tirsdag den 28. juli 2009

Google genveje

Google har en række genveje som du før skulle huske i hovedet. Men nu har Google oprettet en genvejsside. Du kan vælge at søge herfra, eller direkte fra Googles søgefelt. Igen skal du helst søge fra den engelske .com-udgave af Google, da de ikke virker i den danske .dk-udgave. Her et par smagsprøver hvis du skulle få lyst til at prøve:
Weather, eller vejret på godt dansk weather horsens
Local Businesses, dækker over gule sider, fx hvis du skal i byen i Horsens, restaurant horsens.
Her er en lille oversigt over restauranter i Horsens. Jeg er dog ikke så lokalkendt at jeg kan afgøre om det er et repræsentativt udvalg.
Konvertering af forskellige måleenheder. Her kan du fx konvertere kilogram til pund på denne måde: 5 kg into pounds.
En af de mere kendte er vel define som er opslag i ordbøger, define. Her kan du også kigge in Google-Guides afsnit om feltkoder.
Time giver dig lokaltiden i forskellige byer rundt omkring på kloden, fx time new york.
Regnemaskine er for matematiker freaks. Jeg har et afsnit i Google-Guide som fortæller om alle de mange matematiske tegn og symboler.
Jordskælv. Her påstår google at du bare skal indtaste "earthquake" i søgefeltet. Men det kunne jeg nu ikke få til at virke.
Valuta. Beregn fx hvor meget 10 dollars er i danske kroner.
Ordmaskering er en af de mere tvivlsomme fornøjelser på Google. Ofte forvekslet med et wild card, ellere et trunkeringstegn: *. Men det erstatter altså hele ord i gåseøjne, se mere på Google-Guide.
Public Data. Dette er en temmelig interessant kode som jeg ikke anede eksisterede, men den giver hurtige statistiktal for generelle emner, fx population nauru. unemployment rate nauru.
Der er derudover nogle som kun virker i USA. Det gælder fx Movie Times hvor du ville kunne finde hvornår en bestemt film spiller og hvor, Sports Scores for resultater mm., Flight Tracker viser ankomst- og afgangstider for fly i USA, Area Codes og Package Tracking.
Link
Ny genvejsside.

1 kommentar:

Janus sagde ...

For nylig faldt jeg over en lignende: 'biograf horsens!' giver spilletider for film i den lokale biograf, anmeldelser og det hele.
Ganske nifty.