søndag den 8. oktober 2006

Google Books øger bogsalg

Samtidig med at såvel forlag som forfattere kører retssager imod Googles bogindskanningsprojekt, så meddeler mange forlag nu at Googles smugkig i disse indskannede bøger har øget salget. Der står i Reuter-meddelelsen ikke noget om det også gælder for fuldtekstbøgerne.
Det er bl.a. en talskvinde fra Oxford University Press som udtaler sig. Biblioteket på dette universitet er et af den håndfuld universitetsbiblioteker, som er med i projektet. Hun skønner at omkring 1 mio. kunder har kigget på 12.000 titler fra forlaget gennem Googles program.
Til gengæld er Oxford ikke det eneste som melder om stigende salgstal. Også Springer Science / Business melder om stigende salg fra deres backlistkataloger.
Det store forlag Penguin er dog ikke imponeret, men søger andre salgsveje, fx Amazon. Deres kataloger minder lidt om Googles, men har meget mere udførlige andenhåndsoplysninger om bøgerne, fx anmeldelser fra tidsskrifter og fra læsere af bogen.
Andre forlag bruger begge dele, fx Osprey, som har specialiseret sig i krigslitteratur. De fortæller at Google og Amazon ligeligt fordeler besøg.
Kun et dansk forlag har mig bekendt lagt bøger i fuldtekst ind i Google Books, nemlig Museum Tusculanum, og det er kun engelsksprogede titler. De dansksprogede titler findes kun som ’limited preview’, dvs. det er kun muligt at se 4 sider af bogen (plus/minus to sider på begge sider af ens søgeord).
Dette er en af bøgerne fra Museum Tusculanum. Det er i Google Books. Men du kan altså kun se 4 sider af den omkring søgeordene og det.
Særligt ihærdige internetsøgere vil dog kunne 'bladre' sig igennem en bog ved at søge på de sidste linjer på de fire sider. Herefter vil man nemlig godt nok få to af de sider som man allerede har læst, men altså også de to næste.
Du kan selv lave et hurtigt check på danske bøger i Google Books ved at lave søgningen og det . Der er ikke noget mystisk ved den: det er to danske ord som næsten med 100 % sikkerhed optræder i alle danske bøger, og som samtidig er specielt danske (og norske). Tricket er mit eget, men jeg giver det gerne videre…..
Link
Reuter pressemeddelelse.

2 kommentarer:

Pedanten sagde ...

Nok er der skrevet stolpe op og ned om Googles "Book Battle" - men mener du ikke 'bogsalg'??????

Erik Høy sagde ...

heh.... jo, selvfølgelig, bogsalg, og ikke bogslag som der nok så ufrivilligt stod i den oprindelige overskrift (bøjer hoved)