torsdag den 16. januar 2003

Hvor store er søgemaskinerne?
Greg Notess er en af de mest kendte søgemaskineanalytikere. Han driver siden Searchengineshowdown og har opdateret sine analyser af søgemaskinernes størrelse
www.searchengineshowdown.com/stats/size.shtml
En af de test som han laver er at se hvor mange hits der kommer på 25 almindelige søgeord i 8 forskellige søgemaskiner. Stikprøven omfatter alle type dokumenter, altså såvel html som pdf og andre filer.
Google har igen taget et komfortabelt forspring både kvantitativt og kvalitativt efter at Alltheweb i en periode havde overtaget førstepladsen. I rækkefølge ser det sådan ud: Google (3,0 mia), Alltheweb (2,1 mia), Altavista (1,7 mia), Wisenut (1,5 mia), Hotbot (1,1 mia), MSN search (1,0 mia), Teoma (1,0), NLResearch (0,7 mia) og Gigablast (0,3 mia).
Tallene i parentes viser antal indekserede dokumenter og stammer fra en anden side,
www.searchengineshowdown.com/stats/sizeest.shtml
Det er Greg Notess’ skøn over hvor mange dokumenter søgemaskinerne har indekseret.
Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Mere værd at lægge mærke til er måske hvor stor væksten er. Her fremhæver Greg Notess Teoma for en voldsom vækst og den helt nye søgemaskine, Gigablast.

Ingen kommentarer: