søndag den 3. april 2005

Podcasting - "mp3-rss". Søgt på Pandia

Ordet podcasting er en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting. Den gør det muligt at aflytte audio-filer (mp3) på internettet - "uden for sendetiden", dvs. efter at det er blevet sendt. En slags rss-fil, som holder dig opdateret om når noget nyt sker, bare med mp3-filer i stedet for som traditionelt tekst. Det kan fx ske med programmet iPodder. Det er gratis.

BBC har været et af de første steder som anvender denne teknik. Wikipedia er et af de første steder hvor teknikken er grundigt omtalt. Her beskrives podcasting som næsten det samme som rss-feed, bortset fra at du altså ikke læser, men hører. Her kan du også læse lidt mere om historien bag. Det fremgår at begrebet er ganske nyt, så du behøver altså ikke have dårlig samvittighed over ikke at have hørt om det før (bl.a. Esben Fjord og Bib-log har dog kort omtalt fænomenet før).

Indtil videre er der kun få kilder med podcasting. Men det skal nok komme som en naturlig følge af at internettet mere og mere bruger multimediefiler i takt med bredbåndets udbredelse.

Jeg må bekende at jeg ikke har testet teknikken. I stedet brugte jeg ordet podcasting til at afprøve Pandias nye søgemaskine til søgemaskinerelaterede emner. Den har udvalgt en række centrale nyhedssider om søgemaskiner. Som underlag bruger Pandia Gigablast. Det så ganske godt ud at søge på Podcasting. Det gav kun 36 hits, og de fleste var de sider jeg selv ville have valgt. Samt nogle andre for mig ukendte.

Pandias Search Engine Detective er absolut værd at vende tilbage til for de som hurtigt har behov for at finde noget om søgemaskiner. Gigablast har specialiseret sig på den slags søgninger, så mon ikke der vil dukke andre lignende meget specialiserede søgemaskiner op med tiden? Herhjemme har Teologiportalen eksperimenteret lidt med det med Google.

Læs mere
teknikaliteter.blogs.com/blogg/2005/04/efter_blogging_.html Efter blogging kommer podcasting
ipodder.sourceforge.net/index.php Ipodder: What is it?
ipodder.sourceforge.net/screenshots/index.php Her kan du uden at downloade se hvordan det virker.
www.bbc.co.uk/radio4/history/inourtime/mp3_podcast.shtml Podcasting på BBC
en.wikipedia.org/wiki/Podcasting Wikipedia om podcasting
www.pandia.com/searchworld/detective.html Pandias Search Engine Detective
www.teologiportalen.dk Teologiportalen

1 kommentar:

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.