mandag den 14. august 2006

Irans præsident som blogger

I Iran risikerer webloggere at blive forfulgt når de blogger. Det gælder dog ikke landets præsident, Ahmadenijad. Lidt usædvanligt har han taget blog-muligheden til sig, tilmed på 4 sprog, heriblandt engelsk, så det er muligt at læse hans indslag. (Klik på flag nummer 2, lidt kryptisk, men det er den engelske version).
Foreløbig er det dog ikke blevet til de helt sensationelle indslag. Det første handler mest om ham selv. Der er også en afstemning i gang i venstrekolonnen, hvor man kan stemme om hvorvidt man mener at Israels invasion af Libanon vil udløse en ny verdenskrig. Hele 87 % mente at det ville den gøre. Uagtet det angribelige i invasionen, et noget dramatisk resultat.
Bloggen opfylder ellers mange af de gængse ting med rss-feed, kommentarmulighed og andet. Men mange af linkene virker ikke (endnu?). Det bliver måske spændende at følge hvor åben webloggen vil være. Vil den virkelig tillade kritiske kommentarer? Vil den iranske styre tillade oppositionelle at kunne blogge uden repressalier?
Apropos weblog-censur, så ser det ud til at den kinesiske regering nu efter tre års blokade mod Blogger har givet adgang til den igen. (Ifølge CIO Magazin, via Search Engine Watch). Måske i erkendelse af at blokaden ikke har kunnet forhindre kineserne i at oprette tusindvis af weblogs alligevel.
Link
Præsidentens weblog.
CIO Magazin om Blogger i Kina.

Ingen kommentarer: