torsdag den 3. august 2006

Hvilke Google-tjenester bliver mest brugt?

Google Blogoscoped har lavet en lidt omfattende undersøgelse for hvor meget Google forskellige produkter egentligt bliver brugt. Der er flere grunde til at anbefale den:
  • Den giver et godt billede af Googles store produktkatalog; der er over 50 forskellige.
  • Den giver dig mulighed for ærligt at finde ud af, hvor meget du egentligt bruger dem.
  • Og endelig: Du kan se om det nogenlunde svarer til det, andre gør.
Efter at have afklikket dropdownmenuerne, klikker og får så en diagram. Ikke overraskende er det den almindelige websøgning, Gmail og den personaliserede hjemmeside som ligger i top. Herunder kommer så mange af specialsøgningerne som nyheder, billeder og weblogs. Mens de mere ufærdige produkter ligger sidst. Lidt overraskende synes dog kalenderen at være meget populær. Den er sikkert et nærmere bekendtskab værdig.
Det kan undre noget af Scholar og Books ligger så langt nede som de gør. Men det fortæller måske lidt om målgruppen: det er først og fremmest studerende, akademikere og biblioteksfolk, som bruger dem. Og det er åbenbart kun en begrænset del af brugerne. Eller også siger det noget om Google Blogoscope’s læsere.
Link
Google Blogoscope undersøgelse.

2 kommentarer:

Søren Johannessen sagde ...

Du skriver "lavet en lidt omfattende undersøgelse" - lige nu her kl. 9:00 har 780 mennesker kun besvaret undersøgelsen. Så jeg ved ikke hvor repræsentativ undersøgelsen er. Hvis vi siger at 1 mia. mennesker har internet adgang så skal den statistiske mængde af besvarelser være ca. 200000 besvarelser for at være repræsentativ. Anyway der skal større mængder af besvarelser til. Det er nok derfor du ser "Lidt overraskende synes dog kalenderen at være meget populær" ved så få besvarelser.

Erik Høy sagde ...

Suk, ja det er svært at skrive så det er umuligt at misforstå, Søren. Og du har ret i at der ikke er mange der besvarer indtil videre.
Hvad jeg mente med det var, at det var omfattende hvad man skulle svare på, altså alt det som Google tilbyder. Men jeg kan godt se, at så skulle det nok have været formuleret anderledes.