torsdag den 24. marts 2005

Feedster - forbedret weblog- og nyhedssøgning.

Feedster er som det fremgår af navnet en søgemaskine som indekserer de millionvis af rss-feeds fra aviser, websider og weblogs. Pt. annoncerer den at have over 6 mio. Weblogs er ikke blevet det store hit i Danmark, selv om en af de mest omfattende lister, Overskrift, har noteret over 2.700. Det er især i USA weblogs er anerkendt. Og fx har de fleste biblioteker med respekt for sig selv en weblog - af en eller anden slags.

Så der er al mulig grund til at have en søgemaskine som er specialiseret i dette medie. Feedster er en af de førende. Den kan såvel ordsøge som søge efter bestemte feeds. Den forbedret sin avancerede søgning, så her lidt mere udførligt om en af de bedste søgemaskiner til det formål. For en komplet gennemgang, se vejledningen til Feedster.

Feedster har automatisk flertalsbøjning af engelske navneord. (dvs. den sætter -s bag entalsord). Det er ligegyldigt om du skriver med stort eller småt. Feedster søger ikke på stopord (småord), men i modsætning til de fleste andre søgemaskiner, som heller ikke gør det, er der en liste over hvilke småord det drejer sig om. Gid fx Google ville gøre det også.

Derudover kan man også angive hvilket ord du vil vægte mest. Hvis du klistrer [0,5] bag et ord, betyder det fx at det kun skal vægte ½ i forhold til de andre ord.

De Boole-ske operatorer fungerer som på de fleste andre websøgemaskiner, så ikke så meget mere om det. Bortset fra at Feedster også bruger NEAR, altså dette med at der kan være et vist antal ord mellem to søgeord. Tilmed kan du angive hvor mange ord, du vil have imellem, fx NEAR[7], ja tilmed indikere at ordene skal være i en bestemt rækkefølge: NEAR[+7]. Hvis ikke, kan der automatisk være 10 ord imellem.

I stedet for at gentage den samme operator, fx OR mellem 6-7 ord, kan det angives ved at sætte OR i tuborg-parenteser i slutningen af en søgning. Samme tuborg-parenteser kan bruges til automatisk at lave eller-søgning, hvis der ikke er fundet noget med to søgeord. Det sker ved at skrive relaxedboolean i parenteserne.

Også feltsøgekoderne minder om Googles. Men da de fleste ikke bruger dem så meget, ganske kort om nogle af dem. site: er en søgekode som søger på domænenavne. Hvis altså du er ude efter at afgrænse til artikler fra New York Times, kan de skrive site:nytimes.com. author: søger på forfattere (Obs: bemærk, at de færreste har det, det er mest for journalister). title: søger kun på titler. description: søger kun i tekst. tld: søger kun i topdomæner (top level domains). url: søger kun i adresser. Samt et par andre

Som noget specielt kan du bruge parenteser () til at lave søgestrenge. Det kræver at du kender lidt til matematik. Gør det det, er det nok at vide at de kan bruges. Gør du ikke, så læs lidt matematik op først. Ellers kan det avancerede søgebillede måske hjælpe lidt på vej.

Som en af de få søgemaskiner (Exalead er en anden) kan Feedster trunkere med , såvel inde i ord som til sidst i et ord. undervisningsmin* vil således søge på alle ord som starter med undervisningsmin. ? erstatter 0-1 tegn (anslag). @ gør det samme, men kun for bogstaver, mens % erstatter 0-1 tal.

Talintervaller kan som i Google søges med .. Fx 1800..1900. Datoafgrænsning foregår derimod ved at skrive: date=ÅÅÅÅ-MM-DD, altså fx date=2005-03-23. Også her er der mulighed for de matematiske tegn større og mindre end >= og <=

Som før kan Feedster sortere fundene efter relevans eller efter dato. Dette er specielt vigtigt ved nyheder, da det her kan være hensigtsmæssigt at få de nyeste vist først. Og sådan kunne man næsten blive ved. Der er talrige andre raffinementer, enkelte ikke for et bredt publikum. Men prøv selv. Se fx hvordan Feedster tilbyder at fjerne fund fra en bestemt adresse, hvis der er alt for mange inden for denne.

Link
www.feedster.com

Ingen kommentarer: