tirsdag den 26. maj 2009

Nyt på Yahoo og Google

Søgemaskinerne har efterhånden fundet en form hvor det er svært at se de helt store fornyelser. Godt nok er alle enige om at de er utilstrækkelige, og kritikken berettiget. Men der er endnu ingen som har kunnet pege på en løsning af disse problemer.
Derfor er jeg altid lidt skeptisk hvad angår nye ideer. For nu at skære det ud i pap: Jeg vil gerne se at disse ideer virker. At påpege et problem, løser ikke problemet. Det kan være indgangen ti at få det løst. Alene dette at formulere det, har en værdi i sig selv.
Det er et sådant forslag Yahoo luftede midt i maj om hvordan de forestiller sig fremtiden ser ud for søgning på Yahoo. Tiden hvor vi oplevede kapløb om at reklamere med flest indekserede internetsider er nu forbi. Allerede for 2-3 år siden blev den aflyst da det viste sig at den gammelkendte sætning om kvantitet ikke er lig kvalitet var særdeles rigtig.
Yahoo har i stedet lanceret forskellige strategier for fremtidens søgning under overskrifterne:
  • Search Assist.
  • BOSS.
  • Search Monkey.
  • Search Pad.
Manøvren går ud på at komme videre end dette at finde de 10 bedste fund. Ideen bag er at gøre søgningerne mere praksisorienterede i forhold til folks hverdagsbehov.
Overraskende nok (joke) lancerede Google få dage senere nogle nye ting på websøgningen. Du kan allerede nu afprøve det i den engelske udgave af Google. Klik på “Show options" på statuslinjen. Den findes ikke i den danske udgave. Nogle af dem er endnu ikke sat i værk, det drejer sig om nogle Exalead-lignende afgrænsningsmuligheder:
  • show results in certain languages
  • show/group results by topic
  • show results on a map
  • group results by people
  • group results “by topic on a map”
  • show page previews of each search result
  • show pages “I’ve seen before” or “I’ve never seen”
Men der er allerede nu noget at kigge på. Det bedste er sådan set at afprøve det selv. Som sædvanlig oplyser Google ikke hvad de gør. Men som sædvanligt fristes man til at sige så virker det! Kig på billedet herunder. I venstremarginen er der fire underdelinger: All Results, Any time, Standard results og Standard ViewHer er venstremenuen endnu ikke udfoldet. Men hovedoverskrifterne viser mulighederne.
Under All results kan du afgrænse til Video (fra Google Video og YouTube), Forums og Reviews (det er lidt uklart hvad det er, men det synes at være anmeldelser af varer, leksikonopslag og andre nøglesider).
Any time giver dig mulighed for at afgrænse til Recent results (og med det menes de seneste timer), Past 24 hours, Past week og Past year
Standard results synes at være inspireret af Exaleads måde at præsentere fund på ved at vise et lille billede af siden.
Den sidste overskrift, Standard View, dækker over visuelle visninger af fundene. Se på billedet nedenunder af det såkaldte Wonder Wheel.

Googles Wonder Wheel visning. Det er muligt at klikke videre. Også noget som andre visuelle søgemaskiner har lavet. Men her i Googles vanlige stil: Hurtig og effektiv.
Google skulle endvidere pusle med planer om andre måder at præsentere fund, Google Squared. Her vil fundene være i et regneark som du kan arbejde videre med, fx søge på det som en database.
Link
Search Engine Land. Om Yahoo.
Search Engine Land. Om Google.
Pandia Post om Google.

fredag den 22. maj 2009

Oversættelser: Google vs Gyldendal

TransLive er en oversættelsestjeneste til og fra Engelsk. Den bygger på GramTrans som jeg tidligere har omtalt. Med rette meget rosende for 1½ år siden. Men der er sket noget siden da: Google Oversæt.
Indledningsvis vil jeg gerne sige at det er meget svært at sammenligne oversættelsesmaskiner. De tekniske kriterier er nemme nok. TransLive er langsommere, oversætter kun til/fra engelsk og kræver login. Heroverfor er Google Oversæt hurtigere, har snesevis af sprog med og er pæregratis.
Jeg har taget tre tilfældige tekster, med forskellig sværhedsgrad for at se hvordan de to maskiner klarede sig, og her er resultatet. Den originale tekst er angivet med gråt, TransLive med grønt og Google Oversæt med blåt. Her først tre danske tekster oversat til engelsk:

Original tekst: Vi præsenterer med stor glæde en helt ny funktion, nemlig automatisk oversættelse dansk-engelsk og engelsk-dansk. Vi kalder vores maskinoversætter Translive, og du kan finde den her eller på fanebladet ovenfor. I en introduktionsperiode giver vi vores erhvervskunder gratis adgang til at afprøve Translive. Hvis du ikke har adgang, men synes at det kunne være noget for dit

Translive: We present a completely new function, that is automatic translation Danish English and English Danish with large pleasure. We call our machine translator Trans-live, and you can find this or on the tab above. In an introduction period we give our customers free access to test Translive. If you do not have access, but think that it might be something for your

Google Oversæt: We present with great pleasure a completely new feature: the automatic translation Danish-English and English-Danish. We call our machine translation Trans Live and you can find it here or on the tab above. In an introductory period, we give our business customers free access to test Trans-Live. If you do not have access, but believe that it could be something for your

Her studser jeg over tre ting:
med stor glæde: with large pleasure/with great pleasure. du kan finde den her: you can find this/you can find it here. at det kunne være: might/could.
Google Oversæt vinder efter min opfattelse denne gang på de to første oversættelser, mens det er uafgjort i den tredje. Tegnsætningen er mere korrekt i Google Oversæt.

Original tekst fra en artikel i Politiken: Martin, som er fra Labour-partiet, bliver skarpt kritiseret fra både sit eget parti og fra de konservative for adskillige gange at have forsøgt at blokere for offentliggørelse af detaljer om parlamentsmedlemmernes udgifter. Det er parlamentslederen, der har ansvaret for, at parlamentet fungerer efter gældende regler. Udgiftsskandalen har rullet ind over alle partier i det britiske parlament. De britiske politikere har ladet skatteyderne betale for alt fra småting til istandsættelser af deres huse, og sagen fik i fredags justitsminister Shahid Malik til at træde tilbage.

TransLive: Martin, who is from the Labour-party, is sharply criticised from both his own party and from the conservative ones for quite a few walks have tried to block the publication of details about the member of Parliaments' expenses. It's the parliament leader, who has the responsibility for that the parliament works according to valid rules. The expense scandal has rolled in across all parties in the British parliament. The British politicians have let the taxpayers pay for everything from small things to repairs of their houses, and the case made Minister of Justice Shahid Malik last Friday retire.

Google Oversæt: Martin, who is from the Labor Party, is sharply criticized by both his own party and from the conservatives for several times to have tried to block publication of details of Members' expenses. The parliament leader, responsible for the parliament act in accordance with current regulations. Spending scandal has rolled against all parties in the British Parliament. British politicians have allowed taxpayers to pay for everything from peanuts to the renovation of their houses and were given the last Friday of Justice Shahid Malik to resign.

Det er parlamentslederen, der har ansvaret for, at parlamentet fungerer efter gældende regler: It's the parliament leader, who has the responsibility for that the parliament works according to valid rules/The parliament leader, responsible for the parliament act in accordance with current regulations.
Udgiftsskandalen har rullet ind over alle partier i det britiske parlament: The expense scandal has rolled in across all parties in the British parliament/Spending scandal has rolled against all parties in the British Parliament.
Generelt er TransLive en anelse mere præcis i sin oversættelse.

Uddrag fra Hegnsloven: Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg svarende til 1½ gang afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg må opføres af det materiale og i den højde, anlæggets karakter kræver

TransLive: Own fences mustn't cause the neighbour greater disadvantages than common fences. In consequence must own fences not have greater height than common fences with a supplement equivalent to the distance from the fence to the boundary line, but orchards' own fences must to the south and west have a supplement equivalent to 1 1/2 time the distance from the fence to the boundary line. Own fences about cemeteries, military installations, railways and other non-profit installations must be performed by that material and in the height the installation's character calls for.

Google Oversæt: Own fence must not cause greater problems than others common fence. Consequently, their own fences have greater height than the common fence with a supplement equal to the distance from the fence to the boundary line, however, orchards own fence on the south and west have a surcharge equal to 1 ½ times the distance from the fence to the boundary line. Own fence about cemeteries, military installations, railways and other public facilities must be constructed of the material and the height of the plant requires

Dette klarede begge tjenester hæderligt. Jeg kunne også have undersøgt engelske tekster oversat til dansk. Det vil jeg måske gøre senere.
Hvis disse tre eksempler er repræsentative, må konklusionen vel nærmest være at hvis man skal vælge, er det lidt ligemeget hvad angår kvaliteten. Hvis alt tages i betragtning, er Google Oversæt at foretrække. Bedst er det at bruge begge, så der er noget at sammenligne med.

tirsdag den 19. maj 2009

Hvad Google ved, og hvordan du sikrer dig

Under overskriften "Google knows more about you than your mother" fortæller Computerworld om hvad Google, og for den sags skyld alle andre søgemaskiner, ved om dig. Og hvad du kan gøre ved det. Dog er det især Google der er fokus på, fordi Google efterhånden er et omfattende foretagende der tilbyder alskens kontorlignende produkter.
Det handler om balancen mellem at Google for at give præcise resultater skal vide noget om dig, og at du som privatperson ikke er interesseret i at et firma som Google ved for meget om dig. (Underforstået: Hvad bruger de ellers de oplysninger til, og opbevarer de dem på en betryggende måde).
Det er ikke så lidt, hvis du tænker på emails, kalenderaftaler, videoer du ser på YouTube, dine fotoer på Picasa, bøger du har gemt i dit Google Books Bibliotek, hvem du ringer til via Google Talk og beskeder du lægger, for nu blot at nævne nogle få. For nu blot at nævne nogle få eksempler.
Generelt altså det du selv har skabt og kan følge med i. Dine søgninger er gemt i serverens logdata. Disse er ikke umiddelbart tilgængelige for brugeren selv. Selvfølgelig har Google indhentet tilladelse til det. Det vil du vide hvis du har tilvalgt de forskellige services. Men hvem har læst alt igennem?
Googles applikationer er på separate servere, og ikke bliver samkørt. Og påstår også at have lyttet til presset fra omgivelser og myndigheder om at slette eller anonymisere data. Først til 18 måneder (2007), dernæst til 9 måneder (2008).
Anonymisere vil sige at der ikke længere er nogen sammenhæng mellem brugerens ip-adresse og logs. Det sker ved at sætte et 0 på de sidste 8 cifre i ip-adressen. Ikke nok for kritikere, fordi det kan koges ned til 256 maskiner i et bestemt geografisk område. Microsoft sletter helt ip-adresserne efter 18 måneder, og har foreslået søgemaskineindustrien at gøre det efter seks måneder.
Lovgrundlaget for opbevaring af disse data stammer tilbage fra før internettet, fra 1986. Og den omfatter som sådan ikke onlinedata. Så der er lagt op til alle mulige juridiske spilfægterier. Men nogen ændringer synes ikke i umiddelbar fremtid. Hvad kan brugerne så gøre i mellemtiden indtil der er skabt en afklaret retstilstand?
Først og fremmest kan du sætte dig ind i de regler som søgemaskiner som Google har. Det kan være svært nok, men altså umagen værd hvis du vil være helt sikker.
Dernæst kan du vælge ikke at offentliggøre de ting du opbevarer i Google Dokumenter, Picasa Webalbum, Webhistorie og andre steder. Ligeledes har mange af Googles tjenester afklikningsmuligheder for opbevaring af logs. Gå ind i Indstillinger i de enkelte services. Dette vil mindske brugbarheden i tilpassede søgninger, men det er prisen for mere privathed.
Du kan kryptere dine emails med SSL, hvis du har forstand på noget sådan. Kig under Indstilinger og Generelt under Browserforbindelse. Her skal du vælge "Brug altid https". Du kan så ikke få adgand via HTTP og Gmail vil køre en smule langsommere.
Link
Computerworld.

mandag den 18. maj 2009

Google parasit eller hjælp?

Det er ikke kun i Danmark at søgemaskiner som Google er under beskydning for at lukrere på nyhedsmagasiner. Beskyldninger om at lukrere og tjene på noget som andre har skrevet og produceret. Nogle mener endog Google og andre har en parasitær forretningsmodel. For Googles vedkommende en indtjening på at henvise søgere til avisernes hjemmesider.
Google har afvist dette og argumenterer i stedet for at dette at gøre opmærksom på hjemmesider vel ikke er helt uden værdi. Desuden koster det ikke disse hjemmesider noget at Google gør det. De videreekspederer således milliarder af søgere om måneden. Dette øger læserskaren til nyhedsmedierne og dermed også deres muligheder for at tjene penge.
Derudover bruger journalister i vidt omfang Googles tjenester. Bl.a. Google Maps. Og internettet generelt har skabt helt nye muligheder for onlinejournalistik.
Disse og andre argumenter foregår i bedste amerikansk stil i et senatsudvalg. Hvori repræsentanter for forskellige interesser forsøger at påvirke senatet. Hele indlægget kan findes på nedenstående link.
Link
CNet.

onsdag den 13. maj 2009

Status på Google Books

Mens vi venter på en endelig afgørelse om rettighederne i forbindelse med Google Books, oplyser Googleblog at Google har indgået en midlertidig aftale med nogle af forlagene. Indtil videre ligger der omkring 7 millioner bøger hvoraf 1 million kan ses i full preview og en anden million i fuldtekst.
Aftalen mellem Authors Guild, Association of American Publishers (AAP) og Google indeholder følgende:
  • Brugerne i USA vil få adgang til bøger som ikke længere er i handlen.
  • Der vil komme nye måder at skaffe/downloade bøger med ophavsret.
  • Særaftaler for skoler og universiteter i USA.
  • Særaftaler for specielt udpegede steder i USA, fx offentlige biblioteker.
  • Kompensation til forfattere og udgivere.
Google vil afsætte et beløb på 125 mio. US $. En hyppig kritik er at det er farligt at overlade det til et stort amerikansk firma at kontrollere denne del af kulturarven. Big brother, magtkoncentration er ord som ofte anvendes i den forbindelse. Men faktum er at materialer og informationer som vi ikke har haft adgang til før, nu bliver tilgængelige. Alle andre bogindskanningsprojekter er småprojekter i sammenligning med Google Books.
Når nu Google skyder penge i projektet,vil de så måske en dag vil forsøge at få disse igen? Fx ved at tage betaling fra bibliotekerne. Hertil siger Sergey Brin, at
“We did not think necessarily we could make money ... We just feel this is part of our core mission. There is fantastic information in books. Often when I do a search, what is in a book is miles ahead of what I find on a Web site.”
Og David Drummond, siger i New York Times, at
“If the price gets too high, we are simply not going to have libraries that can afford to purchase it.”
I maj måned kommenterede tre biblioteksorganisationer i USA, American Library Association (ALA), Association of College and Research Libraries (ACRL) og Association of Research Libraries (ARL) på den retlige afgørelse om Google Books, hovedsagelig for at få denne til nu også at overvåge at aftalen bliver overholdt.
De tre organisationer repræsenterer over 139.000 biblioteker og 350.000 bibliotekarer. De er især bekymrede for om de licenser som bibliotekerne betaler for, er i fare for at stige yderligere i pris, således som det har været tilfældet i lang tid. De er som sådan ikke imod aftalen i sig selv idet det er et fremskridt at trykte materialer også findes digitalt.
I aftalen indgår bl.a. at Google tilbyder gratis computeradgang i biblioteker i USA som såvel giver adgang til de gratis som de betalte materialer. Google vil herefter via en fond betale til eventuelle forfattere og ophavsretindehavere.
Google har kommenteret uden egentlig at give noget svar, men blot noteret at organisationer ikke som sådan er imod aftalen. I stedet bedyrer Google at de er interesserede i at give adgang til millioner af bøger.
Google har indskannet bøger siden 2004 og har et kæmpeforspring i forhold til alle mulige andre der enten er igang eller har planer om at indskanne. Ydermere er der ikke udsigt til at nogen for alvor vil kunne komme tilsvarende op i gear. Hvilket understreger de store interesser der er på spil. I indeværende stund optrapper Google ydermere indskanningen på Oxford University Library og andre større biblioteker verden over.
Link
ALA.
Cnet.
ALA Dokument.
New York times.
Search engine Land.
Pandia Post.
Googles patent for skanning af bøger.

mandag den 11. maj 2009

Explorer 8

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg de sidste tre år har brugt Firefox fremfor Explorer. I dag bruger jeg kun Explorer til Netbank derhjemme. Selv digital signatur har fundet ud af at det skal være muligt at installere en sådan på Firefox. På arbejde bruger jeg kun Firefox. Men jeg har Explorer liggende på min arbejdscomputer for en gang imellem at sammenligne med Firefox.
Nu har Microsoft boostet lanceringen af Explorer 8, og den har jeg downloadet for at se om der skulle være grund til at ændre i den praksis. Den blev frigivet i marts. Den korte version er at det ser jeg ikke nogen grund til. Explorer er indrettet til at du skal bruge Live-produkterne og Microsofts produkter i det hele taget, med tilvalg af de andre (og bedre) øvrige ting der findes på internettet.
Hvad jeg hidtil har afprøvet i version 8, giver mig ikke anledning til at skifte holdning. Browseren bliver markedsført med følgende punkter som fornyelser:
  • Sikkerhed. Javist. Det har altid været et stort problem for Explorer. Sikkerhedsniveauet har endog forhindret bibliotekets brugere adgang til fx Hotmail på mange af vores computere, hvor Firefox uhindret og sikkert har klaret det problem.
  • Optimere til MSN.
  • Forbedret ydeevne.
  • Det bedste fra Windows Live.
Det sidste er måske det mest irriterende (for mig at se) ved den nye browser. Jeg har nu en browser som fylder en fjerdedel af skærmen med alskens bras som jeg aldrig bruger: Genveje til denne og hin funktion i Live. Så, hvis de er ihærdig Live-fan, er dette måske en fordel. Ellers må du bruge tid på at fjerne linjerne, så der er mere plads til det egentlige.Internet Explorer 8 installeret. Et batteri af overflødige funktioner er installeret, og jeg kan nu gå i gang med det ørkesløse job at finde ud af at fjerne det igen: Toolbar, hurtige adgange til Live, Live Search mm.
Tag dig god tid hvis på tænker på at installere. Det tog mig over et kvarter, hvorefter computeren skulle genstartes. (Det tager højst 5 minutter at downlade Firefox). Undervejs er der en lille fælde for at du skal vælge IE 8 som standardbrowser. Du skal huske at klikke nej til dette. Undervejs i installationen anbefaler jeg også at du vælger den brugerdefinerede installation, og ikke den hurtige, da du ellers automatisk får Explorer som din standardbrowser.Sammenlign her Firefox med ovenstående Explorer: Den smalle linje uden de mange genveje og andet tingeltangel giver meget mere plads til webbrowsing. Med de samme og bedre muligheder.
Explorer har stadig en ganske betydelig del af internettets browsere, omkring 2/3, mens den resterende tredjedel hovedsagelig er Firefox og Safari. Men baggrunden for denne markedsandel er betænkelig. De steder hvor jeg har været rundt omkring i landet er det dog ofte tvungent at kommunale ansatte bruger Explorer. Sikkerhedsafdelingerne har simpelt hen påtvunget de ansatte kun at bruge Explorer. Dette er muligvis i overensstemmelse med lovgivning. Men hvorfor kommunale ansatte skal bruge et ringere produkt, står stadig som en gåde for mig.
Selv EU er nu begyndt at være opmærksom på dette uhørte monopol. EU har presset Microsoft til at ophæve bindingen mellem Window-styresystemet og Explorer, og for første gang ser det ud til at det i det kommende styresystem Windows 7 vil være muligt at fjerne Internet Explorer.
Nu mangler jeg så blot at bruge browseren for at se om den skulle være en reel forbedring af Explorer 7, som jeg har stønnet over mange gange ved de sporadiske test jeg nogen gange foretager.
Hvis du stadig bruger Internet Explorer 6, bør du straks opgradere til Explorer 8. Men ellers er der så vidt jeg kan se ikke så meget nyt. Og hvad mere er: De få funktioner der skulle være nye, er allerede kommet som applikationer til Firefox. Hvilket igen er et argument for at bruge Firefox. Det er et åbent produkt hvor alle kan bidrage med deres applikationer. Denne dynamik gør at Firefox altid vil være foran Explorer, og i tilfælde af at blive overhalet, hurtigt vil kunne tilføje nyt.
Som sådan bebrejder jeg ikke Microsoft for hvad de laver. Firmaet gør sit job aldeles fortrinligt, set ud fra deres markedsfilosofi. Hvad der irriterer mig lidt er, at kommunalt ansatte forhindres i at udforske andre, og for mig at se bedre, løsninger på at bevæge sig på internettet.

mandag den 4. maj 2009

iGoogle nu med spiltemaer

iGoogle har udover de sædvanlige kunstnertapeter og musik nu også fået gamle spil som "Mario" og "Mega Man" såvel som moderne spil som temaer. Nogen vil måske synes det er ved at blive lidt for meget. Lidt ligesom at skifte baggrund på sit skrivebord eller sin mobiltelefon.
Gameelskere (og det er ikke mig) burde genkende "Burnout", Ryu fra "Street Fighter", rockstjerner spille "Guitar Hero", "Tomb Raider", "Dungeons & Dragons", "Sims" og "World of Warcraft".Her er en baggrund fra Dungeons and Dragons.
Du kan checke baggrundene ud, eller klikke i temaer, og dernæst kikke i venstremenuen.
Læs også
Googleblog.