tirsdag den 21. november 2006

Søgemaskinernes angivelse af antal fund

Fra biblioteksbaser og andre databaser er vi vandt til at opgivelsen er meget præcis hvad angår antallet af fund. Men det er ikke tilfældet med søgemaskinerne. Det er der flere årsager til. Først og fremmest ville en præcis angivelse af antallet forsinke visningen ganske betydeligt. Dernæst er internettet også meget anderledes end fx en biblioteksdatabase.
Bl.a. opbevarer søgemaskinerne flere eksemplarer eller udgaver af samme side. Og weblogs er indrettet således at der både er en generel adresse samt en adresse på hvert enkelt indlæg på webloggen. Hos Google vil det ydermere være sådan at søgninger kan blive foretaget i forskellige kopier af Googles indeks. Det er således ikke usædvanligt at se at samme søgning udført på samme tid vil udvise forskelle.
Kort sagt: Gå ikke for højt op i antallet. Det er kun et slaw på tasken. Hvor galt det kan gå, fremgår af billederne. Antallet af fund angives til ca. 23.100. Men se nu hvad der sker, når du når frem til side 29 (altså fund nr. 281-290): Der er ikke flere. I stedet er der henvisning til om du vil se de resultater der er udeladt. Det viser så samtlige fund. Mestendels ikke noget at skrive hjem om.Her var der altså kun fundet ca. 1/100 af de antal, som er angivet. Og det er slet ikke usædvanligt at det er sådan. Skal vi græde over det? Næ, blot er det meget rart at vide.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Skal vi græde over det? Nej.
Skal vi grine af det? Heller ikke.
Er det noget at prale med? Nixen bixen.

Det er jo rent postulat, når Google påstår, at der er et bestemt antal fund. Det kan lige så godt være det rene løgn og latin.
Samtidig er det rablende ligegyldigt om der er 23.100 fund eller 231.000 fund - når man ikke kan få dem at se.

Det er så iøvrigt heller ikke helt nøjagtigt udtrykt, når du skriver "I stedet er der henvisning til om du vil se de resultater der er udeladt. Det viser så samtlige fund"
For det viser jo kun undersiderne til det begrænsede antal fund, man allerede HAR set. Og det er "Mestendels ikke noget at skrive hjem om."

Altsammen som sagt ligegyldigt - hvis det altså ikke lige var fordi, at det man søgte efter, lige nøjagtig var på en af de der næste sider, der ikke blev vist!

Men: om bord i en ny, mere målrettet søgning - eller adjø Google, ny søgning hos en af konkurrenterne!
Som tit kan give Google baghjul.
Og heldigvis i de første resultater, når man heller ikke her kan man se alle træf.

At generere en million træf ville nok også øge svartiden i betragtelig grad, kan jeg allerede høre nogen indvende...
Og hvad så? Så må de sgu bruge milliarderne på nogle bedre servere :-)
Al magt til dem, der gider at scrolle i det uendelige!!