onsdag den 6. juni 2012

Windows Live bliver til Cloud

November 2005 gik Microsofts live-koncept i luften. Ifølge Microsoft har Live 500 mio brugere, fortrinsvis pga. Hotmail med ca. 300 mio brugere. Men åbenbart mener firmaet at udviklingen har overhalet Live-konceptet, og i stedet får man nu en Account. Hovedårsagen er tidens buzzord: Cloud-teknologi. Altså dette med at du skal anbringe alt i "skyen.

For mange er Microsofts email lig med Hotmail. Jeg fik aldrig en Hotmail, men en Live-mail. Nu hedder den så blot Mail. Selv legendariske Messenger skifter navn til Messaging. Alle øvrige produkter med forstavelsen Live skipper nu Live.

 Sådan ser det ud når du logger på din Live-konto. Men det skulle ændre sig, hvis du installerer Windows 8.

Pressemeddelelsen mere detaljeret formulerer det således:

they still did not meet our expectations of a truly connected experience.  Windows Live services and apps were built on versions of Windows that were simply not designed to be connected to a cloud service for anything other than updates, and as a result, they felt “bolted on” to the experience. This created some amount of customer confusion, which is noted in several reviews and editorials.  The names we used to describe our products added to that complexity: we used “Windows Live" to refer to software for your PC (Windows Live Essentials), a suite of web-based services (Hotmail, SkyDrive, and Messenger), your account relationship with Microsoft (Windows Live ID), and a host of other offers.

Det kan ikke udelukkes at Google har presset Microsoft til denne ændring. I hvert fald er konceptet fuldstændigt det samme. Men hvis du glæder dig nu, så må du lige vente til du har anskaffet dig Windows 8. Udover Microsofts produkter vil du også få mulighed for at forbinde kontoen til LinkedIn, Facebook og Twitter.

Hvorom alting er. Microsoft er godt på vej til at levere konkurrence til Google Drev. Det omtalte jeg 16. maj. For forbrugerne er det godt nyt. Vi kan nu såvel hos Google som hos Microsoft vælge om vi vil have vores ting liggende på gammeldaws manner på harddisken, eller i "skyen". Eller begge dele. Og så skal vi da ikke glemme det solide Open Office.

Privat bruger jeg Open Office og Google Drev. Det fungerer fint, og har gjort det i årevis. På arbejde sværger man som på så mange andre offentlige arbejdssteder til Microsoft Office. Lidt provokerende plejer jeg at kalde det: Betal dyrt, men få så til gengæld et ringere produkt. Microsofts produkter har i årtier haft problemer med at fungere efter de internationale internetstandarder, men er dog ved at komme efter det.

Skydrive er i hvert et produkt som på mange måder bringer forbrugere der sværger til Microsoft (eller er tvunget til det af fx deres arbejdsgiver), mere på omgangshøjde med den teknologiske udvikling. Og det kan vel ingen beklage.

Link
Microsoft.
Microsoft om Windows 8.
ComOn.

Ingen kommentarer: