lørdag den 29. september 2007

Audio søgemaskiner

Alt Search Engines har nogle forslag til hvor du kan lede efter audioer eller få inspiration til at søge på musikere. De har sammenlignet en søgning på en bestemt sang, og rubriceret søgemaskinerne efter dette kriterium. Det synes jeg er lidt unfair. Så jeg vil i stedet blot kigge på dem ud fra deres egne forudsætninger.
Alle søgemaskiner må nok klassificeres som lidt specielle og af begrænset interesse for andre end søgemaskineelskere.
blinkx. Video-søgemaskine ikke blot for musik. Men musikvideoer kan findes her. De praler selv med at være verdens største og mest avancerede video-søgemaskine. Omfangsmæssigt dog langt fra Google Video, men deres teknik er interessant. Ifølge dem selv er der 14 millioner timers videoer. Jeg har før nævnt Blinkx fordi den kan omsætte tale til tekst, og dermed også gøre den søgbar. En søgning på "tom waits" gav 485 videoer.
SkreemR søger efter audiofiler. Uden selv at have nogen database med dem. Ideerne er gode, og den giver også pæne resultater. Bl.a. gav en søgning på "tom waits" 214 videoer. Lidt mere besværlig end Blinkx.
podnova søger som navnet antyder efter podcasts. Det er en søgemaskine som er ved at blive udviklet, så det er måske lidt for tidligt at bedømme den. Og den gav kun tre hits på Tom Waits.
MP3Realm søger som også dens navn antyder efter mp3-filer.
FindSounds søge efter lyde. Altså ikke musik, men forskellige lyde, lydeffekter. Der er forskellige filafgrænsninger til fx AIFF, AU eller Wave.
Audiobaba kalder sig selv for en næste-generationssøgemaskine. Den skulle kunne finde sange ved hælp af akustiske ligheder. Altså dette med at du da godt ved at en melodi lyder som didadadih, men ikke lige kan huske hverken titel eller ophav. Angiver ikke antal fundne, men der var onkring 300. Mærkelige afgrænsninger på mainstream, normal og independents.
seeqpod gav på "tom waits" 7 hits. Audio player i højre side. Enten Search eller Discover.
everyzing er en gammel kending kendt fra sit tidligere navn PodZinger. Ingen resultater
Music-Map Visuel søgemaskine. En søgemaskine på tom waits udløser en stjernehimmel af navne. Ikke en søgemaskine som sådan, men måske mere en inspiration til at søge på andre navne.
LivePlasma Lidt ligesom Cartoons.
Hvad angår de to sidste, så kan man altid diskutere hvad der skal med. Fx ville jeg forvente at Brian Eno ville dukke op på dem, da han på et tidspunkt nærmest var det 5. medlem af gruppen. Men det gør han ikke. Til gengæld gør Neil Young, Ryan Adams og David Bowie. Det illustrerer også bagdelen ved visuelle maskiner: Du kan ikke se hvorfor. Retfærdigvis skal dog siges at et tryk på Brian Eno giver et ganske godt billede.
Kilde
Alt Search Engines.
Internetvejledning om søgning af multimediefiler.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Thank you for reading AltSearchEngines!

Charles Knight
Charles@ReadWriteWeb.com

P.S. I need search engines from Norway and Sweden!