søndag den 4. januar 2009

Museum Europa

En lille advarsel: Det følgende indslag er en række udokumenterede påstande, udelukkende baseret på redaktørens fornemmelser og fordomme.
Det er en almindeligt udbredt fordom i USA at Europa ofte opfattes som en slags museum. At udvandringen for ca. 100 år siden fra Europa drænede den europæiske befolkning for de udviklingsorieterede, mens de traditionelle og konservative blev tilbage. Europa er ofte at betragte som rejsemål for amerikanere som ønsker at genfinde det kontinent som deres forfædre stammede fra.
Denne fordom gælder også på internettet. Her er der overordnet en kulturkløft mellem europæernes måde at gå til internettet og de dynamiske amerikanere. Det afspejler sig i de materialer som offentliggøres på internettet.
Europæerne koncentrerer sig om
  • At indskanne den museale kulturarv.
  • At ad lovgivningens vej at vanskeliggøre tilgængeligheden på internettet. Dannmark har fx ikke en fair use paragraf, og lovgivningerne er i øvrigt så hæmmende at den slet ikke er gearet til at kunne tackle den nye internetvirkelighed.
  • Edb-virksomhederne koncentrerer sig om at udvikle unikke søgeinterface, så de produkter de skal søge i, bliver så vanskeligt tilgængelige som overhovedet muligt, og i bedste fald kræver mindst en halv times forberedelse til at læse brugervejledninger. Som i øvrigt er overflødig læsning eftersom søgemaskinen enten er ramt af driftsforstyrrelser eller af at søgemekanikken er så kompliceret at den ikke er til at finde ud af alligevel.
  • Europæerne bruger de sociale tjenester som sladder og udveksling af ligegyldige person-til-person-kvikke-bemærkninger.
Amerikanerne koncenterer sig om:
  • At stille alt tilrådighed på internettet, helst inden det overhovedet er udgivet.
  • At gøre det muligt via fair use paragraffen at indskanne materiale endnu inden blækket er tørt så det er muligt at søge i det.
  • Standardisere søgemekanikkerne så brugerne ikke behøver at skulle omstille sig fra Yahoo til Google, og heller ikke fra søgemaskinernes generelle søgemaskiner til de mere specielle.
  • De sociale tjenester bruges til sociale netværk til udveksling af faglige informationer og forskning.
Jeps. Det var så en luftning af alskens fordomme og udokumenterede påstande.
Godt Nytår!

2 kommentarer:

Rolf Steinar Bergli sagde ...

Uansett hvor mye eller lite rot dette har i virkeligheten, er det interessante påstander!!

:-)

Godt Nyttår!

Esben Fjord sagde ...

Måske hænger det også sammen med, at Europa er inddelt i forholdsvis små geografiske enheder, som taler forskellige sprog og derfor ikke har så meget fokus på globaliseringen som det store land.

Blot en tanke.

Godt indlæg i øvrigt. ;-)