torsdag den 26. november 2009

Journalistik i elektronikkens tidsalder

Et interessant spørgsmål: Når nu  internettet er så billedorienteret, hvorfor er der så stadig så megen tekst? For nogle år siden var en væsentlig forklaring at billeder kræver bredbånd, og masser af det. En anden at vi endnu ikke har udviklet teknologi til at tekstsøge i billedmedier - levende billeder såvel som fotoer.
Jeg har fundet nogle artikler som sammenligner det med avisernes situation i dag. En af pointerne er at tider i forandring ændrer synet på mennesker: I stillestående tider opfattes de som koncentrerer sig om at beskrive verden omkring os som pragmatikere, mens de fabulerende typer anses for at være radikale. Omvendt er det i omvæltningstider. Nu opfattes pragmatikere som stillesiddende personer som kigger ud af vinduet og ser en verden de slet ikke kan forestille sig findes, mens de fabulerende nu bliver set som frelsende engle.
Men det er ikke de fabulerende som styrer aviserne. Her er de blevet drevet sammen i innovationsafdelinger hvor de kan holdes under kontrol og ignoreres. Og i stedet har praksis i avisverdenen været at forsøge at bevare den gamle organisationsform i en verden med billige kopiformer.
Artikklen sammenligner det med dengang Gutenberg opfandt trykkekunsten. Da ignorerede de fleste historikere dette faktum. Artiklen mener også at nutidens aviser vil forgå og nye komme til. Men ikke nødvendigvis før noget andet er sat i stedet. Det helt afgørende element er økonomien: Trykte aviser er i forhold til nye medier ufattelig meget mere dyre at producere. Aviserne er i dag i vidt omfang derfor afhængig af annonceindtægter.
Artiklen peger også på at samfundet som sådan ikke behøver aviser, men journalistik. I papirets tidsalder var journalistik og aviser knyttet tæt sammen. Det er ikke nødvendigvis sådan nu.
Nuvel. Journalister er jo lønmodtagere og skal tjene penge. Og der hvor lønnen aktuelt kommer fra, er aviserne. Så vi må nok i mange år fremover leve med den velkendte situation. Jeg mindes typografstrejkerne i slutningen af 1970erne, hvor teknologien havde overflødiggjort deres erhverv. Dengang fik de ikke megen sympati, mange så dem endog som maskinstormere.
Anderledes er det med journalisterne i dag. Selv om papiraviser i vidt omfang vil kunne erstattes af elektroniske og endnu forbedres væsentligt, klynger faget sig stadig til den traditionelle model. Det betyder bl.a at jeg hver morgen i min postkasse afhenter en mængde papir, hvoraf jeg skønsmæssigt måske læser omkring 10%, og dagen efter smider den i papircontaineren til genbrug. Noget utilfreds med at jeg ikke bare kunne få de artikler som var relevante for mig.
Men journalisterne sidder på medieverdenen, og senest har en af verdens største bladmagnater meddelt at det skal være slut med søgemaskinernes gratis høstning af avisartikler.
Hvem sagde maskinstormere om typograferne og litograferne?
Nuvel. Hvis min mening overhovedet tæller i dette spil om journalistik og nyheder. Jeg er nyhedslæser. Jeg er villig til at betale for læse nyheder. Jeg er lidt ligeglad med hvordan. Men mine valg pt er at jeg skal betale flere tusinde kroner for at få bragt en papirudgave af aviser til min postkasse. Er det mit problem at nyhedsudgiverne ikke kan finde ud af at tilrette nyhederne for de penge som jeg allerede har vist vilje til at betale for nyheder?
Jeg siger bare: Hvor er opfindsomheden blevet af? Jeg er ikke ude på at afskaffe papiraviser. Men jeg har vel ret til at påpege at aviserne som sådan tager den nye teknologi, de nye søgemaskiner og de helt ændrede betingelser for journalistik alvorligt. Jeg skal nok være der med min pengepung hvis de leverer noget jeg kan bruge til noget.
Link
Exalead Blog.
Shirky.

Ingen kommentarer: