torsdag den 4. januar 2007

Danmark + Net = Borger

Så skete hvad var ventet: Portalerne Danmark.dk og Netborger.dk blev slået sammen til Borger.dk. Selvom de to portaler først lukker i slutningen af måneden, bliver al trafik allerede nu dirigeret til borger.dk.
Beslutningen om sammenlægningen var fornuftig: De to supplerede hinanden med hhv. tekstlig information og selvbetjening, og det var ikke hensigtsmæssigt at skulle kende begge.
Som sådan er der altså ikke sket en udvidelse af servicen, blot kan den nu findes et sted. Samtidig er der også blevet bedre henvisninger til de enkelte kommuner.
Danmark.dk havde en rigtig god søgemaskine. Det har Borger.dk også. Jeg har prøvet at lave forskellige søgninger, og de virker som om at den ikke er fuldt på højde med danmark.dk. Men det kan være at jeg bare har været uheldig med søgningerne. Ofte brugte jeg danmark.dk’s søgemaskine til at finde stof på det sociale område som jeg ikke kendte i forvejen.
Det kan dog måske skyldes at alt indholdet endnu ikke er blevet klar. Der har ellers været 10 måneder til at udvikle portalen, men det opfatter den selv som kort tid. De ca. 1.600 tekster er først ved at blive gennem- og omskrevet og tilføjet nye. De ca. 2/3 mest efterspurgte skulle være færdige og sammenskrevet til færre allerede nu.
Layoutmæssigt er siden helt anderledes end de to forgangne. Men hvis du allerede var vant til strukturen i disse to, vil du ikke have besvær med at finde rundt på den nye. Emnerne og opbygningen er nogenlunde de samme. Blot er navigationen og placeringen af menuerne blevet ændret.
Jeg fandt også en fremtidig mulighed for at chatte med borger.dk på hverdage mellem 10 og 16. Den virker dog endnu ikke. Men den ser jeg da frem til. Endnu en offentlig service har altså her set nødvendigheden i chat.
Så skynd dig hen på siden!
EDIT: Jeg var åbenbart heldig at se siden inden den fik et mindre sammenbrud. Lidt over 10 i dag virkede borger.dk ikke.
Link
Borger.dk

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg testede Chat hos borger.dk her kl 12:53 med IE7.
Screendump her
http://www.ae35-unit.dk/eklumme/chat.jpg