lørdag den 27. august 2005


Dogpile udråber sig til metasøgemaskinekonge
Dogpile har tilføjet MSN Search. Så nu har den altså (som en af få) ”de fire store med”. Som det fremgår af billedet, kan du ved at klikke på søgemaskine-ikonerne få de første 10 resultater fra hver søgemaskine frem i spalter.
Jeg har et ambivalent forhold til at søge med metasøgemaskiner. Lidt ligesom Tara Calishain fra Research Buzz. De er ikke mit førstevalg. Derimod er metasøgemaskiner som Dogpile gode til at dokumentere nytten af at bruge at par søgemaskiner og ikke give op, når en ikke giver noget. Dogpile kan måske også af og til bruges, når søgningen hverken Google eller Yahoo giver gode resultater.
Flere weblogs i Danmarks har nævnt undersøgelsen foretaget af universiteterne i Pittsburgh og Penn. Den skulle vise at der er meget få overlapninger mellem disse søgemaskiners fund (de første). Ud af 12.570 søgninger var kun 1,1 % fælles og 84,9 % særfund, altså kun fundet I en af søgemaskinerne. 2,6 % blev fundet af tre og 11,4 % af to. Undersøgelsen viser også Google ligger i bund hvad angår unikke fund, altså fund, som kun findes af en bestemt søgemaskine.
Det er netop Dogpile som har foranlediget undersøgelserne, med det formål at promovere metasøgning i Dogpile. De som ikke allerede i andre weblogs har fundet linkene på den fulde tekst i undersøgelserne, kan finde dem i linkene herunder. Samt en række udenlandske kommentarer.
Links
Dogpile sammenligningsanalyse.
Dogpile White Paper.
Internet News.
Search Engine Watch.
John Batelles weblog.

Ingen kommentarer: