onsdag den 14. september 2005

Ask (Jeeves)
Ask er en af de store spillere på søgemaskinemarkedet. Ikke så stor som Google eller Yahoo, men på linje med MSN, AOL, Lycos og andre. Der har været stille omkring søgemaskinen i det sidste år. Den ejer bl.a. Teoma, en søgemaskine med et godt ry blandt søgeeksperter, men ikke nogen succes blandt internetsøgere generelt.
Search Engine Watch lavede et interview på Search Engine Strategies 9. august med Ask Jeeves' Steve Berkowitz. Ifølge ham fokuserer Ask på at styrke søgemaskinens kerne, altså søgning. Derfor vil Ask ifølge Berkowitz gerne have at Ask slipper af med sit image som spørgsmål-svarsøgemaskine. Måske endda helt skifte navn.
Pt. gør Ask også en del for at tiltrække ekspertmedarbejdere og skabe et kreativt miljø.
Men ellers er der ikke så meget nyt, og interviewet er måske mest interessant ved at det måske afspejler en vis mathed. Er den gamle butler mon ved at gå på pension? Eller har Ask noget i ærmet? Specielt for Bloglines-brugere er det interessant, for den ejes af Ask. Bloglines er dog nu et så fastslået brand at det næppe forsvinder.
Link
Interview fra Search Engine Watch.

Ingen kommentarer: