torsdag den 21. april 2005

Google Maps dækker også Storbritannien

Tidligere på Internetsøgning: Google Maps. Dengang dækkede Google Maps kun USA og Canada. Nu også Storbritannien. Den fungerer i øvrigt helt på samme måde som den ”gamle”, så eventuelle interesserede kan kigge tilbage i den artikel.

Jeg prøvede at lave nogle søgninger som i den for Nordamerika. Londonderry, Loch Lomond, Loch Ness, Tower Bridge og andre. Enten er jeg ikke så godt kendt med Storbritannien eller også er udgaven ikke så omfangsrig. For der kom ikke særligt gode resultater ud af andre end den med Tower Bridge. Når der kommer resultater frem, ser det heller ikke ud som om at der er så mange øvrige steder at klikke sig ind på. Men igen igen: Det er kun beta….

Tilsyneladende er der heller ingen satellitbilleder. Men dette ufortalt: mon ikke vi alle ser frem til at Google Maps dækker hele verden?

Link
maps.google.co.uk/ Google Maps for Storbritannien

Ingen kommentarer: