torsdag den 23. april 2009

World Digital Library

UNESCO, Library of Congress og 32 andre lancerede den 21. april World Digital Library. Her gemmer der sig unikke kulturelle materialer fra biblioteker og arkiver i hele verden: Manuskripter, kort, sjældne bøger, film, lydoptagelser, tryk og fotoer. Brugerne kan vælge mellem syv sprog.
Og det er jo smukt og veltilrettelagt alt sammen. Og det er gratis. Og alle med en internetadgang kan se det. Og det er jo da godt at der er nogen der ud over Google gør noget ved at indskanne vores allesammens kulturarv. Og al ære pris være initiativtagerne. Og det er jo kun en start, så der kommer vel mere. Amen!
Nogle facts fra siden: Hovedsiden viser hvor mange items der er tilgængelige. Med lidt god vilje kan du se, at det vist lige sniger sig op i underkanten af 1.000. Danmark er selvfølgelig ikke med. Vi har jo også kun som mål at være verdens førende it-nation. Bevares, ikke her og nu. Hastværk er lastværk. Og desuden læste jeg i avisen at Det Kongelige Biblioteks bidrag vil være et unikt eksemplar af en eller anden bog, som jeg allerede har glemt hvad var. Og som jeg heller ikke tror vil blive et stort hit.
Blandt de interessante perler er et gammelt kort over Kap Det Gode Håb, et tysk eksemplar af Æsops fabler og en over et hundrede år gammel fransk turistguide til Indokina. Alt sammen sikkert klenodier og fantastiske samleobjekter.Der er med statsgaranti ingen ophavsretproblemer med denne over 300 år gamle bog på spansk af den formentlig ret ukendte forfatter Francisco (François) Coreal fra 1722. Et af Chiles bidrag til World Digital Library.
Navigationen foregår selvinstruerende, så ikke noget med at læse lange vejledninger. Det er browseraflæseligt. Ikke noget med at downloade. Det er billeder, altså ikke søgbar tekst. Der er også korte indledninger til hvorfor disse indskannede ting er særlig interessant.
Om det er noget der rykker noget for den måbende og informationshungrende internetsøgers behov, tror jeg ikke. Der ikke vil være ophavsretproblemer med disse værker. Såvel ophavsmændenes børn, børnebørn og sågar tipoldebørn må for længst har glemt alt om værkerne.
Undskyld min lidt sarkastiske tone. Men der bliver postet millioner, måske millarder af kroner i sådanne projekter. Europeana er et andet. Og det er ikke fordi jeg nedvurderer disse kulturskatte. Tværtimod. Men som folkebibliotekar kan jeg ikke andet end undre mig over at der så entydigt satses på museumsprojekter.
Det er altid lettere at investere i at løse små og nærliggende problemer, i stedet for at gå i gang med de virkeligt tunge sager. Den tunge sag i denne forbindelse er bogbestanden ikke har udsigt til at blive digitaliseret. Bedst fuldt tilgængelig, men hvis dette støder forlag, forfattere og deres ophavsretslige afkom, så bare i en begrænset udgave. Jeg ville være ovenud lykkelig som bibliotekar bare at kunne komme til at ordsøge i bøgers tekst.
Denne sidstnævnte opgave står det særdeles skralt til med. Især, men ikke kun, i Danmark. Som jeg vist har påpeget det flere gange på denne weblog. Et første skrift kunne jo fx være at de allerede eksisterende digitaliserede udgaver af moderne bøger blev lagt i en database som fx Google Books. Det er teknologisk set en relativ nem opgave. Blokeringerne findes i forlagsredaktørernes og forfatternes hoveder.
Link
World Digital Library.
Pressemeddelelse fra Library of Congres.

1 kommentar:

julie_a sagde ...

Hørt!