World Digital Library

UNESCO, Library of Congress og 32 andre lancerede den 21. april World Digital Library. Her gemmer der sig unikke kulturelle materialer fra biblioteker og arkiver i hele verden: Manuskripter, kort, sjældne bøger, film, lydoptagelser, tryk og fotoer. Brugerne kan vælge mellem syv sprog.
Og det er jo smukt og veltilrettelagt alt sammen. Og det er gratis. Og alle med en internetadgang kan se det. Og det er jo da godt at der er nogen der ud over Google gør noget ved at indskanne vores allesammens kulturarv. Og al ære pris være initiativtagerne. Og det er jo kun en start, så der kommer vel mere. Amen!
Nogle facts fra siden: Hovedsiden viser hvor mange items der er tilgængelige. Med lidt god vilje kan du se, at det vist lige sniger sig op i underkanten af 1.000. Danmark er selvfølgelig ikke med. Vi har jo også kun som mål at være verdens førende it-nation. Bevares, ikke her og nu. Hastværk er lastværk. Og desuden læste jeg i avisen at Det Kongelige Biblioteks bidrag vil være et unikt eksemplar af en eller anden bog, som jeg allerede har glemt hvad var. Og som jeg heller ikke tror vil blive et stort hit.
Blandt de interessante perler er et gammelt kort over Kap Det Gode Håb, et tysk eksemplar af Æsops fabler og en over et hundrede år gammel fransk turistguide til Indokina. Alt sammen sikkert klenodier og fantastiske samleobjekter.Der er med statsgaranti ingen ophavsretproblemer med denne over 300 år gamle bog på spansk af den formentlig ret ukendte forfatter Francisco (François) Coreal fra 1722. Et af Chiles bidrag til World Digital Library.
Navigationen foregår selvinstruerende, så ikke noget med at læse lange vejledninger. Det er browseraflæseligt. Ikke noget med at downloade. Det er billeder, altså ikke søgbar tekst. Der er også korte indledninger til hvorfor disse indskannede ting er særlig interessant.
Om det er noget der rykker noget for den måbende og informationshungrende internetsøgers behov, tror jeg ikke. Der ikke vil være ophavsretproblemer med disse værker. Såvel ophavsmændenes børn, børnebørn og sågar tipoldebørn må for længst har glemt alt om værkerne.
Undskyld min lidt sarkastiske tone. Men der bliver postet millioner, måske millarder af kroner i sådanne projekter. Europeana er et andet. Og det er ikke fordi jeg nedvurderer disse kulturskatte. Tværtimod. Men som folkebibliotekar kan jeg ikke andet end undre mig over at der så entydigt satses på museumsprojekter.
Det er altid lettere at investere i at løse små og nærliggende problemer, i stedet for at gå i gang med de virkeligt tunge sager. Den tunge sag i denne forbindelse er bogbestanden ikke har udsigt til at blive digitaliseret. Bedst fuldt tilgængelig, men hvis dette støder forlag, forfattere og deres ophavsretslige afkom, så bare i en begrænset udgave. Jeg ville være ovenud lykkelig som bibliotekar bare at kunne komme til at ordsøge i bøgers tekst.
Denne sidstnævnte opgave står det særdeles skralt til med. Især, men ikke kun, i Danmark. Som jeg vist har påpeget det flere gange på denne weblog. Et første skrift kunne jo fx være at de allerede eksisterende digitaliserede udgaver af moderne bøger blev lagt i en database som fx Google Books. Det er teknologisk set en relativ nem opgave. Blokeringerne findes i forlagsredaktørernes og forfatternes hoveder.
Link
World Digital Library.
Pressemeddelelse fra Library of Congres.

Google Dokumenter med tegneprogram

Google Dokumenter har fået et lille tegneprogram. Du skal først starte et nyt dokument og dernæst vælge Indsæt og Tegning. I et vindue kan du nu tegne forskellige streger, tekst, pile og andre mere primitive former for tegninger. Du kan også farvelægge, flytte og forstørre og formindske. Det sidste skal ske når du har indsat tegningen i dokumentet.I eksemplet over for har jeg valgt at indsætte en tegning af den lovende kunstner, Erick von Dirkenheimer (jeps, jeg vil ikke selv stå ved stregerne).
Husk at gemme og voila. Det er let at redigere i det igen ved at dobbeltklikke og vælge Rediger.
Jeg savner lidt en viske-ud-funktion. Men her kan du bruge Fortryd-pilene i stedet for, med mindre du er nået meget længere hen i processen.
Ok, det er ikke verdens mest avancerede tegneprogram. Men til gengæld kan det straks udgives på internettet, hvis du vil det.
Link
Google Blogoscoped.

Det semantiske web

Allerede fra søgemaskinernes indtog har det været klart at de ikke egnede sig til at forstå hvad det var brugerne var ude efter. Altså at forstå meningen bag de ord som brugerne anvender. Dette at lave en søgemaskine som kan det, kalder man semantisk søgning. Paradoksalt nok har Googles forskellige matematiske og maskinelle algoritmer været de mest effektive til at 'forstå' brugernes hensigter. Men kun på overfladen forstår Google hvad det er brugerne vil have.
De velkendte problemer er ord med flere betydninger. Tvillinger kan fx optræde i talrige sammenhænge, i biologisk forstand, astronomi, astrologi, osv.
Hvis du har lyst til at prøve hvordan det aktuelt ser ud, så kan du bruge Pandia Posts liste over de fem vigtigste semantiske søgemaskiner i dag.
Hakia opdeler resultaterne i Web results, credible sites, images og news. Et af de mere interessant er Trusted Results from Credible Sites. Det er sider som er anbefalet af professionelle, fx bibliotekarer. Ifølge Hakias egne beskrivelse arbejder disse ud fra nogle ganske bestemte kriterier, bl.a. Peer review, at der ikke er kommercielle interesser og andet.
Jeg er ikke fan af Hakia. Men de testsøgninger jeg har lavet ser alle interesante ud til brug for bl.a. skoleopgaver. Jeg kan ikke rigtig se hvor det semantiske kommer ind i billedet.
SenseBot. bygger bl.a. på at inspirere til afgrænsninger ved search clouds. Dvs. en række emneord some er hyppigt forekommende og tilgrænsende. Andre interessante søgemaskiner er Powerset, DeepDyve og Cognition. Ellers består listen mest af mere specialiserede søgemaskiner.
Listen er nok ikke en til at indlemme i sin daglige søgning. Men den er interessant fordi den giver et indblik i hvor langt (eller måske snarere: Ikke særlig langt) vi er nået i dag med det semantiske web.
Link
Pandia Post.

Turist anno 2009

Som nogen måske har bemærket har jeg været på ferie. I den forbindelse har jeg funderet lidt om hvordan ferieforberedelserne og ferien har ændret sig, i hvert fald for mig. Og jeg er endda ikke totalt digitaliseret turist!
Togbilletterne forsøgte jeg at bestille online. Men det ville DSB ikke give mig lov til. Så her måtte telefonen i brug. Frem med kreditkortet, og så var den overstået. Billetterne kom med posten dagen efter. Så vidt så godt.
Hotellet gik det bedre med. Berlin har en hotel guide hvor du kan slå op efter alle kunstens regler: Hvor du gerne vil bo, til hvilken pris osv. Og det duede! Det hotel vi fandt levede op til det hele, og endda lidt til.
Seværdigheder skulle vi selvfølgelig også kigge på, og også lade os inspirere af de mange gode turistsider om byen. Men, men. Da vi nede på Topographie des Terrors spurgte om den cdrom de reklamerede med på hjemmesiden, fortalte en synligt pinlig berørt dame at den skam havde været udsolgt i 2 år, og at hun beklagede at hjemmesiden stadig reklamerede for den.
Den virtuelle turist bruger selvfølgelig Google Maps til at se satellitbilleder mv. Og det gjorde vi. Samtidig med at jeg i toget læste en lektørbog om medierne og den virtuelle turisme. Sikke et sammentræf i øvrigt.
Jeg har været udenrigsturist siden jeg i 1975 foretog den første flyrejse til Helsinki. Siden har jeg rejst rigtig meget. Og som sådan må jeg indrømme at det er blevet meget nemmere at ordne de praktiske ting omkring en rejse. Har internettet så ændret tilgangen til dette at rejse? Det er svært at sige. For ville det have ændret sig uden internettet?
En ting er i hvert fald sikker: For sådan nogen som mig, er det svært at afholde sig fra at indhente information, når nu det findes. Og også få den oplevelse ud af det. Du kan næsten gætte mig egen holdning til det: Jo, jeg synes at internettet både har gjort det nemmere, men også mere oplevelsesrigt at rejse. Lysten til at 'læse mere' vokser når du ved at du rent faktisk også kan finde andre oplysninger.
Jeg har af lyst fundet information om steder jeg var som ung turist, og jeg må indrømme at oplevelsen nok ville have været større hvis jeg havde vidst det dengang. Den umiddelbare indtryk af at rejse ind i det ukendte, det fremmede, går som en omkostning fløjten.
Og ja. Billederne fra turen er selvfølgelig blevet uploaded til Picasa Webalbum (jeg kunne også have valgt Flickr) hvor venner, kolleger og andre kunne se dem dagen efter. Og hvor der er lagt tags på så jeg kunne se alle de andre fotoer der var taget af samme motiv.