onsdag den 27. september 2006

Google 8 år

Googleblog meddeler at i denne uge fejrer firmaet sin 8 års fødselsdag. Og hjertelig til lykke med det! Det er trods alt en virksomhed som i et vist omfang har ændret verdens informationssystem.I anledning af fødselsdagen er Google's logo på forsiden forsynet med en lille fødselsdagskage.

Inden der går helt fødselsdag i den, så et mere alvorligt indslag om Googles formål. Mange retssager rundt omkring i verden har efter nogens opfattelse skabt ridser i lakken hos Google, der ellers ynder at fremstille sig selv om et instrument til at bryde barriererne ned mellem mennesker overalt på jorden og demokratisere adgangen til information og menneskelig viden.
Bloggen lægger realistisk ud med at kun en brøkdel af jordens befolkning i det hele taget har adgang til internettet. Som vi ellers i den vestlige verden har vænnet os til er en selvfølge.
Næsten pointe er at selvom Google godt nok har mulighed for at give adgnga, så er det ikke ensbetydende med at Google ejer indholdet. Og redegør så for de tre hovedprincipper bag firmaet:
Respekt for ophavsretten.
Lade ophavsrettighedsindehaverne selv bestemme om de vil have deres materialer med i Google
Prøve at lade udbyttet gå tilbage til ophavsrettighedsindehaverne ved at samarbejde med dem.
I webloggen kan du læse nogle eksempler på hvordan dette er blevet udmøntet i praksis på News, Books, Maps og andre steder.
Link
Googleblog om fødselsdagen.
Googleblog om politik.

1 kommentar:

Thomas Langholz sagde ...

Hej.
Jeg tror noget andet der nok har givet Google en endnu længere rids i lakken er sagen om censur (og dermed ytringsfrihed), hvor Google bøjede sig for et krav fra Kina om at lukke for visse hjemmesider.

Det gav vist et knæk til manges forestilling om Google som et ikke kommercielt og upolitisk projekt (hvis det nogensinde har været det).