

Nyt på Blogger

2010-04-06T11:14:00.004+02:00

Blev du forskrækket da du klikkede ind på Internetsøgning? Ikke så mærkeligt, for jeg har leget lidt med layouten i påskeferien. Og hvad du ser nu, er måske ændret næste gang du klikker ind. Bær over med legebarnet. Det er trods alt indholdet der er det vigtigste. Stadigvæk.
Denne weblog er (som nogen måske vil have bemærket) lavet på Blogger. Som så mange andre weblogtjenester sker der stadig fornyelser. En af de helt store gevinster ved Blogger for teknologianalfabeter, som undertegnede skribent, er at det hele foregår i content management systemer. Dvs. i princippet en slags avanceret email hvor du kun skal kunne vide hvilke felter du skal udfylde og så klarer maskinen resten.
Det er i bund og grund formynderi. Du aner i princippet intet om hvad der sker bag kulisserne. Kun at det sker. Og hvis det går galt, så er der ikke så meget at gøre. Men nogen gange kan formynderi være praktisk. Den helt store gevinst er at du ikke behøver at bruge en masse tid på at sætte dig ind i html-koder eller tage den store webmaster-eksamen.
Sidste nye skud på Blogger er en såkaldt Skabelondesigner. Det er et nyt faneblad under et af hovedfanebladene, Layout. Og den blev introduceret den 11. marts. Og du skal være tilknyttet Blogger in Draft for at kunne bruge det. Den indeholder 15 nye skabeloner med tilhørende undervarianter og masser af muligheder for at ændre farver, skrifttyper osv. Det er altså ikke noget med selve indholdet. Kun måden at præsentere dette. Der sket i første omgang ikke noget ved at du prøver alt muligt ud. Det er først når du signalerer at du vil gemme ændringer at bordet fanger. Undervejs er der hele tiden fortryd knapper der nulstiller alle dine ændringer. Så hvis du har gå-på-mod, er deer sådan set ingen grund til at holde sig tilbage.
Blandt nyhederne er bl.a. at du kan opdele sidefoden i tre kolonner for at indsætte gadgets. Du skal også være opmærksom på at den ikke fungerer i Internet Explorer 6 (hvis du har en, så vær opmærksom på at alle eksperter tilråder at opgradere til nyere versioner). Ligeledes kan der også forekomme uregelmæssigheder som du kan rapportere til teamet.

Danskernes it-kompetencer

2010-03-30T10:23:00.000+02:00

En rapport fra IT og Telestyrelsen: Kortlægning af it-kompetenceudviklingsmuligheder i det ikke-formelle it-undervisningssystem for voksne i Danmark fra marts 2010 afdækker danskernes evne til at bruge it. Herunder altså også bruger internettet til informationssøgning.
Det er med andre ord ikke nok at have den rette indstilling til at ville bruge teknologien, men også evnen til at gøre det. Et it-barometer fra 2009 viser ifølge rapporten at en femtedel (19%) af danskerne aldrig har brugt en computer. Ikke overraskende er det især de ældre. Det stiger fra at 9 ud af 10 unge (på mellem 16 og 24 år) bruger computer dagligt til at hele 81 % af de 75-89-årige aldrig har brugt en computer.
Rapporten drejer sig fortrinsvis om hvor og hvordan danskerne uddanner sig på dette felt. Og fremhæver fx arbejdspladsers uddannelse. Fordelen er her at det er nemmere at skabe sammenhæng mellem det, der læres, og den situation, hvor det lærte skal anvendes. Fx ved sidemandsoplæring på arbejdspladsen kommer læringen så at sige uden om dette transferproblem.
Det er min erfaring gennem ca. 10 års undervisningspraksis at en sådan uformel læring er langt mere effektiv end en klassisk skoleundervising.Rapporten kommer også ind på de forskellige ting som brugerne skal kunne for i det hele taget at blive digital borger, herunder et afsnit om informationssøgning.
Link
Kortlægning af it-kompetencer.

Yahoo vælger Bing

2010-03-18T12:14:00.001+01:00

Såvel Yahoo som Microsoft er på søgeområdet hårdt trængt af Google. Microsofts forsøg på at relancere Live Search under navnet Bing har ikke givet de helt store resultater, om overhovedet nogen. Så hvad er mere naturligt end samarbejde?
Google bliver godt nok ikke nævnt med et ord, endsige antydet i presseudtalelserne. Men søgemaskinernes kamp er især om annoncekronerne. Det er dem som holder firmaerne kørende. Langt hovedparten af Googles finansielle grundlag kommer fra annoncer. Så en fokusering herpå vil kunne fjerne det økonomiske grundlag for Google, vel at mærke hvis det altså lykkes for samarbejdet.
Hvad indebærer så dette samarbejde? Først og fremmest vil Yahoo!s algoritmiske og betalingssøgeplatforme blive overført til Microsoft. Mens Yahoo! ifølge hensigtserklæringerne vil eksperimentere med at lade brugerne finde og udforske søgningerne, vil Microsoft stå for den bagvedliggende platform.
for mig at se er det en kommercielt aftale om annoncørerne. Og de har da også lavet en hjemmeside specielt rettet mod disse.
For de almindelige brugere vil der ikke være de store ændringer at se. I første omgang. Annoncerne bliver nu leveret af Microsoft. Ligesom søgeresultaterne vil stamme fra Microsoft. Jeg har dog umiddelbart lidt svært ved at se den helt store forskel på Yahoo! før og efter. Yahoo! er en fremragende søgemaskine med en noget anderledes profil end Googles.

Google Maps Lab

2010-03-13T11:33:00.002+01:00

Google Maps er et af Googles mest populære produkter. Så det er ikke så sært at der hele tiden kommer nye ting til. Nu er der oven i købet også tilknyttet Google Labs eksperimenter til. Google labs har som bekendt ikonet grøn laboratoriekolbe. Med teksten Nyhed! Og hvis du klikker på det øverst til højre, kommer der en popup med alle disse.

Der er nu en lang liste over forskellige eksperimenter som du kan til- og fravælge. De er alle fravalgt, så du skal aktivt ind og aktivere dem.
Her er nogle af de mest lovende:

Ved at tegne en boks efter at have klikket på knappen Træk og zoom, kan du nu zoome ind på det du har afmærket. Knappen ligger umiddelbart under zoom-skalaen til venstre (lup).
I visse områder skulle det nu være muligt at tilføje roterbare luftbilleder til kortet. Billederne er meget skarpe, men desværre er der ikke så mange ud over de eksempler som du automatisk får ved at tilmelde dig.
Spil er meget populære, så nu kan du også test dit kendskab til geografi på satellitbillederne.
Du kan rotere kort så nord bliver syd osv.
Du kan få længde- og breddegrader vist ved hjælp af en speciel musemarkør.

Hvad jeg har været helt uvidende om (jeg må have sovet i timen) er, at der nu er kommet street view for København. Måske også andre steder i landet. Så jeg kørte en tur forbi Rådhuspladsen ad H. C. Andersens Boulevard. Min største overraskelse var dog at se at der også er kommet på min lille villavej i Husum. Her kan jeg nu gense vores flotte blomstrende fjerbuske.

Spændende. Måske skulle århusianerne og andre provinsbyer også prøve. Der er nemlig også kommet streetview her. Det går stærkt.
Jeg bemærkede ved samme lejlighed at der er kommet en mængde nye ting til: Bl.a. kan du løbende følge med i hvem der har sendt billeder til Google Maps i det område hvor du aktuelt kører rundt. Hvem der har lavet lokale kort osv. Fikst. Brugbart. Og meget enkelt.
Link
Googleblog.