onsdag den 11. januar 2006

Wink
Endnu et nyt ord: tagosfæren! Ligesom blogosfæren omhandler alt hvad der har med weblogs at gøre, omhandler tagosfæren alt hvad der har med tags, eller emneord, at gøre. Nu er der sågar kommet (endnu?) en søgemaskine til specielt at søge i tags: Wink.
Tags er kort sagt emneord som folk har sat på deres egne produkter. Det kan være hele hjemmesider, enkelte poster på en weblog, emneord til fotoer osv.
Wink bygger på en såkaldt TagRank-algoritme, som endnu er på forsøgsstadiet. Fundene hentes bl.a. fra Delicious, Digg og Yahoo MyWeb. Disse anbringes øverst (op til 10) under overskriften Wink Search Results. Herunder ses almindelige Google-resultater under overskriften Web Search Results. Derudover er der et faneblad (Wink Answers) som giver ordforklaringer fra Wikipedia.
Det nye er kort sagt følgende: Hvis du søger på Wink, kan du selv udvælge nogle af resultaterne, enten Wink eller Web Results og sætte emneord på. Det kunne du også gøre i søgemaskinernes personaliseringer. Men i modsætning til disse, får andre også glæde af dine emneord.
Det kræver dog at du opretter dig som bruger. Så for du som bonus også lov til at kunne lægge ordforklaringer ind. Registreringen følger de almindelige procedurer: Udfyld en anmodning, bekræft på email. Og udfyld med navn. Når du så søger på Wink, kan du klikke i firkanten med stjernen ud for fundet og lægge et emneord på. Det er det der er ved at ske på billedet med Internetsøgning:
I den blå boks tilføjer du emneordene i det øverste felt. Titel- og url-felterne er på forhånd udfyldt. Brugere af Delicious vil nikke genkendende til det. Herefter klikker du på Tag it.
Ud over at andre får glæde af dine emneord, har du også en personlige side med overblik over dine bedrifter udi tags og Wink. Den ligner meget søgemaskinernes personaliseringer, men disse har altså endnu ikke villet røre ved søgninger på tags. I bedste Gmail- og Orkutstil kan man invitere 5 personer.
Folkene bag Wink er tidligere ansatte hos hæderkronede firmaer som bl.a. Inktomi, Excite og Verity.
Link
Wink.

Ingen kommentarer: