tirsdag den 29. august 2006

Gmail som firmapostkasse

Mange firmaer, kommuner mv. bruger Outlook som deres email. Med alt hvad det betyder af be- og ubehageligheder. Det gælder også Københavns Kommune. Selv er jeg mildest talt ikke begejstret for Microsoft Outlook. Skal spare læserne for hvorfor.
Men for de som endnu ikke har solgt deres sjæl til Microsoft er der nu gode nyheder. Gmail tilbyder en tilsvarende løsning for firmaer og institutioner. Ikke bare Gmail, men også Google Talk, Google Calendar og Google Page Creator. Sprogene følger det enkelte produkt. Fx findes Gmail i en dansk version. Google er så host for hele baduljen.
Til forskel fra Outlook kan løsningen bruges i stort set de fleste browsere. Også fx Firefox. Her kommer Outlook ynkeligt til kort, fordi Microsoft har deres egen opfattelse af internationale standarder (læs: nemlig deres egen). Også her slår Microsofts firmaideologi igennem. Fx er jeg tvunget til at bruge Internet Explorer i stedet for den langt bedre Firefox, hvis jeg skal åbne min arbejdsemail derhjemme.
Det hele er ganske gratis, men skulle nogen ønske mere, kan dette nu bestilles, og vil formentlig også snart findes i form af en premium-udgave.
Kommer man så ikke blot i lommen på Google i stedet for Microsoft? Jo, muligvis. men for skeptikerne har Google Blogoscoped lavet en lille test på hvor meget Google forskellige produkter hænger sammen, og det varierer en del. Se skærmkopierne i den artikel.
Og for de som er til det lidt mere humoristiske, findes der også en Google Bible og en 'religiøs' sekt som dyrker Google som deres gud. Og nej, jeg er ikke omvendt....
Link
Google Apps for your domain.
Mere om Google Apps.
Google Blogoscope's sammenligninger.
Google Bible og religiøs sekt.

1 kommentar:

muldvarp sagde ...

Jeg har prøvet at opspore, hvordan jeg får fat i en gmail - men der skal man åbenbart kende nogen der har det for at blive inviteret til at prøve Gmail, eller selv være heldig at komme forbi en hjemmeside hvor de har invitationer liggende. Er der nogen af jer der har fundet en nemmere løsning til at afprøve Gmail?

Hilsen
Tina Berg, Stiftsbiblioteket i Maribo