onsdag den 13. marts 2013

Googles reklamer

Oprindelig gjorde Google et stort nummer ud af at forsikre at reklamer var adskilt fra søgeresultaterne, fx yderst til højre i søgeresultatet, og klart afmærket. Senere skelnede de mellem reklamer og sponsorerede links. Og nu er reklamer umærkeligt gledet ind på linje med hvad andre søgemaskiner i sin tid lavede.

Kampen om reklamekronerne

Forklaringen er at Googles økonomi er baseret på reklamer. Google sidder på langt hovedparten af onlinereklamerne, men er i de seneste år blevet presset af Facebook. Det har skærpet konkurrencen, og sat over for alternativet at opkræve betaling for søgninger og tjenester, har Google i stedet tilpasset retorikken med fx at mange hjemmesider er afhængige af at Google henviser til dem via reklamer. Selskabet går af og til til grænsen af det tilladelige, se sagen med Safari-brugere, hvor Google betalte en bøde.

Reklamer er blevet en del af hverdagen på internettet. Har jeg her klikket ind på Kia's hjemmeside for åbent hus og præsentation af deres nye bilmodeller? Nej, det er såmænd Jyllands-Postens hjemmeside.

Hvad, hvor og hvordan

Annoncer optræder mange steder når man bruger Google:
  • Ved og i søgelisterne, maps/kort og både når man er logget på og når man ikke er.
  • Email. Her befinder de sig flere steder: Over listen og fx ude i marginen. Annoncerne kommer når man åbner for en bestemt email.
  • Handel. Dette er der vel heller ikke nogen som finder unaturligt?
En velkendt situation når man søger på Google. Her på New York City. Øverst er der to annoncer ("Annoncer der relaterer til New York City") der godt nok har en farvet baggrund, men baggrunden er så svær at se, at den dårligt skiller sig ud fra det første søgeresultat, der altså er nummer tre. Desuden er der til højre en længere spalte med reklamer (Annoncer).

Reklamerne kan have forskellig form:
  • Tekstreklamer. Disse er vel de mest almindelige. De er små, men til gengæld kan de ofte være vanskelige at skelne fra et søgefund eller en del af emailen.
  • Billedreklamer.
  • Videoreklamer.

Der er flere forhold som påvirker hvilke annoncer man kommer til at se:

  • De søgeord man aktuelt bruger. I søgninger vil man ofte se reklamer som indeholder ord eller beslægtede ord med det man har søgt på.
  • De søgeord som man tidligere har brugt.
  • Ens webhistorie - hvis altså man er logget på sin Google-konto.
  • Det sted man søger fra.
  • Hvornår i døgnet du søger.
  • Hjemmesider som man har klikket på og som har købt annoncer hos Google.
  • Hvad man har klikket Google+ på.
  • Ens Google+-profil.

Af denne liste fremgår også hvordan man selv har mulighed for at påvirke hvilke reklamer man vil se, eller for manges vedkommede: Ikke ønsker at se. Som et biprodukt af Google automatiske Page Rank-sortering ser det tilsyneladende ud på at Google uforvarende videreformidler folks fordomme om navne.

Det er vigtigt at gøre sig klart at man ikke kan slippe for at se reklamer, kun prøve at påvirke hvilke reklamer der bliver vist:
  • Blokere reklamer over maillisten. Dog med et maximum på 500 steder. Hvis man blokerer for en hjemmesides reklamer, vil  andre reklamer som linker til stedet også blive blokeret.
  • Framelde tilpassede reklamer. Det er vigtigt at notere sig at dette ikke betyder at man ikke længere vil se reklamer, men Google vil bare lade være med at bruge ens personlige oplysninger til at udvælge dem. Disse reklamer vil du så ikke længere kunne blokere.
Google bedyrer at visningen af reklamer foregår fuldstændig automatisk og at der ikke er nogen mennesker som læser ens email. Det lyder for så vidt troværdigt nok. Dette ville kræve en enorm arbejdskraftressource som selv Google ikke ville kunne betale.

I betragtning af at Google er altdominerende på reklamemarkedet, er det egentlig forbløffende så procentvis lidt de fylder. Jeg afprøver et stort antal programmer i privat og embeds medfør, og det er næsten umuligt på forhold at afmelde reklamer, forklædt som "informationsemails" fra dem. Fair nok: Jeg får et gratis produkt, selskaberne forbeholder sig ret til at ville sende mig reklamer om udvidelser af gratisprogrammet eller andet. Og som regel er der også i reklameemail en mulighed for at afmelde det.

Så der er ikke meget du kan gøre ved reklamerne. De er der og de forsvinder ikke. Der kan fra selskab til selskab være forskel på hvor villige de er til at oplyse hvorfor lige præcis du ser lige præcis de og de reklamer. Og deres politik kan være mere eller mindre åben om det. Herefter er det op til brugerne selv at reagere. Og passe på sin sikkerhed.

Vi slipper ikke for reklamer

Der er intet der tyder på at der vil komme et forbrugeropgør med reklamerne. Kun knap en fjerdedel af PostDanmarks kunder har valgt Reklamer Nej Tak, selv om de her har en mulighed for helt at slippe for reklamer og gratisaviser. Så selv om man her har en nem måde at undgå reklamer, så er der 3/4 som ikke gør det. Her taler vi endda det private rum. Internettet er et offentligt rum.

Ud over at slippe for reklamerne, ville man også spare miljøet for 60 kg. papir og 140 kg. CO2. Jeg ved ikke hvad miljøregnskabet er for internetreklamerne, men jeg gætter på at det er væsentligt mindre.

Personligt kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har klikket på en reklame. Jeg har vænnet mig til at se reklameblokkene som "blinde pletter". Det betyder sikkert at jeg nogen gange kommer til at forveksle ikke-reklamer med reklamer.

Internationalt er det meget almindeligt at ting er reklamefinansierede. Det har vi ikke rigtig tradition for i Danmark - endnu. Og reklamekronerne er så heller ikke så mange at der kan komme så meget finansiering ud af dem.

Annoncepræferencer.

Ingen kommentarer: