tirsdag den 17. april 2007

Danske avisarkiver i Google News Archives?

Her er udgangspunktet for en formodning om at danske aviser har lagt dele af deres arkiver ind i Google News Archives:
Lav en søgning på fx Nørrebro. Du får nu en oversigt over dels årstal, dels publikationer i venstrespalten. Heriblandt Politiken, Aftenposten, Sydsvenskan, Aftonbladet og Svenska Dagbladet. Godt nok kan du ikke få artiklerne fra Politiken at se uden at skulle betale, men hvis du fx henvender dig på Københavns Hovedbibliotek, kan du med datoen i hånden få artiklen at se på mikrofilm og dernæst kopiere den.
Hvis du klikker på 2007, kommer de artikler fra bl.a. Billedbladet og Se & Hør. Og andre søgninger viser også at fx Jyllandsposten har artikler med her. I modsætning til den almindelig Google News, hvor der som bekendt ikke er danske nyheder med.
Jeg har ikke videre undersøgt hvor komplet dette er. Jeg kan dårligt forestille mig at hele Politikens artikelarkiv tilbage til 1800-tallet er med. Det er næppe indskannet komplet. Og det er da også bemærkelsesværdigt at der kun er ganske få årstal med helt langt tilbage, dvs. faktisk vist nok kun 1884. Det giver grundlag for at tro at det kun er et meget begrænset udvalg af artikler.
Men i forhold til at gennemgå indekserne af aviser er dette en nem og hurtig måde at finde artikler på. Monstro dette er begyndelsen til at en større mængde avisartikler er på vej over i Archive News? I givet fald vil det være et fantastisk godt supplement til Infomedia.
Hvis nogen skulle have kendskab til omfang og fremtid af disse arkiver, så kommenter meget gerne. Det er der sikkert mange som er interesserede i at vide. Er det kun et forsøg, eller starten på noget større?
Links
Google Archive Search.

2 kommentarer:

Esben Fjord sagde ...

Interessant. Gad vide om det er et levn fra de foreløbige indhøstninger som Google allerede har lavet, så de ikke starter på bar bund, når de danske aviser bløder op og tillader deadlinking?

Helle sagde ...

Hej Erik, lige i hast: Der er tale om gamle arkiver - kig evt på snutten "Nyheder 200 år tilbage" i eJour Kort Nyt okt 06 http://www.djh.dk/ejour/58/58KortNyt.html
om bl.a. Newspaper Archive,
vh Helle, eJour