lørdag den 15. april 2006

Computerspil – også en del af internettet (del 2: Spiluniverset)

Ok, først lidt om selve spiluniverset: Dungeons & dragonspillet Neverwinter Night er et en-spillerspil. Lidt som det mere kendte World of Warcraft (som dog koster penge at deltage i). Har man det, er der mange hundrede muligheder for at spille online multiplayerspil. Jeg valgte et som jeg selv synes var sjovt.
Spillet i sig rummer mange facetter: Man skal udvikle en spillertype (fra niveau 1 til niveau 40), ud fra en halv snes typer og dernæst klasser. Disse kan så igen udstyres alt mens de udvikler sig med hundredvis af færdigheder og kundskaber, så der i alt bliver tusindvis af udviklingsmuligheder. Dette at udvikle en spillertype alt efter sit temperament eller forbillede er en kunst. Næsten som et "menneske".
Der kan være op til 22 spillere på banen ad gangen. Og der er i alt omkring 500 i den ”vinge” som jeg var med i. Samlet er der dog mange hundred tusinder. Døgnet rundt er der som oftest fyldt op, så nogen gange står man i kø et par minutter for at komme på.
Spillere, som er gode til det, er blandt de højst værdsatte. Her er det ikke specielt slå-hårdt-idealer, men kløgt, snilde, snarrådighed, opfindsomhed osv. som tæller. Først og fremmest spillere som udnytter deres spillers forcer og svagheder på ypperligste facon. Og til at løse de mange opgaver i spillet på den mest overraskende facon. Dette er måske mest af alt sjælen og gnisten i al internetspil.
På mange måder minder dette i virkeligheden om hverdagen på et bibliotek: finde de mest originale og hurtigste løsninger på de spørgsmål, som brugerne kommer med, ved at udnytte sine kundskaber på bedst mulig vis.
Hvis nogen skulle have den opfattelse at spillet er særligt rettet mod helte, så kan man godt tro om igen. Tværtimod er de fleste præget af holdspil og holdånd: solopræstationer og enkeltpersonsoptrædender a la Schwarzeneger/Stallone er ikke in. Det er derimod spillere som arbejder for holdet, altså lidt på på et fodboldhold. Det er i øvrigt også sådan, at hvis nogen har fundet på noget ”originalt”, skal modparten finde modtræk. Det udvikler sig, med andre ord.

Ingen kommentarer: