lørdag den 30. september 2006

Ny version af Google Reader

Google Reader er en rss-læser. Den er nu kommet i en ny og meget forbedret version. Jeg tested i sin tid den oprindelige udgave og besluttede at beholde Bloglines. Har altid været meget glad for Bloglines som så mange andre og er det stadigvæk. Den fungerer som en daglig avis.
Men efter at have læst Matt Cutts anmeldelse af Google Reader er jeg blevet i tvivl. Matt er en kompetent kender af internettet, og efter at have testet Google Reader har han besluttet at køre med begge i en måneds tid. Jeg må da også indrømme efter at have læst både hans grundige gennemgang og den lille snes af kommentarer til den, at jeg er blevet mør.
Især efter at jeg efter at have syltet Google Reader i over et halvt år klikkede ind på min konto igen. Jeg syntes dengang at den var alt for uoverskuelig. Men se nu hvad der var sket med den nye version, uden at jeg havde b ehøvet at røre en finger: Feeds’ene har pænt sat op i system og ordnet. Jeg blev imponeret.

Billedet viser de rss-feeds som jeg i sin tid lagde ind som prøve. (Mine ’rigtige’ feeds kan du se i højremenuen, de er stadig fra Bloglines).
Jeg har endnu ikke rettet Google-Guideafsnittet om Reader til. Men hold selv øje. Jeg arbejder på sagen.
Link
Matt Cutts anmeldelse.
Google Reader.
Google-Guide om Reader (pt. ikke opdateret).

2 kommentarer:

Carsten sagde ...

YahooMail Beta har smart lavet en reader under mailboxen. Ideen er at man kun skal et sted. Har du testen den - Ideen er i hvert fald god!!!

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Hm, næh, jeg har en Yahoo mail, men ikke den beta-version, som du omtaler. Ville gerne se den, for ideen med en rss-læser er for mit vedkommende netop at adskille almindelig post og så rss-feeds, så de ikke bliver blandet sammen.
Men det hele er i opbrud for tiden, og valgmulighederne synes uendelige. Googles personaliserede side, hvor du kan se hvad der sker på alle dine konti (post, reader, Talk osv.) er en anden måde at have overblik